L8 - Det Somatomotoriske System, Nervesystem og sanseorganerne Flashcards
Benævn det somatomotoriske systems funktion
- Innervation af vores skeletmuskulatur
- Udførelsen af viljestyrelse bevægelser
Cellelegemer for det øvre motorneuron ligger?
- Motorisk cortex
- Hjernestammen
Motorisk cortex placering
Motorisk cortex er placeret i bagerst i frontallappen, lige anteriort for sulcus centralis (en tydelig fure midt i hemisfærerne som er god at kende!).
Motorisk cortex
De dele af cortex som er knyttet til det somatomotoriske system
Frivillige bevægelser igangsættes fra motorisk cortex. Det er her cellekroppen tilhørende 1. motoriske neuron sidder, trofisk center.
Definition på en motorisk enhed.
Et eneklt nedre motorneuron og de muskelfibre som dette innerverer.
Hvad kan man fortælle ud fra billede 5
Motorisk homunculus.
Kan inddeles i områder, som er relateret til bestemte dele af kroppen
- Hår, fingre og ansigt
Præcitionskrævende
Mange og små motoriske enheder - Ben, arme og truncus
Mindre præcitionskrævende
Få og store motoriske enheder
Nævn de to trofiske centre
- Øvre motorneuron = 1. trofiske center
- Nedre motorneuron = 2. trofiske center
Tractus pyramidalis
Navnet skyldes at fibrene danner to ‘pyramider’ anteriort i medulla oblongata.
Her krydser 90% af fibrene også.
Løber i funiculus laterale i medulla spinalis.
Går til cornu ventrale og synapser med 2. neuron.
Sansereceptorer
Registrer sansemodalitet og generer nerveimpulser.
kan være smerte, temperatur, tryk, berøring og proprioception.
Somatosensorisk cortexs funktion
- Bevidst erkendelse af sanseindtryk
- Nærmere analyse af sanseindtryk kræver hjælpe fra nærliggende associations-cortex (fx. genkendelse af objekter ud fra følesans)
viscerosensorik
Information fra
- Kroppens indre organer
- Baroreceptorer (eks. blodtryk i arterievæg)
- Kemoreceptorer (eks. CO2-indhold i blodet)
visceromotorik
- Glat muskulatur
- Hjertemuskulatur
- Kirtler
somatosensorik
- Smerte (nociception)
- Temperatur
- Tryk og berøring
- Vibration
- Led og stillingssans (proprioception)
somatomotorik
- Innervation af tværstribet skeletmuskulatur
- Udførelse af viljestyrede bevægelser
Somatosensoriske baner
- Psuedounipolære neuron fra periferien med soma i ganglion sensorium n. spinale til medulla spinalis cornu dorsale
- Medulla spinalis cornu dorsalis til thalamus (banegården)
- Thalamus til cortex cerebri
Viscerosensoriske baner
- Psuedounipolære neuron fra periferien med soma i ganglion sensorium n. spinale til medulla spinalis cornu dorsale
- Medulla spinalis cornu dorsalis til fx thalamus (banegården)
- Fx thalamus til
hjernestammen og hypothalamus
Somatomotoriske baner
- Cortex cerebri til medulla spinalis cornu ventrale
2. Medulla spinalis cornu ventrale, alfa-motorneuron til effektororgaN
Visceromotoriske baner
Sympaticus (kun den perifere del)
1. Præganglionære neuron: Cornu laterale medulla spinalis T1-L2, ganglion i truncus sympathicus
- Postganglionære neuron: Ganglion i truncus sympathicus til effektororgan
Hvad er reflekser?
Uvilkårlig motorisk/sekretorisk reaktion på et stimulus
Nævn forskellige reflekser
- Nogle kan undetrykkes f.esk. blæretømnigsrefleksen
- Nogle er autonome f.esk. spytsekretion
- Andre opfatter vi slet ikke f.esk. lysrefleksen
- Nogle ændrer karakter gennem livet f.esk. plantarrefleks (Babinskis tegn)
- Nogle beskytter os f.esk. tilbagetrækningsrefleksen
Nævn refleksbuens 5 led
- Receptor - registrerer pågældende stimuluis og genererer nerveimupuls (aktionspotentiale)
- Afferent led - sensorisk nervefiber som leder signalet ind til reflekscenter i CNS
- Reflekscenter - stedet hvor refleksen formidles - synapse mellem affarent og efferent led
- Efferent led - motorisk neuron og dets nervefibre, der leder signal fra CNS til effektororgan
- Effektororgan - muskel/kirtel, som udfører den stimulus-betingede reaktion
Reflekser inddeles i to kategorier
- Monosynaptisk = refleks med kun én sensorisk og én motorisk nervefiber
- Polysynaptisk = refleks med > 2 neuroner i refleksbuen
Benævn muskeltenes funktion
- Et pludseligt muskelstræk - forøgelse af musklens længde og aktivering af muskeltenen.
- informations sendes ind til CNS via Afferente Ia-fibre
- aktiverer alpha-motorneuroner i rygmarvens forhorn
- kontraktion af musklen (de ekstrafusale muskelfibre)
Benævn senetenes funktion
- en muskel udsættes for en for stor belastning, aktiveres senetenen
- informations sende ind til CNS via Afferente Ib-fibre
- aktiverer inhibitoriske interneuroner i rygmarven
- hæmmer alpha-motorneuroner i rygmarvens forhorn
- afslapning af musklen (de ekstrafusale muskelfibre)
Hud på latin
integmentum commune (=cutis)
Benævn hudens mål og lagdeling
Mål
- Vægt ca. 5 kg
- tykkelse 1-4 mm.
