Kortsvar Flashcards
Hvad er carcinoma in situ?
Hvilken type in-situ forandring er hyppigst i mamma?
Hvilken billeddiagnostisk forandring skal give mistanke om in-situ forandringer?
- Carcinoma in situ er celleforandringer i epithelets struktur, men forandringerne har ikke passeret/vokset ind i basalmembranen. Der er derfor tale om ikke invasiv neplasi. Det er ikke kræft, men et forstadie til kræft.
“En malign, ikke-invasiv celleforandring i epiteliale strukturer uden gennemvækst af basalmembranen”
- Duktalt carcinoma in situ
- Mikroforkalkninger på mammografi
Skal klinisk suspekte axillære lymfeknuder henvises til pakkeforløb for brystkræft? Giv en kort argumentation for dit svar.
Ja, symptomet i sig selv er adgang til undersøgelse i kræftpakke for brystkræft, idet patienten er under mistanke herfor til det modsatte er bevist. Differntialdiagnoser såsom infektion, eksotisk sygdom, lymfom bør naturligvis overvejes og relevant anamnese (sår, udlandsrejser, B-symptomer) og klinisk undersøgelse (inspektion, andre palpable lymfeknuder, palpation af mammae) udføres.
Hvilke patofysiologiske mekanismer kan føre til vægttab?
Nedsat fødeindtagelse f.eks. som følge af smerter, kvalme, opkastninger, synkebesvær, depression. Normal fødeindtagelse, men malabsorption, forhøjet stofskifte eller diabetes. Energiforbrug til patofysiologiske processer, f.eks. kronisk betændelse med feber, svært lungesvigt eller cancersygdomme.
Patientrelateret aktivitet på sygehusene indberettes til Landspatientregisteret i Sundhedsdatastyrelsen via diverse koder. Hvad indberettes helt konkret? Hvilket klassifikationsredskab anvendes?
Diagnoser i form af aktionsdiagnose og bidiagnoser. Procedurer i form af operationer og andre indgreb og behandlinger. Man anvender koderne i SKS (Sundhedsstyrelsens Klassifikationssystem). For diagnosernes vedkommende er det den danske version af ICD-10.
Hvilke fejlkilder skal man være opmærksom på i fortolkningen af data til overvågning af sygdomme?
Mindst tre af de følgende fejlkilder skal omtales
- Underrapportering
- Nye laboratorie- eller måleprocedurer
- Ændret lægelig opmærksomhed (fx øget opmærksom på sygdom eller afrapportering)
- Sæsonvariation
- Ændring i diagnostiske kriterier
Det ser ud til, at der er sociale forskelle i brug af sundhedsvæsenet. Dvs. fordelingen af kontakter til sundhedsvæsenet svarer ikke til behovene, når man ser på personer med kort uddannelse sammenlignet med lang uddannelse. Hvad kan forklaringerne på dette være?
(mindst én af forklaringerne skal beskrives)
- Personer med lang uddannelse er mere ressourcestærke; de ønsker mere behandling og kan argumentere for det
- Personer med lang uddannelse ligner i større grad sundhedspersonalet end personer med kort uddannelse; sygehusets tilbud passer bedre til dem
- Patientselektion; de dårligste af de lavuddannede er døde af deres sygdom, men de dårligste af de højtuddannede overlever
Beskriv kort hvordan skeletmuskulatur kan gendannes efter en skade.
En skade på skeletmuskulatur aktiverer satellitcellerne til proliferation, hvorved der dannes flere satellitceller. Nogle af disse satellitceller bliver til nye satellitceller, mens andre uddifferentieres til nye skeletmuskelfibre og til reparation af beskadigede skeletmuskelfibre.
Beskriv hvad der forstås ved QALY?
Omtrentligt svar: QALY står for Quality Adjusted Life Year. En QALY er en samvejning af hvor mange år en patient lever i vægtet med den livskvalitet som disse år leves i. QALY måles ved at bede et repræsentativt udsnit af befolkningen om at tage stilling til en række sundhedstilstande. Disse sundhedstilstande vurderes mellem 0 og 1 hvor 0 er død og 1 er perfekt helbred. Vurderingen foretages ved hjælp af en af tre metoder: visual analogue scale (VAS), time-trade-off (TTO) eller standard gamble (SG).
Angive 2 typiske organer, hvor hhv. det blege og det røde (hæmoragiske) infarkt forekommer?
Bleg infarkt: Hjerte, nyre, milt
Rødt infarkt: Tyndtarm, lunge, hjerte efter reperfusion
1: Osteoklast. Nedbryder knoglen - opløser mineralen og nedbryder kollagenfibrene. 2: “Reversal” celler. De renser knogleoverfladen og forbereder til opbygning.
3: Osteoblaster. Opbygger knoglen ved at deponere nyt kollagen mm. og mineralisere knoglen.
