C18: Farmakologi: Behandling af arytmier Flashcards
Hvad er definitionen af en arytmi?
En afvigelse fra normal sinusrytme, forårsaget af abnorm impulsdannelse, abnorm impulsledning eller en kombination heraf.
Ekstrasystoler er?
Korteafvigelser i rytmen
Nævn 3 hovedgrupper under takykardier?
-Supraventrikulære takykardier
-Ventrikulære takyakrdier
-Sinus takykardi
Hvilken type arytmier behandler man IKKE farmakologisk?
Bardykardier!
–> pacemaker
Nævn arytmiårsager ifht. strukturel hjertesygdom?
-Myokardieskade (infarkt eller kardiomyopati)
-Klaplidelser (ex. mitralinsufficiens)
-Medfødte og degenerative lidelser i ledningsystemet
Nævn ekstra kardielle påvirkninger som kan være årsag til arytmier?
-Hypoxi (ex. pneumoni)
-Elektrolytforstyrrelser
-Thyreotoxicose (atrieflimmeren)
-Lægemidler (esp. QT-forlængelse)
Hvilke lægemiddel grupper skal man være opmærksom på QT-forlængelse og opstående af en arytmi heraf?
Antihistaminer
Antiarytmika
Antidepressiver
Antibiotika
Psykofarmaka
Antiarytmika inddeles i 4 klasses efter deres virkning på aktionspotentialet. Nævn og beskriv de 4 klasser.
(Vaughan- Williams klassifikation)
I: Na-kanal blokade (fase 0 i aktionspotentialet. membranstabiliserende, lokalanalgetisk effekt)
II: Beta-receptor blokade
III: K-kanal blokade (forlænget fase 3 og refraktærperiode,), obs sotalol (beta-block) er herunder også.
IV: Ca-kanal blokade (hæmning af pacemaker-celler og AV-knuden)
Nævn klassiske eksempler på antiarytmika inden for hver af de 4 klasser:
Klasse Ia:
Kinidin, disopyramid
Klasse Ib:
Lidokainm mexiletin
Klasse Ic:
Flekanid, propafenon
Klasse II:
Betablokkere (fx. Metropolol)
Klasse III:
Amiodaron, sotalol
Klasse IV:
Calcium- kanal blokkere (verapamil)
Klasse I antiarytmika, hvilken af de 3 underklasser forlænger aktionspotentialet i deres virkning?
a) Klasse 1A (kinidin, disopyramid, prokainamid
b) Klasse IB (lidokain, mexiletin, tocainid
c) Klasse IC (propafenon, flekanid, ajmalin)
d) Ingen af klasse-I undergrupperne forlænger aktionspotentialet
a) Klasse 1A (kinidin, disopyramid, prokainamid
Klasse I antiarytmika, hvilken af de 3 underklasser forlænger aktionspotentialet i deres virkning?
a) Klasse 1A (kinidin, disopyramid, prokainamid
b) Klasse IB (lidokain, mexiletin, tocainid
c) Klasse IC (propafenon, flekanid, ajmalin)
d) Ingen af klasse-I undergrupperne forlænger aktionspotentialet
INDSÆT BILLEDE FRA PP. SIDE 10.
Forklar hvad følgende begreber betyder?
- positiv INOTROP virkning
- postitiv BATMOTROP virking
- positiv KRONOTROP virking
- postiv DROMOTROP virkning
- positiv INOTROP virkning betyder at kontraktiliteten øges (eks. ca2+ & betablokkere)
- postitiv BATMOTROP virking betyder at ledningsystemet impulsdannelse øges.
- positiv KRONOTROP virking betyder at sinusknudens impulsfrekvens øges = hjertefrekvensen stiger
- postiv DROMOTROP virkning betyder at ledningshastigheden øges.
Hvad betyder det at en antiarytmika er smalspektret og hvilke grupper er det?
