F14: Galor. Den Demografiske Transition og vedvarende vækst Flashcards
Hvad har været fokus i de rivalisernede teorier indtil videre. Hvad er blevet udladet?
Indtil nu: Fire rivaliserende teorier med fokus på acceleration i TFP væksten.
- Clark: Kultur/gener. Evolutionær proces
- Mokyr: Intellektuel revolution: Industrielle oplysningstid (rod i oplysningstiden hhv videnskabelige revolution)
- Allen: Kul og arbejdskraftbesparende tekniske fremskridt
- AJR: Institutioner frembragt af stød til indkomstfordelingen (transatlantisk handel)
Ingen adresserer den demografiske transition (DT).
Hvorfor er det potentielt problematisk at vi har udlukket DT, når vi tænker på acceleration i TFP væksten?
Ganske som afsættet til vækst (industrielle revolution, IR) er DT en unik transition:
- Efter en epoke hvor y stiger –> n stiger ses nu pludselig y stiger –> n falder !? Løjerligt reaktionsmønster.
- DT finder sted ca samtidig med afsættet til “moderne” vækst. I England ca 1880
- Teoretisk: så længe y stiger –> n stiger opererer er vedvarende vækst i BNP per capita ikke muligt. Hvis befolkningen stiger, så vil den gennemsnitlige indkomst ikke stige. Antyder, at DT var en vigtig - drivende - kraft bag efterfølgende stigninger i y.
Hvad er Galor´s fokus?
Hvorfor den demografiske transition?
Hvad menes der med at DT er pukkelformet? Hvad er grunden hertil?
Den demografiske transition (DT) er kendetegnet ved først stigende, siden faldende befolkningsvækst.
Interaktion mellem dødelighed og fertilitet (n = f d ) giver velkendte “pukkelformede” bane for befolkningsvæksten.
Hvad består DT af?
Dødelighed og Fertilitet (n = f - d).
Hvad er hovedforklaringer på dødelighedstransitionen?
Overordnet positiv trend. Vi levere længere.
- Ernæring (konsekvens af gradvist forbedret levestandard). Formodentlig meget vigtig i tidlige faser. Fogel (1994) estimerer: 90% of faldet i England og Frankrig fra 1775-1875 . . . noget mindre siden hen.
- Offentlige sundhedstiltag: rent drikke vand, dræning af sumpområder, forbedrede sanitære forhold.
- Medicin. Tidligt: Bakterieteorien (veletableret ca. fra Âr 1900); senere: Penicilin (1940erne); endnu senere: blodtryksregulerende medicin, organtransplantation m.v.
Modsatrettede effekter: HIV/AIDS
Hvad er fertilitetstransitionen?
Fertilitetstransitionen. Trend i retning af færre - overlevende - børn. Gradvis spredning:
Hvornår fandt timingen af DT sted i Nord-Vest Europa kontra Afrika
Først i vesteuropa, dernæst gradvist udrullet til resten af verden. Afrika først for nylig (i nogle tilfælde: endnu ikke).
1900 tallet stort peak I Nord-Vest Europa, derefter stort fald.
Hvad er de tre hovedforklaringer på fertilitetstransitionen?
Indkomst/substitutionseffekter:
- Når et kritisk indkomstniveau opnås falder fertiliteten (substitutionseffekten dominerer). Lidt analogt til bagudbøjet arbejdsudbudskurve.
- Kerneudfordring: I samfund der er relativt “ens” (fx nord-vest europa) burde man vente næsten ens “kristisk indkomst”. Ses ikke i praksis, i stedet er der markante forskelle indenfor Nod-Vest Europa i indkomstniveauer.
Dødelighedsfald:
- Teoretisk er effekten af faldende dødelighed ikke entydig.
- I praksis er regulariteten heller ikke entydig: Typisk, men ikke altid (USA), går dødelighedstransitionen forud for fertilitetstransitionen (Europa: Meget langt lag).
- Kræver (teoretisk) at forsigtighedsmotivet står centralt for forældre. Er børn afgørende for at sikre ens otium?
Kvantitet/Kvalitet trade off:
- Når en kritisk produktivitetsvækstrate opnås, falder fertiliteten. Indkomsten er steget så meget, at man ønsker at intensiverer investeringer pr barn –> færre børn.
- Udfordring af teorien: I tilfældet England investerede folk i uddannelse ganske tidligt (længe før den demografiske transition). Hvorfor så vi så ikke en transition der? Omvendt er læse/skrive meget basalt. Andet formidles i skolegang.
Uddyb teorien bag indkomsteffekten på fertilitet?
To modsatrettede effekter
y stiger –> øget forbrug af begge “varer”. Varene: n stiger, c stiger. Indkomsteffekten.
y stiger –> alternativ omkostningen ved børn går op, (nτy) stiger –> færre børn. Substitutionseffekten.
Hvis θ > 1 dominerer indkomsteffekten; if θ < 1 dominerer substitutions effekten. Hvis θ = 1 er de to lige store –> ingen effekt p fertiliteten.
Hvordan får vi den bagudbøjede indkomst vej?
Fordi vi antager at indkomsteffekten dominerer ved lave y, hvor vi ønsker at forbrug og få børn, men substitutionseffekten dominerer ved høje y, hvor alternativomkostningen bliver for dyr pr. barn, og vi hellere vil bruge pengene på forbrug, c.
Hvorfor falder fertiliteten, når dødeligheden falder?
Fordi det ikke længere er nødvendigt at få lige så mange børn, for at det ønskede antal overlever.
Ved at indføre usikkerhed i modellen kan vi se, hvordan et fald i børnedødeligheden (en reduktion i usikkerheden) kan føre til en beslutning om at få færre børn. Dette skyldes, at når risikoen for børnedødelighed falder, bliver behovet for at få flere børn for at sikre mindst ét overlevende barn mindre, hvilket reducerer det samlede antal børn, et par vælger at få.
Usikkerhed skaber et såkaldt forsigtighedsmotiv, der udefra graden af usikkerhed (dødelighed) afgør, hvor mange børn en familie får.
Hvilket nøgleresultat udledes af teorien omkring kvantitet og kvalitet?
∂n/ ∂g < 0 og ∂e/ ∂g > 0
Når væksten i TFP accelererer driver det n ned, og uddannelsesinvesteringerne op.
Hvad er fortolkningen af når g stiger –> h falder.
Fortolkningen? Når g stiger –> h falder: errosion af viden (i modellen: h < 0). Øger incitamentet til at investere i uddannelse for at modvirke faldet i h.
Tankeeksperiment:
Landbrugssamfund; alt du lærer kan du lære hjemme.
Antag g stiger. Samfundet forandres; landbruget forsvinder. Nød til at søge ny viden.
Hvor kan indkomst og “vækst” forklaringen motivere dødelighedstransitionen (og fertilitetstransitionen, af andre årsager end faldende dødelighed)?
Fx g stiger –> y stiger –> dødelighed falder (fx pga bedre ernæring; bedre bolig). Sker næsten “omgående” (indenfor en generation, fx).
Først ved kritisk højt niveau af fx g udløses fertilitetsnedgangen.