Modul 3F.2: Fordøjelsessystemet Flashcards

1
Q

SCFA metabolisme i drøvtyggere - hvad sker der med butyrate, acetate og propionate?

A

SCFA metabolism
Metabolism at the level of the rumen epithelium
Oxidation of acetate and propionate
Butyrate converted to 3-OH-butyrate
Microbial metabolism
Fatty acid synthesis

β-Hydroxybutyric acid is able to cross the blood-brain-barrier into the central nervous system.
Acetat - diff til fedtvæv hvor den bliver til acetylCoa og er tilgængelig til fedtsyresytnese
Burytat - betahydroxybutyrat - genbruges til energidannelse af fedt.
Propionat føres til leveren hvor den bruges til glukoneguesen til glukose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv rumens optagelse over epithelial membranen

A

Aminosyre, proteiner, glukose etc
Urea/NH3 - passiv diffusion - NH3 diffunderer ud i rumen Urease acticitet falder når NH3 stiger

Magnesium, 80% absorberes i rumen,
Øget kalcium reducerer magnesiumoptag
Øget NH3 reducerer Na + Cl optag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv den neurale kontrol af reticuloruminale kontraktioner

A

Nervus vagus spiller en vigtig rolle i stimulering og hæmning af reticuloruminale kontraktioner.
Den splanchniske nerve hæmmer kontraktionerne.
Stimuli for reticuloruminale kontraktioner:

Stræk i maven opfanges af tryk- og strækreceptorer:

Lav tærskel-receptor: Enhver strækning større end 4 mmHg virker som et stimulans og fremkalder kontraktioner.
Høj tærskel-receptor: Enhver strækning større end 20 mmHg hæmmer kontraktioner.
Taktile stimulation nær den kardiale sfinkter (sphincter) - epiteliale receptorer stimulerer triphasic (tre faser) kontraktion af vommen.

Lav pH i abomasum (mavesækken) stimulerer ruminale kontraktioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Factors affecting ruminale kontraktioner

A

Factors affecting ruminale kontraktioner

Feeding = 2 contractions/min
resting = 1,2 contractions/min

Diet:
fint foder = reduced rate of contractions
2-6 uger to adapt stomach

volatile fatty acids
Acetic (90), propionic (50), butyric(37), mM inhiberer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Vitaminer definitino

A

Vitaminer er stoffer som kroppen ikke selv kan danne i tilstrækkelige mængder. Specielt vitamin D -

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Fedtopløselige vitaminer

A

Fedtopløselige vitaminer
Denne gruppe omfatter vitamin A, D, E og K, der har det tilfælles, at de alle kemisk set er
polyisoprenoider eller derivater af sådanne. Polyisoprenoider består af en- eller flerringede
strukturer med dobbeltbindinger i ringe eller sidekæder

Fedtopløselige vitaminer (K.A.G.E)
Kan virke toksisk, da de via akkumulation kan have store koncentrationer som kan være letale
Absorberes dårligt
Generelt akkumulerbare (lever) fordi at leveren er fedtholdig.
Elimineres dårligt
Vitamin A D E. Vitamin A og Vitamin D virker begge som transkriptionsfaktorer samme virkningsmekanisme for Vitamin A, Vitamin D, thyroidhormon, steroidhormoner
Husk at Transkriptionsfaktor igangsætter oversættelse af DNA til preRNA - posttranslationel modifikation - mrna - RU ER - protein - celle specialisering
Forgiftningssymptomer for vitamin D, da den øger calciumoptagelsen og kan give for at styre calciumindtag, der kan tilstoppe blodåre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Vandopløselige vitaminer

A

Vandopløselige vitaminer (V.A.I.O.U)
Optages godt i tarme
Ikke toksiske, da de ikke akkumuleres i kroppen, hvilket er derfor man kan tilføje store mængder vitamin C under sygdom. I dyrlægepraksis er det altid muligt at give et skud vandopløselige vitaminer.
Udskilles godt i nyren
Vitamin B (B12) og vitamin C
Akkumuleres ikke

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Vitamin A (FEDTOPL)

Vitamin A, retinol, syn vækst frugtbarhed, fosterudvikling
11-cisretinal bindse itl opsin i stav og tapceller = rhodopsin

A

Kemi: 3 biologisk aktive former: retinol, retinal og retinolsyre ved spaltning af beta-caroten

Forekomst og omsætning: Mælk, fiskeolier som retinylpalmitat

Fysiologi: retinylpalmitat absorb - tarm som lipid - lever - oxider til retinal eller retinolsyre

Virkningsmekanisme: retinolsyre - receptor - kromatin -styre ekspression af keratingene ri epitelvæv.

Funktion: Synsprocess, vækst, frugtbarhed, fosterudvikling, vedligehold af epitelvæv (hud og slimhinder).

syn: 11-cis-retinal i nethinden stav og tapcelelr bindes til opsin = rhodopsin.

