Lægemidler med virkning på neurotransmission Flashcards
Giv en oversigt over antipsykotika.
- generations antipsykotika
- Lavdosisantipsykotika (haloperidol)
- Middeldosisantipsykotika (zuclopenthixol)
- Højdosisantipsykotika (levomepromazin) - generations antipsykotika (aripiprazol, clozapin, olanzapin, quetiapin, risperidon)
Hvilke virkninger og bivirkninger kendetegner 1. generations antipsykotika?
- generationsantipsykotika
- Lindrer positive symptomer
- Ringe effekt på negative symptomer*
- Flere EPS ift. 2. generations antipsykotika
- Lavdosisantipsykotika blokkerer dopaminreceptoren mere selektivt end højdosisantipsykotika (selv lav dosis hæmmer dopaminreceptorerne og frembringer antipsykotisk effekt).
*Negative symptomer skyldes nedsat dopaminniveau i de mesokortikale baner, hvorved D2-dopaminreceptor-antagonister faktisk kan forværre de negative symptomer.
Hvilke virkninger og bivirkninger kendetegner 2. generations antipsykotika?
- generationsantipsykotika
- Lindrer positive symptomer
- Nogen effekt på negative symptomer*
- Færre EPS ift. 1. generationsantipsykotika
- Inddeles ikke i lav-, middel- og højdosisgrupper, men lægemidlerne har forskellig dopaminreceptorselektivitet ligesom 1. generation.
- Flere kardiovaskulære og metaboliske bivirkninger ift. 1. generationsantipsykotika**
*Negative symptomer skyldes nedsat dopaminniveau i de mesokortikale baner, hvorved D2-dopaminreceptor-antagonister faktisk kan forværre de negative symptomer.
**Kardiovaskulære bivirkninger
- takykardi (pga. kolinerg blokering)
Metaboliske bivirkninger
- vægtøgning som følge af øget appetit
- T2DM
Redegør for antipsykotikas virkningsmekanisme.
Alle antipsykotika er D2-dopaminreceptor-antagonister. Forsimplet er det blokaden* af det limbiske system, der er ansvarlig for den antipsykotiske effekt (dæmpning af produktive psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger).
*Den egentlige blokade indtræder først efter 2-3 uger og er et resultat af depolariseringsblok. Initielt vil D2-dopaminreceptor-antagonister blokere autoreceptorer på dopaminfrisættende neuroner, hvilket faktisk fører til øget frisætning af dopamin. Efter 2-3 uger vil de dopaminfrisættende neuroner udvikle tolerance over for receptorblokeringen (depolariseringsblok) og dopaminfrisættelsen reduceres betragteligt. Det er reduktionen i dopaminfrisættelsen, som er ansvarlig for den antipsykotiske effekt (og de ekstrapyramidale bivirkninger).
Hvad er årsagen til ekstrapyramidale symptomer (EPS) ved behandling med antipsykotika?
Blokering af D2-dopaminreceptorer i de mesostriatale baner.
Hvad er årsagen til de parasympatiske bivirkninger* ved behandling med antipsykotika?
*Mundtørhed, obstipation, urinretention
Blokering af kolinerge receptorer rundt omkring i kroppen.
Hvad er årsagen til sedation ved behandling med antipsykotika?
Blokering af histaminreceptorer. Husk på at antihistaminer også kan være sederende.
Hvad er årsagen til galaktoré ved behandling med antipsykotika?
Blokering af D2-dopaminreceptorer i hypothalamus og hypofysen fører til øget prolaktinsekretion.
Giv en samlet oversigt over mulige bivirkninger ifm. antipsykotisk behandling.