4: Osteocytter. Indlejrer sig selv i knoglen. De afslutter knogledannelsen ved at deponerer nyt kollagen mm. og mineralisere knoglen. De sanser ligeledes skader på knoglen.
Immunterapi med check-point inhibitorer såsom CTLA-4 antistof (ipilimumab) eller PD-1 antistof (nivolumab eller pembrolizumab) anvendes i dag i behandlingen af en række cancersygdomme. Gør rede for den virkningsmekanisme, der ligger bag tumorcelle drab ved brug af check-point inhibition?
Check-point inhibitorer er antistoffer, der virker ved at ophæve den immunsupprimerende effekt, som der udøves på kroppens eget immunsystem, og som gør dette (t-lymfocytten) inaktivt. Når check-point inhibitorer binder til deres respektive receptor/ligand (CTLA-4, PD-1 eller PD-L1) fjernes denne evt. tumorinducerede ’bremse’, således at immunsystemet med T-lymfocytterne i spidsen i stedet gøres aktivt, hvilket fører til at cytolytisk tumorcelledrab kan finde sted.
Hvad er et carcinogen? Anfør de tre overordnede grupper af ydre carcinogener
Carcinogener er kræftfremkaldende stoffer.
a. Kemiske karcinogener
b. Stråleenergi (fysiske carcinogener)
c. Onkogene mikroorganismer.
Beskriv til hvilke organer kolorectal cancer metastaserer. Du skal angive mindst tre organer (ekskl. lymfeknuder) og anføre den hyppigst forekommende først og derefter med faldende hyppighed:
SVAR: lever-lunge-knogler som standard svar. Der må gerne tilføjes yderligere organer, men så skal de kommer efter ovennævnte rækkefølge
Patienter der er radikalt opereret for colorectal cancer tilbydes kontrol efter et år. Hvilken undersøgelse tilbydes?
SVAR: CT-skanning af abdomen og thorax. Alt andet er forkert. Hvis der tilføjes yderligere undersøgelser bør det tælle ned.
Beskriv forskelle og ligheder mellem kemoterapi og targeteret behandling
Forskelle:
- Kemoterapi rammer både raske og syge celler i kroppen. Rammer hurtigt delende celler. Laver DNA strengbrud. Giver mange bivirkninger.
- Targeteret behandling: rammer/blokerer kun specifikke molekyler eller receptorer i/på tumorcellen, som er involveret i tumorvækst og progression. Har oftest lettere bivirkninger til behandlingen. Ligheder: slår cancerceller ihjel
En 70-årig kvinde bliver udredt grundet vekslende afføringsmønster, mavesmerter og vægttab. Ved kikkertundersøgelse af tarmen findes malignitetssuspekt tumor i colon sigmoideum. Biopsi viser adenokarcinom. BRAF og RAS-status bestemmes til wild type. CT-scanning afslører metastaser i lever og lunger. Patienten henvises til onkologisk afdeling med henblik på pallierende behandling. Angiv hvilken targeteret behandling patienten kan tilbydes og beskriv virkningsmekanismen.
Cetuximab er et monoklonal antistof, som binder sig kompetitivt til den extracellulære del af EGFreceptoren. Bindingen hæmmer aktivering af RAS-genet og den efterfølgende signalerings kaskade, hvilket resulterer i en hæmning af cellevæksten. Hvis RAS genet er muteret, er RAS konstitutivt aktivt og fyrer uafhængigt af EGFR-signaleringen, og cetuximab har således ingen effekt.
Kortere svar også acceptabelt
Nævn de elementer der indgår i den patologiske gradering af tumorvæv.
Den patologiske tumorgradering er baseret på 2-4 elementer: vævets arkitektur og dominerende vækstmønster, nekrose, cytologisk atypi og mitoseantallet. .
Hvad er definitionen på en prognostisk markør indenfor kræftsygdom, og hvilken anvendelse har prognostiske markører i den kliniske hverdag?
En prognostisk markør giver information om en given patients overlevelse og risiko for at dø af sin kræftsygdom. Markørerne kan således identificere patienter som det går dårligt, og klinikeren kan med baggrund i denne viden planlægge et mere skræddersyet behandlingsforløb og øget followup. Ligeledes kan prognostiske markører identificere de patienter som det går godt, og disse patienter kan i nogle tilfælde nøjes med mindre behandling og færre bivirkninger.
Beskriv kort hvad begrebet primær sarcopeni dækker over.
Diagnosis is based on documentation of criterion1 plus (criterion 2 orcriterion 3) 1. low muscle mass 2. low muscle strength 3. low physical performance Although no consensus diagnosis has been reached, sarcopenia is increasingly defined by both loss of muscle mass and loss of muscle function or strength. (Walston, Curr Opin Rheumatol 2012, 24:623-27)
Nævn 4 risikofaktorer for kræft
tobak/rygning, men også gerne højt alkoholforbrug, overvægt, soleksposition, forskellige erhvervsmæssige ekspositioner, f.eks. asbest
Nævn symptomer på fremskeden kræft
Den komplette liste er: smerter (84%), træthed (fatigue) (69%), appetitløshed (66%), mundtørhed (57%), forstoppelse (52%), dyspnø (50%), > 10% vægttab (50%)).
