L8 - Det Somatomotoriske System, Nervesystem og sanseorganerne

Question 1

Benævn det somatomotoriske systems funktion

Answer 1

• Innervation af vores skeletmuskulatur

- Udførelsen af viljestyrelse bevægelser

Question 2

Cellelegemer for det øvre motorneuron ligger?

Answer 2

• Motorisk cortex

- Hjernestammen

Question 3

Motorisk cortex placering

Answer 3

Motorisk cortex er placeret i bagerst i frontallappen, lige anteriort for sulcus centralis (en tydelig fure midt i hemisfærerne som er god at kende!).

Question 4

Motorisk cortex

Answer 4

De dele af cortex som er knyttet til det somatomotoriske system
Frivillige bevægelser igangsættes fra motorisk cortex. Det er her cellekroppen tilhørende 1. motoriske neuron sidder, trofisk center.

Question 5

Definition på en motorisk enhed.

Answer 5

Et eneklt nedre motorneuron og de muskelfibre som dette innerverer.

Question 6

Hvad kan man fortælle ud fra billede 5

Answer 6

Motorisk homunculus.
Kan inddeles i områder, som er relateret til bestemte dele af kroppen

• Hår, fingre og ansigt
  Præcitionskrævende
  Mange og små motoriske enheder
• Ben, arme og truncus
  Mindre præcitionskrævende
  Få og store motoriske enheder

Question 7

Nævn de to trofiske centre

Answer 7

• Øvre motorneuron = 1. trofiske center

- Nedre motorneuron = 2. trofiske center

Question 8

Tractus pyramidalis

Answer 8

Navnet skyldes at fibrene danner to ‘pyramider’ anteriort i medulla oblongata.
Her krydser 90% af fibrene også.
Løber i funiculus laterale i medulla spinalis.
Går til cornu ventrale og synapser med 2. neuron.

Question 9

Sansereceptorer

Answer 9

Registrer sansemodalitet og generer nerveimpulser.

kan være smerte, temperatur, tryk, berøring og proprioception.

Question 10

Somatosensorisk cortexs funktion

Answer 10

• Bevidst erkendelse af sanseindtryk
• Nærmere analyse af sanseindtryk kræver hjælpe fra nærliggende associations-cortex (fx. genkendelse af objekter ud fra følesans)

Question 11

viscerosensorik

Answer 11

Information fra

• Kroppens indre organer
• Baroreceptorer (eks. blodtryk i arterievæg)
• Kemoreceptorer (eks. CO2-indhold i blodet)

Question 12

visceromotorik

Answer 12

• Glat muskulatur
• Hjertemuskulatur
• Kirtler

Question 13

somatosensorik

Answer 13

• Smerte (nociception)
• Temperatur
• Tryk og berøring
• Vibration
• Led og stillingssans (proprioception)

Question 14

somatomotorik

Answer 14

• Innervation af tværstribet skeletmuskulatur

- Udførelse af viljestyrede bevægelser

Question 15

Somatosensoriske baner

Answer 15

1. Psuedounipolære neuron fra periferien med soma i ganglion sensorium n. spinale til medulla spinalis cornu dorsale
2. Medulla spinalis cornu dorsalis til thalamus (banegården)
3. Thalamus til cortex cerebri

Question 16

Viscerosensoriske baner

Answer 16

1. Psuedounipolære neuron fra periferien med soma i ganglion sensorium n. spinale til medulla spinalis cornu dorsale
2. Medulla spinalis cornu dorsalis til fx thalamus (banegården)
3. Fx thalamus til
   hjernestammen og hypothalamus

Question 17

Somatomotoriske baner

Answer 17

1. Cortex cerebri til medulla spinalis cornu ventrale

2. Medulla spinalis cornu ventrale, alfa-motorneuron til effektororgaN

Question 18

Visceromotoriske baner

Answer 18

Sympaticus (kun den perifere del)
1. Præganglionære neuron: Cornu laterale medulla spinalis T1-L2, ganglion i truncus sympathicus

2. Postganglionære neuron: Ganglion i truncus sympathicus til effektororgan

Question 19

Hvad er reflekser?

