Lægemidler med smertestillende virkning Flashcards
Hvad er indikationen for behandling med paracetamol?
- Svage smerter
- Feber
Hvis patienten har nedsat nyrefunktion vil du behandle med paracetamol frem for NSAID, fordi sidstnævnte nedsætter vasodilation af nyrernes afferente arteriole ved at hæmme prostaglandinsyntesen. Paracetamol besidder også en hvis COX-2-hæmning, men tænk denne som værende centralt beliggende, dvs. i hypothalamus, hvilket forklarer paracetamols antipyretiske virkning.
Hvad er paracetamols virkningsmekanisme?
- Analgetisk ved at hæmme baghornet i medulla spinalis.
- Antipyretisk ved at hæmme COX-2 (overvejende i CNS), så prostaglandinsyntesen i hypothalamus mindskes og set point for temperatur nedjusteres.
Bemærk at paracetamol ikke har nogen betydende antiinflammatorisk virkning.
Hvilke bivirkninger har paracetamol?
Praktisk talt ingen hvis dosis er korrekt.
Hvad er kontraindikation for behandling med paracetamol?
Alvorlig leverinsufficiens.
Hvad er neuropatisk smerte?
Kronisk smerte, der skyldes læsion i selve nervesystemet: smertefuld polyneuropati, postherpetisk neuralgi, trigeminusneuralgi og smerter efter apoplexia cerebri.
Neuropatisk smerte er synonymt med neurogen smerte.
Angiv tre grupper af lægemidler, der kan anvendes til behandling af neuropatisk smerte (sekundære analgetika)
- Antidepressiva (fx Amitriptylin, der er et TCA, eller Venlafaxin, der er et SNRI)
- Antiepileptika (fx Gabapentin og Pregabalin)
- Lokalanalgetika (fx lidokain)
Bemærk at antidepressiva foruden depression også kan bruges til neuropatisk/neurogen smerte og behandling af angst. Oftest er det dog SSRI (citalopram) og SNRI (venlafaxin), der indgår i angstbehandlingen.
Beskriv virkningsmekanismen for antidepressiva (fx TCA) i behandlingen af neuropatisk smerte.
- Hæmning af præsynaptisk genoptagelse af serotonin og noradrenalin.
- Blokering af natriumkanaler
- NMDA-antagonist-lignende effekt
Beskriv virkningsmekanismen for antiepileptika i behandlingen af neuropatisk smerte.
- Blokering af spændingsafhængige calciumkanaler, hvorved bl.a. frisætningen af glutamat, noradrenalin og substans-P hæmmes.
Beskriv virkningsmekanismen for lokalanalgetika i behandlingen af neuropatisk smerte.
- Blokerer reversibelt impulsledningen langs nervefibrene ved at hindre indstrømningen af natriumioner gennem nervemembranen.
Nævn et stærkt virkende opioid
Morfin
Nævn et svagt virkende opioid
Kodein
Angiv mulige bivirkninger ved behandling med opioider
- Obstipation
- Kvalme og opkastning
- Rødmen/hudkløe
- Sedation
- Respirationshæmning
- Urinretention
- Miosis (pinpoint-pupiller)
- Afhængighed (toleranceudvikling, abstinenssymptomer ved seponering og en tvangsmæssig tilskyndelse til at tage stoffet)
Hvis fentanyl kombineres med antidepressiv behandling vil der være risiko for at patienterne udvikler serotonergt syndrom grundet hyperstimulering af serotoninreceptorerne. Det er dog uklart, hvilken indvirken fentanyl har på serotoninomsætningen, men det er i hvert fald en interaktion.
Beskriv de vigtigste symptomer på forgiftning med opioider
- Bevidsthedspåvirkning
- Respirationspåvirkning (nedsat vejrtrækningsfrekvens)
- Miosis (pinpoint-pupiller)
Redegør for behandling af opioidforgiftning.
- Understøt om nødvendigt patientens respiration
- i.v. naloxon* (kompetitiv opioidreceptor-antagonist)
*
Naloxones halveringstid er ofte kortere end opioidernes, hvorfor patientens respiration skal observeres tæt mhp. behov for gentagen administration af i.v. naloxon.
Definer begrebet anslagstid.
Tidsrummet fra administration af et lægemiddel til lægemidlet har sin virkning.
Hvilke forhold har betydning for anslagstiden?
Anslagstid afhænger af:
- egenskaber ved lægemidlet selv
a. pKa (jo tættere pKa er på fysiologisk pH, desto kortere anslagstid*).
b. Lipidopløselighed (jo højere lipidopløselighed, desto kortere anslagstid).
c. Koncentration (jo højere koncentration af lægemidlet, desto kortere anslagstid) - afhænger af vævets vaskularisering og anvendelse af vasokonstriktor. - egenskaber ved nervefiberen, der skal påvirkes
a. Diameter (jo større diameter, desto længere anslagstid).
b. Myeliniseringsgrad (jo større myeliniseringsgrad, desto længere anslagstid).
c. Fyringsfrekvens (jo højere fyringsfrekvens, desto kortere anslagstid**). - Udgangspunktet er, at lokalanalgetika har pKa-værdi større end 7,4 (= fysiologisk pH). Jo tættere et lokalanalgetikas pKa-værdi er på fysiologisk pH, desto mere af lægemidlet vil findes på sin baseform (= ikke-ioniseret form), hvilket er den form, der kan diffundere gennem lipidholdige membraner (nerveskeder, cellevægge). Jo mere af lægemidlet, der findes på sin ikke-ioniserede form, desto kortere er anslagstiden.
- *Pga. use-dependency.
Forklar rationalet bag at tilsætte adrenalin til lokalanalgetika.
Adrenalin er den hyppigst anvendte vasokonstriktor. Tilsætning af vasokonstriktor medfører et reduceret regionalt blod-flow og dermed en reduceret systemisk absorption, hvilket forlænger lokalanalgesien. Desuden forkortes anslagstiden, idet den lokale koncentration holdes høj. I øvrigt mindsker vasokonstriktionen eventuel blødning.
Bemærk at vasokonstriktorer nu godt må anvendes i områder, der forsynes af endearterier (fingre, tæer, næse, ører, penis).
Angiv den væsentligste virkningsmekanisme for lokalanalgetika.
Blokering af spændingsafhænigige natriumkanaler, hvilket fører til reversibel hæmning af nerveledning i perifere nerver. Mange lokalanalgetika udviser use-dependence, dvs. flere spændingsafhængige natriumkanaler blokeres, jo hyppigere de åbner (lokalanalgetika kan lettere blokere kanalen, når den er åben).
Beskriv kendte bivirkninger ved anvendelse af lokalanalgetika.
Bivirkningerne opstår hovedsagligt ved systemisk absorption:
• CNS: respirationsdepression
• Kredsløb: myokardiedepression (kan føre til kredsløbskollaps)
• Allergiske reaktioner