Modul 4: Urogenitalsystemet Flashcards

1
Q

Kunne beskrive nyrens blodforsyning anatomisk

A

Kunne beskrive nyrens blodforsyning anatomisk
A. renalis, V. renalis. Pelvis renalis samler urin op der dannes i cayxes major et minor. Minor danner direkte kontakt med nyrepapil/nyrepyramiden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Kunne beskrive nyrens blodforsyning kvantitativt

A

20% af blod der kommer fra hjertet går direkte til nyren. Direkte fra aorta via korte a. renalis direkte til nyren.

Blodets vej igennem nyren:
Blodet der løber ind i nryen via A: renalis er fyldt med affaldsstoffer. vende tilbage til v. renalis til v. cava.
BLodkarene i a. renalis deles i arteirer der lber mellem cortex og medulla i arcuale arterier/arterioelr og fra de arcuale arterier løber mindre arterioler ud i cortex. I cortex dannes kapillæernet hvorfra der løber afferente arteireler som danner glomerulus. Glomerulus er kapillærtnet de rhar særlig forbindelse til nyretubulus. Tubulus danner bowmanske kapsler som omkranser glomerulus. I det peritubulære kappilæernet med tubulsu og kappilæere: Det der filtrees ud af blodet føresfra nyrens tubulus og drypper ud i spidsten af nyrepyramimden i calix til urinrøret.

Glomerulus og tilhørende _ kaldet nephron.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv affalfsstoffer vej fra blod gennem nephronet

A

Nephronet rækkefølge fra blod til ureter.

Afferent arteriole - glomerulus i bowmansk kapsel, efferent ateruoler der læøber ud i peritubullr kappilæer.
Bowmansk kapsel fortsætte ri proximal tube til toop of Henle - derefrer tyndt segment af secending loop og henle - derefter tykt segment af secenlimg loop og H. Distal conculytte del af tubulus i pars recta
Samlerørene består af cortical collecting tube og medullary collecting duct.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

RBF, RPF, GFP

A

RBF: renal blood flow 1 L/min, RPF: renal plasma flow 625ml/min, GFR: 125 ml/min I ml urin/min. kunne udenad :)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Lang forklaring af filtrationssystem i nyren

A

Lang forklaring: 625 ml/min RPF renal plasma flow der løber ind til nyren.
Efferent arterieole fortsætter i peritubulære kappilærnet og ud i venesystemet.
I glomerulus omkranser blowmans kapsel og nyrens tubulus starter her og består af enpitelceller. Tubulus til proximal tubulus - Henle slynge - tynde og tykke ascenderens del - distale tubulus - samlerør der fortsætter ned gennem medulla. af de 625 ml plasma filtreres 125 GLomerulreæ filtration rate der filtreres udfra glomeruus gennem kappilæernet, gennem epitelcellerne og ind i nyretubulus. DE tresternsd e500 ml blod fortsætter i blodkredsløbet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Kunne angive nyrens overordnede funktion, herunder især produktion af urin

A

Excretion:
Vand, Elektrolytter (Na, K, Cl, Ca), Affaldsstoffer (kvælstofholdige), Toxins, farmaka, etc.
Udskille store mængde blodplasma - affaldstoffer etc føres til urinrør
Regulatorisk funktion:
Vand- og saltbalance, Syre/base balance
Hormon/vitamin-produktion:
Renin (blodtryk), Erythropoietin (EPO vigtig for dannelse af røde blodceller), Vitamin D
Lipofile udskilles i lever, galde og tarm, hydrofile udskilles med nyren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Kunne angive nyrens regulatoriske funktioner

A

Kunne angive nyrens regulatoriske funktioner
Regulerer vand- og saltbalance samt syre/base balance.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Kunne beskrive glomerulus og ultrafiltrationen, herunder filtrationsbarrieren samt betydningen af hydrostatiske og osmotiske tryk

A

Afferent arterioler + efferent arteriole, bowmansk kapsel om glomerulus
Ultrafiltration: filtration fra blod til tubulus. GFR: glomerulær filtrationsrate = 125 ml/min
Ultrafiltreret - epitelceller- over bowmans kapsel - over epitelceller til tubulus
Filtration drives af hydrostatisk og osmotisk tryk.
Den glomerulære filtrations energi styres af det hydrostatiske tryk på 55 mmHg.
Det høje blodtryk kommer fordi at a. renalis kommer direkte fra aorta!