Answer 19

Uvilkårlig motorisk/sekretorisk reaktion på et stimulus

Question 20

Nævn forskellige reflekser

Answer 20

• Nogle kan undetrykkes f.esk. blæretømnigsrefleksen
• Nogle er autonome f.esk. spytsekretion
• Andre opfatter vi slet ikke f.esk. lysrefleksen
• Nogle ændrer karakter gennem livet f.esk. plantarrefleks (Babinskis tegn)
• Nogle beskytter os f.esk. tilbagetrækningsrefleksen

Question 21

Nævn refleksbuens 5 led

Answer 21

1. Receptor - registrerer pågældende stimuluis og genererer nerveimupuls (aktionspotentiale)
2. Afferent led - sensorisk nervefiber som leder signalet ind til reflekscenter i CNS
3. Reflekscenter - stedet hvor refleksen formidles - synapse mellem affarent og efferent led
4. Efferent led - motorisk neuron og dets nervefibre, der leder signal fra CNS til effektororgan
5. Effektororgan - muskel/kirtel, som udfører den stimulus-betingede reaktion

Question 22

Reflekser inddeles i to kategorier

Answer 22

1. Monosynaptisk = refleks med kun én sensorisk og én motorisk nervefiber
2. Polysynaptisk = refleks med > 2 neuroner i refleksbuen

Question 23

Benævn muskeltenes funktion

Answer 23

• Et pludseligt muskelstræk - forøgelse af musklens længde og aktivering af muskeltenen.
• informations sendes ind til CNS via Afferente Ia-fibre
• aktiverer alpha-motorneuroner i rygmarvens forhorn
• kontraktion af musklen (de ekstrafusale muskelfibre)

Question 24

Benævn senetenes funktion

Answer 24

• en muskel udsættes for en for stor belastning, aktiveres senetenen
• informations sende ind til CNS via Afferente Ib-fibre
• aktiverer inhibitoriske interneuroner i rygmarven
• hæmmer alpha-motorneuroner i rygmarvens forhorn
• afslapning af musklen (de ekstrafusale muskelfibre)

Question 25

Hud på latin

Answer 25

integmentum commune (=cutis)

Question 26

Benævn hudens mål og lagdeling

Answer 26

Mål

• Vægt ca. 5 kg
• tykkelse 1-4 mm.
• dækker ca 1,5-2 m^2 af kroppens ydre side.

Lagdeling

• Epidermis (overhuden, epithel)
• Dermis (læderhuden, løst bindevæv)
• (Subcutis) – fedtvæv under huden.

Question 27

Benævn hudens funktion

Answer 27

1. Sanseorgan (neuro) - Sensorer for tryk, berøring, vibration, smerte og temperatur sidder i huden!
2. Beskytte mod fysiske og kemiske påvirkninger
3. Medfødt immunsystem
4. Varmeisolerinde
5. Afkøle – svedkirtler (exokrine kirtler)

Question 28

Øjet på latin

Answer 28

Oculus

Question 29

Nævn øjet størrelse og form

Answer 29

Størrelse

• diameter på 2,5 cm.
• vægt 7-8 gram.

Form
- kugleformet + udbuling fortil
5/6 senehinde (sclera)
1/6 hornhinde (cornea)

Question 30

Beskriv lyset vej gennem øjet.

Answer 30

1. Cornea (hornhinden)
2. Camera anterior (væskefyldt hulrum lige bag cornea og foran iris og pupillen – væsken kaldes kammervæsken og dannes af corpus cilliare)
3. Gennem pupillen - som bare er et hul!!
   Pupillen dannes af iris, der fungerer som blænde - styrer hvor meget lys der skal ind (sympatisk – meget, parasympatisk – lidt)
4. Lens (linsen), tykkelse kan reguleres af parasympaticus ved kontraktion af glatte muskelceller der er forbundet til lens via parasympatiske fibre (akkomodation – synet stilles skarpt ift. afstanden)
5. Corpus vitreum (glaslegemet) – klar, slimagtig masse foran retina.
6. Retina (mange lag)
   Fotosensitive celler videre til n. opticus videre til cortex.
   Fovea centralis. Discus n. opticus – der hvor nerven træder ind i øjet.