Beskriv en eller flere fundamentale markedsfejl ved markedet for sundhedsydelser.
Et eller flere af flg svar er mulige:
1) Der er usikkerhed med hensyn til hvornår man har brug for sundhedsydelser, og hvor meget det i så fald vil koste. Der opstår derfor per automatik et marked for forsikringer. Det betyder at pris lig nul (eller tæt på nul) i købssituationen. Det vil sige at køber ikke behøver være prisbevidst. Resultatet er at sundhedsydelser undertiden forbruges, selvom værdien af sundhedsydelsen er mindre end produktionsprisen.
2) Der er asymmetrisk information. Køber har ikke fuld information om hvilken nytte og gavn han/hun får af sundhedsydelsen, dermed vil et frit marked ikke nødvendigvis sikre optimal sammensætning af sundhedsydelser. Endvidere har den sundhedsprofessionelle mulighed for at påvirke efterspørgslen (uhensigtsmæssigt) hvis det er hans/hendes interesse. For at beskytte borgere/patienter er der begrænset udgang til markedet for udbydere, hvilket betyder reduceret konkurrence på kvalitet og pris.
Given en kort forklaring på begrebet allokativ efficiens.
Omtrentligt svar: Allokativ efficiens: handler om at fordele ressourcerne således at man opnår størst mulig samfundsvelfærd. Allokativ efficiens opnås når forholdet mellem marginal effekt og marginal omkostning er ens på tværs af alle behandlingsområder. Eller med andre ord: ved allokativ efficiens opnås den samme gevinst for den sidst investerede kroner alle steder (i sundhedsvæsnet).
Beskriv kort de to vigtigste fænomener i forhold til at afgøre, om en neoplasi er malign.
- Invasiv (destruktiv) vækst i det omgivende stroma
- forekomst af metastaser med samme cellulære udgangspunkt som den primære neoplasi
Nævn to måder immunhistokemi kan bidrage til at undersøge og vurdere neoplastisk væv:
Svar: (To af nedenstående)
1: Tumorcelleklassifikation (histogenetisk udgangspunkt),
2: Ekspression af prediktive faktorer, som kan guide behandlingen (eks. Østrogenreceptor, HER-2, ALK)
3: Proliferationsrate (ki67)
4: Aberrant ekspression af DNAreparations-gener (Mismatch repair gener), tumorsuppressor gener (p53, p16)
Hvordan er aldersfordelingen ved Hodgkin lymfom, og hvordan er prognosen?
Aldersfordelingen er bimodal – 15-35 år og ældre (unge og ældre er også ok). God prognose hos unge, dårlig prognose hos ældre.
Nævn de to hyppigste tumortyper ved brystkræft
Invasivt duktalt karcinom
Invasivt lobulært karcinom
Hvad er knoglens bestanddele og hvad er deres relative andel?
Knoglen består 60-70% af anorganisk og 30-40% af organisk materiale. Den anorganiske del består 100% af hydroxyapatit krystaller (det er ikke nok bare at svare kalk eller kalcium). Den organiske del består af ca. 90% kollagen (hovedsageligt type I) og de resterende ca. 10% udgøres af mindre peptider (såsom fibronectin, osteopontin, osteocalcin, osteonectin, bone sialoprotein, thrombospondin, vitronectin…) herunder vækstfaktorer (såsom BMPs, TGF-β og IGFs).
Kranspulsåre forsnævring/Iskæmisk hjertesygdom er en almindelig sygdom i den vestlige verden. Hvad er de væsentligste kliniske præsentationer af sygdommen?
- Angina Pectoris (brystsmerter);
- Akut Koronar Syndrom (AKS) (STEMI, non-STEMI, ustabil Angina Pectoris); Hjertestop (Ventrikulær takykardi, Ventrikelflimren);
- Hjertesvigt (Åndenød, trætbarhed, ødemer m.m.).
Beskriv hvordan miRNAer både kan fungere som en tumor supressorer og et onkogen?
Mig: Et miRNA som er målrettet et tumorsupressor-gen fungerer som et onkogen. Onkogen-miRNA opreguleres og fører af blokering af TGS. TGS hæmmes og der er fri celledeling.
Et miRNA som er målrettet et onkogen fungerer som en TGS. TGS-miRNA nedreguleres og den hæmmende effekt på onkogenet mindskes. Onkogeneffekt for fuld smadder–>ukontrolleret cellevækst.
Fra eksamenssæt:”Overekspression af en miRNA som er målrettet et tumorsupressor-gen fungerer som et onkogen. Et miRNA som negativt kontrollerer ekspressionen af et onkogen kan fungere som en tumor supressor. Hvis sådan et miRNA nedreguleres eller muteres vil onkogenet blive overudtrykt.”