Modtryk i tubulus er ca. 15 mmHg. Pga plasma og proteiner trækker et osmotisk tryk ind i kapillærerne igen på 30 mmHg. Nettofitlratiostryk er derfor 10 mmHg.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv filtrationsbarrieren

A

Filtrationsbarrieren (3 lag)
1. Endotelceller (fenestrerede), 2. basalmembran, 3. tubulusceller (podocytter og filtrations spalter).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kunne angive ultrafiltratets sammensætning, f.eks. sammenlignet med plasma og urin

A

Blod sammensætning
40-55% celler, plasma 50%, RBC = 99%, WBC 0,1%
Plasma sammensætning
Water, ions, trace elements, Gasses: O2 & CO2, Organic Molecules and Glucose, N–wastes, Proteins (Albumin – 70.000 mw), Antibodies & Hormones
OBS: proteiner; albumin - Filtrationsbarrieren er sammensat så albumin ikke kan transporteres over membranen = ingen tab af protein!
Ultratfiltrats sammensætning:
Små peptider som insulin, glukakon og hormoner udskilles sammen med vand, salt, na, k, cl udstilles i ultratfiltrat! Glukose, aminosyre, etc

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Have kendskab til det renale blod- og plasmaflow (RBF og RPF) og den glomerulære filtrationshastighed (GFR)

VIGTIG

A

RBF: renal blood flow 1 L/min, RPF: renal plasma flow 625ml/min, GFR: 125 ml/min I ml urin/min.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Kunne beskrive hvad der forstås ved clearance og hvordan RBF, RPF og GFR kan estimeres ud fra visse stoffers clearance

A

PAH = RPF. RBF = RPF / (1-EVF). = 625 ml
Kreatinin = GFR 140 ml
Inulin = GFR. = 125 ml

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Kunne beregne clearance

A

CInulin=(UInu*Vu)/PInu = 1 ml/min * 12.000 mg/ml100 mg/ml=120 ml/min

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Kunne beskrive hvordan lokale autoregulatoriske mekanismer (myogene mekanismer og tubuloglomerulært feed-back) kan bidrage til at opretholde en relativ konstant GFR ved varierende arterielle blodtryk

A

Regulering af glomerulus: Hydrostatiske væsketryk og osmotisk tryk. De 55 mmHg tryg i nyren der er koblet direkte til via a. renalis vil blodtryk fra aorta betyde at trykket i glomerulus også stiger. Det er afgørende for, at nyrens funktion af de 125 ml/min er præcise. Selvom middelblodtrykket stiger, er GFR og RBF konstant. Falder det arterielle blodtryk under 90 mmHg, påvirker nyrens funktion negativt. LAVT BLODTRYK = IRREVERSIBELT NYREFUNKTION

+ de 5 reguleringsmekanismer der styre GFR

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv de 5 reguleringsmekanismer der styre GFR
(ned, ned, op, ned, op)

A

De 5 reguleringsmekanismer der styre regulering af GFR: Nyren kan regulere GFR ved at kontraherer og dilaterer den afferente og efferente arteriole.
1) Myogen respons (afferent arteriole) - ved stræk pga større blodtryk -> vasokonstriktion af afferent arteriole for at holde trykket konstant. Ved for meget GFR

2) Tubuloglomerulært feed-back (afferent arteriole)- høj Na+ og Cl- i tubulus medfører vasokonstriktion af afferent arteriole. Juxtaglomerulære apperat der måler Na/Cl koncentrationer måles og kontraherer arteriolen. Epitelceller i distal tubulus modicides til macusa densa som senser blood flow og frigiver paracriner som påcirker afferente arteriole celler. Macula-densa celler og juxtaglomerulræe celler udgøre tubuglomerulæer system!
Virkningsmekanisme: Når Na og Cl optages via en pumpe aigangsættes Na/k pumpen og der dannes mere ADP fordi at pumpen bruger ATP. ADP føres ud af cellen og bindes itl receptor på afferente endotelceller og igangsætter vasokonstriktion.

3) Angiotensin II (frisættes ved lavt flow i tubulus (lavt blodtryk)) medfører vasokonstriktion af efferent arteriole. Ved for lidt flow i tubulus frigives Angiotensin ll og kontraherer efferent arteireole så trykket stiger fordi at mere blod skal igennem en mindre kar = større tryk og øget GFR. I det juxtaglomerulære apperat føler de juxtaglomerulære celler et for lavt flow = tryksensititve og de frigiver Renin. Renin omdanner Angiotensinogen til ANg l til ANG ll!

