BLOK 1.2: Membrantransport, neurologi og biomekanik Flashcards
Beskriv aktivering af en muskelcelle
Myofibriller dannes af peptidkæder (myosin og aktin) og danner sarkomerer, som er sammentrækkende enheder.
T-tubuli er fordybninger i sarkolemma, der modtager Ca2+ ioner fra sarkoplasmatisk reticulum (SR).
Aktionspotentialet udløser frigivelse af acetylcholin (ACh), som binder til transmitterstof-regulerede Na+ ionkanaler og depolariserer membranen.
Når aktionspotentialet når t-tubuli, aktiveres spændingsregulerede Ca2+ ionkanaler, der frigiver Ca2+ i sarcoplasma.
Ca2+ binder til troponin, hvilket ændrer aktinhelixet og blotte aktin proteinernes bindingssteder.
Myosinhovederne på myosinfilamenter binder til aktin og hydrolyserer ATP for at skabe energi til aktivering.
Myosinhovedet trækker aktinfilamentet med sig ved at danne stærke bindinger mellem aktin og myosin.
Efter trækket vender myosinhovedet tilbage til sin passive form, klar til en ny cyklus.
Denne proces gentages, hvilket resulterer i sammentrækning af muskelcellen.
Frigivelse af Ca2+ og ophør af stimuli fører til afslapning af musklen.
Kunne redegøre for calciumkanalerne, deres placering og deres funktioner i forbindelse med muskelkontraktioner
aktionspotientale, strøm, tubuli, hurtig ledningsrtøm over hele muskeln - enformig kontrkation, inhulin i sarcolemma - t tubuler med spændingsreguelrde DHPR L type) koblet til RYR = SR = Ca influx i cytoplasma = ca2+, troponin i tropomyosin, drejer myofilament, aktin binding site, myosin hovedet, myosin , kontraktion via ATP, ADP fraspaltes og myosinhovedet vender tilbage til normal.
Ca2+ pumpes tilbage via SERCA (80%) eller via Ca-ATPase og NCX der udskifter na/ca
____________________
arkoplasmatisk reticulum (SR) er muskelcellens glatte endoplasmatiske reticulum og er i tæt samspil med T-tubuli.
SR har terminal cisternae, hvor den primære udveksling af Ca2+ ioner forekommer.
SR lagrer Ca2+ ioner ved binding til calsequestrin.
Calcium pumperne i SR kaldes SERCA og er ansvarlige for at pumpe Ca2+ ioner ind i SR.
Ved aktionspotentialer åbnes L-Type Ca2+ kanaler i T-tubuli og frigiver Ca2+ i sarkoplasmaet.
Ca2+ ionerne aktiverer RyR-kanaler i SR, som frigiver flere Ca2+ ioner og påvirker muskelsammentrækning.
Fjernelse af Ca2+ ioner fører til muskelafslapning.
I skeletmuskulatur er L-Type Ca2+ kanalerne bundet til RyR-receptorer, hvilket betyder, at aktivering af L-kanaler samtidig aktiverer RyR.
Motor unit
En motorenhed (en.: motor unit), beskrives som en individuel nervefiber, samt muskulaturen der innerveres af denne. EN NERVE OG ALLE DE MUSKLER DEN NERVE HAR KONTAKT TIL.
Motorneurone - fine touch 1-1 nerve to fiber = fingertips
Big muscles = 1-2000 = led muscels = lårmuskler innerveres af flerer tusinde motorneuroner der innerveres af en nerve.
OBS: skeletmuskel har kort refraktærperiode = kan hurtigt restimuleres.
Kunne redegøre for opbygningen af de kontraktile proteiner aktin og myosin
Aktin består af glomerulære G-aktin proteiner der kan polymeriserer og danne F aktinfilamenter. tykke aktintråde består af dobbeltstrengede F aktin filamenter.
AKtin har en ATP binding site der dækeks afd tropomyosinkæder der kun undergår konformationsændirnger ved Ca2+ bindign til troponin.
