F8 Clarks teori "Det foranderlige menneske" (første industrialiserings teori)

Question 1

Hvad hviler Clarks teori på?

Answer 1

Teorien hviler på, at “naturen” selekterer i retningen af individer med personlighedstræk, der gør dem indtjeningsstærke. Naturlig selektion, hvor mennesket gennemgår en biologisk forandring der selekterer visse evner.

Når disse træk bliver mere udbredt (tilpas udbredt) øges innovationstempoet, og baner vejen for industrialisering.

Question 2

Hvilke personlighedstræk gør individder indtjeningsstærke, ifølge Clark?

Answer 2

Mindre aggressiv adfærd

Mere arbejdsomhed

Mere tålmodighed

Mere uddannelse (ønske om)

Question 3

Hvorfor burde indtjeningsevne lede til selektion?

Answer 3

Fordi ifølge Clark vil vi tilpasse os til samfundet, og dem med høj indtjeningsevne vil søge efter andre med høj indtjeningsevne. På spidsen så behøves det ikke længere være den fysisk stærkeste, der vil klare sig godt i et samfund der vægter høj arbejdssomhed, tålmodighed, uddannelse, og lavere aggressiv adfærd.

Question 4

Er der noget der tyder på, at indtjeningsevnen går i arv?

Answer 4

Ja

Økonomisk arv - De rige overler “reproduktiv succes”.
- Data på testamenter argumenterer for at økonomisk succes er arveligt. Det er en højere sammenhæng i landbrugssamfundet end i jæger-samler samfundet, der ikke afhæng så meget af fysisk kapital, men i højere grad relationel kapital.

Flere forklaringer
- Arv
- Familiemæssig baggrund (kulturel arv/ social arv / ikke-kogniative evner eller gener)

Question 5

Er der noget der tyder på, at befolkningens personlighedstræk ændres i den retning Clark påstår?

Answer 5

Grundudfordringen for Clark´s teori er, at den bygger på en serie af indicier.
- Ingen data på kulturel forandring (måske naturligt nok)
- Ingen data der viser genetisk forandring i relevante retninger (hvis sådanne findes; fx “smag for uddannelseî).

Gener?
Falsifikation: Hvis ingen effekt pågener der måtte kode for impulskontrol og fremtidsorientering da må man anse denne del af teorien som værende faldet (muligvis helt, siden tålmod må ventes at påvirke øvrige udkomme)

Question 6

Hvad er evolutiuonsteorien (Darwin) og hvordan mener Clark, at den også passer på mennesket (pattedyr)?

Answer 6

“The Origins of Species” er Darwins bog, hvor Mutation og naturlig selektion leder til arternes mangfoldighed. Vi kommer til at fokuserer på den intellektuelle arv ift. Malthus

Mennesket er ingen undtagelse (pattedyr)
- Vi har også udviklet os siden den neolitiske transition , lyder argumentet.
- Her fokuserer Clark på gener og “memes” (kulturelle normer og præferencer). Kulturelle forandringer kan også være persistente, men er anderledes en biologisk ændring, som når en natsværmer skifter farve efter at birketræerne i en periode var sorte grundet kulafbrænding.

Clark er ikke klippefast i hvad han hælder mest til, biologisk ændrede gener eller kulturelle normer.

Question 7

Hvordan stammer teorien om indtjeningsevne fra Malthus modellen?

Answer 7

Implikation af Malthus modellen: Individder med fordel i forhold til indtjening vil også have en reproduktiv fordel, da Malthus argumenterer for, at højere indtjening giver højere fertilitet. Hvis arveligt, så gentages billedet generation efter generation.

Question 8

Er der noget bevis på at menneskers arvemasse har ændret sig for bedre tilpasning?

Answer 8

Yes

eks. Laktose intolierance

Minds 7% af arvemassen (homo sapiens) har forandret sig over de sidste 40.000 år. Tempoet for forandring har acceleret 100 gange siden den neolitiske transition, Hawks m.fl. 2007 Recent acceleration of human adaptive evolution.

Question 9

Hvad er farten på en ændring i arvemassen, der skulle kunne give en indtjeningsfordel?

Answer 9

500 generationer, muligvis, slide 9-10.

Hvis det i stedet er en kulturel norm, så kan den ændring ske meget hurtigere.

Question 10

Overlever de rige i højere grad end de fattige, baseret op data fra testamenter, 16-17. århunderede?

Answer 10

De rigeste “fordboblede” deres antal; de fattigste reducerede sig, jf. figur på slide 12

Den vandrette linje er muligheden for at 2 forældre reproducerer sig selv, altså skal have 2 børn. Figuren viser, at jo højere din indkomst er, lodret akse, jo større er din chance for at reproducerer dig selv.

Question 11

Er det sådan, at reproduktiv succes går i “arv” empirisk?

Answer 11

Empirisk er der en figur, der viser formue for personen i 16.-17-århundrede der udfærdiger testamentet og antallet af børnebørn, hvor der er en tydelig tendens til at en rig persons reproduktive succes går i arv, da det ligger klart højere end den fattige person. Dog lidt mudret billede

Question 12

Hvad er problemet med at måle indtjening og reproduktivs succes ud fra testamenter?

