Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

Anatomi > L8 - Det Somatomotoriske System, Nervesystem og sanseorganerne > Flashcards

L8 - Det Somatomotoriske System, Nervesystem og sanseorganerne Flashcards

1
Q

Benævn det somatomotoriske systems funktion

A
  • Innervation af vores skeletmuskulatur

- Udførelsen af viljestyrelse bevægelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Cellelegemer for det øvre motorneuron ligger?

A
  • Motorisk cortex

- Hjernestammen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Motorisk cortex placering

A

Motorisk cortex er placeret i bagerst i frontallappen, lige anteriort for sulcus centralis (en tydelig fure midt i hemisfærerne som er god at kende!).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Motorisk cortex

A

De dele af cortex som er knyttet til det somatomotoriske system
Frivillige bevægelser igangsættes fra motorisk cortex. Det er her cellekroppen tilhørende 1. motoriske neuron sidder, trofisk center.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Definition på en motorisk enhed.

A

Et eneklt nedre motorneuron og de muskelfibre som dette innerverer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad kan man fortælle ud fra billede 5

A

Motorisk homunculus.
Kan inddeles i områder, som er relateret til bestemte dele af kroppen

  • Hår, fingre og ansigt
    Præcitionskrævende
    Mange og små motoriske enheder
  • Ben, arme og truncus
    Mindre præcitionskrævende
    Få og store motoriske enheder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn de to trofiske centre

A
  • Øvre motorneuron = 1. trofiske center

- Nedre motorneuron = 2. trofiske center

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Tractus pyramidalis

A

Navnet skyldes at fibrene danner to ‘pyramider’ anteriort i medulla oblongata.
Her krydser 90% af fibrene også.
Løber i funiculus laterale i medulla spinalis.
Går til cornu ventrale og synapser med 2. neuron.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Sansereceptorer

A

Registrer sansemodalitet og generer nerveimpulser.

kan være smerte, temperatur, tryk, berøring og proprioception.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Somatosensorisk cortexs funktion

A
  • Bevidst erkendelse af sanseindtryk
  • Nærmere analyse af sanseindtryk kræver hjælpe fra nærliggende associations-cortex (fx. genkendelse af objekter ud fra følesans)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

viscerosensorik

A

Information fra

  • Kroppens indre organer
  • Baroreceptorer (eks. blodtryk i arterievæg)
  • Kemoreceptorer (eks. CO2-indhold i blodet)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

visceromotorik

A
  • Glat muskulatur
  • Hjertemuskulatur
  • Kirtler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

somatosensorik

A
  • Smerte (nociception)
  • Temperatur
  • Tryk og berøring
  • Vibration
  • Led og stillingssans (proprioception)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

somatomotorik

A
  • Innervation af tværstribet skeletmuskulatur

- Udførelse af viljestyrede bevægelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Somatosensoriske baner

A
  1. Psuedounipolære neuron fra periferien med soma i ganglion sensorium n. spinale til medulla spinalis cornu dorsale
  2. Medulla spinalis cornu dorsalis til thalamus (banegården)
  3. Thalamus til cortex cerebri
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Viscerosensoriske baner

A
  1. Psuedounipolære neuron fra periferien med soma i ganglion sensorium n. spinale til medulla spinalis cornu dorsale
  2. Medulla spinalis cornu dorsalis til fx thalamus (banegården)
  3. Fx thalamus til
    hjernestammen og hypothalamus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Somatomotoriske baner

A
  1. Cortex cerebri til medulla spinalis cornu ventrale

2. Medulla spinalis cornu ventrale, alfa-motorneuron til effektororgaN

18
Q

Visceromotoriske baner

A

Sympaticus (kun den perifere del)
1. Præganglionære neuron: Cornu laterale medulla spinalis T1-L2, ganglion i truncus sympathicus

  1. Postganglionære neuron: Ganglion i truncus sympathicus til effektororgan
19
Q

Hvad er reflekser?

A

Uvilkårlig motorisk/sekretorisk reaktion på et stimulus

20
Q

Nævn forskellige reflekser

A
  • Nogle kan undetrykkes f.esk. blæretømnigsrefleksen
  • Nogle er autonome f.esk. spytsekretion
  • Andre opfatter vi slet ikke f.esk. lysrefleksen
  • Nogle ændrer karakter gennem livet f.esk. plantarrefleks (Babinskis tegn)
  • Nogle beskytter os f.esk. tilbagetrækningsrefleksen
21
Q

Nævn refleksbuens 5 led

A
  1. Receptor - registrerer pågældende stimuluis og genererer nerveimupuls (aktionspotentiale)
  2. Afferent led - sensorisk nervefiber som leder signalet ind til reflekscenter i CNS
  3. Reflekscenter - stedet hvor refleksen formidles - synapse mellem affarent og efferent led
  4. Efferent led - motorisk neuron og dets nervefibre, der leder signal fra CNS til effektororgan
  5. Effektororgan - muskel/kirtel, som udfører den stimulus-betingede reaktion
22
Q

Reflekser inddeles i to kategorier

A
  1. Monosynaptisk = refleks med kun én sensorisk og én motorisk nervefiber
  2. Polysynaptisk = refleks med > 2 neuroner i refleksbuen
23
Q

Benævn muskeltenes funktion

A
  • Et pludseligt muskelstræk - forøgelse af musklens længde og aktivering af muskeltenen.
  • informations sendes ind til CNS via Afferente Ia-fibre
  • aktiverer alpha-motorneuroner i rygmarvens forhorn
  • kontraktion af musklen (de ekstrafusale muskelfibre)
24
Q

