Modul 6: Endokrinologi, hud hår og mammae Flashcards
Kunne redegøre for mamma’s struktur, herunder mælkekirtler, udførselsgange og blodforsyning
Mamma/yveret er hele kirtlen de rbestår af to dele: den egenligt kirtel Glandulae og papillen (patten).
Glandula (mælkekirtlen)
Opdeles i lobi som inddeles i lobuli, der indeholde rmange alveoler der er mælkeproducerende epitelceller.
Udførselsgange
Ducti intralobularis
Ducti interlobularis
Ductus lactiferi munder direkte ud i snius lactiferus (kaldes cisterne på engelsk)
Sinus lactiferus / mælkecisternen har pars glandularis (i yveret) og pars papillaris (i patten).
Mammae alveoler
i alveolærevævet består
lag i kirtelvæv
Yderste lager kapillærnettet med tilførende arterier og fraførende vener.
Myoepitheliale celler, epitelceller der er differnteret til en speciel form for glatte muskelceller
Alveolære celler der danenr mælk
Kubiske Epitelceller der transporterer stoffe r fra blodbanen.
Kunne redegøre for de sekretoriske celler og produktion af mælk (på cellulært niveau)
Casein
Uptake of amino acids via specifik transporters
Protein synthesis in RER
Protein trafficking through golgi and packaging into secretory vesicles
Exocytosis of golgi apparatus/secretoru vesicles.
Lactose and water
Insulin-insensitive uptake of glukose fra kappilæer via GLUT2 transportere (de er smarte da de er uafhænige af insulin og derfor hele tiden tager
Trafficking of intact glukose to golgi
Akkumulation af gluksoe og galaktose, laktose syntehse, osmotc drive for water.
Exocytose of golgi apparatus and secretory granules
Fat
Diffusion af FFA og substraes
De novo FA syntese
Syntese af triglycerider, formation of fat droplets
Aprokrine sekreiton af fatdroplets
Holstein køer kan danne 10.000 kg mælk på 305 dage.⅓ af energiproduktioenn går kun til mlkkj. Særligt køer har mange metaboliske sygdomme i slutningen af laktation
Kunne redegøre for kønshormonernes effekt på mamma hos det drægtige og ikke-drægtige dyr
I puberteten udvikles mamma væv som hundur lever emd hele deres liv. Vævet venter på at udvikles yderligere ved drægtighed. I slutnignen af drægtighed starter mlkjesekretionen af mammae.
Før pubertetern er atrofisk væv. Under pubertet udvikles mammae via østrogen, GH og adrenerge steroider (binyrebarken secernerer aldosteron og cortisol, aldo rbuges i nyrene, cortisol er corticosteroiderne - CORTISOL er vigtigt her da det bruges til at dannes østrogen).
I puberteten sker der vækst af gangene. Østrogen er vigtigt. Når den første cyklus går i gang, er der ikke lige så høj stimuli af østrogen over hele cyklussen.
Ved drægtighed undgår luteolysen og progesteronniveauet begynder ikke at falde pga persisterende de corpus luteum. For alle dyrene gælder det at progesteronniveauet er højt igennem drægtigheden hvilket også stimulier udvikling af mammae. Ved drægtighed er Estrogen, progesteron, prolactin (kommer i slutningen af drægtighed), GH, Adrenale steroider (cortisol) niveauer meget høje da de gør klar til laktation.
Under laktation spiller prolactin og adrenale steroider (cortisol) en stor rolle. Prolaktin (og cortisol) stimulerer mælkeproduktion. Progesteron hæmmer sekretion. I slutningen af drægtigheden gøres klar til sekretion af mælk fra kirtelvævet.
Østrogen udvikler primært gangsystem i pubertet og under drægtighed udvikler det kirtelsystemer i mamma!
Kunne redegøre for effekten af prolaktin og oxytocin på mamma
Prolaktin (og cortisol) stimulerer mælkeproduktion. Progesteron hæmmer sekretion af mælk. I slutningen af drægtigheden gøres klar til sekretion af mælk fra kirtelvævet. Prolaktin niveauer stiger i sidste fjerdedel af drægtigheden - mammae har vokset under hele drægtigheden pga progesteron. LIGE VED FØDSEL falder progesteron og den bremser ikke længere sekretion af mælk så man kan die sin unge.
