Korte spørgsmål fra eksamen Flashcards
Betragt et samfund der er velbeskrevet ved en Malthus-model. Antag fertiliteten er en konkav funktion af individ indkomsten, mens den korre- sponderende d ̄delighedskurve er lineÊr. Økonomien oplever nu et st ̄d til indkomstfordelingen, der bliver mere lige. Redegør for den langsigtede effekt på gennemsnitsindkomst, befolkningstÊthed samt middellevetid. Be- grund dit svar.
I fald fertilitetskurven er konkav vil en mere ligelig fordeling af indkomsten indebÊre, at den gennemsnitlige fertilitet gÂr op; fertiliteten stiger mere for de fattigere segmenter end den falder for de rigere seg- menter. Som resultat heraf falder gennemsnitsindkomsten p langt sigt, men befolkningstÊtheden gÂr op. Siden det gÊlder for en stationÊr be- folkning at b = 1/e0, hvor b er f ̄delsesraten og e0 er den forventede restlevetid ved f ̄dsel f ̄lger det, at sidstnÊvnte falder. Bevarelsen kan med fordel underst ̄ttes af ìMalthus-diagrammetî.
Se et par af de første forlæsninger for diagrammet med konkav fertilitetskurve, lineær dødelighedskurve. x-aksen indkomst pr. capita, y-aksen dødelighed.
Betragt en økonomi der er velbeskrevet ved en Malthus-model. Antag, at landet vi betragter oplever en naturkatastrofe som gør en stor del af landets areal ubeboeligt. Hvad er den kort - og langsigtede konsekvens for af dette st ̄d for befolkningstætheden? Gennemsnitsindkomsten? Mid- dellevetiden? Begrund dit svar.
P kort sigt vil tabet af jord areal drive gennemsnitsindkomsten ned. Dermed stiger d ̄deligheden og fertiliteten aftager, hvorfor befolknin- gen begynder at skrumpe. Den kortsigtede e§ekt p middellevetiden er dermed negativ. P langt sigt vil befolkningen tilpasse sig nedad indtil vi igen er i en situation hvor befolkningen er stationÊr (f ̄dsler = d ̄d). Siden hverken f ̄dselskurven eller d ̄delighedskurven er skiftet er middellevetiden uÊndret relativt til initial situationen; gennemsnitsindkomst og befolkn- ingstÊthed ligesÂ.
I f ̄lge Engermann og Sokolo§s teori, kan jordbundsforhold forklare hvor- for bl.a. Caribien blev domineret af slaver. Hvad er teorien?
Det grundliggende argument er, at Caribien egnede sig stråleden til stordrift og dyrkning af en af tidens mest efterspurgte varer: sukker. Siden sukker var meget efterspurgt drev det prisen p samme op, hvilket videre ̄ger vÊrdien af arbejdskraftens marginalprodukt. OmrÂdet mÂtte dermed ventes at eftersp ̄rge store mÊngder arbejdskraft, hvilket kunne tilfredsstilles via slavemarkeder, der fungerede tilnÊrmelsesvist kompeti- tivt og formÂede at tilvejebringe arbejdskraften. P lÊngere sigt ledte det dog til stÊrkt klassedelte samfund dominieret af en rig overklasse, hvilket skabte ulighed og dÊmpede udviklingstempoet over det lange sigt.
I kontrast havde Nord Amerika ikke råd til at købe slaver, da deres jordbundsforhold og klima ikke var optimalt for sukker, så de producerede stedet hvede. Hvede var ikke eftespugt i tiden relativt til sukker, hvorfor typen af landbrug var småbrug, hvor slaver ikke var egnede. Derfor også lavere ulighed senere hen.
For at undersøge taldueligheden i historiske befolkninger kan variablen H = 5/4*(x - 20) udregnes, hvor x er andelen af befolkningen der rap- porterer deres alder med et tal der ender med 5 eller 0. Forklar logikken i mÂlet.