Myosin proteiner har to ATP hoveder og en lang hale 150 nm lang. Molekylerne er en dimer - deraf to ATP hoveder hvis hale er holdt sammen om hinanden. Muskelkontrkation foregår ved at sarkomeret (der rækker fra Z disk til Z disk) forkortes.
Hvad består en sarkomer af
En sarkomer består af to z-diske, A-bånd (tykke filamenter), I-bånd (tynde filamenter), midterlinje og M-linje.
Z-diske er zigzag-proteinstrukturer, hvor tynde filamenter er bundet sammen.
H-zonen er et område i A-båndet, der kun indeholder tykke filamenter.
De tre muskelfiber typer
FTa (type 2a): Hurtige, hvide muskelfibre. Aktiveres af flere motorenheder (spatial summation) og har høj eksplosiv kraftudvikling (RFD).
ST (type 1): Langsomme, røde muskelfibre. Aktiveres af færre motorenheder end FTa og har lav eksplosiv kraftudvikling (RFD).
FTb (type 2b): Hurtige, hvide muskelfibre. Aktiveres af flere motorenheder end FTa og har meget høj eksplosiv kraftudvikling (RFD).
Isometrisk, koncentrisk, excentrisk
Isometrisk kontraktion er statisk muskelarbejde, hvor muskelfibrene ikke forlænges eller forkortes, og musklerne udsættes for konstant belastning, f.eks. ved at holde noget tungt.
Koncentrisk kontraktion er muskelarbejde, hvor musklen sammentrækkes, og det kræver at musklen producerer mere kraft end belastningen for at opretholde bevægelsen (f.eks. løfte en vægt).
Excentrisk kontraktion er dynamisk muskelarbejde, hvor musklen forlænges, og det sker, når modstanden er større end den kraft, musklen genererer (f.eks. sænke en vægt langsomt).
Hvilken sammentrækningshastighed (SH) giver musklens maksimale kraftudvikling på 100%?
ved en SH på 0 opnås musklens maksimale kraftudvikling på 100%. Hvis belastningen overstiger musklens maksimale kraft, kan kraftudviklingen blive over 100%. Hvis musklen trækkes med en større kraft end det isometriske maksimum, udstrækkes muskelfibrene excentrisk og skaber større spænding, mens SH bliver negativ.
Hvordan opnås den maksimale relative effekt ved koncentrisk muskelsammentræknign
den maksimale relative effekt opnås ved en koncentrisk muskelsammentrækning med en belastning på 1/3 af det isometriske maksimum og 1/3 af SH maksimum. Musklens maksimale kraftudvikling afhænger også af musklens fysiologiske tværsnitsareal, som typisk ligger på 30-40 N/cm2. SH er proportionel med antallet af sarkomerer i musklen og påvirkes også af musklens fibertype. Lange, smalle muskler er hurtige, men kan ikke producere samme relative effekt ved belastning, mens korte og brede muskler er langsommere, men stærkere.
Musklers substratvalg ved arbejdsintensitet
Ved højintensivt arbejde vil kulhydrater derfor være muskelcellernes foretrukne valg af substrat til forbrænding. (Er glykogenforbruget stigende proportionelt med arbejdsintensiteten?).
Ved middel intensivt arbejde vil fedtforbrændingen derimod være højest.
Ved moderat intensivt arbejde vil fordelingen mellem kulhydrats- og fedtforbrænding være 50/50.
Youngs modulus
Youngs modulus er en måling af et materials stivhed eller fleksibilitet. Det fortæller os, hvor meget et materiale strækker sig eller deformeres, når der påføres en kraft på det. Materialer med høj Youngs modulus er stive og svære at strække eller deformere, mens materialer med lav Youngs modulus er mere fleksible og let strækkes eller deformeres.
