Blod og immun 4 Flashcards
F19: Innate/adaptive immunitet 2
To overordnede T celle klasser
CD4+ Hjælper T celler CD8+ Cytotoksiske T celler Binder forskellige MHC molekyler (2 klasser) Klasse I MHC genkendes af CD8+ T celler Klasse II MHC genkendes af CD4+ T celler Initierer forskellige responser
MHC molekyler
Major histocompatibility complex (MHC)
I mennesker: Human Leukocyte Antigen (HLA)
= peptid display systemet i adaptiv immunitet
HLA gener: På kromosom 6, over 220 gener
Klasse I: A B C region
Klasse II: DP, DQ, DR regioner
Utrolig polymorfe (unik haplotype – problem for organdonation)
Medierer resistens overfor særlige antigener (specifikke bakterielle proteiner, pollen mm.)
Klasse I MHC molekyler (struktur, placering, gener mm)
Heterodimer;
– Polymorf α kæde (heavy chain)
α1 og α2 domæner polymorfe (antigenbindende),
α3 domæne ikke (genkendt af CD8+ Tc celler)
– Konstant β2 microglobulin (light chain)
2 kæder er ikke-kovalent associerede
billede
Placering: alle kerneholdige celler og plateletter
Binder: cytoplasmiske proteiner nedbrudt af proteasomer
Gener for α-domæner: HLA-A, -B og -C
Klasse II MHC molekyler (struktur, placering, gener mm)
Heterodimer; – Polymorf α kæde – Polymorf β kæde β2 domæne genkendt af CD4+ TH celler 2 kæder er ikke-kovalent associerede *billede*
Placering: primært antigen præsenterende celler (APCs); inkl. makrofager, B celler, dendritiske celler
Binder: peptider internaliseret i vesikler (ekstracellulære substanser) – phagosom fusioner først med lysosom, så MHC vesikel
Gener for α-domæner: HLA-DP, -DQ og -DR
Resten af HLA region (indhold)
Komplementproteiner, cytokiner mm
Cytokiner
Sekrerede proteiner til koordinering af funktioner og cellulære interaktioner mellem leukocyter
(= immunsystemets messenger molekyler)
Fungerer ekstracellulært ved små koncentrationer (oftest parakrint og autokrint, sjældent endokrint)
Sekreres af mange typer celler
Cytokiner i innat immunitet
Effekt: Inducering af inflammation og inhibering af virus replikation
TNF (makrofag, T celler) – aktivering af endotel og neutrofile, feber, evt. apoptose
IL-1 (makrofag, endotel-, epitelceller) – endotelcelleaktivering
IL-12 (makrofag, DC) – IFNγ syntese, cytolytisk aktivitet (NK og T celler)
IFNγ (NK celler, T celler) – makrofag aktivering
Type 1 IFNs (α:makrofager, β:fibroblaster) – antiviralaktivitet, MHC I udtrykning, aktivering af NK celler
Cytokiner i adaptiv immunitet
Effekt: Lymfocyt proliferering og differentiering, aktivering af effektorceller
Primært produceret af CD4+ hjælper T celler efter antigenaktivering
IL-2, IL-4, IL-5, IL-17, IFNγ
Promoverer lymfocytproliferering og differentiering til effektorceller
TGFβ og IL-10
Terminering af immunrespons
Colony stimulating factors (CSFs)
Stimulerer hæmatopoiese
Øger leukocytantal ved infektion/inflammation
Produceres af marv stroma celler, T celler og makrofager
Fx GM-CSF Granulocyt-makrogfag colony-stimulating factor
(monocyt og neutrofil (dendritiske celler?))
Lymfocytaktivering kan være to ting
Cellemedieret (T celler) – aktivering af T celler og eliminering af intracellulære mikrober
Humoralt (B celler og antistoffer) – aktivering af B celler og eliminering af ekstracellulære mikrober
Adaptiv immunrespons (3 steps)
1) Antigen genkendelse
2) Aktivering af specifikke lymfocytter (proliferering og differentiering til effektor og memory celler)
3) Eliminering af antigen (efterfulgt af reduktion af immunrespons)
Interaktion mellem innat og adaptiv immunitet
Genkendelse og display af antigener
Dendritiske celler (og phagocytotiske celler):
Pattern Recognition Receptors genkender PAMPs og udløser:
– Innat immunrespons (modning af DCs og costimulatorer)
– Transport til lymfeknuder, T celle genkendelse af antigen-MHC kompleks, proliferering og differentiering, migrering til infektionssite (adaptivt immunrespons)
Innat immunrespons inducerer costimulatoriske molekyler (CD80 eller CD86 = B7) under APC modning
Binding til T celle (CD28) inducerer stærkere immunrespons (signal 2) end antigen binding (signal 1) alene (adaptivt immunrespons)
Komplement aktivering
Opsonisering og phagocytose af antistofcoatede mikrober
NK celler
Aktivering af T celler
Dendritisk celle præsenterer antigen for T celler i lymfeknuder:
CD4+ hjælper T celler sekrerer IL-2 og receptorer for IL-2 (autokrin stimulering)
IL-2 stimulerer proliferering (flere T celler specifikke for netop det præsenterede antigen)
Differentiering til effektor og memory celler til cirkulation
Effektor Th celler sekrerer cytokiner, aktiverer makrofager og B celler (CD40L binder CD40) og øger inflammation Tc celler (CD8+) dræber inficerede celler
Subtyper af effektor Th celler (primær cytokin, adaptiv/innat immunitet)
Th1
Primær cytokin: IFNγ
Effekt: Makrofag stimulering (innat) og stimulering af IgG produktion (adpativ)
Beskyttelse mod: Intracellulære mikrober
Th2
Primær cytokin: IL-4 (IL-5 og 13)
Effekt: Stimulering af IgE produktion, aktivering af mastceller og eosinofile (innat)
Beskyttelse mod: Parasitter (rolle i allergi)
Th17
Primær cytokin: IL-17 (IL-22)
Effekt: Rekruttering af neutrofile og monocyter (innat)
Beskyttelse mod: Ekstracellulære bakterier og fungi
Stadier i humoral immunitet
Genkendelsesfase (2 måder)
• T celle afhængig (mest hyppig)
B celler indtager antigen, præsenterer antigen i MHC
kompleks, aktiverer T celler (CD40L/cytokiner)
• T celle uafhængig
Direkte genkendelse af antigen
Aktiveringsfase: B celle proliferering og differentiering
• Clonal expansion (proliferering)
For produkton af høj affinitets antistoffer og memory B
celler
• Differentiering. Herefter 4 responer
1. Antistof sekrering (plasmacelle)
2. Isotype switching
3. Affinity maturation
4. Memory B celle