En patient får rutinemæssigt i forbindelse med væske-tal målt en kalium-værdi på 8.6 mmol/L (3,5-5,0 mmol/L) samt calcium på 0,12 mmol/L (2,20-2,55 mmol/L). Patienten er ikke kendt med nyresygdom og der er ikke indikation for forgiftning. Klinikeren mistænker derfor en præ-analytisk fejl. Beskriv hvorfor dette kunne være en mistanke og hvilken fejl der kan være tale om.
I svaret fra de studerende bør det nævnes, at meget høje kalium-værdier er sjældne og ofte ikke forbundet med liv, da det bl.a. vil medføre svær arytmi. Derudover er der en samtidig nedsættelse af calcium. Patienten er i en rutinemæssig undersøgelse uden klinisk mistanke om nyresygdom og der er intet der indikerer forgiftning, og som derfor kunne forklare den meget høje kalium værdi. Det er derfor oplagt, at der kan være tale om en præ-analytisk fejl og prøven bør tages om.
Hos ovenstående patient i spørgsmål 22 - hvordan kunne fejlen være opstået?
Den præanalytiske fejl skyldes sandsynligvis prøvetagningen, hvor der ikke er anvendt det korrekte glas eller der er sket en kontaminering fra et tidligere glas, hvis der er taget flere prøver på samme patient. Prøverøret brugt til analyse af kalium og calcium har sandsynligvis indeholdt kalium-EDTA, hvorved prøven viser falsk for højt kalium svar og falsk for lavt calcium svar, idet EDTA binder divalente kationer herunder calcium.
A. Angiv mindst 3 alarmsymptomer, der skal give anledning til at henvise en patient til pakkeforløb for brystkræft.
B. Beskriv udredningsforløb fra henvisning til pakkeforløb for brystkræft til behandlingsplan og patientinformation kan iværksættes.
A:
Palpatorisk suspekt tumor
(Nytilkommen) papilretraktion
(Nytilkommen) hudindtrækning
Papil-areola eksem/ulceration
Suspekt aksillymfeknude
(0-2 rigtige svar 0 point) (3 rigtige svar 1 point) (yderligere rigtige svar 1 extra point) Dvs. max 2 point.
B:
Klinisk mammografi (hvilket indbefatter klinisk undersøgelse, mammografi og ultralyd.) Hvis tumor (hvilket må forudsættes): biopsi (stereotaktiske biopsier hvis mikrokalk tilstede vil også være korrekt svar, men forventes ikke.) Finnålsaspirat samt stansebiopsi vil også være korrekt svar. Når konklusivt biopsisvar foreligger MDT (multidisciplinær teamkonference) forud for svarafgivelse til Patienten.
(Klinisk mammografi 2 point. Hvis denne yderligere er beskrevet i de tre dele, herudover 1 point) (Biopsi 1 point. Hvis denne er yderligere uddybet som minimum to af disse: grovnålsbiopsi, stereotaktisk biopsi, finnålasaspirat/biopsi samt stansebiopsi yderligere 1 point) (MDT konference/fælleskonference 1 point) Dvs. max 6 point.
Nogle tumorer består af forskellige vævstyper, fx epitel med cilier, talgkirtler, nerver og brusk. Disse benævnes teratomer.
A. I faglitteraturen anvendes sommetider en anden betegnelse. Hvilken?
B. Hvad er definitionen for teratom? Specificer definitionen.
C. Hvilke organer opstår de i?
D. Hvilke andre tumorer kan komme derfra?
E. Hvad er afgørende for malignitetspotentialet?
F. I hvilken aldersgruppe er teratomer hyppigst?
A. Dermoidcyste (1). Hvis ”tvilling” nævnes er de dumpet!!!
B. Udgår fra de 3 embryonale kimblade (1): ectoderm, mesoderm og endoderm (1).
C. Ovarier (1) og testikler (1). Kan opstå som midtlinietumorer (ikke forventet viden = bonus).
D. Ovarier: epiteliale: (cyst-)adenomer (1), (adeno-)karcinomer (1). Evt. germinale: blommesæk mm., ikke obligatorisk at nævne). Testis: seminom, blommesækstumor, embryonalt karcinom, koriokarcinom (mindst én skal nævnes) (1) (Mere end en = bonus).
E. Modent/maturt eller umodent/immaturt væv (1). Evt: alle teratomer fra testis efter puberteten er pr. definition maligne, ikke obligatorisk viden = bonus).
F. Aldersgruppe: unge voksne (15 – 45 år) (1).
En 65-årig mand kommer til sin læge på grund af åndenød, som er tiltaget gradvist over flere år. Han har nu svært ved at få vejret, når han skal gå op til sin 1. sal, og han kan ikke længere cykle. Han har i årevis hostet hver morgen, og han har ofte været forkølet. Opspyttet har været grøngult ved forkølelserne, men er for tiden sejt og hvidt dog med striber af friskt blod en enkelt gang. Ingen brystsmerter. Intet vægttab. Han har røget siden teenageårene (50 pakkeår). Han er på efterløn, tidligere funktionær og ikke erhvervsmæssigt eksponeret for støv. Han får ingen medicin.