Mammae - diegivning:
Mælkenedlb ud i papillære cisterne. Mælkerefleks styres af to hormoner:
Prolaktin der stimulre mælkeproduktion
(Progesteron bremser mækeksekretion indtil foster er født)
Oxytocin stimulerer mælkenedløb
Sutterefleks når foste stimulrer papillen sendens signal til medulla spinalis - hypfyse - oxycotin frisættes til hypothalamus fra neuroner til hypofysen og oxygotin kotrnahere myoepitheliae celler i yveret og presser mælken ud af alveolerne så det kmmer ud i intralobulæer ducte, interlobulære ducte og ducti lactiferi, sinus lactiferi, pars papillars
Beskriv hvilke to hormoner der stimuleres når ungen patter og disses virkningsmekanisme (2)
Mamma - prolaktin
ved stimuli af patten sendes afferente signaler til medulla via cornu dorsalis som videreføre signaler lang brainsteum til hypothamus hvor de føres ind i medial forebrain og påvirker VIP synthese i de paraventrikulære nucleus. Dette stimulerer nedsat dopamin sekretion og øget VIP sekreiton som påviker posterior pituitary gland/neurohypofysen til at sekerer prolaktin så de påviekrer alveolære celler til mækkedannelse.
Mamma oxytosin:
Ved stimuli af patten sends afferente signaler til medulla via donu dorsalis lang brainstem til hypothalamus hvor de paraventrikulære og supraoptiske nuclei påvirkes til at frigive oxytozin. paraventrikulæer og supraoptiske nuclei har soma i hypothalamus men lange grene der fører ned i hypothalamo-hypofyseal tracten til hypofysen vhor oxytosin frigives og føres med blodbanen til myoepitheliale celler som presser yverets alveolers mælk.
Kunne redegøre for den overordnede regulering af mælkeproduktion
Når patten stimulres føres afferente stimuli til medulla som ryger til hypothalamus. hypothalamus stimuleres og der sendes to typer signaler.
1) Fra hypothalamus rækker neurosekretoriske celler fra nuclei supraopticus ned i neurohypofysen hvor neuronernes presynaptisek endetermianler er i tæt kontakt med kappilærnet. Ved stimuli føres aktionspotientale langs axonet til endetemrinalen hvor hormonfyldte vesikler danenr exocytose og tømmer hormonerne, oxyctosin, til blodbanen. I alveolerne trigger oxytocin kotrnkation af myoepitheliale celler omrkign alveolerne og øger mælkefrigivelse.
2) Fra hypothaalamus sendes specifikke hormoner med hypothalamuys/hypofyse-portåresystemet og direkte til adenohypofysen der er i tæt kontant med dette kappilærnet. Adenohypofysens sekrentende endokrine celler pvirkes af hormnerne og begynder syntese af og frigivelse af prolaktin til blodkappilæene. Prolaktin føres med blodbanen og stimuelrer mælkesyntese og sekretion.
hypothalamys danner dopamin der hæmmer sekreiton af prolajtin.
Types of hormones are defined by their mode of action:
Types of hormones are defined by their mode of action:
Autocrine hormones - same cells hormones as interleukine 1 (monocytes). Celle signalerer til sig selv.
Paracrine hormones - local hormones as prostagladins. Signalerere til naboceller.
Endokrine hormones - far acting hormones as TSH, frigives til blodbanen og virker på distant target cells.
endokrin signaling
Endokrin signaling
Secreting cell, hormone synthesis, blood stream, target cell, specific receptor. I pancreas ved højt blodsukker vil beta-celler danne insulin som sekreteres og stimulere glucose uptake in muscles, og inhiberer glukoseproduktion i leveren samt stoppe lipolysis.
Neurokrin signaling
neurosekretoriske celler er en kombinatino af neuroner og hormonproducerende celler. Cellernes soma i hypothalamus stimuleres af et neurohormonelt signal og der igangsættes AP der bredes til præsynaptisk endeterminal og frigiver transmitterstof/hormon-fyldte vesikler.
Eksempel:
Kalv patter, sensorisk stimuli, medulla, hypothalamus, aktiverer neurosekretorisk celle med soma i hypothalamus og præsynaptisk endeterminal i neurohypofysen. Cellen frigiver hormonfyldte vesikler af oxytocin til blodbanen der føres til den glatte muskulatur i uveret som bindes til target receptorer i de omkransende muskelceller om alveoler. Ved stimuli kontrahrer muskelcellerne og presser mælk ud af alveoler.
Der findes altså to typer sekretion af hypofysen:
Neurohypofyse: neurosekretoriske celler med som ai hypothalamus og præsynaptisk endeterminal i blodkar i hypofysen.
