F5 Fødsler og død før industrielt samfund

Question 1

Hvilken rolle spillede fertiliteten i levestandarden (pr. capita indkomst)?

Answer 1

I Malthusmodellen er forskelle i levestandarden til dels bestemt af forskelle i fertilitetkurvens beliggenhed, jf. den dynamiske model: parametrene \beta og \lambda.

ex

En højere fertilitet -> større population -> lavere pr. capita indkomst -> lavere levestandard.

Question 2

Overordnet spørgsmål

Blev fertiliteten overhovedet “kontrolleret”? I så fald: hvordan blev fertiliteten “kontrolleret” i før-industrielle samfund? Var fertiliteten indkomstafhængig?.

Hvordan kan vi måle dette? Margin

Answer 2

Yderliger snakker man om tre “margin´er”, der påvirker fertiliteten.

• “Intensive” margin: Fertiliteten efter ægteskabet indgået. Indenfor ægteskabet er den aldersspecifikke fertilitetskoefficient ikke langt fra Hutteriterne benchmark.
• “Extensive margin”: Tidspunkt for ægteskabs indgåelse. Har stor betydning for birth pr. married women, jf. tabel 4.2 slide 16. Hvis man giftede sig senere, så fik man typisk færre børn.
• Omfanget af uægte børn (officielt, der har selvfølgelig været uægte børn, jf. Samual Pepys eskapader).

I mange førindustrielle samfund (fx Europa) er sidste kategori næsten fraværende på papiret.

Question 3

Er fertilitetsforskelle én grund til det komparativt højere indkomstniveau i Europa vs Asien forud for den industrielle revolution?

Answer 3

3 mulige forklaringer på forskelle i komparativ udvikling mellem “Asien” og “Europa”.

Mulighed 1: Forskelle i fertilitetskurven, forklarer komparativ lav indkomst. Højere fertilitet i Asien end i Europa, betyder at Asiens indkomst pr. capita er lavere end i Europa, jf. figur slide 5

Mulighed 2: Forskelle i dødelighedskurven, forklarer komparativ lav indkomst. Højere dødelighed i Europa end i Asien, betyder at Europas indkomst pr. capita er højere. Kræver lavere fertilitet i Asien, jf. figur slide 6.

Mulighed 3: Kombination af ….

Question 4

Hvad er den summariske fertilitetskoefficient? Hvorfor kan man stille sig kritisk til den?

Answer 4

Levendefødte pr. 1000 indbygger (crude birth rate). God da den ikke kræver så meget data, men problematisk fordi den ikke giver indblik i hvilken aldersgruppe befolkningen er i. Altså kan det give misvisende data at sammenligne den italienske summariske fertilitetskoefficient med den zambianske, hvis man ikke forholder sig kritisk til aldersfordelingen. For at løse problemet bruger man den “aldersspecifikke fertilitetskoefficient”, der opdeler antallet af levendefødte pr. 1000 kvinder i 1 års eller 5 års intervaller, se slide 9 for en figur for dette.

Question 5

Hvornår kan man sige at fertiliteten er reguleret. Hvad har det med hutteritterne at gøre?

Answer 5

Man har lavet et bechmark for den biologiske maksimale obeserverede fertilitetsrate, hvor man tager udgangspunkt i Hutteritterne. Anses for at være et godt bud på “maksimum fertilitet”, grundet ingen prevention, sunde og raske individder. Kritik af mulig incest, egen holdning. På denne baggrund kan man forme et benchmark:

Hvis fertilitet i samfund “x” er lavere end Hutteritterne –> reguleret fertilitet.

Question 6

Hvorfor var fertiliteten laver i Asien end i Europa, når kvinder i Asien giftede sig tideligere, forbeholdt at der blev født få børn udenfor ægteskab?

Answer 6

Man skulle tro fertiliteten ville stige jo tideligere man blev gift, dog er dette ikke tilfældet. Asien havde lavere fertilitetskoefficient end Europa, hvilket kunne begrundes af meget lav indkomst, sociale skikke, ernæring og at der er beviser for at praksis af slå piger ihjel ved fødslen, jf. bogen der har tal på det kapitel 4 s. 76-77.

Den samlede fertilitetskoefficient (TFR) ligner den for Europa, tabel 4.2 og 4.3.

Her kunne der være et argument for at fertiliteten blev reguleret på grund af indkomsten. Hvilket også påvirkede om der blev født flere drenge end piger, som drev fertiliteten ned grundet spædbarnsdrab.

Question 7

Flyttede det Europæiske ægteskabsmønster sig? Hvordan påvirkede det margin´erne og var fertiliteten indkomst afhængig.

Answer 7

Yas, disse margin´er flyttede sig. I periode med positiv indkomst stød medførte tideligere ægteskab –> fire kvinder ugift. Dette tyder på at regulering var et individuelt valg. Altså større fertilitet i ægteskabet, jf. figur 4.1 slide 17. Yderligere var det ret tydeligt at rige fik flere børn, giftede sig med større ssh og levede længere, jf. figur 4.3 slide 21 baseret på data fra England.

I Asien kunne det betyde, at der blev født flere piger –> højere fertilitet, da indkomst kan være korreleret med spædbarnsdrab på piger.

Question 8

Blev fertiliteten overhovedet “kontrolleret”? I så fald: hvordan blev fertiliteten “kontrolleret” i før-industrielle samfund? Var fertiliteten indkomstafhængig?. Når vi tænker Malthus.

Answer 8

Malthus ville have argumenteret at Kina og Japan blev fanget i the Malthusian Trap, hvor levestandarden var lav grundet høj fertilitet. Malthus teori antyder, da kvinder i Asien typisk blev alle blev gift og gift unge, så måtte fertiliteten være høj. MEN nyere forskning viser, at fertiliteten i virkeligheden var lav, og på samme niveau som vest Europa.

Question 9

Blev fertiliteten overhovedet “kontrolleret”? I så fald: hvordan blev fertiliteten “kontrolleret” i før-industrielle samfund?

Answer 9

YES

Fertilitet under det biologiske mulige: Altså en-eller-anden form for “kontrol”.

Samlet fertilitet: Næsten samme niveau i Asien og Europa

Europa:
- Kontrol manifesteret via forsinket ægteskab (for nogle kvinder: Aldrig).
- Tilgengæld: næsten max (observeret) fertilitet indenfor ægteskab.

Asien:
- Næsten alle kvinder gifter sig.
- Tilgengæld kontrol via: lav fertilitet indenfor ægteskab, pga. kulturelle normer, indkomst, ernæring og spædbarnsdrab.

Indkomst påvirker fertilitet (data for Europa)