Koncentisk, eccentrisk og elastisk koncetraktion
Concentric contraction
A muscle contracts and shortens, positive work was done on an external load by the muscle
Eccentric contraction
A muscle contracts and lengthens, the external load does work on the muscle or negative work was done by the muscle
Series elastic components
Found in tendons and other series tissues
Lengthen slightly durin isometric contraction
Store energy when stretched to and explosive shortening.
Beskriv viskoelasticitet og kraftoverførsel
Viskoelasticitet og kraftoverførsel
Muskel og bindevæv har viscoelastiske egenskaber der tillader dem at absrobere og danne kinetisk energi af bevægelse og stød. Bindevævet strækkes og deformeres pga lav youngs modulus og returnere gradvist energi som elasstisk energi = stabilitet og kontrol under bevægelse.
Når muskler sammentrækkes eller strækkes pga stødabsorbtion trækkes i senerne der er hæftet til knoglerne via senehæftepunkter. Når kraften overføres itl knoglen dannes spædning og deformation i knoglen - ved for høj spædning brækker knoglerne pga højt youngs modulus (stivhed)
T tubuli
T-tubuli:
T-tubuli, også kendt som transversale tubuli, er et netværk af rørformede fordybninger, der går dybt ind i muskelcellen og er i kontakt med sarkoplasmatisk retikulum. T-tubuli spiller en afgørende rolle i muskelcellekontraktionen ved at muliggøre en hurtig overførsel af nerveimpulser til hele muskelcellen. Disse tubuli sørger for, at aktionspotentialer når ind i cellens indre og hjælper med at koordinere sammentrækningen af alle muskelfibrene inden for musklen.
Sarkolemma
Sarkolemma er navnet på cellemembranen eller plasmamembranen, der omgiver hver muskelcelle, også kendt som muskelfiber. Den består af en dobbelt lag fosfolipider, som er en lipidholdig struktur, der tillader transport af molekyler ind og ud af cellen. Sarkolemmaet spiller en vigtig rolle i reguleringen af stoftransport, herunder optagelse af næringsstoffer og eliminering af affaldsprodukter fra cellen. Det fungerer også som en barriere og beskytter cellens indhold.
Motoriske enhed
En motorisk enhed er en fuktoinel unit i neuromuskulæer system der indkluderer et motorneuron og de muskelfibre som motorneuronet innervere. De inddeles efter størrelse; små motoriske enheder er dem der anvendes hyppigst, innervere typisk få muskelfibre, har en lav styrke og langsom kontrkationshastighed mens de har mane mitochondrier og er glykolytiske.
Større motoriske enheder er sjældnere og bruges ved behov for stor kraftudvikling da de har hurtig og kraftfuld kontraktioner og merer growmotorisk kontrol.
Kunne redegøre for opbygningen af de kontraktile proteiner aktin og myosin
Aktin:
Aktin er et protein, der findes i muskelceller og er afgørende for muskelkontraktion. Aktinmolekylerne er globulære i form og kan polymerisere og danne lange tråde kaldet F-aktinfilamenter. F-aktinfilamenterne har en heliksstruktur, hvor G-aktinmolekylerne er sammenflettet og orienteret i modsatte retninger. “+”-enden af filamentet er den ende, hvor polymeriseringen starter, og den “-“-ende er den ende, hvor polymeriseringen stopper.
Under hviletilstanden er aktinfilamenterne dækket af tropomyosin, som er en proteinkæde, der snor sig omkring filamentet. Tropomyosin dækker de aktive bindingssteder på aktin, hvilket forhindrer interaktionen med myosin og holder musklen i en afslappet tilstand.
Myosin:
Myosin er et andet vigtigt kontraktile protein i muskler. Det består af komplekse molekyler med tykke og lette kæder. Den tykke myosinkæde har en hovedstruktur med ATPase-aktivitet, hvilket betyder, at den kan hydrolysere ATP og frigøre energi.
Myosinmolekylerne danner tykke myosinfilamenter, der har en bølget form og strækker sig langs med aktinfilamenterne. Under muskelkontraktionen bevæger hovedstrukturen på de tykke myosinkæder sig og danner broer med aktinfilamenterne. Denne interaktion mellem myosin og aktin muliggør glidning af aktinfilamenterne i forhold til de tykke myosinfilamenter og resulterer i muskelkontraktion.