Mangelsymptomer: Natteblindhed, nedsat slimhindefunktion, hyperkeratiniseirng, nedsat apetit (keratiniseirng af smagsløg), fostermisdannelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Vitamin D (FEDTOPL)

A

sterol gruppe m. hormonlign funktion
1,25 dihydroxycholecalciferol

forekomst: dannes via cholesterol, omdannes til cholecalciferol når det udsættes for sollys.
Absorberes med lipider i intestinum tenue og hydroxyleres til calcidol - lever - nyre hvor det oxideres.

funktion: reguler calciumhomeostasen
fremmer ca-absorbtion af tarmrn og øger ekspression af ca-bindende protien i tarmepitelceller.

Mangelsymptyom: svægget ca/p-homeostate og nedsat minerlaisering i knogler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Vitamin E (FEDTOPL)

A

Vitamin E = naturlig Tokoferol
Forekomst: grønne planter
Funktion:
OPtages med fedtstoffer. Bundet til lipoprotein som VlDL. I cellerne bindes VitE til PL i cellemembarnen.

Virkningsmekanisme: Antioxidant: beskytter celler mod skader og stabiliterer indhold af umættede fedtsyre i membran
Mangelsymptom: kappilæskade ri hjertet, muskeldegeneration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Vitamin K (FEDTOPL)

Blodkoagukation)

A

Vitamin K: Fyloquinon, menaquinon, menadion.
Absorberes i tarm og udskilles med galden.
Vigtig for blodets koagulation.
Karboxylering af proteiner.
Mangel: Nedsat koagulation, hypoprotrombinæmi.
Årsager: Medicin, antibiotikabehandling.
Nyfødte, fugle kan også have mangel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Vitamin B (Vandopløselig)

A

Forekomst: næsten alle fodermidler + syntese i marvetarmkanals mikroorganismer (specielt drøvtyggere)

Funktion: to grupper: enerifrigørende B vitaminer(niacin, riboflavin, timin, pyridoksin, pantotensyre, biotin) go Hæmatopoietiske B vitaminer (folinsyre, vitaminb12)

Vitamin B har forskellige funktioner i kroppen:

Energiproduktion
Nervefunktion
Stofskifte
Vækst og vedligeholdelse af væv
Produktion af røde blodlegemer
Celleopdeling
DNA-syntese

Mangelsymptopmer:
Overlappende symptomer: Anæmi (hurtig deling af knoglemarvsceller), væksthæmning, hudlidelser, diarre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Vitamin C (vandopløselig)

A

Askorbinsyre kan dannes udfra glukose.
Funktion: reducerende stof; coenzym i hydroxyleringsreaktioner - til dannelse af kollagen.
Vitamin C = normalt bindevæv og sårheling.
Fremmer absorbtion af jern i tarmkanal.
Antidociant.

Mangelsymptomer: Skørbug: Nedsat kapillærresistens, nedsat sårheling, nedsat resistens
mod infektioner. Svækket tarmfunktion, svækket brusk- og benvævssyntese
(kollagensyntese)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Overordnet fysiologisk rolle af Makromineraer

A

Makromineraler:

Kalcium: Vigtigt for opbygning og vedligeholdelse af sunde knogler og tænder. Regulerer også muskelkontraktion, nervefunktion og blodkoagulation.

Fosfor: Sammen med kalcium er fosfor afgørende for knogle- og tændannelse. Det spiller også en rolle i energimetabolisme og cellefunktion.

Magnesium: Nødvendigt for en række enzymer og biokemiske processer i kroppen. Regulerer muskel- og nervesystemet, opretholder sundt blodtryk og er involveret i protein- og DNA-syntese.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Overordnet fysiologisk rolle af mikromineraler

A

fe = ilt, dammelse af hæm, rbc, immun
kobbee, jerntransport, hæm dannelse, kollagensyntgese
zink vælst udvikling og immun + dna syntse
selen = antidoxiant
mangan = enzymer, protein go fedtsyreomsætning, koblegadnnelse
molybdæn = afgiftningsreaktioner, metabolsime af aminosyre
Kobolt = co- af vitB12 + erythropoisene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv Calcium + dens overordnede fysiologiske rolle
MAKROELEMENT

A

Calcium har mange vigtige roller i kroppen, herunder knoglemineralisering, blodets koagulation, enzymatiske reaktioner, muskelfunktion og intracellulære signalveje.
Knoglevæv er den primære lagringsplads for calcium i form af kalciumfosfat og hydroksyapatitstrukturer.
I blodplasma findes calcium i ioniseret form samt bundet til citrat og proteiner som albumin.
Absorptionen af calcium fra tarmen reguleres af calcitriol, den aktive form af vitamin D.
Calciumniveauet i blodplasma opretholdes konstant, delvist gennem renal regulering.
Calcium er afgørende for blodets koagulation, enzymatiske reaktioner, muskelkontraktion og intracellulære signalveje.
Mangelsymptomer på calcium inkluderer hæmmet knoglemineralisering, lavt blod-kalcium og forstyrret neuro-muskulær funktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv fosfor + dens overordnede fysiologiske rolle
MAKROELEMENT