- Motoriske bivirkninger (EPS)
- akut dystoni (længerevarende muskelkontraktioner, fx opistotonus bagoverbøjning af hoved og ryg)
- Parkinsonisme (bradykinesi, rigiditet og hviletremor)
- tardive dyskinesier (langsomt udviklende bevægelsesforstyrrelser)
- akatisi (motorisk og psykisk uro, trang til at være i bevægelse) - Psykiske bivirkninger
- sedation, depression - Hormonelle bivirkninger
- galaktoré (mælkesekretion uden relation til amning)
- osteoporose (hyperprolaktinæmi hæmmer sekretionen af gonadotropinfrisættende hormon, GnRH, med deraf følgende hypogonadisme, hvilket reducere østrogenproduktionen) - Parasympatiske bivirkninger
- mundtørhed, obstipation, urinretention - Kardiovaskulære bivirkninger
- takykardi (pga. kolinerg blokering) - Metaboliske bivirkninger
- vægtøgning som følge af øget appetit
- T2DM - Knoglemarvspåvirkning
- Agranulocytose (fuldstændig mangel på neutrofile granulocytter) - Malignt neuroleptikasyndrom
- hypertermi
Hvilke muligheder findes der for at reducere bivirkninger til antipsykotisk behandling?
Dosisreduktion hjælper på de fleste bivirkninger.
Desuden kan EPS afhjælpes ved skift til et præparat med lavere dopaminreceptor-selektivitet eller opstart af behandling med antikolinergika (biperiden)*.
I øvrigt kan akatisi afhjælpes vha. benzodiazepiner.
Sedation kan afhjælpes ved skift til præparat med højere dopaminreceptor-selektivitet.
Depression kan afhjælpes med antidepressiva
*Kolinerg stimulation af særlige neuroner i CNS hæmmer bevægelse, mens dopaminerg stimulation vil fremme bevægelse.
Giv en oversigt over lægemidler til behandling af parkinsonisme, herunder eksempler på lægemidler.
- Antikolinergika (biperiden)
- MAO-hæmmere (selegilin)
- COMT-hæmmere (entacapon)
- Dopaminagonister (ropinirol, rotigotin)
- Levodopa + decarboxylasehæmmere (levodopa + carpidopa)
Beskriv virkningsmekanismen for antikolinergika (biperiden) til behandling af parkinsonisme.
Blokkerer kolinerge receptorer, hvilket virker tremordæmpende*. Anvendes ved medikamentelt fremkaldt parkinsonisme (fx af antipsykotika).
*Kolinerg stimulation af særlige neuroner i CNS hæmmer bevægelse.
Beskriv virkningsmekanismen for MAO-hæmmere (selegilin) til behandling af parkinsonisme.
MAO nedbryder bl.a. dopamin, hvorfor hæmning af enzymet øger koncentrationen af dopamin
Beskriv virkningsmekanismen for COMT-hæmmere (entacapon) til behandling af parkinsonisme.
Entacapon hæmmer nedbrydningen af levodopa, hvorved plasmahalveringstiden af levodopa øges, hvilket giver levodopa længere tid at virke i.
Beskriv virkningsmekanismen for dopaminagonister (ropinirol, rotigotin) til behandling af parkinsonisme.
Dopaminagonist med virkning på D1-, D2- og D3-dopaminreceptorer.
Beskriv virkningsmekanismen for levodopa + decarboxylasehæmmere (levodopa + carpidopa) til behandling af parkinsonisme.
Levodopa* kan passere blod-hjerne-barrieren, hvor det i hjernen decarboxyleres til dopamin. Det er ikke muligt for dopamin at passere blod-hjerne-barrieren.
Carbidopa hæmmer den ekstracerebrale omdannelse af levodopa til dopamin. Fordi decarboxylasehæmmere ikke kan passere blod-hjerne-barrieren påvirkes den intracerebrale decarboxyleringen ikke.
*Levodopa = L-dopa
Angiv mulige bivirkninger til behandling med levodopa + decarboxylasehæmmere.