A. Hvilke to diagnoser er det vigtigst at tænke på?
B. Hvilke undersøgelser vil du som alment praktiserende læge foretage?
C. Hvad forventer du, at de valgte undersøgelser kan vise ved hver af de to primære differentialdiagnoser?
A) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) / rygerlunger / kronisk bronchitis. Lungecancer.
B) Objektiv undersøgelse Lungefunktionsundersøgelse Røntgen af thorax EKG
C)
For KOL: Alment kan forventes takypnø, funktionsdyspnø, cyanose, takycardi, halsvenestase og perifere ødemer. St.p.: Udvidede lungegrænser, forlænget ekspirium og evt. bilyde (ronchi, krepitation). Lavt peakflow Lav FEV1 og lavt FEV1/FVC-ratio (Tiffenauds index) Røntgen af thorax med emfysem, evt. fibrose, men ikke infiltrater. EKG med takycardi, p-pulmonale, evt. atrial arytmi
For cancer: Som ved KOL, men røntgen af thorax også med infiltrat og evt. forstørrede lymfeknuder i mediastinum.
52 årig mand henvender sig til egen læge, fordi han har hostet meget de sidste 3 uger. Han har ikke haft feber. Patienten er ryger og har 30 pakkeår bag sig (han har i gennemsnit røget 1 pakke cigaretter om dagen i 30 år). Der foretages bronkoskopi med bioptering.
A. Hvilke typer af epitel vil du forvente at se i biopsierne?
B. Hvad kaldes den benigne ændring, der kan ske i epitelet, og hvad kan årsagen være hos denne patient?
C. Angiv yderligere 1 eksempel på samme type af benign ændring i et andet organ, og hvad årsagen hertil kan være. Patienten bliver ved med at hoste, og 3 måneder senere viser et røntgen af thorax et infiltrat perifert i venstre lunge.
D. Forklar hvordan man kan udrede dette infiltrat. Hvad vil en prøve fra dette infiltrat mest sandsynligt vise?
a. A. Cylinderepitel og pladeepitel
B. Metaplasi og rygning
C. Cylinderepitel metaplasi i oesophagus som følge af refluks eller pladeepitel metaplasi i blæren som følge af blæresten. Metaplasi på cervix uteri som følge af hormoner og inflammation.
D. Udredning kan ske ved hjælp af biopsi, typisk finnålsaspirat. Eventuelt kan torakoskopisk biopsi, hvor der udtages et vævsstykke, komme på tale. Adenocarcinom
- Redegør for hvilke parametre patologen skal vurdere i forbindelse med besvarelsen af et lumpektomipræparat fra en kvinde med mammacancer.
- Tumortype. Duktalt karcinom langt den hyppigste med ca. 75 %. Lobulært karcinom ca. 10 % og andre typer (ex. Mucinøst, tubulært ) resten. Sarkom og lymfom er også en mulighed, men sjældne. Metastase skal naturligvis altid overvejes, men er ligeledes sjælden.
- Tumorstørrelse. Største diameter på baggrund af en samlet makro og mikroskopisk vurdering.
- Tumorgrad. Graderes fra grad I til III, hvor grad I er højest differentieret og grad III er lavest differentieret. Sker på baggrund af 3 kriterier, nemlig vurdering af 1.Evne til tubulusdannelse, 2. antal mitoser, 3. kernepleomorfi.
- Afstande til resektionsrande. Makroskopisk 5 mm. Duktalt carcinoma in situ – minimum 2 mm mikroskopisk, Invasivt karcinom 2mm eller ”ikke i randen – not on the ink”, men så betyder det boost ved den efterfølgende strålebehandling.
- Receptorstatus. Østrogenreceptor, HER2 samt proliferationsrate (Ki67))Progesteronreceptor er også korrekt, men laves ikke som rutine. Det vil også være en korrekt besvarelse, hvis HER2 og Ki67 nævnes selvstændigt, idet den klassiske opfattelse af receptor vedrører østrogen og progesteron og Ki67 er en proliferationsmarkør).
- Lymfeknudestatus (på baggrund af Sentinel Node eller axilrømning)
- Du er reservelæge på en patologisk afdeling. Du har modtaget en uterus, der er fjernet fra en 42-årig kvinde på grund af blødningsforstyrrelser. Ved makroskopisk undersøgelse er uterus deformeret og der ses mange velafgrænsede, hvide, runde tumorer. Du får mistanke om, at det drejer sig om leiomyomer og udtager nogle snit fra de hvidlige tumorområder til mikroskopi.