A

Fosfor er vigtigt for knogler, DNA, RNA og energiomsætning.
Fosformangel kan føre til bløde knogler (osteomalaci).
Fosfatabsorption påvirkes af fytin, kalcium og muligvis vitamin D.
Blodplasmaets fosfat er i ligevægt med væv og udveksles hurtigt.
Nyrefunktion og fosfatdeponering opretholder niveauet i blodplasmaet.
Vigtigt for enzymers aktivitet og energiregulering.
Mangelsymptomer inkluderer knoglesvaghed, muskelsvaghed og nedsat energiomsætning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Beskriv Magnesium + dens overordnede fysiologiske rolle
MAKROELEMENT

A

Magnesium findes i knoglemineraler og i blodplasmaet (2/3 ioniseret, resten bundet til proteiner).
Intracellulært magnesiumindhold er 10 gange højere end i ekstracellulærvæsken og er det næstvigtigste intracellulære kation efter kalium.
Udnyttelsesgraden af magnesium fra foder varierer mellem dyrearter og påvirkes af høje kaliumniveauer i græs.
Magnesium udskilles via nyrerne samt i mave-tarmkanalens sekreter og mælk hos lakterende dyr.
Magnesium aktiverer enzymreaktioner med ATP som co-substrat og spiller en rolle sammen med calcium i centralnervesystemet og overførslen af nervøse impulser til muskelceller.
Mangelsymptomer omfatter neuro-muskulære forstyrrelser, hyperexitabilitet af skeletmuskulatur (kramper) og nedsat kulhydratomdannelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv strukturen af glykogen

A

Kende strukturen af glykogen
Glykogen: glukose lagres i form af glykogen polymere via 1,4 glykosidbindinger, dette danner store højpolymere forbindelser der forgrener sig til store komplekser.
1,6 glykosidbindinger findes kun i starten af hver forgrening - 1,4 glykosidbindinger holder sukker grupperne sammen i længden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Principper for glykogensyntese (glykogenese)

A

Principper for glykogensyntese (glykogenese)

Glukose -> Glukose 6P via Hexokinase
Glukose 6P til Glukose 1P
Glukose 1 P -> UDP glukose
UDP glukose til Glykogen Via Glycogen synthase der tillader at UDP glukose kan bindes til glycogen molekyle.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Principper for Glykogenolyse (glykogennedbrydning)

A

Principper for glykogen-nedbrydning (glykogenolyse)
Glycogen -> Glucose 1P via alfa-glycosidase (fordi at det er alfa-glykosid bindinger).
Glukose 1P kan hurtigt omdannest il glukose 6P og via G6Pase til glukose.
Pompes disease er at nogel kvægarter mangler A. glycosidase og kan derfor ikke nedbryde glycogen til glukose1P og dør tidligt.

22
Q

Regulering af blodsukkeret

A

blodsukker over 7 mmol/l = betaceller, pancreas, insulin, vesikler, blod, GLUT4, insulinsentitive glukosetransportere, cellemembran, glukoseoptagelse,

Blodsukke runder 4 mmol/L = alfa celler = glukagon = stimulerer glykogenolyse (mobilisering) og senrere glukoneogense (når glukogenolyse gluýkogenlagre er brugt op) = nydannelse af glukose.

23
Q

Forklar hvordan forskellige enzymer i syntesetrin og nedbrydnings trin giver mulighed for hensigtsmæssig regulering af glykolyse og glykogenese

A

Forskellige enzymer i syntesetrin og nedbrydnings trin giver mulighed for hensigtsmæssig regulering
Glycogen synthase, A- glycosidase, Hecokinase, G6Pase, der alle kan reguleres uafhængigt af hinanden.

Glukose -> Glukose 6P via Hexokinase
Glukose 6P til Glukose 1P
Glukose 1P -> UDP glukose
UDP glukose til Glycogen via Glycogen synthase
Glycogen -> Glucose 1P via alfa-glycosidase.