4) Sympatiske nerver medfører konstriktion af afferent arteriole. Sympatikus øger blodtrykket - men for at bevare nyrefunktion laver den derfor også konstrikaiton af afferent arteriole for at beskytte nyren!

5) ANP (atrial naturetisk peptid) - medfører dilatation af afferent arteriole og konstriktion af efferent arteriole. ANP er et peptid der frisættes fra atrier i hjertet ved for stor blodvolumen da det giver ødemer og væskeophobninger i kroppen. Når atrier udvides frigives ANP. Peptidet dilaterer den afferente arteiroler og kontragerer den efferente. Så vil GFR gå op og vi slipper af med mere væske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Kunne navngive de enkelte dele af nyretubulus
4.3 Nyrefunktion – tubulær funktion

A

Proximal tubulus: reabsorbere glukose, protienr og aminosyre. Stor vandsreabsorbtion.
Loop of henle: mindre vandsreabsorbtion.
Distal tubulus: salt reabsorbtion = stort osmotisk gradient.
Collecting tubulus: bruger kortikulæer osmotiske gradient vhor volumen af urinen reguleres g vandkanaler og den osmotiske tryks opgave.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Kunne beskrive de generelle mekanismer for reabsorption og sekretion i nyretubulus

A

Reabsorption i nyretubulus:
Reabsorption i nyretubulus sker ved hjælp af kanaler og pumper. Kanaler tillader passive bevægelser af stoffer som vand, elektrolytter og næringsstoffer at diffundere tilbage til blodet gennem tubuluscellerne. Pumper, såsom natrium-kalium-pumpen (Na+/K+-ATPase), bruger energi til at aktivt transportere specifikke stoffer, som glukose, aminosyrer og bicarbonat, fra tubuluslumen tilbage til blodet. Dette opretholder den rigtige balance af vigtige stoffer i kroppen.

Sekretion i nyretubulus:
Sekretion i nyretubulus involverer kanaler og pumper. Kanaler tillader overskydende stoffer, såsom hydrogenioner (H+), at bevæge sig fra blodet til tubuluslumen. Dette hjælper med at opretholde den korrekte pH-balance i kroppen. Pumper, som den organiske aniontransporter (OAT), bruger energi til at aktivt transportere visse stoffer, herunder lægemidler og metaboliske affaldsprodukter, fra blodet til tubuluslumen for at blive udskilt i urinen. Dette hjælper med at fjerne uønskede stoffer fra kroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Kunne beskrive reabsorptionsprocesserne i Proximale tubulus

A

Proximal tubulus. epitelcelelr med apical membran mod tubulus lumen og vaskulær membran mod intestititen.
Na+ coupled transport (sek. aktiv transport): Symporterer: Glukose, Ioner, Aminosyrer, Peptider
Proximal tubulus celler reabsorberer alle gode næringsstoffer fra ultrafiltratet tilbage til blodbanen. OBS: Osmolytter danner osmotisk tryk. I enden af proximale tubulus er reabsorberet 54 L vand ud af de 180 L der er passeret bowmans kapsel.
Størstedelen af salte, glukose, molekyler etc absorbteres i proxiamle tubulus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Kunne beskrive reabsorptionsprocesserne i Henles slynge efter proximal tubulus

A

Henles slynge derfra har kun til formål at omdanne de 54 L til 1 liter urin der indeholder den rette mængde salte. I hensles slynge, distale tubuli og samlerørerne reabrobere præcist mængde vand og salt.

Tyk ascenderens ddell af henles slunge. Man har Na,k, CL trnasportsystem i form af pumpe. K kanal der mside r ud på den apicale del. på den basolaterale del til blodet smides salt tilabve fra urin til blodet. basolateral side har cl kanal der smide rcl ud.
I distal tubulis proximaler cellerne næstne magen til.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Kunne beskrive reabsorptionsprocesserne i Distal tubulus efter henles slynge

A

I distal tubulus kan der også reabsorberes fra tubulus: de reagorberer Na og CL-, der er vandkanaler der er osmotisk aktivt og trækker vand ind og ud. K udskilles.
Mange celler har k-kanaler der sidder apicalt, men de er meget kraftige og k føres derfor fra kroppen ud i nyretubulus! særligt i distale tubulus disse k-kanaler, der bestemmer hvor meget k der tabes i urinen.

