Modul 2: CNS og Sanseorganer Flashcards
Beskriv CNS opbygning
Afferente
Efferente
Somatiske (skeletmuskulatur)
Autonomiske (glat muskulatur, cardiac muskulatur, exocrine glands, nogle endokrine glands, noget adipose tissue)
Sympatiske
Parasympatiske
Kunne redegøre for refleksbuer – herunder specielt muskel reflekser – og have kendskab til musklernes sanseorganer
Refleksbue: receptor, afferent nerve, synapse i CNS, efferent nerve, målorgan.
Receptoren stimuleres og igangsætter afferent signal til CNS hvor den synapser med centrale neuroner og sender signalet til et efferent neuroner der stimulere eks en muskel ved smerte om at kontrahere sp man trækker hånden væk.
Refleksbuen kan være (A) segmental (receptor, medulla, muskel), (B) Intersegmental (hjerne, medulla, muskel( og (C ) “long loop” (receptor, medulla, hjerne, medulla, muskel). Stimulering og muskel sensorik:
Stimulering af muskel: Ekstrafusale fibre er almindelige muskelfibre. Innervationen sker typisk via alfa-motor-neuroner der stimulerer kontraktion af myofilamenter i musklen. Musklen har også to sanseorganer
Muskel-tene: Intrafusale fibre fordi at de ligger imellem de egentlige myofibre. De innerveres af gamma.motor-neuroner og stimulerer sensoriske afferente neuroner som sender signal til CNS hver gang der sker en muskelkontraktion. Funktion: måler musklens længde og hastighed.
Sene-tene: Golgis seneorgan kan også sende afferente sensoriske signaler til CNS og måler stræk i senen. De ligger viklet omkring alle kollagene fibre i en sene-ten/ overgangene mellem en muskel og et tendon og kan derfor måle hvor meget stræk muskelkontraktionen forårsager.
Alle antagonistiske muskelr er koblet sammen så afferente neuroenr interfererer med efferente neuroner til antagonistiske muskler. Patella-knæ-øvelsen virker fordi at man bøjer senen ved at banke og derfor trigger senetenen og muskeltenen og sender signal om at kontraherer så benet strækkes. dette bruges når dyret går.
Golgis seneorgan = sene tene, innervation: afferent sensorisk og funktion er at måle stræk i senen.
Der findes altså muskeltener og senetener.
Stimulering via refleksbuer og muskelsensorik
Stimulering af muskel: Ekstrafusale fibre er almindelige muskelfibre. Innervationen sker typisk via alfa-motor-neuroner der stimulerer kontraktion af myofilamenter i musklen. Musklen har også to sanseorganer
.
Muskel-tene: Intrafusale fibre fordi at de ligger imellem de egentlige myofibre. De innerveres af gamma.motor-neuroner og stimulerer sensoriske afferente neuroner som sender signal til CNS hver gang der sker en muskelkontraktion. Funktion: måler musklens længde og hastighed.
.
Sene-tene: Golgis seneorgan kan også sende afferente sensoriske signaler til CNS og måler stræk i senen. De ligger viklet omkring alle kollagene fibre i en sene-ten/ overgangene mellem en muskel og et tendon og kan derfor måle hvor meget stræk muskelkontraktionen forårsager.
.
Alle antagonistiske muskelr er koblet sammen så afferente neuroenr interfererer med efferente neuroner til antagonistiske muskler. Patella-knæ-øvelsen virker fordi at man bøjer senen ved at banke og derfor trigger senetenen og muskeltenen og sender signal om at kontraherer så benet strækkes. dette bruges når dyret går
Kunne beskrive de vigtigste motoriske baner, herunder pyramidale og ekstrapyramidale baner
Pyramidale: Grove- frivillige: distale flexore
Ekstrapyramidale: finere - opdeles i tre
Retikulospinale tract: proximale extensore
Vestibulospinale: postral kontrol + balance
Tectospinale tract: øje og hovedbevægelser
Ekstra pyramidale baner (proximale extensore)
Reticulospinale tract (medulla oblongata, pons og metencephalon
Kunne redegøre for et motorisk signal fra motor-cortex til muskulatur
Signal - Motorcortex - Pyramidebanen - Krydsning - Rygmarven - Motoriske neuroner - Muskelfibre - Acetylcholin - Muskulær kontraktion
Et motorisk signal fra motorcortex til muskulaturen følger følgende rute:
Signaler initieres i motorcortex i hjernebarken.
Signalerne transmitteres gennem corticospinale baner, der løber gennem diencephalon, mesenchephalon, pons og medulla oblongata.
I pyramidestrukturen krydser 90% af banerne over til den modsatte side af kroppen.
Signalerne når medulla spinalis (rygmarven) og det relevante segment.
Præ-motorneuroner i medulla spinalis stimuleres, hvilket fører til stimulering af alfa-motorneuroner.