Foreskel på de tre fibertyper; 1, 2a, 2b
ST (type 1)
Langsomme, røde
Oxidative
Langsom kontrkationshastighed
Lav RFD (eksplosiv kraftuudvikling)
FTa (type 2a)
Hurtige hvide
Oxidative / glykolytisk
Hurtig kontrkationshastighed
Høj RFD (eksplosiv kraftuudvikling)
FTb (type 2b)
Hurtige hvide
Glykolytiske
Meget hurtig kontrkationshastighed
Meget høj RFD (eksplosiv kraftuudvikling)
Kunne redegøre for sammenhængen mellem musklens forkortningshastighed og kraftudvikling
Musklens forkortningshastighed er forbundet med kraftudvikling.
Hurtig forkortning fører til højere kraft.
Grafen viser, at maksimal kraft opnås ved en sammentrækningshastighed på 0.
Ved større belastning kan musklen udvikle mere end 100% kraft.
Muskelstrækning under for stor belastning kan resultere i negativ sammentrækningshastighed.
Isometrisk maksimum opnås ved statisk muskeltilstand uden forlængelse eller forkortning.
Musklens fysiologiske tværsnitsareal påvirker kraftudviklingen.
Muskelfibertype påvirker sammentrækningshastighed og kraftudvikling.
Lange og tynde muskler er hurtige, men producerer mindre kraft.
Korte og brede muskler er langsommere, men stærkere.
Optimering af forkortningshastighed og kraftudvikling afhænger af mål og krav i aktiviteten.
Kunne redegøre for musklers passive spænding og forholdet mellem muskellængde og spænding
Musklers passive spænding
udgøres af titin, sarcolemma, sener og bindevæv der giver et passivt stræk i muskelfiberen. Det passive stræk fungere som modstand mod overextension og sikre at myofilamenterne ikke trækkes for langt for hinanden. Der er et speicifkt optimum for afstnadne mellem aktin og myosinfilamenter for at opnå optimal/maximal kraft ved muskelkontraktion. Ved forkortelse/forlængelde af muskulturen forrignes kraftudvikling under myofilamenternes kontrkation hvis eks myosin ikke kan bindes til lige så mange aktin-myosinbindign sites som den kunne i en udstrækt muskel. Omvendt i visse tilfælde kan myosin risikerer ikke at kunne binde til aktin hvis afstanden mellem de to er for stor. For kortere muskler nedsættes den pasive spædning mes den forøges kraftigi længere muskler.
Kunne redegøre for forskelle i muskelopbygning, udholdenhed og energiomsætning mellem forskellige fibertyper
Der er forskellige muskelfibertyper: Type 1, Type 2a og Type 2b.
Type 1-fibre har høj oxidativ kapacitet og er gode til fedtlagring.
Type 2a og Type 2b-fibre dominerer glykogenomsætning.
Oxidativ kapacitet afhænger af antallet af kapillærer, mitokondrier og oxidative enzymer.
Type 1-fibre indeholder ca. 20% mere fedt end Type 2-fibre.
Type 1-fibre har høj udholdenhed og lavt kulhydratforbrug.
Type 2-fibre har høj kulhydratforbrug og lav udholdenhed.
ATP-omdannelse og tværbrocyklus øges med stigende kontraktionshastighed.
Glykolytisk kapacitet angiver fiberens evne til iltfattig forbrænding.
Type 2-fibre har højere aktionspotentiale og er ansvarlige for både muskelsammentrækning og afslapning på grund af mange SERCA-transportører.
Kunne redegøre for musklens energiforbrug, og de vigtigste energiforbrugende processer: mATPase, Ca-ATPase, Na/K-ATPase
mATPase (myosin ATPase) er en afgørende energiforbrugende proces i musklen, der frigiver energi til muskelkontraktion og afslapning.