24
Q

Blodsukkerhomeostase vedligeholdes af følgende processer

A

Kulhydrater nedbrydes i tarmen til monomerer, der absorberes. Glukoseniveauet i blodet reguleres konstant hvis det falder eller stiger over en tærskelværdi. Overskydende glukose kan bia lipogenese omdannes til fedtstoffer og lagres som fedt.
Glykogenese – dannelse af glycogen
Glykogenolysis – mobilisering fra glykogen (nedbrydning af glykogen)
Glukoneogenese – nydannelse af glucose
Glycolyse – nedbrydning af glukose

25
Q

Beskriv værdierne for højt og lavt blodsukker

A

Højt blodsukker (mere end 7 mmol/l): Der deponeres glucose som glykogen i lever- og muskelceller
Glucose absorberet fra tarm (svin, hund, hest)
Glucose dannet ved glukoneogenese (hest, kvæg) - Eq og Ru danner konstant glukoneogese (TJEK)
Lavt blodsukker (mindre end 4 mmol/l): Der mobiliseres eller nydannes glucose fra lever
FØRST Glykogenolyse (mobilisering af reserver)
DEREFTER Glukoneogenese (nydannelse), som udgangspunkt altid på basis af aminosyre

Ved lavt blodsukker udskiller leveren glukose ved G-6-Pase, der nedbryder glukose-6 P og frigiver glukose og en fri fosfatgruppe. Sukkeret frigives ved, at glukosetransportører åbner en kanal og tillader glukose influx i kapillærerne. OBS: muskelceller har ingen G6-Pase så glukose kan ikke frigives af muskelcellen

26
Q

Princippet i glukoneogenese

A

Glukoneogenese er en modsatrettet proces i forhold til glykolyse.
Visse reaktioner i glukoneogenese kræver tilstedeværelsen af specifikke enzymer for at forhindre omvending af reaktionen.
Pyruvat omdannes til fosforenolpyruvat via omdannelsen af pyruvat til oxaloacetat i to trin.
En CO2-gruppe bindes til pyruvat med hjælp fra vitaminet biotin for at danne oxaloacetat.
Oxaloacetat omdannes til malat ved hjælp af NADH + H, og derefter tilbage til oxaloacetat ved hjælp af NADH + H og fraspaltning af CO2 via GTP til GDP, dannes phosphoenolpyruvat.
Fosfatase fjerner en fosfatgruppe og omdanner det til fruktose 6 fosfat.
Den sidste fosfatgruppe fjernes af fosfatase-glukose 6 fosfatase, der omdanner glucose 6 fosfat til glukose.

27
Q

Beskrive dannelse af glukose fra ikke kulhydrat kilder

A

Aminosyrer kan bruges til gluconeogenese, især vigtigt for carnivore som hunde og katte.
Reaktionerne i gluconeogenese er reversible og kan også være anabole.
Glukogene aminosyrer, herunder alanin, cystein, glycin, serin og threonin, kan bruges til dannelse af glukose.
Nogle aminosyrer danner mellemprodukter i citronsyrecyklus, som bidrager til dannelse af oxaloacetat og phosphoenolpyruvat til glukose via glukoneogenese.
Proprionat kan danne succinylCoA, oxaloacetat og derfra phosphoenolpyruvat og glukose via glukoneogenese.
Heste har en kilde til glukose fra proprionat i tyktarmen, som udgør 60% af glukosen i deres blod.
Ketogene aminosyrer kan ikke bruges til gluconeogenese.
Drøvtyggere og heste, der danner propionat i vommen, har en vigtig kilde til glukose i deres stofskifte.
Laktat dannet under anaerobt muskelarbejde kan omdannes til glukose gennem Cori cyklus i leveren.
Glycerol fra fedtnedbrydning udgør en mindre del af glukose i blodet.
Glukoneogenese forekommer primært i leveren.

28
Q

Glukogene aminosyre

A

De glukogene aminosyre kan bruges til at danne glukose.
Alanin, Cystein, Glycin, Serin, Threonin. Aminosgrupeprne frigives og der er en vigtig aflfa ketosyre i carbon skelet som enten direkte danner pyruvat.

29
Q

Alle aminosyre der danner mellemprodukter i citronsyrecyklus er med tila t danner oxaloacetat og derfra phosphoenolpyruvat til glukose via glukoneogenese.
Proprionat kan danne succinulCoA og deraf oxaloacetat og deraf phosphoenolpyruvat og deraf glukose via glukoneogenese! HUSK 🍀
60% af glukose i hestens blod dannes af proprionat i hestens tyktarm.

A
30
Q

Tre vigtigste stoffer til glukoneogenese

A

Laktat, propionat, glycerolfosfat

31
Q

Beskriv regulering af glukoneogenese

A

Regulering af glukoneogesen sker hovedsageligt via PFK2/FBP2 enzymkomplekset.
PFK2 aktiveres af insulin og hæmmer glukoneogense.
FBP2 aktiveres af glukagon (via pka) og stimulerer glukoneogese ved at fjerner fructose2,6bifosfat.
Fructose2,6 bifosfat hæmmer omdannelse af frtose 1,6BF til F6P som er at afgærrende trin i glukoneogesene. F2,6P fungerer derfor som bremse på glukoneogenese.

