F17: Bogerhoff Mulder m.fl. Ulighedens rødder Flashcards
Hvad er Bogerhoff Mulder m.fl.´s grundlæggende perspektiv?
Transmission af indtjeningsevne mellem generationer varierer sfa samfundsstrukturen, og derigennem varierer uligheden mellem mennesker på langt sigt.
Hvordan finder vi ud af at afkommets formue/indkomst afhænger af forældrenes formue/indkomst? Matematisk
Ved matematisk udledning finder vi ud af at afkommets formue/indkomst afhænger af værdien af β, hvilket angiver størrelsen på forædrenes formue/indkomst.
Ses nogenlunde her:
wi = βwip + (1 - β) w_ + λi
hvor wi er afkommets formue/indkomst, wip er forældrenes formue/indkomst, og w_ er generelle faktorer, fx om det geogratiske område personen lever i er “rigt”. λi er shocks
I transitionsdiagram hvor uligheden udvikler sig over tid, hvilken værdi for β sikrer at uligheden vokser vedvarende?
Hvis β > eller = 1 vokser uligheden vedvarende.
Forudsigelse: Jo større β er desto større ulighed på langt sigt, alt
andet lige.
Hvis β<1 så falder uligheden vedvarende.
Producerer forskellige samfunds(strukturer) forskellige β? Hvorfor, og hvad mefører det?
JA.I så fald skabes forskellige langsigtede ulighedsniveauer.
Uddyb hvordan de undersøger intergenerationel overførsel af forskellige typer formue påvirker fordelingen af indkomst på tværs af individder? Empirisk
De undersøger forskellige samfund på jorden med udgangspunkt i 3 typer formuegoder:
E er “indbygget formue” (embodied), måles på fysiske attributter, såsom kropsvægt, fysisk styrke, praktisk viden m.v.
M er “materiel” formue, måles på ejerskab af jord, kvæg og varige forbrugsgoder.
R er “relationel” formue, måles på tilgang til netværk (food sharing m.v)
Opstiller Wellbeing modellen:
W =γE^eM^mR^r
vægtet forskelligt, α=e+m+r=1
Estimerer ligning wi = βwip + (1 β) w_ + λi, ved brug af data for hhv E, M og R. Studerer separate β´er og “vægtede” β´er.
Hvad er resultaterne af vægtede betaer?
Store forskelle i estimerede (α vægtede) β0er: Mindst i Jæger-Samler & Horticulturer, størst i Landbrug/Pastoralister. Altså vægter jæger-samler og hortikulturer matirel kapital lavere end Landbrug/Pastoralister
Hvad er Horticulture?
Mindre intensivt landbrugssamfund uden kvæg.
Hvad er pastoralister?
Samfund afhængige af kvæg
Vægter alle samfund de forskellige formue typer lige højt?
Nope.
Resultat 2: Jo vigtigere en formue komponent er (α) desto stærkere transmitteres den mellem generationer (β)
Relationel formue (netværk) stærkere transmitteret i jæger-samler samfund end i landbrugssamfund. Omvendt for materiel formue.
I hvilket samfund er uligheden størst?
Resultat 3: I samfund hvor formue er mere arvelig (stor β), er uligheden størst. Så i landbrugssamfund er uligheden støre end i jæger/samler samfund.
Hvad er de to forklaringer på uligheden?
Grundlæggende to “forklaringer” p ulighed:
- Typen af kapital der er vigtig i produktionen af “well-being” (α).
- Muligheden for at overføre kapital (β).
Forfateren undsiger, hvad der er vigtigst. Kommer frem til ca 50% input (α), ca 50% “institutioner”(β).
Hvad bestemmer uligheden?
Samfundsstrukturen (hvad lever man af, hovedsageligt) bestemmer β - styrken af den intergenerationelle transmission af formue - samt hvilket formuetyper der er vigtige, α.
- Det bestemmer i sin tur indkomstuligheden mellem mennesker (i stor udstrækning, omend ikke alene).
Så en stabil samfundsstruktur vil medføre enten stor vedvarende ulighed eller lighed, kommer an på hvilket samfund det er.
Vil det så sige, at vi kun er blevet mere ulige gennem historien?
Bestyrker formodningen om, at overgangen fra jæger-samler til landbrugssamfund (Neolitisk revolution) historisk løftede uligheden, hvilket har “institutionelle” såvel som “produktionsmæssige” forklaringer (fx er jord vigtig - produktion - og kan videregives let fra generation til generation “institution”)