Ca-ATPase (calcium ATPase) er en anden vigtig proces, der bruger ATP til at pumpe calciumioner ud af muskelcellen, hvilket er nødvendigt for muskelafslapning.
Na/K-ATPase (natrium-kalium ATPase) er også en energiforbrugende proces, der opretholder den elektriske og kemiske balance i muskelcellen ved at pumpe natriumioner ud og kaliumioner ind.
Disse processer bruger ATP som energikilde til at udføre deres funktioner i muskelcellen.
mATPase er afgørende for den mekaniske kraftgenerering og cyklus af tværbroer under muskelkontraktion.
Ca-ATPase er afgørende for at regulere mængden af calciumioner i muskelcellen og sikre afslapning efter kontraktion.
Na/K-ATPase er afgørende for at opretholde den rette membranpotentiale og iongradient i muskelcellen.
Kunne redegøre for musklers substratvalg samt arbejdsintensitet
Kulhydrater forbrændes dobbelt så hurtigt som fedt.
Ved højintensivt arbejde vil kulhydrater derfor være muskelcellernes foretrukne valg af substrat til forbrænding. (Er glykogenforbruget stigende proportionelt med arbejdsintensiteten?).
Ved middel intensivt arbejde vil fedtforbrændingen derimod være højest.
Ved moderat intensivt arbejde vil fordelingen mellem kulhydrats- og fedtforbrænding være 50/50.
Under første stykke tid af forbrændingen vil muskelcellerne tage substrat af musklens glykogenlager og triglycerider (fedtdepoter).
Senere vil det være noterbart at substratet vil komme af fedtsyre og sukker i blodet og blodplasma. Med tiden vil kroppens glykogenlagre være tømt, og kroppen vil i stedet tage substrat i form af fedt til forbrænding da kroppens fedtdepoter er betydeligt større end glykogenlagre.
Kunne redegøre for muskeltræning – udholdenhedstræning, styrketræning
Muskeltræning involverer forskellige energiforbrugende processer afhængigt af træningsformen.
Ved styrketræning leveres energi primært fra ATP og CP-spaltning.
Muskelcellerne foretrækker ATP som substrat, men ATP-depotet er begrænset, hvilket fører til nedgang i ATP-koncentrationen under træning.
For at imødekomme energibehovet begynder kroppen at nedbryde kreatinfosfat (CP) for at frigive energi. Genopfyldning af ATP- og CP-lagrene finder sted efter træningen.
Ved kortvarig højintensiv træning tømmes ATP- og CP-lagrene hurtigt, og 51% af energiproduktionen kommer fra deres spaltning. De resterende 49% dækkes af glykolysen under anaerobe forhold.
Ved længerevarende arbejde ændres energiomsætningen, og glykolysen udgør en større procentdel (65%) af energiproduktionen, mens ATP- og CP-spaltning udgør 35%.
Laktat dannes under anaerobe forhold som en midlertidig energikilde.
Iltgæld-fasen opstår efter træning, hvor kroppen fortsætter med respiration for at genopfylde ATP- og CP-lagrene og fjerne laktat.
Energiforbruget og energiomslutningssystemerne ændrer sig over tid under træning.
Steady-fasen opnås, hvor respiration bliver den primære energiproduktionskilde.
Kunne redegøre for neurale adaptioner under arbejde
Nervesystem adapteres ved genkendt arbejde og bevægelser.
Udføres en bevægelse flere gange vil hjernen huske mængden af neuroner bevægelsen krævede igangsat.
Nerve adaptioner:
Øget mængde motoriske enheder
Øget nervekoordination
Muskelfibre adaptioner:
Hypertrofi: muskeløgning
Hyperplasia: Flere muskelfibre
Øget fiberstørrelse: Mest fast twitch’ere.