21
Q

Kunne beskrive reabsorptionsprocesserne i Samlerørene efter distale tubulus

A

Samlerørene indeholder mange vandkanaler (VIGTIGT) vaporiner som kan reabsorbere vand ved behov.
I samlerøret ses det at de indeholde rmange vandkanaler på den apickale og basolaterale memebran. Er vnadkanerlne åbneløber vand direkt eitl blodbanen.
Lukkes de bliver vandet itl nyretuubulus. Ved tilstedeværrelse af vasopressin aktiveresn en second messenger som aktievrer at aquaporiner bindes itl dne apicale membran og aktiveres så vandent kan passerer direkte ind i cellen.

22
Q

Kunne angive hvorledes den kortico-medullære osmotiske gradient dannes og hvordan dne opkoncentrere urin

A

300 mmosm i hele organismen undtagen i medulla i nyrene hvor den er 1200. Gradienten kaldes den corticomedulære osmotiske gradient bruges til væske absorption fra samlerørene i urinen under stimulering af ADH.
1) Salt reabsorption til vævet så den COG (cortico medullære osmotiske gradient) dannes. Salt pumpes ud af den tykke ascenderende del af henles slynge. Her er membranen impermeabel for vand og den osmotiske gradient kan hurtigt øges fra 300-600. Resten af gradienten fra 600-1200 sker via salt og urea. Her benyttes nyrens urea kredsløb, der tilføjes konstant urea fra ultrafiltratet til nyretubulus, urea opkoncentreres i nyretubulus efterhånden som vandet forsvinder. I den distale del af samlerøret bliver tubuluscellerne permable for urea, så urea diffundere over interstitiet.
Urea kan også uskilles med urin.

23
Q

Kunne beskrive hvorledes transportmekanismerne i nyretubulus kan mættes, f.eks. i forbindelse med diabetes mellitus

A

Transportmekanismerne i nyretubulus kan blive mættet, hvilket betyder, at de når deres maksimale kapacitet til at reabsorbere eller sekretere stoffer, og dette kan forekomme i tilfælde af diabetes mellitus, hvor der kan være en øget mængde glukose i urinen.

24
Q

Kunne beskrive det juxtaglomerulære apparat og dets funktion, herunder specielt frisættelsen af renin

A

Det juxtaglomerulære apparat er en struktur i nyren, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af blodtryk og nyrefunktion. Dets funktion omfatter frigivelse af renin, et enzym involveret i reguleringen af blodtrykket.

Renin frigives fra særlige celler kaldet juxtaglomerulære celler, der findes i afferente arterioler, som fører blodet ind i glomeruli. Frisættelsen af renin er reguleret af flere faktorer, herunder blodtryk og natriumkoncentration.

Biokemisk virkningsmekanisme: Renin virker på angiotensinogen, en plasmaprotein produceret i leveren, og omdanner det til angiotensin I. Angiotensin I omdannes derefter af enzymet angiotensin-konverterende enzym (ACE), der primært findes i lungerne, til angiotensin II. Angiotensin II er en potent vasokonstriktor, der får blodkar til at indsnævre sig, hvilket øger blodtrykket. Det stimulerer også udskillelsen af ​​aldosteron fra binyrebarken, hvilket øger reabsorptionen af ​​natrium i nyrerne og dermed vandretention, hvilket yderligere øger blodtrykket. Angiotensin II påvirker også frigivelsen af ​​antidiuretisk hormon (ADH) fra hypofysen, hvilket fører til øget vandretention i nyrerne.

25
Q

Kunne beskrive renin-angiotensin-systemet (RAS)