A. Er et leiomyom en benign eller en malign tumor, og hvilken celletype er tumoren udviklet fra?
B. Beskriv de mikroskopiske karakteristika for benigne tumorer: C. Beskriv de mikroskopiske karakteristika for maligne tumorer:
A. Benign, glatte muskelceller
B.
En benign tumor er velafgrænset, kan være symmetrisk og ligner det normale væv. Kernerne har en normal form og størrelse. De kan dog være lidt større en de ikke- neoplastiske cellers kerner. Nukleolerne er små. Der ses sjældent mitoser og disse
vil være normale. Det omgivende væv er bevaret og der ses ingen tumorceller i kar eller omkring nerver.
C.
En malign tumor er uskarpt afgrænset og ligner i minder grad det normale væv. Kernerne er forstørrede og kan være polymorfe og hyperkromatiske. Der vil ofte ses store nukleoler og evt. også flere pr kerne. Mitoserne vil hyppigere, og de kan være abnorme. I det omkringliggende væv kan der ses en desmoplastisk resktion, da tumorvævet vokser invasivt. Der kan ses tumorceller i kar og omkring nerver.
- En 65-årig mand er indlagt på medicinsk afdeling og har flere kroniske sygdomme, bl.a. hypertension og nedsat nyrefunktion. Han vågner en morgen med hævelse og svær ømhed af venstre fods første metatarsalled, og han er febril med temperatur 38,5.
A. Hvad er din primære diagnose og eventuelle differentialdiagnoser? B. Redegør for patogenesen til denne akutte ledsygdom C. Hvordan kan din diagnose bekræftes? D. Hvilken behandling vil du vælge til lindring af patientens smerter?
A.
Arthritis urica / podagra / urinsyregigt
Differentialdiagnoser: pyrophosphatartritis / pseudogigt, septisk artritis.
B.
Forhøjet urat i blod og vævsvæsker med udfældning af uratkrystaller i leddenes synovialismembran. Makrofager fagocyterer krystallerne og frigiver proinflammatoriske cytokiner. Komplementaktivering.
Primær hyperurikæmi skyldes en enzymdefekter i purinmetabolismen. Hyppigst sekundær, hvor hyperurikæmien skyldes øget vævsnedbrydning i forbindelse med anden sygdom eller nedsat renal udskillelse. Medicin kan være udløsende.
C.
Forhøjet S-Urat (lav specificitet).
Påvisning af uratkrystaller i ledvæsken ved polarisationsmikroskopi.
D.
NSAID
Evt. prednisolon eller cochicin.
Allopurinol ikke til akut anfald, men forebyggende ved gentagne anfald / kronisk urinsyregigt
- Forhøjet blodtryk er et af de vigtigste helbredsproblemer i den vestlige verden. Et stort studie har vist at et screeningsprogram for arteriel hypertension er meget effektivt og kan forebygge en del
tilfælde af kardiovaskulær sygdom. Det overvejes derfor at iværksætte et nationalt screeningsprogram for arteriel hypertension i Danmark.
A. Hvilke informationer bør man ud fra et prioriteringsperspektiv i sundhedsvæsnet indhente før et sådant screeningsprogram igangsættes?
B. Hvilken/Hvilke datakilde(r), mener du, ville være egnet til en beskrivelse af den aktuelle forekomst af arteriel hypertension i Danmark?
C. Hvad er styrker og svagheder ved at anvende ovenstående kilde(r) generelt set?
A.
Følgende informationer bør indhentes: Forekomsten af hypertension i DK: Incidens, og evt. mortalitet. (Gerne opdelt på undergrupper i befolkningen såsom køn og alder for at identificere personer i særlig risiko. Desuden ville en sammenligning over tid og mellem lande være relevant), konsekvenserne af hypertension for individet og for samfundet (herunder samfundsøkonomisk betydning, indlæggelser, tab af livskvalitet), behandlingspotentiale og forebyggelsespotentiale.
B.
Følgende registre kunne anvendes til at estimere forekomsten af hypertension i DK: Landspatientregister, hvor vi har information om indlæggelser, ambulante besøg og besøg på skadestue. Her kunne man se på alle kontakter med diagnosen hypertension. Lægemiddelstatistikregistret: Indeholder information om alle receptpligtige lægemidler og til hvem lægemidlet er udstedt. Her ville information om udstedt antihypertensivt medicin kunne anvendes til en estimering af forekomsten. Hypertension er ofte asymptomatisk og forekommer derfor ubehandlet blandt en stor del af befolkningen. Dvs. at mange ikke er diagnosticerede. Derfor ville det være relevant at undersøge forekomsten i befolkningsundersøgelser baseret på spørgeskema (f.eks. SUSY) og/eller objektive målinger (f.eks. KRAM).
Det ville IKKE være oplagt at anvende Sygesikringsregistret, som kun indeholder overordnet ydelseskoder og ikke specifikke årsagskoder. Det vil ofte være en del af forebyggelsessamtaler. Desuden vil dødsårsagsregistret heller ikke være oplagt – kun få dør af hypertension.