Question 31

Benævn øjet 3 lag

Answer 31

• Inderst – tunica interna bulbi
  Nethinden, retina
  Modtager lysstråler
  Videresender dem som nerveimpulser gennem synsnerven
• Midterst – tunica vasculosa bulbi
  Årehinden, choroidea
  Karrigt, pigmentholdigt bindevæv
• Yderst – tunica fibrosa oculi
  Senehinden, sclera
  1mm tykt, gråvidt bindevævslag
  Forreste 1/6 – hornhinden, cornea

Question 32

Nævn øjets opbygning

Answer 32

• Camera anterior bulbi (Det forreste øjenkammer)
• Iris (Regnbuehinden)
• Lens (Linsen)
• Choroidea (Årehinden)
• Retina (Nethinden)
• N. Opticus (Synsnerven)
• Corpus vitreum (Glaslegemet)

Question 33

Discus n. optici

Answer 33

Den blinde plet

• blegt let hævet område
• perforation af ganglicellernes axoner (n. opticus)
• a og v centrallis
• ingen fotoreceptorer, blind plet i vores synsfelt

Question 34

Macula lutea

Answer 34

den gule plet

• gullig kapillærfattigt forsænket område
• centrale fordybning (fovea centralis), vores skarpeste syn

Question 35

lugtesansen forløb

Answer 35

1. Receptorer i toppen af cavitas nasi opfanger luftbårne molekyler
2. Forskellige molekyler aktiverer forskellige nerver.
3. Signalet går via n. olfactorius til lugtecortex i temporallappen.

Question 36

Smagssansen forløb

Answer 36

1. Receptorer på tungen (og få i svælget) kaldet smagsløg opfanger molekyler og ioner opløst i spyt (størstedelen findes bagtil på tungens overside)
2. Fra smagsløgene afgår specielle sensoriske fibre der løber både i n. facialis, n. glossopharyngeus og n. vagus.
3. Fibrene går til hjernestammen.
4. Herfra videreføres impulsen til thalamus, og derefter til smagscenter i cortex

Question 37

Benævn det ydre øres tre bestanddele.

Answer 37

1. Øremuslingen – auricula
2. Den ydre øregang – meatus aucuticus externus
   Måler 2,5 cm i længden (HUSKEREGEL: ex–ternus)
3. Trommehinden - membrana tympanica
   Overfører svingninger fra luften til mellemørets knogler og Sætter grænsen mellem det ydre- og mellemøret

Question 38

Det auditoriske systems funktion

Answer 38

Høresansen.

Cochlea (registrerer lyd)

Question 39

mellemøret består af

Answer 39

1. Trommehulen (cavitas tympani)

2. Tuba auditiva (det eustatiske rør) - Forbinder cavitas tympani med pharynx (trykudligning)

Question 40

Nævn de tre små knogler i mellemøret

Answer 40

Malleus (hammeren)
Incus (ambolten)
Stapes (stigbøjlen)

Question 41

Det vestibulære systems funktion

Answer 41

Ligevægtssans

Ligevægtsapparatet = vestibulum + buegangene ( registrer stillingsændinger, acceleration og deceleration)

Question 42

Beskriv lyden vej gennem øret.

Answer 42

1. Svingninger i luften bliver fanget af auricula
2. Føres gennem øregangen
3. Sætter membrana tympani (trommehinden) i svingninger
4. Svingningerne overføres via mellemøreknoglerne malleus, incus og stapes, til væsken i auris interna (stigbøjlen fungerer som et stempel)
5. Svingninger i væsken omdannes i cochlea (øresneglen) til nerveimpulser der via n. cochleares går til temporallappen (cortex) og opfatttes som lyd.