- dækker ca 1,5-2 m^2 af kroppens ydre side.
Lagdeling
- Epidermis (overhuden, epithel)
- Dermis (læderhuden, løst bindevæv)
- (Subcutis) – fedtvæv under huden.
Benævn hudens funktion
- Sanseorgan (neuro) - Sensorer for tryk, berøring, vibration, smerte og temperatur sidder i huden!
- Beskytte mod fysiske og kemiske påvirkninger
- Medfødt immunsystem
- Varmeisolerinde
- Afkøle – svedkirtler (exokrine kirtler)
Øjet på latin
Oculus
Nævn øjet størrelse og form
Størrelse
- diameter på 2,5 cm.
- vægt 7-8 gram.
Form
- kugleformet + udbuling fortil
5/6 senehinde (sclera)
1/6 hornhinde (cornea)
Beskriv lyset vej gennem øjet.
- Cornea (hornhinden)
- Camera anterior (væskefyldt hulrum lige bag cornea og foran iris og pupillen – væsken kaldes kammervæsken og dannes af corpus cilliare)
- Gennem pupillen - som bare er et hul!!
Pupillen dannes af iris, der fungerer som blænde - styrer hvor meget lys der skal ind (sympatisk – meget, parasympatisk – lidt) - Lens (linsen), tykkelse kan reguleres af parasympaticus ved kontraktion af glatte muskelceller der er forbundet til lens via parasympatiske fibre (akkomodation – synet stilles skarpt ift. afstanden)
- Corpus vitreum (glaslegemet) – klar, slimagtig masse foran retina.
- Retina (mange lag)
Fotosensitive celler videre til n. opticus videre til cortex.
Fovea centralis. Discus n. opticus – der hvor nerven træder ind i øjet.
Benævn øjet 3 lag
- Inderst – tunica interna bulbi
Nethinden, retina
Modtager lysstråler
Videresender dem som nerveimpulser gennem synsnerven - Midterst – tunica vasculosa bulbi
Årehinden, choroidea
Karrigt, pigmentholdigt bindevæv - Yderst – tunica fibrosa oculi
Senehinden, sclera
1mm tykt, gråvidt bindevævslag
Forreste 1/6 – hornhinden, cornea
Nævn øjets opbygning
- Camera anterior bulbi (Det forreste øjenkammer)
- Iris (Regnbuehinden)
- Lens (Linsen)
- Choroidea (Årehinden)
- Retina (Nethinden)
- N. Opticus (Synsnerven)
- Corpus vitreum (Glaslegemet)
Discus n. optici
Den blinde plet
- blegt let hævet område
- perforation af ganglicellernes axoner (n. opticus)
- a og v centrallis
- ingen fotoreceptorer, blind plet i vores synsfelt
Macula lutea
den gule plet
- gullig kapillærfattigt forsænket område
- centrale fordybning (fovea centralis), vores skarpeste syn
lugtesansen forløb
- Receptorer i toppen af cavitas nasi opfanger luftbårne molekyler
- Forskellige molekyler aktiverer forskellige nerver.
- Signalet går via n. olfactorius til lugtecortex i temporallappen.
Smagssansen forløb
- Receptorer på tungen (og få i svælget) kaldet smagsløg opfanger molekyler og ioner opløst i spyt (størstedelen findes bagtil på tungens overside)
- Fra smagsløgene afgår specielle sensoriske fibre der løber både i n. facialis, n. glossopharyngeus og n. vagus.
- Fibrene går til hjernestammen.
- Herfra videreføres impulsen til thalamus, og derefter til smagscenter i cortex
Benævn det ydre øres tre bestanddele.
- Øremuslingen – auricula
- Den ydre øregang – meatus aucuticus externus
Måler 2,5 cm i længden (HUSKEREGEL: ex–ternus) - Trommehinden - membrana tympanica
Overfører svingninger fra luften til mellemørets knogler og Sætter grænsen mellem det ydre- og mellemøret
Det auditoriske systems funktion
Høresansen.
Cochlea (registrerer lyd)
mellemøret består af
- Trommehulen (cavitas tympani)
2. Tuba auditiva (det eustatiske rør) - Forbinder cavitas tympani med pharynx (trykudligning)
Nævn de tre små knogler i mellemøret
Malleus (hammeren)
Incus (ambolten)
Stapes (stigbøjlen)
Det vestibulære systems funktion
Ligevægtssans
Ligevægtsapparatet = vestibulum + buegangene ( registrer stillingsændinger, acceleration og deceleration)
Beskriv lyden vej gennem øret.
- Svingninger i luften bliver fanget af auricula
- Føres gennem øregangen
- Sætter membrana tympani (trommehinden) i svingninger
- Svingningerne overføres via mellemøreknoglerne malleus, incus og stapes, til væsken i auris interna (stigbøjlen fungerer som et stempel)
- Svingninger i væsken omdannes i cochlea (øresneglen) til nerveimpulser der via n. cochleares går til temporallappen (cortex) og opfatttes som lyd.