Benævn senetenes funktion

A
  • en muskel udsættes for en for stor belastning, aktiveres senetenen
  • informations sende ind til CNS via Afferente Ib-fibre
  • aktiverer inhibitoriske interneuroner i rygmarven
  • hæmmer alpha-motorneuroner i rygmarvens forhorn
  • afslapning af musklen (de ekstrafusale muskelfibre)
25
Hud på latin
integmentum commune (=cutis)
26
Benævn hudens mål og lagdeling
Mål - Vægt ca. 5 kg - tykkelse 1-4 mm. - dækker ca 1,5-2 m^2 af kroppens ydre side. Lagdeling - Epidermis (overhuden, epithel) - Dermis (læderhuden, løst bindevæv) - (Subcutis) – fedtvæv under huden.
27
Benævn hudens funktion
1. Sanseorgan (neuro) - Sensorer for tryk, berøring, vibration, smerte og temperatur sidder i huden! 2. Beskytte mod fysiske og kemiske påvirkninger 3. Medfødt immunsystem 4. Varmeisolerinde 5. Afkøle – svedkirtler (exokrine kirtler)
28
Øjet på latin
Oculus
29
Nævn øjet størrelse og form
Størrelse - diameter på 2,5 cm. - vægt 7-8 gram. Form - kugleformet + udbuling fortil 5/6 senehinde (sclera) 1/6 hornhinde (cornea)
30
Beskriv lyset vej gennem øjet.
1. Cornea (hornhinden) 2. Camera anterior (væskefyldt hulrum lige bag cornea og foran iris og pupillen – væsken kaldes kammervæsken og dannes af corpus cilliare) 3. Gennem pupillen - som bare er et hul!! Pupillen dannes af iris, der fungerer som blænde - styrer hvor meget lys der skal ind (sympatisk – meget, parasympatisk – lidt) 4. Lens (linsen), tykkelse kan reguleres af parasympaticus ved kontraktion af glatte muskelceller der er forbundet til lens via parasympatiske fibre (akkomodation – synet stilles skarpt ift. afstanden) 5. Corpus vitreum (glaslegemet) – klar, slimagtig masse foran retina. 6. Retina (mange lag) Fotosensitive celler videre til n. opticus videre til cortex. Fovea centralis. Discus n. opticus – der hvor nerven træder ind i øjet.
31
Benævn øjet 3 lag
- Inderst – tunica interna bulbi Nethinden, retina Modtager lysstråler Videresender dem som nerveimpulser gennem synsnerven - Midterst – tunica vasculosa bulbi Årehinden, choroidea Karrigt, pigmentholdigt bindevæv - Yderst – tunica fibrosa oculi Senehinden, sclera 1mm tykt, gråvidt bindevævslag Forreste 1/6 – hornhinden, cornea
32
Nævn øjets opbygning
- Camera anterior bulbi (Det forreste øjenkammer) - Iris (Regnbuehinden) - Lens (Linsen) - Choroidea (Årehinden) - Retina (Nethinden) - N. Opticus (Synsnerven) - Corpus vitreum (Glaslegemet)
33
Discus n. optici
Den blinde plet - blegt let hævet område - perforation af ganglicellernes axoner (n. opticus) - a og v centrallis - ingen fotoreceptorer, blind plet i vores synsfelt
34
Macula lutea
den gule plet - gullig kapillærfattigt forsænket område - centrale fordybning (fovea centralis), vores skarpeste syn
35
lugtesansen forløb
1. Receptorer i toppen af cavitas nasi opfanger luftbårne molekyler 2. Forskellige molekyler aktiverer forskellige nerver. 3. Signalet går via n. olfactorius til lugtecortex i temporallappen.
36
Smagssansen forløb
1. Receptorer på tungen (og få i svælget) kaldet smagsløg opfanger molekyler og ioner opløst i spyt (størstedelen findes bagtil på tungens overside) 2. Fra smagsløgene afgår specielle sensoriske fibre der løber både i n. facialis, n. glossopharyngeus og n. vagus. 3. Fibrene går til hjernestammen. 4. Herfra videreføres impulsen til thalamus, og derefter til smagscenter i cortex
37
Benævn det ydre øres tre bestanddele.
1. Øremuslingen – auricula 2. Den ydre øregang – meatus aucuticus externus Måler 2,5 cm i længden (HUSKEREGEL: ex–ternus) 3. Trommehinden - membrana tympanica Overfører svingninger fra luften til mellemørets knogler og Sætter grænsen mellem det ydre- og mellemøret
38
Det auditoriske systems funktion
Høresansen. | Cochlea (registrerer lyd)
39
mellemøret består af
1. Trommehulen (cavitas tympani) | 2. Tuba auditiva (det eustatiske rør) - Forbinder cavitas tympani med pharynx (trykudligning)
40
Nævn de tre små knogler i mellemøret
Malleus (hammeren) Incus (ambolten) Stapes (stigbøjlen)
41
Det vestibulære systems funktion
Ligevægtssans | Ligevægtsapparatet = vestibulum + buegangene ( registrer stillingsændinger, acceleration og deceleration)
42
Beskriv lyden vej gennem øret.
1. Svingninger i luften bliver fanget af auricula 2. Føres gennem øregangen 3. Sætter membrana tympani (trommehinden) i svingninger 4. Svingningerne overføres via mellemøreknoglerne malleus, incus og stapes, til væsken i auris interna (stigbøjlen fungerer som et stempel) 5. Svingninger i væsken omdannes i cochlea (øresneglen) til nerveimpulser der via n. cochleares går til temporallappen (cortex) og opfatttes som lyd.

Anatomi (20 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions