Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Human fysiologi > Lunge 5 > Flashcards

Lunge 5 Flashcards

F24: Ventilation, perfusion og regulering af ventilation

1
Q

Fysiologisk dødt rum

A

Rum uden gasudveksling
Fysiologisk dødt rum = Anatomiske dødt rum + Alveolært dødt rum
Jo mindre forskel på fysiologisk og anatomisk døde rum, jo bedre
Måles med Bohr metoden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Anatomisk dødt rum

A

Volumen i konduktive luftveje (ca. 150 mL)
(luftveje uden kontakt med blodet)
Måles med Fowler metode

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Alveolært dødt rum

A

Ikke fungerende alveoler (fx minus passage af blod eller luft)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Fowlers metode

A

Måler rørsystemets størrelse (anatomiske døde rum)
Normalt luft med 75% N2
Indånding af ren ilt
I respiratoriske afsnit opstår ligevægt ml ren ilt og N2
I konduktive afsnit forbliver ilten ren
Udånder ren ilt – så snart nitrogenblandingen udåndes (ca. 150 mL), har vi udåndet det døde rum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Bohrs metode

A

Måler både anatomisk og fysiologisk døde rum
Alt det CO2 vi udånder må komme fra alveoler
V_D/V_T = (F(A,CO2) – F(E,CO2)) / F(A,CO2)
Måler arterieblod, udåndet blod, tidalvolumen?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Alveole-ventilationsligningen

A

P(A,CO2) = k · V(CO2)/V(A)

P(A,CO2) CO2 tryk i alveoler
k 0,863
V(CO2) CO2 vi producerer
V(A) hvor meget vi ventilerer

Ændring af ventilation
Dobbelt ventilation – halvt så meget CO2
Halv ventilation – dobbelt så meget CO2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Alveole-gasligningen

A

Relaterer ilt og CO2-tryk (er indbyrdes afhængige)
Hvis RQ = 1:
P(AO2) = P(IO2) – P(ACO2) · 1/RQ

P(IO2) inspireret ilt – mindre plads til ilt i alveoler hvis der er CO2

For blandet kost: RQ = 0,8

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Regionale forskelle i lungeventilation

A

Mere ventilation i nederste af lungen (øverste er allerede strakt pga. lungens vægt)
Tryk volumen diagram billede
Mindre volumenændring pr. trykforskel i øvre dele
(mere negativt intrapleuralt tryk)

Metode: indånding af radioaktiv gas

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Tryk i det pulmonale kredsløb

A

Jævnt/symmetrisk trykfald (arterioler dominerer ikke)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Volumen blod i lungerne

A

600-700 mL

Heraf egen forsyning: 70 mL i hvile, 200 mL i arbejde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Pulmonale tryk

A

Lavt for at undgå ødemdannelse (tynd diffusionsbarriere)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Transittid for alveole

A

0,75 sek i hvile

0,25 sek ved hårdt arbejde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Transittid gennem lungekredsløb

A

4-5 sek

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Kar i lungen (udover kapillærgebet)

A

Tyndvægget, eftergivelige kar med ringe kontraktilitet
(akkomoderende ikke regulerende)
Høj compliance
Pulstryk 25/8

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Modstand i kar under vejrtrækning

A

Ved indånding – små kar presses sammen, store kar åbnes (størst modstand)
Ved udånding – små kar åbne, store kar trækkes ikke ud (modstand stiger lidt)
Mindst modstand – mellem de to, bunden af en udånding
billede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Kapillær rekruttering og distension

A

billede
Åbne kapillærer distenteres
Åbne, ikke-kondukterende kondukterer
Lukkede åbnes

17
Q

Effekt af hævning af arterietryk

A

Enorm stigning i flow (rekruttering og distension)

Fald i modstand (større kar)

18
Q

Ilts påvirkning af karrene i lungern

A

Vasodilator (modsat end resten af kroppen)
Slapper af ved høj ilttryk, øger flow
Større effekt end Co2 og pH

19
Q

Regionale forskelle i perfusion

A

Som en våd svamp
Mest i bunden

Måles med saltvandsindsprøjtning med radioaktiv gas

20
Q

Specielle egenskaber ved pulmonale kredsløb (4 ting)