Kunne redegøre for muskeltræthed – mekanismer og faktorer
1) Mekanismer for muskeltræthed:
a. Akkumulation af metaboliske affaldsstoffer: Under muskelaktivitet ophobes affaldsstoffer som mælkesyre, hvilket kan påvirke muskelfunktionen og bidrage til træthed.
b. Udtømning af energireserver: Muskelcellerne bruger ATP og kreatinfosfat som energikilder under arbejde, og når disse reserver er opbrugt, kan muskeltræthed opstå.
c. Elektrolytubalance: Når muskler arbejder intensivt, kan der opstå ubalance i elektrolytniveauerne, især natrium, kalium og calcium, hvilket kan påvirke muskelkontraktion og føre til træthed.
d. Neural træthed: Nervesignaler fra hjernen til musklerne kan blive mindre effektive over tid, hvilket kan resultere i nedsat muskelaktivitet og træthed.
2) Faktorer, der påvirker muskeltræthed:
a. Intensitet og varighed af aktivitet: Jo længere og hårdere musklerne arbejder, desto mere udtalt kan træthed blive.
b. Mangel på ilt: Anaerob muskelaktivitet kan føre til ophobning af mælkesyre og oxygenmangel, hvilket kan bidrage til træthed.
c. Dehydrering: Utilstrækkelig væskeindtagelse under træning kan føre til dehydrering, hvilket kan påvirke muskelfunktionen og øge træthedsniveauet.
d. Mangel på næringsstoffer: Utilstrækkelig indtagelse af næringsstoffer som kulhydrater, proteiner og elektrolytter kan påvirke musklernes evne til at opretholde præstation og øge træthed.
e. Mentale faktorer: Psykologisk stress, kedsomhed eller manglende motivation kan også påvirke muskeltræthed.
Youngs modulus
Youngs modulus, også kendt som elasticitetsmodul, er en materialegenskab, der definerer forholdet mellem stress (kraft pr. enhedsareal) og strain (deformation) i et materiale. Det angiver materialets stivhed og evne til at modstå deformation under påvirkning af en påført kraft. Youngs modulus beregnes ved at dividere den påførte spænding med den resulterende deformation i det elastiske område af materialets stress-strain-kurve.
Youngs modulus på muskler og tendoner
Muskler:
Youngs modulus påvirker muskler ved at bestemme deres stivhed og evne til at modstå deformation under påvirkning af kraft. Muskler består af mange sammensatte strukturer, herunder sarkomerer, bindevæv og elastiske elementer. Sarkomerer, der er de kontraktile enheder i muskler, fungerer som viskoelastiske dæmpere og spiller en vigtig rolle i muskelkontraktion. Youngs modulus af sarkomererne påvirker musklens samlede stivhed og elasticitet. Muskler med højere Youngs modulus er generelt mere stive og kan generere mere kraftfulde kontraktioner.
Tendoner (sener):
Tendoner er bindevæv, der forbinder muskler til knogler. De er afgørende for overførsel af kræfter fra muskler til knogler og bidrager til bevægelse og stabilitet i led. Tendoner har en høj Youngs modulus, hvilket betyder, at de er meget stive og har en lav evne til at strække sig. Denne stivhed tillader tendoner at modstå store trækkræfter og opretholde stabilitet under muskelkontraktioner. Deres viskoelastiske egenskaber tillader også lagring og frigivelse af energi under bevægelse.
Viskoelasticitet og kraftoverførsel.
Husk at sarcomerer = støddæmpere
Viskoelasticitet og kraftoverførsel
Muskel og bindevæv har viscoelastiske egenskaber der tillader dem at absrobere og danne kinetisk energi af bevægelse og stød. Bindevævet strækkes og deformeres pga lav youngs modulus og returnere gradvist energi som elasstisk energi = stabilitet og kontrol under bevægelse.
Når muskler sammentrækkes eller strækkes pga stødabsorbtion trækkes i senerne der er hæftet til knoglerne via senehæftepunkter. Når kraften overføres itl knoglen dannes spædning og deformation i knoglen - ved for høj spædning brækker knoglerne pga højt youngs modulus (stivhed)
Forklar muskeltwitch, staircase effekt, wave summation, tetanus
Muskeltwich: Mindste kontraktionsenhed i en muskel.