Vigtige stoffer til glukoneogenese inkluderer laktat, proprionat og glycerol-phosphat.
Glycerol-phosphat nedbrydes til glycerolP og kan danne glukose og deltage i glukoneogenese.

32
Q

Hvilke unikke reaktioner er de vigtigste at kende i glukoneogenesen

A

Kende unikke reaktioner
1. Pyruvat – oxaloacetat (mitochondrie)
2. Oxaloacetat – phosphoenolpyruvat (cytoplasma)
3. Fructose 1,6-bisfosfat – fructose 6-fosfat (cytoplasma)
4. Glucose 6-fosfat – glucose (cytoplasma)

33
Q

Beskriv princippet i Pentosefosfat cyklus

A

Pentosephosphatcyklus er et alternativt system til nedbrydning af glucose i leverceller og røde blodlegemer.
I pentosephosphatcyklus fjernes et C-atom fra glucose og dannes en pentose.
De første to processer i cyklus er dehydrogeneringer, hvor NADP+ er coenzym.
Den sidste proces er en oxidativ decarboxylering, hvor der sker fraspaltning af CO2.
Pentosephosphatcyklus omdanner glucose-6-phosphat til ribulose-5-phosphat.
Formålene med denne omdannelse er dannelse af pentoser og dannelse af NADPH.

34
Q

Beskriv funktionen af ribose og deoxyribose

A

Ribose er den vigtigste pentose og bruges til opbygning af nucleotider i RNA og coenzymer som ATP, NAD+, FAD og CoA.
Deoxyribose, der danner sukkerdelen i DNA, dannes ved reduktion af ribose.
Nogle dehydrogenaser bruger NADH, andre NADPH som coenzym til at reducere eller oxidere stoffer.

35
Q

Dehydrogenaser, som indgår i organismens mange oxidative/redox-processer kræver et co-
enzym for at kunne reducere eller oxidere andre stoffer. Nogle dehydrogenaser bruger NADH,
andre NADPH som coenzym, idet disse kan afgive eller modtage H

A
36
Q

Beskriv hvorfor Pentosefosfatcyklys er vigtig

A

NADPH-dannelsen via pentosephosphatcyklus er særlig vigtig i erythrocyter, da de mangler mitochondrier og alternative kilder til NADPH.

Pentose fosfatcyklus
danner nukleotider og NADPH til synteseraktioenr da NADPH er elelktroncarrier i katabole/anabole reaktioner. Celler danner konstnat radiakler der skader membrnen og er afæhnig af NADPH der beskytter membranen.

Glukose6P decarboxyleres = NADPH og H+ samt ribulose5fosfat kan bruges til nukleinsyre syntese.

PC har en oxidativ fase hvor glukose6P omdannes til ribulose5fosfat underdannelse af NADPH. Den herefter non oxidative fase omdanner ribulpoose5fosfat til produkter der enten kan bruges til glykolyse eller dannelse af DNA, RNA og aminosyre.

PC ) levercellens største kilde i NADPH. Særligt i erythrocytter er NADPH med i forsbvar mod oxidative membranskader.

37
Q

En lav koncentration af NADPH øger hastigheden af _.

A

pentosephosphatvejen

38
Q

I celler med stort NADPH behov kan pentoser omdannes til andre kylhydrater som kan nedbrydes via _

A

Lever- og fedtceller har et stort behov for NADPH til fedtsyntese og modificering af stoffer som steroiddannelse.
I celler med stort NADPH-behov, men færre pentoser, kan pentoser omdannes til andre kulhydrater, der nedbrydes via glycolyse.
Pentoser kan omdannes til hexosephosphat og triosephosphat i en cyklus kaldet pentosephosphatcyklus.

39
Q

Betydning af pentosefosfatcyklus i erythrpcytter

A

Erythrocytter
I hund, kat og hest finder vi i forsvar skade ri membran - der dannes konstant oxidation og brintoverilte i cellerne som er skadelige for membranerne. I forsvaret er glutathionereductase som er afhængigt af NADPH som skal til for at danne den reducerede form af glutatione reductase GSH som kan udskadeliggøre brintoveritle og danne vand istedet for.
DYrene med enzynmatisk defekt er ikke i stand til at køre pentosefosfatcyklussen og har svært ved at indaktiverer brintoveritlte - særlig betydning hvis dyrene får forstyrret normal balance eks ved lægemidler eller infektion/nyt foder skuybbes til balancen og dannes nyt brintoverilte og de vil udvikle hæmolytisk krise hvor erythrocytterne springes og de udvikler en anemi.