At den kun virker på den ene siden af AV knuden.
eksempler:
Klasse Ib (lidokain, mexiletin) kun til ventrikulære arytmier.
Klasse IV (verapamil) kun til supraventrikulære arytmier.
Hvad betyder det at antiarytmika er bredspektrede, og hvilke grupper er det?
At de virker på begge sider af AV-knuden.
Det er de øvrige klasser: Ia, Ic, II, III - der anvendes såvel til supraventrikulære som til ventrikulære arytmier.
Hvilke grupper af antiarytmika har negativ ionotropi som bivirkning?
- Specielt disopyramid, klasse II og klasse IV
Hvilke grupper af antiarytmika har bradykardi og blok som bivirkning?
-Specielt klasse II og IV.
Hvilke grupper af antiarytmika har øget overledning i AV-knuden som bivirkning?
Kinidin (Ia) , flekanid (ic)
-> de kan føre til 1:1 overledning af atrieflagren.
Hvilke grupper af antiarytmika er proarytmiske som bivirkning?
specielt klasse Ia, Ic og sotalol. Sjældnere klasse Ib og amiodaron.
Proarytmien er evt. forudgået af øget QRS-bredde eller QT-forlængelse.
Antiarytmika og deres effekt på EKG’et.
1) hvilke lægemidler forlænger PQ?
2) QRS bredde øges ved klasse ?
3) QT øges ved klasse ?
1) PQ forlænges ved digoxin, beta-blokkere og verapamil
2) QRS breddeøges ved klasse IC og IA antiarytmika
3) QT øges ved klasse III og IA
Beskriv den abnorme impulsdannelse i atreiflimmer?
Den opstår pga. eksempelvis tryk/volumenbelastning af atrierne –> det fører til at AV-knuden bliver bombarderet med impulser og den bliver refraktær.
-der er ureglmæssig i sin aktion
-normalt QRS interval (<120ms)
Beskriv den abnorme impulsdannelse i atrieflagren?
Den opstår som impulskaruseller i atrierne –> det fører til at AV-knuden overleder “suspekt reglmæssigt”
-der er en savtakket grundlinje med p-takker, men det er ikke alle p-takker som fører til et QRS.
-normal QRS interval (<120 ms)
-den er reglmæssig-ureglmæssig dvs. med eksempelvis 3:1, 2:1 eller 5:1 overledning.
Hvad er den hæmodynamiske betydning af atrieflimren?
NEDSAT PUMPE FUNKTION
-Nedsat diastolisk fyldning af ventriklerne, hvis frekvensen er for hurtig
- manglende bidrag fra atrikontraktionen
-evt. manglende fysiologisk pulsstigning ved fysisk aktivitet.
Embolier ved atrieflimren - kom ind på: hvor de opstår, hvornår og hvor risikoen er størst og til slut hvordan man forebygger dem?
- de opstår ved stagnerende blod i atrierne, specielt i auriklerne.
-de kræver kort tids (få dages) atrieflimren
-størst emboli risiko i cerebrum
-særlig risiko ved konvertering til sinusrytme
-forebygges ved antikoagulations-behandling ( min. 4 uger)
Hvilket scorings redskab bruger man til at estimere stroke risikoen for patienter med Atrieflimmer?
CHA2DS2VASc- Score
Hvilke 2 strategier har vi til behandling af atrieflimmer/flagren?
(nævn også eksempler på lægemidler)
- Frekvens kontrol “vi accepterer at pt. har atrieflimmer, men vil have frekvensen ned”
-> betablokkere, digoxin, verapamil + AK-behandling
2.Konvertering, rytmekontrol “Vi vil konvertere til vi får sinusrytme”
-> Amiodaron, sotalol, propafenon og DC-konvertering (4 uger forudgående AK-behandlin)
NB: Konvertering mislykkedes tit, så derfor er de to behandlings strategier nogenlunde lige gode på sigt (det sagde han til forlæsningen)
