Lunge 1 Flashcards
F20: Respiratoriske systems organisering
Vigtigste resp muskel
Diafragma
Adskiller bryst og bughule
Kuppelformet
Inderside af ribbenskasse
Lungehule
Større end lunge
Ressesus costadiafragmaticus
Lunge hule under lungen, skarp reces
Hvile bevægelse af lunge
1 cm op og ned
Maks ind og udånding (lunge bev)
10 cm
Stor kapacitet til lungeforøgelse
Opdeling af luftvejene (2 afsnit)
1) Konduktive afsnit (leder luften, ingen gasudveksling)
Længst: næse/mund til mindste bronkie uden alveole
2) Respiratoriske afsnit (gasudveksling ml blod og alveole)
Kortest: 1-2 mm til fjerneste afsnit i funktionelle enhed
(terminal bronkiole til fjerneste alveole)
To typer bevægelse af luft (kvalitativ forskel)
- Konvektion (hurtig over lange afstande)
2. Diffusion (meget hurtig over små afstande)
To typer bevægelse af luft (kvalitativ forskel)
- Konvektion (hurtig over lange afstande, eliminerer uomrørte lag)
- Diffusion (meget hurtig over små afstande, afh af konc.forskel)
Bronkietræet
Venstre lunge mindre
Hovedbronkie, 2 lapbronkier, bronkier 7-10 dikotome delinger (2^7), bronkioler yderligere 7 delinger, respiratoriske 5-7 delinger
Højre lunge
Hovedbronkie (mere i kontinuitet med luftrør, mere lige), 3 lapbronkier osv.
Celletyper i konduktive luftveje (2 dominerende)
Cilieklædte celler
Bægerceller (producerer mycin til cillier)
Mucociliære elevator (cilier, slimlag, elevator, kirtler)
Cilier: 5-6 µm lange, slår 1000-1500 gange/min (synkront)
Slimlag: Vandigt for ciliebevægelse
Elevator: 1 mm/min (små luftveje), 3 cm/min (trachea) opad
Clearing på et døgn (af inhalerede partikler)
Kirtler: i submucosa (serøse og ..mukøse)
Næsehulens funktion (inkl. anatomi)
Regio olfactoria
Intern traktion
Lungen trækker i alle indre strukturer og holder dem åbne via elastiske væv i alvoler
Formål med deling af bronkietræ
Øget trværsnitsareal
Lavere luftstrømshastighed
Efter terminale bronkiole:
hastighed så lav at diffusion dominerer til lufttransport
Respiratoriske afsnit
Terminale bronkiole (start på funktionelle afsnit af lungen) Respiratorisk bronkiole Ductus alveolaris Atrium (fulstænding alveoler) Saccus alveolaris Alveole
Lungens funktionelle enhed
Lunge-lobulus
Lungens funktionelle enhed
Lunge-lobulus
Celletyper i alveolen (3)
- Simpelt pladeepitel (type 1)
95% af overflade - Septale celler? (type 2) (producerer surfaktant)
- Immunceller? (type 3)
Diffusionsbarrieren / blod-luft kontaktfladen
Cellelag i alveolen (3)
0,2-0,3 µm 1. Type 1 alveolære 2. Basalmembran 3. Endothelcelle Areal: 50-100 m^2
Lungekapillærnet
Følger bronkietræet
8 µm i diameter, 10 µm i segmentlængde
Erythrocyt passagetid (hvile): 0,75 sek (2-3 alveoler)
Stadig fuldmættet
Lungens blodforsyning (nutritive grene)
<2% af totale flow
Udmunder i pulmonalvener (shunt, desaturation)
Innervation
Parasympaticus: Nervus vagus
Øget sekretion og konstriktion
Sympatikus: Grænsestrengen
Nedsat sekretion og bronkodilation
Nociceptorer – kun i lungehinden
For optimal gasudveksling
Stor koncentrationsforskel
Tynd barriere
Udskiftning af volumen i lungerne
Omkring 10% udskiftet pr. vejrtrækning
Luftvejes ikke-respiratoriske funktion
Fjernelse af partikler og vandopløselige dampe Efter størrelse (se bog) >5-10 µm nasopharynx 2-10 µm <5 µm alveoli
Spirometer
Måling af volumina
Puster luft i boks i vand – bevæger sig op og ned
Boks bundet til blyant der bevæger sig op og ned
billede
He fortyndingsmetode
Måler områder der kommunikerer frit med øvre luftveje
Pletysmograf
Måler også volumina der ikke kommunikerer frit med øvre luftveje (luft der er spærret inde)
He fortyndingsmetode
Måler områder der kommunikerer frit med øvre luftveje
Udveksling af He før og efter
Pletysmograf
Måler også volumina der ikke kommunikerer frit med øvre luftveje (luft der er spærret inde)
Menneske inde i boks med måling af tryk i lunger og volumenændring i boks