Fordi lægemidlet virker på:
- adrenerge receptorer*: palpitationer (hjertebanken), forværing af ortostatisk hypotension
- dopaminreceptorer: hyperkinesi, psykose
- hjernen: kvalme, opkast
*Husk på at dopamin i lave doser stimulerer beta-receptorer i hjertet og bevirker vasodilatation, særligt af nyrekar. Af den grund anvendes dopamin i behandlingen af kardiogent shock. Højdosis dopamin bevirker systemisk vasokonstriktion vha. stimulering af alfa1-adrenoceptorer.
Hvad indebærer en psykose?
- Hallucinationer
2. Vrangforestillinger
Giv en oversigt over hvilke lægemidler, der kan anvendes til behandling af Alzheimers demens.
Ps. patienter med Alzheimers demens har for lave niveauer af acetylkolin og for høje niveauer af glutamat.
- Acetylkolinesterasehæmmere (rivastigmin)
2. Glutamat NMDA-receptor-antagonister (memantin)
Angiv mulige bivirkninger til behandling af Alzheimers demens med acetylkolinesterasehæmmere (rivastigmin).
- Diarré, Kvalme, Opkastning, Nedsat appetit, Svimmelhed
- Øget svedtendens
- Tremor/kramper
Beskriv virkningsmekanismen for acetylkolinesterasehæmmere (rivastigmin) til behandling af Alzheimers demens.
Ved Alzheimers demens er indholdet af acetylkolin i hjernen nedsat, hvorfor acetylkolinesterasehæmning afhjælper dette.
Angiv mulige bivirkninger til behandling af Alzheimers demens med glutamat-antagonister (memantin).
- Sedation
- Obstipation
Husk på at glutamat er en excitatorisk neurotransmitter.
Beskriv virkningsmekanismen for glutamat-antagonister (memantin) til behandling af Alzheimers demens.
Glutamat NMDA-receptor-antagonist med selektiv virkning på glutamatreceptorer i hjernen. Hæmmer virkningen af patologisk forhøjede niveauer af glutamat. Forhindrer ikke sygdomsprogressionen, men forsinker symptomudviklingen.
Hvad er positive symptomer?
Positive symptomer er symptomer, som patienten får, når vedkommende træder ind i den psykotiske tilstand: hallucinationer og vrangforestillinger
Hvad er negative symptomer?
Negative symptomer er træk, som patienten mister, når vedkommen træder ind i den psykotiske tilstand: initiativløshed, passivitet, tanketomhed
Angiv kontraindikationer for antipsykotisk behandling.
Samtidig administration af CYP3A4-hæmmere, herunder azoler (fx fluconazol) og makrolider (fx erythromycin og clarithromycin), fordi antipsykotika (fx haloperidol og quetiapin) metaboliseres af dette CYP-enzym.
Antipsykotika ordineres med forsigtighed til patienter med symptomer, der svarer til dem de vil kunne risikere at udvikle pga. den antipsykotiske behandling:
- Motoriske bivirkninger (EPS)
- akut dystoni (længerevarende muskelkontraktioner, fx opistotonus bagoverbøjning af hoved og ryg)
- Parkinsonisme (bradykinesi, rigiditet og hviletremor)
- tardive dyskinesier (langsomt udviklende bevægelsesforstyrrelser)
- akatisi (motorisk og psykisk uro, trang til at være i bevægelse) - Psykiske bivirkninger
- sedation, depression - Hormonelle bivirkninger
- galaktoré (mælkesekretion uden relation til amning)
- osteoporose (hyperprolaktinæmi hæmmer sekretionen af gonadotropinfrisættende hormon, GnRH, med deraf følgende hypogonadisme, hvilket reducere østrogenproduktionen) - Parasympatiske bivirkninger
- mundtørhed, obstipation, urinretention - Kardiovaskulære bivirkninger
- takykardi (pga. kolinerg blokering) - Metaboliske bivirkninger
- vægtøgning som følge af øget appetit
- T2DM - Knoglemarvspåvirkning
- Agranulocytose (fuldstændig mangel på neutrofile granulocytter) - Malignt neuroleptikasyndrom
- hypertermi