F18: Ulighed under Industrialiseringen Flashcards
Hvad er Kuznets kurven?
Den berømte “Kuznets kurve” (Kuznets, 1955) er baseret på en vurdering af hvordan uligheden udviklede sig under industrialiseringen
Stigende ulighed fra 2. halvdel af 18. århundrede og frem til omkring 1850; dernæst faldende ulighed (hovedsageligt efter 1. verdenskrig) –> omvendt U-formet bane for ulighed som funktion af indkomst per indbygger (Kuznets kurven)
Hvad er den traditionelle begrundelse for uroen på landet og i byerne? Angreb på maskiner.
Automatiseringen fratog folk arbejde, hvilket fik dem til at angribe maskinerne i flere tilfælde.
Automatiseringen skabte derfor
- Uro
- Ulighed
Hvordan begrunder Allen den stigende ulighed?
Reallønnen holder ikke trit med produktiviteten, hvilket kan godtgøre stigende ulighed. “Misforholdet” ophører frem mod afslutningen af 19 århundrede, hvilket kan godtgøre faldende ulighed.
Altså stiger uligheden op til 1 verdenskrig, hvorefter den så aftager.
Hvordan forklarer Allen forholdet mellem produktivitet og reallønnen?
Allen påpeger, at der kan være flere forklaringer på forløbet (frem mod 1. verdenskrig)
- Kornpriser først stiger og dernæst falder henover perioden. Hvis lønnen ikke følger med de stigende priser, så falder reallønnen i starten af perioden.
- Overskudsarbejdskraft overflyttes . Rigelig arbejdskraft (MPL = 0) på landet der overføres til byerne, uden lønstigninger er påkrævet (Lewis berømte “labor surplus model”, Lewis, 1954).
En yderligere udlægning af Allan´s argument med overskudsarbejdskraft, er argumentet om task-replacing/efterspørgsel. Uddyb?
- periode: Stigende ulighed
En yderligere udlægning kunne være rent teknologisk: “funktionserstattende” teknologisk fremgang (“task-replacing”) kan reducere efterspørgslen efter arbejdskraft og dermed sænke reallønnen tiltrods for stigende produktivitet.
- periode: aftagende ulighed
Karakteren af den teknologiske udvikling må således skifte karakter senere og bliver “kompetence udvidende” (“skill biased”), hvilket stimulerer efterspørgslen efter (al) arbejdskraft (om end nogen typer mere end andre).
Hvordan kan vi perspektivere den uro og ulighed til vores tid?
Denne forskning har således givet næring til en vis bekymring for fremtiden: Vil kunstig intelligens og automatisering give anledning til stigende ulighed og uro?
Uddyb kritik af Allen´s argument?
Crafts (2022) argumenterer således, ved brug af nyere data, at divergens mellem realløn- og produktivitetsudvikling var markant mindre end fremført af Allen.
Synspunkter der også findes i fx Clark’s bog (baseret på forskning han har foretaget tidligere).
Hvad er den centrale hypotese, der bliver undersøgt i artiklen?
Var automatisering en årsag til udbredte optøjer (“Capitain Swing riots”) i 1830’erne.
Hvordan er den empiriske strategi?
Riotsp = β0 + β1Machinesp + β2densityp1801 + … + ep
Parameteren der særligt er interesse for er β1, der siger noget om udbredelsen af tærskemaskiner
Det benytter IV-estimation, da de ønsker at have noget data om landbrugsproduktion med. Instrument variabel: jordens egnethed til hvedeproduktion (ikke landbrugsproduktion generelt), da det er svært at finde data på, og må være korreleret med nogle af de andre variable.
Hvad gøres der for at tjekke om instrumentet er godt?
For at undersøge om instrumentet plausibelt opfylder udeladelsesrestriktionen tjekkes “pre-trends”
Baseret på Anderson-Rubin testet er instrumentet at betragte som statistisk stærkt, hvorfor inferens er validt.
Aner ikke hvad det er
Empiriske resultater?
1 ekstra maskine ledte til 6-7 flere optøjere 1830-32. Stor effekt, sammenholdt med gns. antal i populationen (0,308)
Desuden styrkes resultaterne ved, at “tærskemaskiner” er “værre” i områder langt fra alternativ beskæftigelse samt hvor “enclosure act” har været mere omfattende
Hvordan både skaber og omfordeler inovationsprocessen?
Teknologisk innovation stimulerer indkomsten men i konteksten af tærskemaskinen har det udløst uro
- Indikerer en ulighedsskabende effekt af innovationen - funktionserstattende innovationer ser ud til at have styrket profitter snarere end lønindkomst
- Konsekvenserne mildes hvis befolkningen er mindre afhængig af lønindkomsten (enclosure) eller har bedre alternative beskæftigelsesmuligheder (by/industri)