40
Q

Kende opbygning af triacylglycerol og af fedtsyre samt deres fysiologiske betydning (NEFA, Essentielle fedtsyrer, VFA (glucogene og ketogene)

A

Triacylglycerol - tre fedtsyre på glycerolskelet
NEFA - non estery fatty acids der ikke sidder fast på glycerol, ikke esterificerede fedtsyre der klistrer sig fast på overfladen af albumin (proteiner i blodet)
VFA - volatile fatty acids er flygtige fede syre (primært vom produkter), eddikesyre, smørsyre og propionsyre, der dannes i vommen.
Glukogene
Ketogene
Essentielle fedtsyre med mange dobbeltbindinger. (find tabel i prebens notater!) Kan findes i triglycerid form eller _ form.

41
Q

Fedt nedbrydes til frie fede syre og glycerol: Frie fede syre stores in fat stores og kan indgå i metabolismen ved at nedbrydes til free fatty acids lager i kroppen. Man kan deponere overskud af fedt til fedtlagre via ____.

A

lipogenesis

42
Q

Nævn de tre vigtigste VFA og hvad essentielle fedtsyre er.

A

Fyiologiske vigtige flygtige gede syre VFA:
Acetic acids, Propionic acid, Butyric acids
Essentielle fedtsyrer har dobbeltbinding efter C9 og kan ikke syntetiseres i kroppen. De skal tilføres via foder.
Palmitinsyre, sterinsyre og linoleneic syre dominere i gfedtlagrene i kroppen.
Arachnoidonic acid er prostragladins der er vigtige ved infektion.

43
Q

Beskriv fedtdeponerings mekanismen

A

Fedtdeponering forekommer i følgende rækkefølge: Tarm, Tarmcelle, lymfe, lever, blod, adipocytter.
Triglycerider i tarmen nedbrydes til fedtsyrer (free fatty acids) uden glycerolmolekyle.
Fedtsyrerne pakkes i chylomikroner, som har en hydrofil kappe af protein og kolesterol omkring en hydrofob midte.
Chylomikronerne transporteres via lymfen og frigiver fedtsyrerne til omgivende lymfe.
Fra lymfen går fedtsyrerne over i blodet, passerer først leveren og spaltes til frie fedtsyrer.
De frie fedtsyrer trækkes ind i adipocytter, hvor de omdannes til triglycerider igen.
Drøvtyggere har også acetat i stedet for triglycerider, som absorberes fra tarmen til blodet og omdannes til acetyl CoA i fedtcellerne.
Glukose omdannes til triglycerider i leveren og transporteres i blodet som VLDL-partikler, der ligner chylomikroner, men er mindre.
Chylomikroner stammer fra tarmen, mens VLDL stammer fra leveren.

44
Q

Beskriv overrordnede facts om fedtsyntese

A

Kende principperne i Fedtsyntesen (Citrat, Malonyl-CoA, NADPH, Aktivering af glycerol)
Finder sted i fedtvæv, levervæv og under laktationen, i yvervæv. Væsentlige artsforskelle!

Primære fedt dannelsessted:
Mennesker og rotter med glukose rig kost = Leveren
Su, Ca, Fe, Ru, Cap, Eq: fedt dannelsessted i adipose væv. Kaniner er 50/50
De fleste dyrearter har acetat i blodbanen som næringskilde i stedet for glukose (der kun er hos Su). Acetat optages i fedtvæv og omdannes til acetyl coA og fedtsyre og triglycerid.

45
Q

Hvad er lipider

A

Lipider er en meget blandet gruppe af stoffer. De er defineret som stoffer, der har biologisk
betydning, og som ikke er opløselige i vand, men opløselige i organiske opløsningsmidler
som f.eks. benzin og alkohol. Lipiderne findes i cellemembraner som fosfolipider, glykolipider
og kolesterol ligesom nogle af hormonerne er lipider; det gælder såvel prostaglandiner og
steroidhormoner. Derudover findes lipiderne i triglycerid, der bruges som oplagsnæring i
kroppen og som udgør den overvejende del af lipiderne i dyrenes foder.
Der knytter sig en del forkortelser til den efterfølgende gennemgang af fedtmetabolismen. De
er samlet i nedenstående tabel.

46
Q

TAG, VFA, FA, NEFA, VLDL

A

TAG Triacylglycerol (syn. TG = triglycerid). Energidepotstof der lagres i
fedtvæv.
VFA Volatile Fatty Acids = flygtige fede syrer. De fysiologisk vigtige er
acetat, propionat og butyrat (da. eddikesyre, propionsyre og
smørsyre Der henvises i øvrigt til Cunningham, kap. 31 og 32.
FA Fatty Acids = fede syrer (syn. FFA = Free Fatty Acids). Fede syrer,
som ikke er esterbundet i triglycerider. Der henvises i øvrigt til
Cunningham kap 32.
NEFA Non-Esterified Fatty Acids. Albumin-bundne FA, som på denne
måde transporteres i blodet
VLDL Very Low Density Lipoproteins. Triglycerider, der sammen med en
kolesterol-ester bliver bundet til nogle transportproteiner
(apolipoproteiner) og på denne måde transporterer triglycerider fra
leveren. Det høje indhold af lipid giver partiklen den meget lave
densitet