Her udnyttes at folk uden den store talfÊrdighed netop udviser en tendens til at rapportere deres alder som en der ender p enten 5 eller 0. Hvis vi l ̄seligt antager at befolkningen falder i aldersintervallet 0 til 100, b ̄r ca 20 pct faktisk have en alder der ender op 0 eller 5. Den minimale score er dermed H = 0: Omvendt er den maksimale score ñsom Öndes i lande hvor folk er aldeles talukyndige 54 80 = 100:
I figuren nedenfor (Figur 9.7 fra lærebogen) vises livstidsindkomsten for britiske bønder og et jager-samler samfund - Ache samfundet. Clark argumenterer, at der i Malthusíverden selekteres p dyder som som hu- mankapital. Hvordan kan det hÊnge sammen med, at indkomsten nÂr sit toppunkt senere for jager-samler samfundet? Tyder det ikke netop pÂ, at humankapitalintensiteten er h ̄jere for jager-samler samfundet?
Clark arguementerer for at, at individerne i landbrugssamfundet ikke er klogere end læger samler samfundet. Men den måde individer i landbrugssamfundet lever på er efterfulgt af en selektering af specifikke evner og overførst kapital for tideligere generationer, der ikke decideret er “naturlige”, men som øger indtjeningsevnen tidligere i livet. Det kan være at i form af øget arbejdstid, mere tålmodighed i repetitive arbejde og udskydelse af behov, der muliggør at landmanden venter på høsten. I stedet er jæger-samler samfundet bundet op på mere “naturlige” humankapital evner, såsom fysiske og erfaring samlet gennem længere periode. Hertil er relationel kapital, fx medlem af fødevaredelingsgrupper eller relation til dygtige jægere, vigtig og noget man bygger op gennem livet. Derfor det senere Peak.
Figuren nedenfor (Figur 10.3 i lÊrebogen) viser, at jordens andel af samlet indkomst har vÊret stÊrkt faldende fra det 18 Ârhundrede og frem. Hvilken betydning har dette - alt andet lige - for befolkningsvækstens gennemslag på den økonomiske vækst i gennemsnitsindkomsten? Begrund dit svar.
Jord bliver mindre vigtig jo længere vi bevæger os frem i tiden. Vi ser en stigende mekanisering af landbrugs redskaber, hvilket medfører lavere efterspørgsel efter arbejdskraft. Dette føre til at folk søger fra landet mod byerne, hvor de kan tage andet arbejde. Den lavere vigtighed af jord, betyder at befolkningsvæksten ikke længere som i Malthus-økonomien, er begrænset af mængden af landbrugsareal, hvilket begrænsede den økonomiske vækst i gns. indkomsten. Altså vil den jordens faldende andel af samlet indkomst medfører til mulighed for øget økonomiske vækst i gns. indkomsten.
Mere matematisk svar fra rettevejledning:
Svar: Det har mindsket den negative e§ekt af befolkningsvÊksten p gennemsnitsindkomsten, alt andet lige. Dette er lettest at indse ved at starte med en standard ìMalthusianskîaggregeret produktionsfunktione Y = AL^alpha X^(alpha - 1) : Gennemsnitsindkomsten er y = AL^(alpa-1)X^(1-alpha) . Hvis be- folkningen vokser, og X er tilnÊrmelsesvis konstant vil der f ̄rnÊvnte ty- deligvis sÊnke vÊksten i y. Hvis derimod alpha = 1 forsvinder dette ìdrænî.
Mokyr argumenterer, at den Industrielle oplysningstid bevirkede, at væksten blev mere “robust” idet adgangsomkostningerne til viden faldt. Hvilke adgangsomkostninger? (NÊvn tre hovedkategeorier, og eksempler p hver af disse).
1) Institutionelle årsager, 2) kulturelle årsager, 3) teknologiske årsager, 4) økonomiske årsager. I den industrielle oplysningstide blev kausal og praktisk viden forenet. Der blev opbygget institutioner, såsom Royal society i England, hvor man kunne dele side viden og søge anerkendelse. Den gængse tilgang tideligere havde været at beskytte sin viden, men kulturelle ændringer “open acces” gjorde, at det blev normalt at dele sin viden. Teknologiske innovationer der øgede vidensspredningen, fx hurtigere transport ved tog eller skib samt tryggemaskinene. Til sidst så gav den øgede økonomiske efterspørgsel fra praktikere incitament til at lave innovationer, der øgede fx produktionsniveauet. Hermed opstod nye jobs, som fx konsulenter der var mellemled for forskere og praktikere.