A

ALDO og ADH er koblet til jyrens kontrolsystem: juxtaglomerulære apperat.
Ved for lidt flow i JG celler frisættes der renin. Renin omdanner Angiotenisone til ANG 1 og ACE enzyme der findes i hele kroppem omsætter ANG l til ANG ll. ANGll påvirker hele kroppen til at få blodtrykket tilbage ved at kontrahere artereirer, stimuler cardiovæskulrlt center i medulla oblonga og sætte hypothalamus til at frigive vasopressin/ADH og øge tørsten. ANGll frigiver binyrebarken til at frigive aldosterone til at frigive NA reabrosbtion så der kommer mere volumen go osmolariteten i kar opretholdes.
ALDO og ADH holder salt og vand itlbage i organismen.
ALDO virker i distal tubulus ved at cellerne kan reaborbere NA og secerern kalium. ALDO steroidhormon der stimuerle trakriotion af mRNA af kanaler og pumper involveret i reabsorbtion af Na, og vand i distale tubulus samt frigivelse af K.
ADH frigives når GFR er for lavt og der skal holdes alt og vand tilbage i kroppen. Den påvirker samlerøret og bner for cellernes candkanaler. ADH er peptidhormon og frigivs fra hypothalamus. Over karvæv og bindes til receptor, CAMP, second messenger, vesikler med aquaporiner, apicale membran, trække vand tilabge fra nyren.
Ved for lav GFR stimulres RAS systemet som frigiver ALDO som stimulere saltkoncentriatonenn i distale tubulusog ADH som stimuelre åbning af vandkanaler og reabsorbtion af vand i samlerørene. Der kommer derofr salt og vand + ekstra vand tilbage i kroppen.

26
Q

Beskriv funktion af ADH, ALDO og PTH

A

Funktion af ADH ALDO pg PTH
ADH/vasopressin frigives af hypofysen ves dehydrering eller stigning i blodets omsolariret som

Nedsat blodtryk og GFR flow mærkes i det juxtaglomerulreæ apperat vor juxtaglomerlere celler er tryksensitive og frigiver Renin. Rening omdanner angiotensinogen til ANG1 og ACE ensymer omadnner ANG1 til ANG2. ANG2 påvierer kroppen ved at konrtharere arteirer, stimuelrer kardiovaskulært center i medulla oblongata og stimulerer hypothalamus til at frigive ADH og øge tørsten.
ANG2 stimulerer binyrebarken til at frigive ALDO og stimulrer na-reabsorbtion så volumen og osmolaritet opretholdes.

ALDO virker i distale tubulu ved at cellerne reabsorbere Na og secerenre kalium. ALDO = ekspression af ionkanaler til saltreabsorbtion og frigivelse af k.
ADH frigives når GFR er for lavt og der skal holdes salt og vadn tilbage. ADH er peptidhormon og påvirker epitelceller i tubulus, camp, pka, aquaporiner, apical memrban, absorbere vand.

SÅ: ved lav BF og GFR stimulres RAS systemet af juxtaglomeruleæ celler som trigger respons = ALDO som stimuerler saltreabsorbtion og ADH som stimulere råbnign af vandkanaler.

PTH: Parathyreoideahormon (PTH) produceres af biskjoldbruskkirtlerne i respons på lavt calciumniveau i blodet. PTH øger reabsorptionen af calcium i den proximale tubulus, hvilket forhindrer tab af calcium i urinen. Det stimulerer også dannelsen af ​​aktivt vitamin D, hvilket igen øger calciumoptagelsen i tarmen og calciumreabsorptionen i nyretubuli.

27
Q

Kunne beskrive den hormonelle regulering af tubulus-funktionen

A

Biokemisk virkningsmekanisme: ADH, aldosteron og PTH virker gennem specifikke receptorer på tubuluscellerne. Disse receptorer aktiverer intracellulære signalveje, der fører til ændringer i membrantransportører og kanaler. For eksempel medfører ADH-receptoraktivering en øget indsættelse af vandkanaler (aquaporiner) i tubuluscellerne, hvilket øger vandreabsorptionen. Aktivering af aldosteron-receptorer fører til en øget indsættelse af natriumkanaler og natrium-potassium-pumper i tubuluscellerne, hvilket øger natriumreabsorptionen. PTH-receptorer aktiverer intracellulære signalveje, der øger aktiviteten af ​​calciumkanaler og calciumreabsorption i tubuluscellerne.