47
Q

Beskriv lipolyse/fedtsyre mobilisering

A

Triacylglyceroler (TAG) findes som dråber i adipocyters cytoplasma og er det primære energidepot i dyreorganismer.
Hormon-følsom lipase (HSL) er en enzym bundet til adipocytmembranen og kan hydrolysere esterbindingerne i TAG.
Lipolyse, eller fedtsyremobilisering, fører til dannelse af frie fedtsyrer (FFA) og glycerol.
Glycerol aktiveres af ATP og oxideres derefter til dihydroxyacetonephosphat, som kan indgå i glycolyse eller gluconeogenese.
Frie fedtsyrer transporteres i blodet bundet til albumin, da de ikke er opløselige i vand.
De albuminbundne frie fedtsyrer kaldes NEFA (non-esterified fatty acids) for at skelne dem fra TAG, der transporteres som lipoproteiner i blodet.
NEFA kan optages i perifere væv og oxidere til CO2 og vand via Acetyl-CoA i mitochondrierne.
Før fedtsyrerne kan oxidere, aktiveres de i cytosolen ved at binde sig til CoA og danne Acyl-CoA.
Acyl-CoA transporteres gennem mitochondriets indre membran til mitochondriets matrix ved hjælp af carnitin-shuttle-mekanismen.
I mitochondrierne gennemgår fedtsyrerne oxidation, også kendt som β-oxidation, hvor de oxidative reaktioner sker ved C-atomet i β-positionen i forhold til carboxylsyregruppen.

Trin 2: coA bindes til syre. FOr at den kan bruges i mitochondriet og derfor bruges Acyl carnitin translocase.
Trin 3: nedbrydning: BEta oxidationen ern cyklisk process hvor der dannes acylcoA og dannes energibærere i form af NADH og H+ som er elektronbærere der kan rbuges til at danne ATP.

β-oxidation resulterer i dannelse af Acetyl-CoA, NADH og FADH2.
Acetyl-CoA kan videreoxidere i citronsyrecyklus, hvor der dannes yderligere NADH og FADH2.
NADH og FADH2 kan genoxideres via den oxidative fosforylering i mitochondrierne, hvilket fører til dannelse af ATP.
Fedtsyresyntese involverer typisk fedtsyrer med en kædelængde på 16 eller 18 kulstofatomer, hvilket resulterer i dannelse af 8-9 Acetyl-CoA molekyler.
Fedtsyreoxidation er en meget energigivende proces.

48
Q

Kende principperne i Fedtsyntesen (Citrat, Malonyl-CoA, NADPH, Aktivering af glycerol)

A

Citrat: Fedtsyntesen begynder med dannelsen af citrat. Acetyl-CoA kobles sammen med oxaloacetat for at danne citrat, hvilket tillader transport af Acetyl-CoA fra mitochondrierne til cytoplasmaet, hvor fedtsyresyntesen finder sted.

Malonyl-CoA: Acetyl-CoA carboxyleres til malonyl-CoA ved hjælp af ATP og CO2. Malonyl-CoA er et centralt intermediat i fedtsyresyntesen og fungerer som det hastighedsbegrænsende trin i processen.

NADPH: NADPH er et reducerende coenzym, der er afgørende for fedtsyntesen. Det leverer de nødvendige elektroner til at reducere fedtsyremolekylet under syntesen. NADPH genereres ved pentosefosfatvejen eller ved den malate-shuttle i cytosolen.

Aktivering af glycerol: Glycerol-3-fosfat er et centralt molekyle i dannelse af triacylglyceroler, der er den endelige form for opbevaring af fedtsyrer. Glycerol-3-fosfat aktiveres ved at binde et acyl-CoA-molekyle til det, hvilket giver en acylglycerolfosfat-forbindelse. Dette sker ved hjælp af enzymet glycerol-3-fosfat acyltransferase.

Disse principper er centrale for forståelsen af fedtsyntesen og de involverede moleky

49
Q

Overordnet fedtsyresyntese

A

Finder sted i fedtvæv, levervæv og under laktationen, i yvervæv. Væsentlige artsforskelle!

Primære fedt dannelsessted:
Mennesker og rotter med glukose rig kost = Leveren
Su, Ca, Fe, Ru, Cap, Eq: fedt dannelsessted i adipose væv. Kaniner er 50/50
De fleste dyrearter har acetat i blodbanen som næringskilde i stedet for glukose (der kun er hos Su). Acetat optages i fedtvæv og omdannes til acetyl coA og fedtsyre og triglycerid.
Fedtsyntese = lipogenese
Fra acetylcoa til malonulCOa til fire fedtsyre. Fedtsyrene skal aktiveres ved påsætning af CoA. som sættes med glycerolfosfat og danne triacylglycerol.