C.
Styrkerne ved registre: Indeholder komplet information (ingen risiko for selektion), mulighed for at koble data til andre registre eller befolkningsundersøgelser via CPR. Objektive data som mindsker risiko for informationsbias. Svaghed ved registre: Indeholder ikke information om livstil og adfærd samt subjektive vurderinger af helbred. I forbindelse med hypertension er en væsentlig begrænsning i registrene at der er en del udiagnosticerede tilfælde og en stor del er ikke i antihypertensiv behandling hvorved de ikke vil være at finde i registrene. Styrkerne ved befolkningsundersøgelser: Information om livsstil, adfærd og subjektivt helbred.
Desuden er der mulighed for at lave objektive målinger på folk en store befolkningsundersøgelser (bl.a. KRAM, Østerbroundersøgelsen og Inter-99) og ud fra disse estimere forekomsten af hypertension. Svagheder ved befolkningsundersøgelser: Da befolkningsundersøgelserne kun inkluderer et udsnit af befolkningen, er der risiko for selektionsbias. De subjektivt indhentede informationer medfører en risiko for informationsbias (misklassifikation).
Hvad er definitionen på tertiær forebyggelse?
Definition: Forebyggelse, der har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande. Tertiær forebyggelse er således målrettet patienter med erkendt sygdom. (eks. Forebyggelse af frakturer ved kendt osteoporose, KOL-monitorering, normalisering af BS hos diabetespatienter)
Beskriv kort det danske colon cancer screeningsprogram samt konsekvenserne af en positiv screeningstest
Alle personer i alderen 50-74 år. Invitation hvert andet år. Afføringsprøve, som testes for indhold af blod. Ved påvist blod i prøven tilbydes personen en coloskopi, evt.med biopsitagning hvis der påvises suspekte læsioner, inkl. polypper.
72 årig kvinde henvist med kræft i æggestokkene. Efter udredning startes kurativ intenderet behandling. Hvilke behandlingsmodaliteter inkluderer det og hvordan udføres behandlingen?
Der er to muligheder afhængig af sygdomsudbredningen (stadium og lokalisation af metastaser afgør om patienten er primært operabel).
- Operation efterfulgt af (6 serier) kombinationskemoterapi (plus evt targeteret stof under kemoterapi og som vedligeholdelsesbehandling).
- Eller (3 serier) neoadjuverende kombinationskemoterapi efterfulgt af operation efterfulgt af yderligere (3 serier) kombinationskemoterapi (plus evt. targeteret behandling under de sidste 3 serier kemoterapi og som vedligeholdelsesbehandling).
Bemærkningerne i ( ) er ikke pensum og fuldt antal points kan derfor opnås uden at svare på dette. Ved i øvrigt ikke fuld optimal besvarelse, kan rigtig besvarelse af ( ) trække lidt op.
Forklar hvad der menes at udløse kræftcellers vækst efter, at de har spredt sig til/er opstået i knoglemarven?
Svar: Når den almindelige knogle-remodellering sættes i gang frigiver osteoklasterne vækstfaktorer, der ligger latente i knoglen. Det er f.eks. vækstfaktorer som TGFβ og IGFs, der frigives fra knoglerne via osteoklasterne og de udløser, at kræftcellerne prolifererer.
Hvad er definitionen på aldersbetinget osteoporose hos voksne i Danmark?
T-score ≤ -2,5 i ryg eller hofte bestemt ved en DXA-skanning eller en lav-energi fraktur. Desuden skal patienten være mindst 50 år eller post-menopausal.
I den kliniske biokemi er det vigtigt, at kvalitetssikringen er i orden. Enhver analyse skal derfor udvise både stor præcision og akkuratesse. Beskriv kort, hvad der forstås ved henholdsvis præcision og akkuratesse.
Præcision er det samme som reproducerbarhed, og bruges til at vurdere, om en given analyse kan levere samme værdi. på en given prøve over tid. Præcision anvendes som intern kvalitetsikring og angives i %CV. Akkuratesse er det samme som nøjagtighed eller bias og er et mål for, hvor tæt en analyse kommer på den sande værdi. Dette følges med ekstern kvalitetssikring, hvor en analyse testes på eksternt prøvemateriale med kendt værdi.
Forklar kort hvilke analyser der indgår i en præoperativ analysepakke, og hvad de forskellige parametre anvendes til at vurdere.
Hæmoglobin, kalium, natrium og creatinin måles for at sikre, at patienten har nok erythrocytter og dermed kapacitettil ilttilførsel til vævet (udelukkelse af lav hæm), at der ikke er fare for arytmi (kalium og natrium skal ligge indenfor reference-intervallet) og at nyrerne fungerer normalt (høj creatinin udelukkes). Pakken indeholder desuden Pt-Blodtype, som analyseres, hvis ikke den på forhånd er kendt. Dette bruges ved risiko for hypovolæmi.