28
Q

Forståelse for regulering af kroppens extracellulære pH, herunder betydningen af:
Bufring i ekstracellulær-væsken

A

Definitioner
pH = -log [H+]
Extracellulære rum = plasma + interstitialvæske + erythrocytter
Centrale kemoreceptorer = specialiserede strukturer i hjernen der registrerer ændringer i extracellulære PCO2/pH
Kroppens syre-base status undersøges ved måling af pH, PCO2 og [HCO3-] i en arterieblodprøve

29
Q

Metabolismens dannelse af syre/base- balancen i kroppen:

A

Metabolisme danner store mængder kuldioxid omkring 15.000 mmol CO2/dag.
Lungerne frigiver samme mængde ved respiration. I metabolisme findes tilskud af ikke flygtige syre (gasser der kan undslippe). ALle andre syre der kommer fra metabilisme = overskud på 40 mmol/dag. I ekstracellulæervæsken er en alm. pH på 7.4. Via diæten fås tilskud af 20 mmol H+ pr/dag og man sekrer 10 mmol OH- pr/dag. Netto: = 70 mmol h+ pr dag der skal udskilles via urin. I nyrene filtreres bicarbonat der findes i ekstracellulær plasma og der mistes derfor basestof via nyrefiltrering. Nurene reabsorberer dog samtlige bicarbonat (?).
Nyrene kan derfor balancerer tilskuddet adf 70 mmol HCO3- pr. dag og kan regulere pH’en i den ekstracellulærer væske.

30
Q

Nævn de fire buffersystemer i kroppen

A

Bicarbonat buffersystemet, Fosfat buffersystemet, Plasmaprotein buffersystemet, Hæmoglobin buffersystemet.
Bicarbonatbuffersystemet er det eneste åbne buffersystem idet det indeholder bicarbonat og kuldioxid / en gas som kan undslippe systemet og derfor ikke akkumuleres i kroppen.
Der kan derfor konstant tilføres protooner til systemet od derved dannes CO2 som udåndes.

31
Q

Beskriv reguleringen af den alveolære ventilation

A

PACO2 (og PaCO2) bestemmes af forholdet mellem CO2 produktion og alveolære ventilation
Alveole ventilations ligning: K = 0,863 mmHgL/mL → PACO2=VCO2VAK
Udtrykker at kuldioxid tension er lig forholdet ml hvor meget co2 der dannes i kroppen pr tidsenhed divideret med størrelsen af alveole ventilationen (luftskiftestørrelsen) over kapillærvæggen. Kroppen regulerer derfor den alveolære ventilation ved at regulerer på CO2 i alveoleluftens CO2 tryk. K = konstant der ganges på.

32
Q

Hjernens respirationscentre og centrale kemoreceptorer:

A

Langs medulla findes chemosensitive receptoerer der måler CO2 og OH ændringer. Præcis struktur kendes ikke - kun placering for kemoreceptorer.
Blodets PCO2 påvirker pH i CSF.
Blodchernebarrierer filtrerer uønskelige stoffer fra hjernen men kuldioxid, som neutral gas, kan sagtens diffunderer over membranen og ind til det centrale kemoreceptorer.

33
Q

Den alveolære ventilation - eliminering af overskydende CO2

A

Centrale kemoreceptor i medulla er koblet til respirationscentret:
Ved en stigningi i PCO2 = mere CO2 og derved dannes flerer frie protoner og laverer pH. Når CO2 stiger i cerebrospinal væske findes stadig bicarbonat buffersystemet som aktiverer den centrale chemoreceptor som både er fø’lsom for CO2 og Protoner.
Når denne aktiveres pga stigning kommunikerer denne med det respiratorisek kontrolcenter pg via sympatiske/parasympatiske neuroner øge ventilationen.

34
Q

Nyrens tubulære H+ udskillelse og HCO3- reabsorption/dannelse

A

Nyrens vigtige rolle i syre base regulering
80% bicarbonet reabsorebres i den rpoximale tubulius. 10% reaborberes senrer, endu 6% i distale tubuli og sidste 4% reabsorberes i det medullære samlerør. Den fuldstændige reabsorbtion af bicarbonet er vigtigt for at besktyte plasma pH. Der skal dog ikke kunr eabsorberes bicarbonat omen også dannes nyt bicarbonat i den proximale, distale tubuli samt de indre medullære samlerør.

35
Q

Passiv reabsorbtion af bicarbonat.

A

Proximal tubuli xeclle reabsorbere bicarvbonat fra lumen i tubulusvæsken. Na/proton udveksler frigiver protoner ved optalgelse af salte. Nye protoner reagere med det samme med bicarbonat i tubulusvæske og på overfladne af endotelcelelr er enzym der omdanner G2CO3 til H2O og CO2. CO2 er en gas der let diffud´nderer over semipermeabel cellemembran og kan derved optages inde i epitelcellen hvor CO2 niveau stiger inde i cellen og derved reagerer den nu med vand og danenr bicarbonat og del protoner. bicarbonat ptranporteres ud over basolaterale membran via co transportsystem.