50
Q

Trin 1,2,3 af fedtsyresyntese

A

Trin 1: Fedtsyresyntesen. De Novo syntese af fedtsyre
Fedtsyresyntese ved overskud af glukose/acetat.
AcetylcoA omdannes til MalonulCoA. For hver gang der sættes to carbonner på den fedtsyre, der skal vokse, skal der bruges et acetylCoA molekyle.
Kan ske på overskud af acetat der kommer ud fra vommen af den eddikesyre(samme) der dannes. Glukoseforburgere som kaniner vil omdanne glukose til pyruvat der danner acetylCoA til citrat som brugest il at danne AcCoA som igen kan bruges i dannelse af MalonylCoA.

Der bruges bicarbonat og ATP til at omdanne acetylCoA til malonylCoA. EFter første trin kommer man ud med palmitate /palmitinsyre???. FEdtsyre synthase sltter acetylCoA på enzym og på enzymet sker der en række trin i fedtsyresyntesen hvor der undervejs bruges NADPH til at reducerer voksnignne af fedtsyremolekyle. 2 NADPH pr 2 carbon.

Trin 2: Aktivering af fedtsyre med CoA så der dannes af acyl CoA.
CYTOPLASMA med frit fedtsyre. Den skal aktiveres ved CoA der dannes acylCOA.

Trin 3: Syntese af triacylglycerol
Dannelse af glycerol-fosfat
Fra glucose (DHAP
Fra glycerol (kun lever)
Påsætning af 1. fedtsyre, aktiveret med CoA (tiest mættet)
Påsætning af 2. fedtsyre, aktiveret med CoA (tiest umættet)
Fjernelse af fosfatgruppe
Påsætning af 3. fedtsyre, aktiveret med CoA (enten mættet eller umættet)

51
Q

Leverens rolle i fedtsyreomsætning

A

Leverens rolle i fedtsyre- omsætningen
Ved mobiliser triglcerid til NEFA og glycerol der friibes til blodbanen som fragtes til muskelog leverceller, leverceller optager fedtsyre fra blodet. HErinde kan de enten stættes samment il triglyceride r og ligger i lager som fedtlever elelr eksproteres som VLDL. VLDL kan eksprotes fra leveren og det har en væsentigt højrer trasnportkapacitet da VLDL kan være meget fedt og energireserver ift albumin der kun kan bære 5-6 fedtsyre pr protein hvor VLDL kan bære 100.
I levercellernes cytoplasma kan fedtsyrer omdannes til triglycerider og exporteres som VLDL.
I levercellernes mitochondrier dannes acetyl-CoA, men hovedparten af det vil blive omdannet til ketonstoffer og exporteret.
Kan omdanne fedtsyre til AcetylCoA som kan bruges i krebscyklus go adnen energi. Levern har dog ike selv brug for alt den energi der kommer i formm af alt den acetylCoA og den begynder at primært føre acetylCoA til ketonsotfferne som acetoacetat der eksporteres og oxideres i perifere væv.
En mindre del af den dannede Acetyl-CoA danner ATP gennem citronsyrecyklus

52
Q

Betydning af ketonstoffer

A

Ketonstoffer er vigtige for køer med høj energiproduktion, hvor man bruger mere energi end man kan æde og der dannes nedbrydningsprodukter fra fedtomsætningen - de er vigtige for overlevelse i pressede situationer.
Dyr med mange keton stoffer er meget pressede - aromatisk lugt af acetone i luften = dyr med ketose!
Ketonstof omsætning
Acetoacetat
3-hydroxy-butyrat (β-hydroxybutyrat)
Acetone
AceylCoa kan gå ud og danen acetoacetat som kan omdannets til betahydroxybutyrate eller acetone. Det er dannelse af ketonstofferog samemnhængede med fedtstofoverskud. VIGTIGT! Omstillingsprocess så man kan klare sig under faste og slår over på at forbrlnde ketonstoffer.

Ketonstoffern efra leveren kan rbuges i msukuatluren ved enten acetoacett der går direkte tin i msukeln eller 3 hdyroxybutyrate hvor de kan blive brugt til at danne acetyl CoA molekyer. 1 acetyoacetylCoA fra 1 acetoacetat daner 2 acetylCoA molekyler.

Glukogene og ketogene VFA
Glukogene VFA er sådanne, der kan indgå i glukoneogenesen (lever).
Eneste eksempel: propionsyre.
Ketogene VFA er sådanne, der IKKE kan indgå i glukoneogenesen, men i stedet kan indgå i ketonstofdannelsen (lever) eller i fedtsyntesen (fedtvæv, yvervæv). Eksempler: eddikesyre, smørsyre.