Answer 12

Klarer årsag - Kun de mere velhavende er med (altså: øvre middelklasse, middelklasse), hvilket giver et bias billede.

Et andet problem er måske underrapotering af børn blandt de fattigste, fordi ingen arv til piger (medgift), horde måske ikke bliver nævnt.

Man har prøvet at laver ekstern validitet: senere forskning har vist, at dette høje socialgrupper fik mange børn og lave socialgrupper fik få børn i perioden 1400-1800. Forskellen skyldes at jo mere velstående, jo tideligere kunne du gifte dig (især som kvinde). Da fertiliteten er højere tidligere i livet, og periode hvor du kan få børn længere, så giver det mening at indkomsten kunne have påvirket.

Question 13

Hvor nær sammenhæng er der mellem far og søns indkomst succes i forskellige samfund?

Answer 13

Kommer an på hvilket samfund man kommer fra. I et landbrugssamfund er der større persistens (større sammenhæng ved den biologiske arv), end i et jæger/samler samfund, jf. mat slide 17-19.

Question 14

Hvad ville andre mulige forklaringer være på at økonomiske succes går i “arv”?

Answer 14

Arven i sig selv (altså penge)

Familiemæssig baggrund (kulturel / ikke-kognitive / gener), også kaldet kulturel kapital.

Question 15

Er der noget tegn på adfærdsforandringer i befolkningen i perioden? Vold?

Answer 15

Case Yanomamo samfundet (nutidens jæger-samler samfund)

Data underbygger at vold i det førindustrielle samfund var mere fordelagtigt for reproduktiviteten end det er i vores tid.

Volden er faldet meget gennem perioden. I case studiet er chancen for at bliver slået ihjel som mand i gennem livet 14%. I UK 1999 var det på 0.075%. Altså en meget stor forskel. Allerede i middelalderen var volden faldet meget, omkring de 0.8%

Clark bakkes op af andre forskere på udviklingen i voldelig adfærd.

Question 16

Er der noget tegn på adfærdsforandringer i befolkningen i perioden? Tålmodighed? neolitisk

Answer 16

Argumentet er at den Neolitiske revolution leder til, at tålmodige individder har en indtjeningsmæssig fordel.
- Landbruget kræver større tålmodighed sammenlignet med jæger-samler; udskydelse af behov.

Question 17

Hvordan afkoder vi den tålmodighed rent matematisk?

Answer 17

Som tidspræferenceraten.

Tidspræferenceraten er endogent, og kan ændre sig. Individer har forskellige tidpræferencerater, hvor den er høj, hvis man er fattig og lav når man er rig.

Question 18

Hvorfor er realrenten faldet forevigt?

Answer 18

En mekanisme er via væksten, g
- Duer ikke; fravær af vækst (renten skulle være højere i dag end i fx middelalderen)

En anden mekanisme er via risikopræmien, d.
- næppe personlig risiko (dødelighed)
- Forbedrede ejendomsrettigheder? Forbedret retssystem til sikring af privat ejendomsret?

Clark mener dog ikke at ejendomsrettigheder er svaret. Han argumenterer ud fra middelalder Englands retssytem, som var en kilde for kongen. Kongen solgte rettighederne til at drive retssystemet til en række byer. HVIS retssystemet var problemet ville man antagelig vente at se variation i realrenten på tværs af disse byer efterfølgende, men dette skete ikke. Derfor mener Clark, at ejendomsrettighederne ikke påvirker realrenten.

Question 19

Opsummerer hvordan tålmodighed øger indtjeningsevnen?

Answer 19

Den neolitiske revolution –> øget gevinst ved at kunne udskyde forbrug –> de der har disse egenskaber (tålmodighed) får flere børn (Malthus) –> værdierne (tålmodighed) vinder stadig mere udbredelse i befolkningen. Alt kommer til den der venter.

Selektion i retningen af individder med større tålmodighed –> øget villighed til at udskyde forbrug i befolkningen som en helhed –> faldende realrente.

Dog kræver dette stærke antagelser foretaget af Clark.

Question 20

Giv en intuitiv forklaring ag sammenhængen melle tålmodighed (tidspræferencereaten) og realrenten

Answer 20

Forestil dig, at du har 100 kroner, og du er villig til at låne dem ud til en ven i et år. Hvis du er meget utålmodig og ikke er villig til at vente, vil du sandsynligvis kræve en høj rente, for eksempel 10% i rente.

Nu forestil dig, at du pludselig bliver mere tålmodig og er villig til at vente længere tid for at få dine penge tilbage. Du kan være villig til at acceptere en lavere rente, f.eks. 5%, fordi du nu er mere tålmodig og ikke behøver pengene straks.

Din tålmodighed er her repræsenteret af den rente, du kræver. Når din tålmodighed stiger (du er villig til at acceptere en lavere rente), falder den faktiske rente, du opkræver. Dette er, hvad der sker i økonomien, når folk generelt bliver mere tålmodige.

Når realrenten falder, betyder det, at folk er villige til at acceptere lavere afkast på deres investeringer eller er villige til at låne penge til en lavere rente, hvilket normalt sker, når tålmodigheden stiger. Dette kan påvirke realrenten på finansmarkederne og økonomien som helhed.

Question 21

Hvorfor bliver vi mere tålmodige????

Answer 21

Kunne det have noget med institutioner????