Alfa-motorneuroner stimulerer skeletmuskulaturen, hvilket resulterer i muskelbevægelse.
Gamma-motorneuroner inververes også, hvilket stimulerer muskelens sanseorganer, muskel-tenene, og tillader dem at følge muskelbevægelsen.
For corticobulbære baner følges samme rute, undtagen at de ender i hjernestammen og derfra inververer skeletmuskulaturen i hovedet.
Have kendskab til funktionen for basale ganglier og cerebellum
Basale ganglier i hjernen giver signaler til motorneuroner. Specielt i Substantia nigra hvor der dannes dopamin.
Basale ganglier: Nucleus caudatus, putamen, substantia nigra, subthalamus
Cerebellum koordinere bevægelse.
Ved malfunktion = ataxi
Basale ganglier: nucleus caudatus, putamen, globus pallidus,
substansia nigra, subthalamus
De basale ganglier har en koordinerende effekt på signalerne i de
decenderende baner og dermed en koordinerende effekt på
bevægelsen
Cerebellum
● Lillehjernen
● Udgør 10% af cerebrum
● Har 50% af neuronerne som findes i hjernen
● Har en koordinerende effekt på de decenderende
motoriske signaler, altså den koordinerer bevægelse.
Både lillehjernen og de basale kerner er vigtige for koordinering
af signaler og dermed vigtig for koordinering af muskulatur og
dermed vigtigt for koordniering af bevægelse.
Kunne angive at CNS er omgivet af tre hinder, dura mater, arachnoidea og pia mater samt angive de vigtigste karakteristika for hver – herunder specielt forløbet af vener, venøse sini og arterier
Hjernehinderne beskytter CNS. Beskyttelse af hjernen kommer dels ved:
Hår, hud og kraniet
Venøst sinus blod
Meninges: I opdelingen af duremater løber vener med venøst blod og cia hulrum i duramater skanes indelinger af hulrummene så venerne forgrener sig. Går der hul på dura mater som stikker ind i venen kan det forårsage store problemer.
Dura Mater: “Hårde hinde”, ydre og indre lag, vener, venøse sinus
Arachnoid membrane: ”Spindelvæv”, løst bundet til pia, subarachnoidalrum
Pia mater: :”Bløde hinde”, på cortex, arterier
Cerebrospinalvæske i subarachnoid rum
Blodhjernebarrieren
Kunne gøre rede for ”subarachnoidalrummet” og dets betydning for cerebrospinalvæske, blødning og infektion
Subarachnoidalrummet: Rum mellem den arachnoidea mater (en af hjernens membraner) og pia mater (den inderste hjernemembran).
Betydning:
Cerebrospinalvæske (CSF): Indeholder CSF, der fungerer som støddæmper og næringsstof til hjernen og rygmarven.
Blødning: Kan være stedet for blødninger, såsom subarachnoidalblødning (blødning i subarachnoidalrummet).
Infektion: Kan være et sted, hvor infektioner som meningitis kan opstå.
Sammensætningen af cerebrospinalvæske
I hjernen er et organ med volumen: 1400 ml (menneske)
Fordeling:
Celler (nerveceller og neuroner): Volumen svarende til 1000 ml
Blod: 100-150 ml
Cerebrospinal- og interstitiel-væske: 250-300 ml
(Cerebrospinal findes i ventrikler og i subarachnoidalrummet, Interstitielvæske findes indenfor pia mater)
Cerebrosspinalvæsken er en såkaldt ekstracellulær fase.
En ekstracellulær fase er karakteriseret ved at have;
- høj Na+
- lav K+
- høj Cl-
Og derudover indeholder det glukose og protein. pH-værdien erneutral.
Cerebrosspinalvæskens sammensætning minder meget om den,
som vi ser i blodplasma.
Beskriv funktionen af cerebrospinalvæske (4)
Sekretion: Hjernens ventrikler
Absorption: Villi i sagittale sinus, vili virker som ventiler der tilføjer og fjerner væske
Flow: - Udskiftes ca. 3 x dgl.
Funktion:
fysisk beskyttelse
ernæring
”vægtløshed” 30 fold ned i vægt ~ 50 g
kemisk beskyttelse: (bufferfunktion for extracellulær fasen i CNS)
Beskriv blodhjerne barrieren
Består af tætte endotelceller i kapillærerne og astrocytter.
Tætte endotelceller og astrocytter danner en fysisk barriere, der begrænser passage af stoffer fra blodet til hjernen.
Astrocytter har ernæringsfunktioner, optager og nedbryder neurotransmittere og beskytter hjernen mod skadelige stoffer.
To typer astrocytter: fibrous astrocytes (findes i hvid substans) og protoplasmic astrocytes (findes i grå substans og understøtter blod-hjerne-barrieren).