Bentzen, Kaarsen og Wingender tester formelt en teori der tilskrives Karl August Wittfogel. Teorien kan siges at tilsige, at landbrug baseret på kunstvanding leder til undertykkende institutioner. Redegr kort for hvordan kunstvanding kan lede til dette udkomme.
At anlægge kuntsvanding er en dyr løsning, store omkostninger. Derfor var det typisk en økonomsik elite, der opførte vandingssystemet –> For at folk måtte benytte vandingssytemet skulle de betale renter til eliten –> Dette gav eliten politisk og økonomisk magt –> For at beholde den magt, lavede de institutioner der sikrede deres position i samfundet –> dermed opstod undertrykkende institutioner, der benyttede reskaber som begrænsende uddannelse eller valgdeltagelse.
Derfor ville man kunne se områder med kunstvanding være mindre tilbøjelige til at indføre gode institutioner og demokratiske styreformer selv idag, argumenterer Bentzen m.fl.
Det såkaldte kvalitet-kvantitets trade-off er én teori for fertilitetestransitionens opstående. Hvori består nævnte trade-off, og hvilken økonomisk kraft tænkes at ændre på dette trade-off i forbindelse med transitionen?
Kvalitet-kvantitets trade-off opstår, når økonomien der er blevet mere teknologisk efterspørger arbejdskraft med et højt niveau af human kapital i form af uddannelse. Dette får forældrene efter de har nået et kritisk niveau af indkomst til i højere grad at prioriterer “højere kvalitets børn” end mange børn. Altså vil de bruge deres indkomst på at øge børnenes humankapital igennem bedre udannelse og ernæring, så de bliver mere produktive på arbejdsmarkedet.
Robert Allen mener, at England omkring industrialiseringen var præget af en ìunik prisstrukturîder ledte til en ganske særlig bias i de tekniske fremskridt. Hvori var den engelske prisstruktur ìunikî? Hvilken kritik kan man fremf ̄re af Allens postualt?
Allen argumenterede for et at arbejdskraft besparende innovationer, var et særligt bias til de tekniske fremskridt. Denne type inovationer kunne optimalt udnyttes i den engelske pristruktur, hvilket var unik grundet det høje lønninger og lave energi priser. Derfor ville arbejdskraft besparende innovationer sænke omkostninger i den engelske produktion, især de kapital tunge fx dampmaskinen, da England havde store mængde af billig energi for initialt store mængder kul. Den centrale kritik fra MOK (Mokyr, O´Grada, Kelly) går på, at lønninger ikke vare dyre grundet den høje produktivitet i England. Altså kunne man antage at lønninger var “billige” pga. produktivitets forskelle. Hertil mener MOK, at den høje produktivitet kom fra et højt niveau af humankapital, der istedet for prisstrukturen drev den engelske økonomi til at være den første til at industrialiserer.
Hvorfor mener Jared Diamond, at “Euroasien” nødvendigvis måtte ende med at dominere planten økonomisk pr 1500 e.v.t.?
Den Neolitiske revolution skete tidligst i Euroasien, da der mange egnede dyr som kunne domestificeres, mener Jared Diamond. Yderligere gav placeringen god mulighed for at sprede landbrugsteknologier mod øst og vest, hvorfor fx det afrikanske kontinent var bagefter.
Jared Diamond havde en også teorien “Gun, Germs and Steel”. Guns and Steel repræsentere den teknologiske udvikling, som sammen med “Germs” (sygdomme) er med til at sprede det Euroasiatiske, så de dominerende økonomisk pr. 1500 e.v.t. Fx var germs, med til at euroasiatiske folk overtog Sydamerika.
Clark argumenterer at: ìPreindustrial England was thus a world of con- stant downward mobility.î Hvad er ìdownward mobilityî? Hvilken rolle spiller det for Clarks teori om Industrialiseringen?