A
  1. Lavt tryk, lav modstand
  2. Akkomoderer passivt øget tryk (høj compliance, rekruttering)
  3. Hæmodynamisk modstand afhænger lungevolumen (træk i store kar, pres på små og omvendt)
  4. Flowfordeling varierer regionalt (tyngdekraft)
21
Q

Ventilation V og flow Q

afh af region

A 
Begge højest i bunden 
Størst forskel (stejlere) for flow Q
V/Q ratio
Størst i apex (mere faldende flow)
*billede*
Skal ikke afvige meget fra 1, reguleres herefter
22
Q

Nedsat lokal perfusion (to mekanismer for V/Q balance)

A
  1. Høj O2, lav CO2, høj pH (lokal alkalose)
    = bronkokonstriktion (forøget luftvejsmodstand)
  2. Lavt blodflow
    = nedsat surfaktantproduktion (lav compliance, alveoler skrumper)

Resultat: nedsat ventilation (matcher perfusion)

23
Q

Nedsat lokal ventilation (en mekanisme for V/Q balance)

A 
Lavt ilttryk (ligner veneblod)
= hypoksisk vasokonstriktion (blod shuntes til afsnit med bedre ventilation)
24
Q

Bronkiale kredsløb

A 
1-2% af pulmonale kredsløb flow
Halvdelen løber til venstre hjertehalvdel (og bliver satureret)
Anden halvdel løber til højre hjertehalvdel (shunt)
Lille desaturation (også fra hjertet)
25
Q

Ventilationen

A

Drevet af tværstribet muskulatur

Autonom generering af basal rytme

26
Q

Basale (autonome) rytme modificeres af

dels voluntært, dels involuntært

A 
Aktuel metabolisme
Mekaniske forhold (kropsstilling fx)
Ikke-ventilatoriske forhold (tale, sang, synkning mm)
Følelsestilstande
Bevidst regulation
27
Q

Central Pattern Generator (CPG)

Anatomisk, fysiologisk

A

Ligger i pons, medulla oblongata og andre regioner
Negativt feedback loop via sensorer
(centrale og perifære kemoreceptorer mm)

28
Q

Innervation af ventilation

output fra CPG

A 
I hvile:
N. phrenicus (difragma)
Arbjede:
N. phrenicus (difragma) 
Nerver til accessoriske inspirationsmuskler
Nerver til ekspirationsmuskler
29
Q

Sensor af ventilation (mod)

input til CPG

A

Centrale og perifære kemoreceptorer

registrerer blod-gas parametre – O2, CO2, pH

30
Q

N. phrenicus aktivitet

A

Under inspiration

Afbryder nerveaktivitet på toppen af inspiration (største lungevolumen)

31
Q

Teorier for dannelse af basale rytme (CPG)

2

A

Celler med pacemakeraktivitet (én eller flere forbundne oscillatorer)
Netværksegenskab (mange forbundne celler uden pacemakeraktivitet) emergent property model

32
Q

Evt. placering af autonom oscillator

A

Præ-Bøtzinger komplekset sender rytmisk aktivitet til hypoglossus kerne og nerve

33
Q

Perifære kemoreceptorer (placering)

2 steder

A 
Sinus caroticus (glomusceller, celler med højest gennemblødning i kroppen)
Aortalegemerne
34
Q

Glomuscelleegenskaber

A

Høj metabolisme
Meget høj gennemblødning
Smager på pO2, pCO2 og pH

Øget pH giver større CO2 sensitivitet

35
Q

Centrale kemoreceptorer

A

Ventrolaterale overflade af medulla oblongata
Smager på pH og CO2 i interstitset (ikke O2)

H+ og HCO3- trænger ikke ind
CO2 trænger ind og ændrer pH

Ændrer først ventilationsdybde, så frekvens

36
Q

Integrerede respons af kemoreceptorer

A

Centrale kemoreceptorer
65-80% af respons
Reagerer langsommere

Sammen
Synergistisk virkning at ilt og CO2
Jo lavere ilttension, jo stejlere reaktion på faldende CO2 og omvendt
billede

Human fysiologi (13 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions