Kramper

Question 1

Hvilke børn får oftest kramper?

Answer 1

Præmature børn og SGA (muligvis fordi er en årsag til SGA, vi bare ikke kender til)

Question 2

Hvad kan kramper være et tegn på? Nævn 2

Answer 2

1. CNS-dysfunktion

2. Umoden hjerne

Question 3

Hvor lang skal et krampeanfald være for at give neuronskader?

Answer 3

> 30 min.

Question 4

Hvilke 4 anfalds-typer findes der?

Answer 4

1. Småanfald
2. Kloniske anfald
3. Myoklonier
4. Toniske anfald

Question 5

Hvad skelner kramper fra almindelige neonatale reflekser og sitren?

Answer 5

Kramper udløses ikke af stimuli
Kramper brydes ikke ved at holde mod bevægelserne
Kramper har tilsvarende øjenbevægelser
Krampebevægelser er kloniske eller toniske
Kramper medfører autonome forandringer

Question 6

Hvilke 4 symptomer ses ved “små anfald”?

Answer 6

Øjne: drejning, blinken, stirren, vidtåbne

Mund: smasken, tungen ud, tyggebevægelse, suttebevægelse

Ekstremiteter: flakkende, cyklende bevægelser

Apnøer

Question 7

Hvilke 2 symptomer ses ved “kloniske anfald”?

Answer 7

1. Rytmiske rykninger (1-3 pr. sek) i ansigtsmuskulatur, enkelt ekstremitet eller halvsidig
2. Tofasede med enten en hurtig fleksion efterfulgt af langsommere ekstension eller omvendt

Question 8

Hvilke 2 symptomer ses ved “myoklonier”?

Answer 8

1. Én eller flere pludselige hurtige kontraktioner af en enkelt eller flere muskelgrupper, oftest flexormuskler
2. Frekvensen er hurtigere end ved kloniske anfald

Question 9

Hvilke 2 symptomer ses ved “toniske” anfald?

Answer 9

1. Vedvarende ekstension af kroppen eller ekstremiteter med opistotonus
2. Øjendrejning

Question 10

Hvilke tilstande kan give anledning til kramper/irritation af neuroner?

Answer 10

• Hypoksi (80%): præ-, peri- og postnatalt (iltmangel kan
  give skader på hjernen)
• Intrakranielle blødninger
• Infektioner: meningitis, encephalitis (infektion i
  hjernevævet, ikke hjernehinderne), TORCH
  (intrauterint), postnatal infektion
• Hypoglycæmi (træls for vi kan jo relativt nem undgå at
  hjernen tager skade af lavt BS)
• Forstyrrelser i elektrolytter: natrium, kalcium,
  magnesium
• Abstinenser (desværre ikke så sjældent som man
  kunne ønske sig)
• Metaboliske lidelser (husk PKU-kortet, omsætning af
  aminosyrer og udskillelse af affaldsstoffer)
• Kernicterus (vi kan undgå den ved at sætte tidligt ind)
• Misdannelser i CNS
• Andet

Question 11

Hvilke undersøgelse gøres på et barn der har krampeanfald?

Answer 11

Tilkald pædiater!
- Observation: EEG/CFM-monitorering (aktiviteten i
hjernen måles kontinuerligt), video (rigtigt godt
redskab fordi det kan være svært at forklare med
ord), saturation og BT-måling
- Blodprøver: BS, elektrolytter, infektionstal, væsketal,
bloddyrkning
- Lumbalpunktur ved mindste mistanke om meningitis
(fordi det afficerer CNS og det vi kan behandle det
skal vi behandle)
- Undersøgelse af cerebrum, UL (fx gennem fontanelle),
CT eller MR – undersøge evt. blødninger eller
væske i hjernen der kan være årsag
- Metabolisk udredning, TORCH titer (tilstedeværelse og
konc. af antistoffer), screening for maternelt
misbrug