36
Q

Sekundær aktiv bikarbonattransprot i nryenes samlerør.

A

Biokemisk virkningsmekanisme for sekundær aktiv bikarbonattransport i nyretubulus:

I alfa-cellerne i samlerøret, der er ansvarlige for tubulær reabsorption af bikarbonat, findes en ATP-pumpe, der pumper protoner ud i samlerørets lumen.
I lumen reagerer protonerne med bikarbonat og danner kulsyre.
Enzymerne carbonic anhydrase (CA) omdanner kulsyren til kuldioxid (CO2) og vand (H2O).
Dette sker parallelt med den primære aktivitet af bikarbonattransport.
Den eneste forskel ligger i det energikrævende trin i transport og frigivelse af protoner til samlerørets lumen.

37
Q

To celletyper i nyrenes samlerør

A

Alfa-celler: De reabsorberer de resterende 4-5% af bikarbonat og spiller en vigtig rolle ved acidose.
Beta-celler: De er relevante ved alkalose og kan eksportere bikarbonat i stedet for at pumpe protoner ind i samlerøret. Protonpumpen pumper aktivt protoner ind i blodet på den basolaterale side af cellerne, mens bikarbonatpumpen ligger på den luminale side og frigiver bikarbonat ved alkalose (høj plasma-pH).

38
Q

De Novo dannelse af bikarbonat

A

Der er to processer til dannelse af bikarbonat:

De novo dannelse: Sker delvist i proximale tubuli og epitelceller ved nedbrydelse af glutamin. Dette producerer to bikarbonationer, der kan transporteres til blodet, samt ammonium, der kan udveksles direkte med natrium til urinen eller spaltes til ammoniak og protoner (H+), som kan udveksles med natrium. Denne dannelse af bikarbonat sker, fordi det ikke tidligere eksisterede som bikarbonat.
Alternativ dannelse i samlerøret: Ligner processen i alfa-cellerne. Protoner kommer ind i cellen over den luminale membran og omdannes til CO2 og H2O, som derefter omdannes til bikarbonat. Protoner pumpes aktivt ud over den luminale membran og udskilles med urinen. I urinen er der buffersystemer, der danner ammonium og derved bufferer de frie protoner.

39
Q

Hvordan dannes respiratorisk kompensation for syre-base forstyrrelse?

A

En ren stigning i CO2 i blodet aktiverer centrale kemoreceptorer i medulla (respiratorisk kontrolcenter).
Efferente neuroner stimulerer skeletmuskulaturen i brystkassen, hvilket øger vejrtrækningsaktiviteten.
Direkte tilførsel af H+ til blodet aktiverer perifere kemoreceptorer i carotis og aortabuen, som sender signaler til respiratorisk kontrolcenter og resulterer i samme respons.

40
Q

To typer syre base forstyrrelser

A

Respiratoriske syre-base-forstyrrelser: Ændringer i PaCO2 (partialtryk af CO2).

Respiratorisk acidose (pH < 7.4): For højt CO2-niveau i blodet på grund af akkumulation af CO2. Kan være forårsaget af traumer, luftvejsobstruktion eller nedsat gasudveksling.
Respiratorisk alkalose (pH > 7.4): For lavt CO2-niveau i arterieblodet på grund af hyperventilation. Kan udløses af angst, feber, forgiftning eller højder.
Ikke-respiratoriske (metaboliske) syre-base-forstyrrelser: Årsager, der ikke involverer ændringer i CO2-niveauet.

Metabolisk acidose: Skyldes tilførsel af ikke-flygtig syre. For lav pH og lav plasma bikarbonatkoncentration. Kan kompenseres respiratorisk og renal. Nyren kan øge bikarbonatkoncentrationen ved at frigive og danne nyt bikarbonat.
Metabolisk alkalose: Skyldes tab af syre og overskud af bufferbaser i blodet, hvilket resulterer i høj pH. Kan forekomme ved opkast eller tab af mavesyre.

41
Q

Respiratorisk kompensation for metabolisk syre-base-forstyrrelse:

A

Respiratorisk kompensation vil altid finde sted ved metaboliske syre-base-forstyrrelser, da respiratoriske ændringer indtræder øjeblikkeligt for at kompensere.
Øget ventilation eliminerer kuldioxid og fjerner H+ fra blodet.
Ved alvorlige tilfælde kan nyren også generere bikarbonat for at kompensere yderligere.