Staircase effect: Gradvis stigning i muskelkontraktion over tid ved gentagne submaksimale stimuli.
Wave summation: Gradvis opbygning af kontraktioner i en muskel ved gentagne hurtige stimuli før fuld afslapning.
Tetanus (krampe): Tilstand med kontinuerlig og vedvarende muskelkontraktion på grund af gentagne stimuli.
Redegør for små motoriske enheder vs større motoriske enheder
Funktionen af small motor units (ferquwntly active, few, slow, oxidative) compared to large mtoor units (forcefull contractions, manu, fast, glucoluytic)
Små ME:
få muskelfibre, hyppig aktivitet, lav styrke, langsom kontraktionshastighed, mitochondrier, oxidative
Store ME:
mange muskelfibre, kraftfulde kontraktioner, høj styrke, hurtig kontrkationshastighed, glykolytiske
.
.
.
Små motoriske enheder består af færre muskelfibre og er kendetegnet ved hyppig aktivitet, lav styrke og langsom kontraktionshastighed. Disse enheder er primært involveret i aktiviteter, der kræver udholdenhed og langvarig muskelaktivitet. De er rigt udstyret med mitokondrier, hvilket gør dem i stand til at producere energi aerobt ved hjælp af ilt og har en høj kapacitet til oxidativ metabolisme. De er derfor mere afhængige af fedt- og kulhydratforbrænding for at generere energi. Små motoriske enheder findes i muskler, der bruges til at opretholde kropsholdning og udføre gentagne bevægelser over lang tid, som f.eks. musklerne i ryggen og benene. (GLYKOLYTISKE)
Store motoriske enheder består af flere muskelfibre og er kendetegnet ved kraftfulde kontraktioner, høj styrke og hurtig kontraktionshastighed. Disse enheder aktiveres under aktiviteter, der kræver kraftfulde og hurtige bevægelser, som f.eks. sprint, hop eller løft af tunge genstande. De har en lavere kapacitet til oxidativ metabolisme og er mere afhængige af glykolysen, en anaerob proces, til energiproduktion. Store motoriske enheder har en højere koncentration af glykogenlagre og enzymer, der understøtter hurtig energiproduktion. De findes primært i muskler, der kræver kraftfulde og hurtige kontraktioner, som f.eks. musklerne i arme og skuldre.
Angiv sanseorganer i skeletmuskel og sener og sanseorganerne funktion
Muskeltene og senetene, proprioceptivt orang, golgi sanseorgan, sene, muskel, knogle, tæt bindevæv, kollagen fibre, længderetning, neuron registrerer muscle tension/force, golgi kontrollere muskel til afslapning ved fpr høj spænding,
Muskeltene, intrafusale fibre, modificerede, muskelfibre, sensoriske nerveender, muskellængde stræk, fibersprængninger, bevægelse strækker muskel = stimuli spindel receptorer - øger sensitivitet - signalering til CNS. Refleks Kontraktion.
Der finde overordnet to sanseorganer i skeletmuskulaturen og de tilhørende sener; muskeltene og senetene.
Senetenne er et proprioceptivt organ og kaldes også golgis sanseorgan der sidder palceret melem sene, og muskel i overgangnen til knogen som består af tæt bindevæv og kollagene fibre. Senetenen reistregre musklens længderetning og force og ved spæding og stræk sendes inhibernede signer til mudsklen ved for høj spædning om at afslappes så spændingen løsnes. Dette er praktisk da det tvinger dyr til at stoppe aktivitet hvis det beskadiger senetenen. Pga stor forskel iyoungs modulus fra senetene til muskeltene er der stor chance for at for højt spædning i senetenen kan føre til at muskelfibrene rives af tendones kolalgene fibre.