Blod-hjerne-barrieren er dannet af tight junctions mellem endotelceller i blodkarrene, og kun små næringsmolekyler kan passere.
En “leaky” blod-hjerne-barriere tillader passage af skadelige stoffer.
I højere vertebrater findes flere lag i hjernen, og der er forskellige former for neuronstrukturer.
Kunne redegøre for dannelse (plexus choroideus) og absorption (venøse vili) af cerebrospinalvæsken
Dannelse af cerebrospinalvæske (CSF):
Dannelse sker primært i plexus choroideus, som er specielle strukturer i hjernens ventrikelsystem.
Plexus choroideus består af kapillærer omgivet af epitelceller, der er forbundet med tætte junctions.
Epitelcellerne i plexus choroideus udskiller aktivt ioner og næringsstoffer fra blodet ind i ventriklerne og skaber dermed CSF.
Denne proces kaldes sekretion.
-
Absorption af cerebrospinalvæske (CSF):
Absorption af CSF sker primært gennem venøse vili (vener) beliggende i arachnoidea mater (hjernens membraner).
Venøse vili har evnen til at absorbere CSF tilbage i blodbanen.
Dette sker ved, at CSF passerer gennem arachnoidea mater og trænger ind i de venøse blodkar.
Absorption af CSF bidrager til opretholdelsen af et konstant tryk og volumen af CSF i hjernen og rygmarven.
Forklar tryk-forholdene i cerebrospinal-væsken, hydrocephalus og lumbalpunktur
Trykforhold i cerebrospinalvæsken (CSF):
CSF er en klar væske, der omgiver og beskytter hjernen og rygmarven.
Trykket i CSF opretholdes af produktion og reabsorption af væsken.
Normalt er trykket i CSF lavt og reguleres af kroppens homeostatiske mekanismer.
Hydrocephalus:
Hydrocephalus er en tilstand, hvor der opstår en ophobning af CSF i hjernen på grund af forstyrrelser i produktion, cirkulation eller dræning af CSF.
Dette fører til øget intrakranielt tryk og udvidelse af hjernens ventrikelsystem.
Hydrocephalus kan være medfødt eller erhvervet og kan forårsage symptomer som hovedpine, kvalme, opkastning og neurologiske problemer.
Lumbalpunktur:
Lumbalpunktur, også kendt som rygmarvsvæskeprøve (spinal tap), er en procedure, hvor en nål indsættes i lumbalregionen for at fjerne eller analysere CSF.
Lumbalpunktur bruges til at diagnosticere visse neurologiske tilstande, evaluere trykforholdene i CSF og indføre medicin i CSF.
Proceduren udføres under aseptiske betingelser for at minimere risikoen for infektion og skader på vævet.
Kunne beskrive at gliaceller har en lang række funktioner, herunder regulering af ekstracellulærfasen.
Gliaceller
Gliaceller er specifikke støtteceller. Hjælpecellerne specialiceres forskelligt i det centralte vs perfierer nervesystem.
I nervesystemet findes langt flere gliaceller end nerveceller. Gliaceller har en bred vifte af funktioner, herunder at sørge for at forsyne neuronerne med ilt, næringsstoffer og fjerne affaldstoffer. I centralnervesystemet findes 4 typer, mens der i det periferer nervesystem kun findes 2 typer gliaceller(se figur).
Kunne angive at visse typer af gliaceller danner fodprocesser på kapillærer i CNS
Ependymceller: Specialiserede epitelceller, der danner overfladen i hjernens ventrikelsystem. Findes som belægning i hulrum i hele centralnervesystemet.
Oligodendrocytter: Dannelse af myelinskeder omkring aksoner i hjernen og rygmarven. Isolerende og beskyttende funktion.
Mikrogliaceller: Hjernens version af makrofager. Fagocytose og immunforsvar. Kan skære synapseender for at hindre signalering under infektion i hjernen.
Astrocytter: Regulerer ionkoncentration og opretholder homeostase i hjernen. Støtter neuroner ved at levere næringsstoffer og nedbryde neurotransmittere. Forstærker blod-hjerne-barrieren og beskytter hjernen mod vira og bakterier.
Satellitceller: Beskytter og isolerer neuroner i spinal ganglion. Reparerer og regenererer skadede muskelceller i muskulatur.
Schwannske celler: Dannelse af myelinskeder omkring aksoner i det perifere nervesystem (PNS). Beskytter og isolerer neuroner og fremmer axonregeneration efter skade.
Kunne angive at kapillærer i CNS i særlig grad er tætte, dvs ikke fenestrerede som kapillærer i andre organer
Noter fra anatomi. HUSK at kapillærernes epitelceller slutter mega TÆT ift andre kapilære der er meget tynde og hullede for at øge diffusion. Stoffer fra blodet skal derfor både igennem epitelceller i kapillærer og dertil astrocytterne.