42
Q

Beskriv:
hvorledes ultrafiltratet dannes:

A

RBF = 1 L/min, RPF = 625 ml/min, GFR = 125 ml/min
Blodet løber igennem filtrations barrieren bestående af tre lag; Endotelceller, basalmembran og epitelceller (tubulusceller som danner podocytter og filtrations spalter).
Filtrationen sker via det drivende tryk (3 tryk) bestående af glomerulus hydrostatiske tryk og osmotiske tryk, samt den bowmanske kapsels hydrostatiske tryk. Osmotiske tryk = 30mmHg, hydrostatisk ud af nyren= 15 mmHg. Hydrostatisk tryk ind i nyren= 55mmHg.

43
Q

Ultrafiltratets sammensætning

A

De stoffer der kommer gennem filtrationsbarriererne = alle opløste stoffer. Alle ikke- opløste stoffer ses i ultrafiltratet. Ultrafiltrates sammensætning: Vand, ioner, affaldsstoffer, gasser O2, CO2, Glukose, N-holdige stoffer og hormoner samt små proteiner. De små protiener, glukose og aminosyre optages hurtigt i den proximale tubulus.

44
Q

Hvad kan forklaringen være, hvis der findes
blod i urinen
eller protein i urinen

A

blod i urinen: er kun ved tilstedeværelse af røde blodceller og blodproteiner. er oftere fra ureter sten der har kradset i ureter istedet for nyren i sig selv. Blæresten eller blæreinfektion eller sår i urinrør.
protein i urinen: Skyldes det problemer med filtrationsbarrieren som ellers normalt filtrerer 70.000 mw (proteinstørrelse) fra. ses ves skummende tis!

45
Q

Beskriv kort, hvorledes den såkaldt corticomedullære osmotiske gradient:

A

VIGTG gøre rede for den!
300 mmosm i hele organismen undtagen i medulla i nyrene hvor den er 1200. Gradienten kaldes den corticomedulære osmotiske gradient bruges til væske absorption fra samlerørene i urinen under stimulering af ADH.
1) Salt reabsorption til vævet så den COG (cortico medullære osmotiske gradient) dannes. Salt pumpes ud af den tykke ascenderende del af henles slynge. Her er membranen impermeabel for vand og den osmotiske gradient kan hurtigt øges fra 300-600. Resten af gradienten fra 600-1200 sker via salt og urea. Her benyttes nyrens urea kredsløb, der tilføjes konstant urea fra ultrafiltratet til nyretubulus, urea opkoncentreres i nyretubulus efterhånden som vandet forsvinder. I den distale del af samlerøret bliver tubuluscellerne permable for urea, så urea diffundere over interstitiet.
Urea kan også uskilles med urin.

46
Q

Angiv ”koncentrerings-intervallet” for urin.:

A

fra 180 L/døgn til 1-2 L/døgn.

47
Q

Hvordan reabsorberes glucose proximale tubulus ?
Hvornår kan der forekomme glucose i urinen ?:

A

5 - Glukose
Hvordan reabsorberes glucose proximale tubulus ?: glukose/na-symorter fra den apicale del.
Hvornår kan der forekomme glucose i urinen ?: ketose - diabetes - for emget glukose i blodet = filtreres mere glukose end normalt = der er begrænset antal gliukosetransportere og fra ultrafitlrates fjernes kun nødvendigt sukker og ved diabetes = stor mængde sukker i urin.

48
Q

Regulering af GFR:

A

Regulering af GFR:
1. Myogen respons (afferent arteriole) - stræk -> vasokonstriktion af afferent arteriole
2. Tubuloglomerulært feed-back (afferent arteriole) - høj Na+ og Cl- i tubulus medfører vasokonstriktion af afferent arteriole (ses ved høj GFR)
3. Angiotensin II medfører vasokonstriktion af efferent arteriole (ses ved lavt GFR og lavt blodtryk)
4. Sympatiske nerver medfører konstriktion af afferent arteriole (beskytter ved højt blodtryk)
5. ANP (atrial naturetisk peptid) - medfører dilatation af afferent arteriole og konstriktion af efferent arteriole og øger GFR (ANP frisættes ved dilatation af hjertets artier (stort
blodvolumen)