Muskeltenenn består omvendt af intrafusale fibre, modificerede muskelfibre med sensoriske nerveender. Ved muskellængdestræk registreres det af muskeltenen for at undgår fibersprænginger. Ved muskelstræk sendes stimuli via spindelrecetporern til CNS og der øges sensititivtet omrking det område - fra CNS sendes en refleks kontraktion der beskytter muskeln mod at overextendere.
.
.
.
Proprioceptive organer (Proprioceptorer): Disse organer findes i muskler, sener og ledbånd og er ansvarlige for at opretholde kropsposition og bevægelseskontrol. De registrerer musklernes spænding, muskelens længde og forandringer i muskelens længde under bevægelse. Proprioceptorer giver information til centralnervesystemet (CNS) om musklernes og ledernes position og bevægelse.
Golgi-senespoler (Golgi tendon organs): Disse findes i senerne tæt på muskelfæstningerne. De fungerer som sensoriske receptorer og registrerer spænding og stræk i senerne. Golgi-senespoler er ansvarlige for at regulere muskelafslapning ved at sende inhiberende signaler til musklen, når spændingen i senen bliver for høj. Dette beskytter musklen mod skade ved overdreven spænding.
Muskelspindler (Muscle spindles): Muskelspindler består af modificerede muskelfibre, der har sensoriske nerveender. De registrerer ændringer i musklens længde og hastighed. Når musklen strækkes, aktiveres muskelspindlerne, og de sender signaler til CNS for at øge følsomheden og udløse reflekskontraktioner for at beskytte musklen mod overstrækning.
Disse sensoriske organer, herunder propioreceptorer, Golgi-senespoler og muskelspindler, spiller en vigtig rolle i reguleringen af musklernes kontraktion og afslapning samt i opretholdelsen af kropsposition og bevægelseskontrol. Ved at registrere og formidle information om musklernes spænding, stræk og bevægelse giver de afgørende feedback til CNS, der regulerer muskelfunktion og koordination af bevægelser.
Redegør for kraftoverførsel fra muskel, tendon, knogle
Muskulær kontraktion: Når en muskel kontraherer sig, genereres kraft gennem sammentrækningen af muskelfibre. Aktionspotentialet, der udløses af nervesignaler, får muskelfibrene til at trække sig sammen ved hjælp af sliding-filament-teorien. Dette skaber en kraft i muskelen.
Muskelfæstning: Muskelfibrene er forbundet til senerne ved muskelfæstninger. Muskelfæstninger er områder, hvor muskelfibrene går over i bindevæv og sammensmelter med senerne. Dette er typisk vedhæftningspunkterne mellem muskler og knogler.
Tendonoverførsel: Tendoner er bindevævstrukturer, der forbinder musklerne til knoglerne. Når musklen kontraherer sig og genererer kraft, overføres denne kraft gennem senerne til knoglerne. Tendoner er meget stærke og modstandsdygtige over for træk, hvilket gør dem i stand til at overføre kraften fra musklerne til knoglerne.
Kraftoverførsel til knogler: Når kraften er overført til senerne, overføres den videre til knoglerne ved sammensmeltningen mellem senerne og knoglevævet. Knoglerne fungerer som stive strukturer, der modtager kraften fra musklerne gennem senerne og omdanner den til bevægelse eller understøttelse af kroppen.
Neuromuskulær junction
Beskriv hvorledes kontraktion af musklen foregår:
motorisk neuron, variere muskelfibre, motorisk enhed, synapse muskelfiber på sarcolemma, motorisk endeplade, synapsespalte, spædning, T TUBULER, ca, vesikler, neurotransmittere, ACH, ligangdgatede ionkanaler, NA, depolarisering, endepladepooitnetale, stimuler DHP receptor i Ttubuler, RyR receptor i SR, ca influx, myofilametner, troponin, tropomyosin, aktin, binding site, myosinhgoved, tværbrodannelse, muskelkontrkation, ATP, ADP, konformationsændringer, trækker aktinfilamtnet mod M linje, forkort sarkomer, EKSTRA POINT FOR TEGNING!