Beskriv kort hvilken funktion telomerase har i cancerceller.
Når en normal celle deler sig, mister den hver gang et mindre stykke af sine kromosom-ender (telomer), og dette er den begrænsende faktor for, hvor mange gange en normal celle kan dele sig. En cancercelle kan reaktivere enzymet telomerase, således at cancercellen efter hver celledeling gendanner sin telomer, og på den måde får cancercellen uendeligt delingspotentiale – og bliver udødelig.
Tre dage efter en ellers ukompliceret hofteoperation får en 65-årig kvinde åndenød. Hun er en tidligere rask ryger. Hvilke årsager til åndenøden skal man tænke på?
Besvarelse: Årsager: Lungeemboli. Akut koronar syndrom. Lungebetændelse. Blødning.
I sygdomsklassifikationer anvendes begrebet klinisk syndrom. Hvad er karakteristisk for diagnosticering af kliniske syndromer?
Besvarelse: Flere diagnostiske fund skal være til stede. Typisk skal der være karakteristiske kliniske symptomer og en række parakliniske fund. De fører tilsammen til en diagnose, som med tilstrækkelig stor sandsynlighed danner grundlag for behandling.
Beskriv kort hvilke tre parametre, der indgår i “Tripplediagnostik”
Klinik (først og fremmest palpation, men også inspektion og anamnese)
Billeddiagnostik (mammografi og UL)
Patologi (vævsdiagnostik (grovnålsbiopsi) eller cellediagnostik (finnålsaspirat)).
Nævn hvilke tre parametre, der indgår i patologi-graderingen af en brystkræftknude
Tubulusdannelse (evnen til)
Mitoser (antal)
Kerner (udseende, pleomorfi)
Hvordan defineres en kronisk sygdom?
Svar: (mindst tre af de første 4 karakteristika skal beskrives) Kroniske sygdomme defineres som havende en eller flere af følgende karakteristika:
- Sygdommen er vedvarende eller langvarig =>6 mdr klinisk forløb
- Sygdommen kræver langvarig behandling eller pleje
- Sygdommen har ofte blivende følger
- En tilbagevenden til fuld præmorbid normalitet er undtagelsen
- Sygdommen skyldes irreversible forandringer (at der er forandringer, som ikke kan bedres fuldt)
- Sygdommen kræver en særlig rehabiliteringsindsats
Beskriv kort hvad der forstås ved begrebet: adaptation. Nævn minimum 3 former for adaptation.
Ved adaptation forstås en cellulær tilpasning, hvor cellen tilpasser sig efter ændrede krav og ydre påvirkninger (fysiologiske eller patologiske) for at opretholde steady state (homøostase).
Det er en reversibel cellulær tilstand. Eksempler: 1) hyperplasi, 2) hypertrofi, 3) atrofi, 4) metaplasi, 5) dysplasi (reversibel type).
En 60-årig mand henvender sig til egen læge pga. obstruktive vandladningsgener med slap stråle og følelse af manglende blæretømning. Angiv den mest sandsynlige diagnose (brug billedet). Begrund diagnosen baseret på de makroskopiske forandringer.
SVAR: Den mest sandsynlige diagnose er benign prostastahyperplasi (BPH), som er en non-neoplastisk forstørrelse af blærehalskirtlen, der afficerer de fleste mænd med alderen. Makroskopisk ses nodulære, hvidlige partier i begge lapper. Noduli er størst sv.t. den centrale zone i prostata, hvor den hyperplastiske proces starter.
Angiv de to hyppigste årsager til blærecancer på globalt plan
Rygning og schistosomiasis
Nævn 2 vigtige parametre for T-stadiet ved nyrecancer
Tumorstørrelse (skal nævnes), gennemvækst af kapsel, indvækst i sinus og vene
A. Definer begrebet “metaplasi”
B. Nævn tre lokalisationer, hvor der kan ses epitelial metaplasi, og hvilken celletransformation, der sker det pågældende sted
C. Redegør for udløsende årsager til metaplasi i de tre lokalisationer, og gør rede for de sygdomstilstande, der kan opstå som følge af den pågældende metaplasi
A Svar:
En reversibel ændring fra en moden celletype til en anden inden for samme kimblad
B Svar:
i. Bronkieslimhinde; cylinderepitel til pladeepitel ii. Øsofagusslimhinde; pladeepitel til cylinderepitel
iii. Cervix uteri; cylinderepitel til pladeepitel
C Svar:
i. Bronkieslimhinde: Kronisk irritation ex. ved rygning -> planocellulært karcinom
ii. Øsofagusslimhinde: Barrett øsofagus ved refluks af ventrikelsekret -> adenokarcinom
iii. Cervix uteri: Etablering af transformationszonen (fysiologisk). Området er sæde for evt. HPV infektion -> dysplasi og evt. karcinom