I den mathusianske verden har indtjeningsstÊrke familier en re- produktionsfordel. Videre argumenterer Clark, at den indtjeningsmÊssige fordel gÂr i arv. Der kan sÂledes vÊre tale om fordele der i en vis udstrÊkn- ing er gentisk kodet, eller alternativt kulturelt ìop ̄vetîog transmitteres fra forÊldre til afkom. Siden disse karakteristika sÂledes viderebringes og ertatter vÊrdier (eller arvanlÊg) fra mindre indtjeningsstÊrke dynas- tier, m ogs ìlavindkomstgrupperneîgradvist blive erstattet af b ̄rn fra h ̄jere sociale lag. Derved opstÂr der negativ social mobilitet. Denne process spiller en vÊsentlig rolle for Clark i forhold til at forklare hvor- dan (historisk set) ìnye dyderî vinder st ̄rre udbredelse i befolkningen (tÂlmodighed; humankapital iver; mindre voldelighed og arbejdsomhed).
I et nyere studie søger Squicciarini og Voigtländer at teste Mokyr´s ideer om hvad der genererer den industrielle revolution. Beskriv kort Squicciarini og Voigtländer´s test, herunder hvordan deres regressions model ser ud og hvordan de vÊsentlige variable p h ̄jre og venstre side af ligningen mÂles.
De undersøger hvorvidt oplysningstiden driver den økonomiske aktivitet, som Mokyr argumenterer for. Ligningen er som følger:
y_i=betao_i+gammaX_i+epsilon_i
Y er som sagt et mål for økonomisk væskt, hvor o_i er et mål for den industrielle oplysningstid, X er nogle faktorer, der kontrollers for og epsilon er ukontrolerbare eksogene stød. Oplysningestiden bliver bestemt via data fra franske byer, på antallet af enxyclopædier. Altså en proxy for hvornår forskerne mener at der var nok viden til at forsvare at give et positivt bidrag til den økonomiske vækst. Forskerne ønsker at teste at o_i efter at være blevet kontrolleret for fx analfabetisme kan beskrive væksten efter 1750, men ikke før. Deres resultat bekræfter Mokyr´s teori.
Broadberry m.fl. pÂpeger, at i en Malthusiansk verden kan gennem- snitsindkomsten stimuleres af ìmoral restraintsî, og at disse synes at have vÊret operative i Europa siden middelalderen. Hvad er det for en form for ìmoral restraintîforfatterne sigter til?
“Moral restrains” I broadberry´s optik, er den begrænsende moralske effekt der var på at få børn uden for ægteskab i den mathusianske økonomi. Mange fik ikke børn før de bliv gift grundet samfundets stigmation - shout out til ham i himlen - af disse individer, samt individder der ikke blev gift fik heller ingen børn. Dette medførte at gns. indkomsten blev stimuleret af moralaske begrænsninger, da det mindskede befolkningen.
Betragt tabellen nedenfor (Tabel 2 i Dalgaard, C-J og H. Strulik, 2013. The History Augmented Solow model 63, 134ñ149. European Economic Review). Giv en kort redeg ̄relse for hvad resultaterne fortÊller os om kilderne til nutidens indkomstforskelle. History Augmented Solow mode handler om fertilitets transitionens påvirkning på indkomstforskelle. Estimaterne er positive.
Dalgaard, C-J og H. Strulik´s History Augmented Solow model er med til at forklare effekten fra fertilitets transitionen (FT) på indkomstforskelle mellem lande. Teoretisk argumenterer Dalgaard, C-J og H. Strulik for at fertilitets transitionen, det at kvinder i stedet for at få mange børn med stigende indkomst i stedet valgte at investerer flere penge i færre børn, hvorfor vedvarende vækst var mulig. FT bryder altså med malthusianske stagnation. Dalgaard, C-J og H. Strulik´s resulutater viser en positiv effekt fra timingen på FT har stor effekt på indkomsten i det gældende land, derafor også på indkomstforskelle lande imellem.