Neurohypofyse danner enten oxytocin eller ADH (antidiuretisk hormon/vasopressin)
Adenohypofyse:
Nuclei i hypothalamus frigiver ved stimuli hormonfyldte vesikler til kappilærtnet i hypothalamus. Arterier føres fra kappilærnettet til kappilærnet i adenohypofysen hvor endokrine celler stimuleres til at danne 6 hormoner: GnRH, GHRH, SS, TRH, DA, CRH.
GnRH = LH og FSH
GHRH(+) og SS(-) påviker growth hormone frisætning
TRH påfirker postivt TSH
DA reugelr negativt prolactin
CRH påvirker positivit ACTH
Hypofyse/hypothalamus har to sekretionsmekanismer:
Neurosekretorisk mekanisme: Hormoner produceres i hypothalamus, transporteres gennem nervefibrene og frigives i blodbanen fra hypofysen.
Vaskulær mekanisme: Hormoner produceres direkte i hypofysen og frigives i blodbanen uden at skulle transporteres gennem nervefibrene.
Hypofyse/hypothalamus har to sekretionsmekanismer:
Neurosekretorisk mekanisme: Hormoner produceres i hypothalamus, transporteres gennem nervefibrene og frigives i blodbanen fra hypofysen.
Vaskulær mekanisme: Hormoner produceres direkte i hypofysen og frigives i blodbanen uden at skulle transporteres gennem nervefibrene.
Redegør for de 4 hormonklasser
Hormonklasser:
Aminohormoner: Aminosyrer med modificerede grupper, f.eks. Noradrenalin, hvor carboxylgruppen erstattes af en benzenering.
Peptidhormoner: Korte kæder af forbundne aminosyrer, f.eks. Oxytocin.
Proteinhormoner: Lange kæder af forbundne aminosyrer, f.eks. Væksthormoner.
Steroidhormoner: Afledt af lipidskolesterol. Lipofile hormoner, der kan passere lipidlaget og aktivere processer nede i cellen. Testosteron og progesteron er eksempler på steroidhormoner. Disse hormoner behøver ikke eksterne receptorer, men de har brug for en intern receptor/bindingssite i cytoplasmaet (hvor de kan transporteres ind i kernen) eller for at binde sig direkte til gener inde i kernen ved diffundering gennem membranen.
Steroid homes are lipofilic molecules but are bound to protein carries that inhibits their function; albumin, CBG, Sex hormone binding globulin, ABP androgenbindign protein. Only 10% of hormones are biologically active.
Pre-prohormone virkningsmekanisme ved signalering for peptide- og proteinhormones
Mange endokrine organer fungerer ved at lave såkaldte prehormones, som lagres i vesikler for at få det mest optimale respons ved stimuli.
mRNA der transproteres ud af nucleus til Ru ER hvor preprohormone bliver til prohormone som lagres i vesikler der ryger igennem golgikomplekset og modificeres (tre typer modifikationer) til aktivt hormone (ved at fjerne inhiberende peptidkæder på hver side af hormonet) som ved release signal frigives direkte til kapillær væggens lumen via exocytoses og transporteres til target cells.
Polypeptide hormonet = insulin der først lagres som proinsulin. Ved fraspaltning af de to peptidkæder frigives aktivt insulin og C-peptide.
PreproTRH: 6 kopier sammensat af aminosyre + en lang signal sequence i enden. Hver TRH har 3 amino acids exh og når prepro hormonet syntetiseres dannes 6 hormoner pr gang. Ved spaltningen dannes en 6 TRH, peptid fragments (de mellemliggende aminosyre) og en signal sequence.
Hormone responsiveness
Hormone responsiveness
Decreased hormone sensitivity: Hormon effektivitet afhænger af antallet af hormon receptorerne samt receptorernes affinitet for hormonet. VED type 2 diabetes er der kontakt insulinfrigivelse og receptorene der måler blodsukkeret vil med tiden blive mindre følsoimme overfor sukker i blodet!
Steroid- vs nonsteroid hormone action
Non steroid hormone action
Et hormon bindes til en membranreceptor
Dette igangsætter en intracellulær reaktion hvor et G-protein-bundet GTP aktivere adenylate cyclase enzymet.
Adenylate cyclase danner cyklisk AMP (second messenger) ved at lave ATP om til cAMP
cAMP aktiverer fosforylerende proteinkinaser der trigger et nyt intracellulært respons = specific respons
Steroid hormone action
Steroid hormon diffunderer over target cellemembranen.
I cytoplasma føres hormonet enten ind i nucleus eller bindse til et receptor protein = nuclear import receptor.
NIR transportere hormonet gnm nuclear porres hvorefter komplekset bindes til transkriptionsstart og kan styre dannelsen af mRNA og deraf også protieiner.