F13: AJR. Institutioner og den transatlantiske handel Flashcards
Hvad menes der med institutioner?
Douglas North (1990, p 3) fors ̄ger sig med en definition:
Institutions are the rules of the game in a society or,more formally, are the humanly devised constraints that shape human interaction.
Nøgleord: “constraints”. Formelle og fundamentale begrænsninger på menneskelig handlemåde.
De fundamentale spilleregler er sædvanligvis nedfældet i en forfatning. Gør dem svære at ændre, i daglige gænge.
- Modsat økonomisk politik der principielt kan ændres fra de ene øjeblik til det næste. Men nævnte institutionelle spilleregler er med til at forme hvilken slags politik der kan implementeres…
Hvad er institutionernes kerneudfordring?
At sikre, at Staten står som garant for eksistensen af et retssamfund.
- Lighed for loven, retssikkerhed (klare og gennemskuelige regler og lovgivning), adskillelse af statsmagterne og folkets suverænitet (desuden frihedsrettigheder af forskellig art).
Sædvanligvis anses netop adskillelse af statsmagterne som en afgørende begrænsning der muliggør et retssamfund.
- Lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Hvad er den økonomiske interesse i institutioner (retsstaten)?
Eksistensen af et retssamfund er et vigtigt, fordi:
- Markedstransaktioner indvolverer kontrakter. Stærke institutioner der sikrer et retssamfund indebærer at kontrakterne håndhæves. Mindsker transaktionsomkostningerne, og dermed øges den økonomiske aktivitet.
- Opfindere kan benytte patentlovgivning (idag)
- Investorer forventer at den private ejendomsret håndhæves (påvirker risikojusterede afkast på investering). Mindre risiko, større sikkerhed ved at investerer, hvilket vi gøre det muligt for flere at investerer.
Samfundets “institutioner” (forfatning/opdeling af magten el mangel p samme) –> Retssamfund (eller ej) –> økonomisk aktivitet (tranaktionsomkostninger; afkast på investeringer)
Derfor retsstaten i de fleste tilfælde vigtig for den økonomiske vækst.
AJR (Acemogluetal m.fl.) opstiller et konceptuelt piledigram, hvad fortæller det?
Det opdeler AJR´s teori i 4 elementer/hypoteser:
Element 1: Institutioner er vigtige (afgørende) for den økonomiske aktivitet
Institutioner_t –> økonomisk aktivitet_t
Element 2: Institutioner påvirker også fordelingen af økonomiens
ressourcer
Institutioner_t –> indkomstfordeling_t
Element 3: økonomisk magtfulde grupper er også politisk magtfulde
Indkomstfordeling_t –> politisk magt_t
Element 4: Landets institutioner formes af de politisk magtfulde
Politisk magt_t –> institutioner_t+1
Kombinerer de fire elementer. Vi “starter verden” med et given sæt af institutioner (historisk bestemt). Dernæst udvikler processen sig:
institutioner_t–>
økonomisk aktivitet_t og
indkomstfordeling-t –>
institutioner_t +1
Gode og dårlige cirkler.
Dårlig cirkler: Vækstskadelige institutioner der består. Årsag?
Ændringer i institutioner øger “kagens størrelse”, men former også fordelingen af samme. De der står til at tabe vil derfor modsætte sig institutionelle forandringer der leder til omfordeling af kagestykkernes størrelse.
Men disse grupper vil da kunne kompenseres, hvis samlet aktivitet går op?
- Principielt ja. Problem: at kunne forpligtige sig til at omfordele; løfter om omfordeling (eller fravær af samme) efter institutionelle forandringer kan let være utroværdige
- Konsekvens: uhensigtsmæssige institutionerne består.
Forandring kræver derfor et “stød” til systemet. Hvilket stød?
Et stød til fordelingen af indkomst, og dermed til den politiske magt.
Tilbage i tiden, eks på stød, AJR´s argument: Den transatlatiske handel
Forklar hvorfor forfatterne fokuserer på den transatlantiske handel som igangsættende stød?
Den transatlantiske handel, åbner op efter Columbus “opdagelse af Amerika”, leder til øget velstand i handelserhvervet. Indkomstfordelingen udsættes altså for et igangsættende “stød”.
Politiske konsekvenser: Det nu mere magtfulde handelserhverv støtter forandringer der (i deres interesse) beskytter ejendomsretten. –> Forbedrede ejendomsrettigheder leder til vækst, og udgør fundamentet for den Industrielle Revolution.
I hvilke områder ville vi kunne se implikationer fra det transatlantiske stød ifølge AJR´s teori?
A. Områder med mulighed for at deltage i den transatlantiske handel burde udvise mere vækst 1500 –> (dvs. særligt: England, Frankrig, Holland, Spanien, Portugal). Transatlantisk kystlinje (geografi).
B. Områder med relativ fri adgang for handlende til at deltage i den transatlantiske handel bør opleve højere vækst. Lande med “Initiale politiske institutioner”, hvor man som handlende nemt kan afsætte varer sikkert.
Hvordan forandrer det transatlantiske stød institutionerne i England, Holland, Spanien pg Portugal.
England: The Glorious Revolution 1688. Kernen var reform der udgjorde en bevægelse væk fra enevælden og i retning af parlamentarisme.
- Implementeringen af “Bill of Rights”: Begrænsning af Kongens magt og Parlamentets rettigheder; ytringsfrihed i parlamentet; kravet om regelmæssige valgt til parlamentet m.v .
Stridighederne med kongemagten der ledte til GR blev i betydeligt omfang finansieret af handelsstanden (ny politisk magt).
Ledte til betydeligt større reprÊsentation i parlamentet for de handlende (koalition med landejerne)
Mindskede kongens magt til diskretionær skatteudskrivelse.
Holland: Dannelsen af den Hollandske republik i 1581 (uafhængighed fra Habsburgske imperium).
- Som England: grundlæggelsen af et omfattende imperium og kraftig ekspansion af handel
- Ledte til handelsbaseret vækst og stigende befolkning hvilket muliggjorde også større militær magt.
Spanien og Portugal. Afgørende forskel: Transatlantiske handel forblev domineret af kronen; derfor ikke tilsvarende “stød” til indkomst fordelingen.
I 17-tallet indfører Danmark enevælden. Så stor kontrast.
Hvad betyder det når AJR argumenterer for at denne divergens er ujævnt fordelt?
Med afsæt i år 1500: Europa trækker fra resten af verden (herunder Asien).
Denne divergens er imidlertid ujævnt fordelt:
- Vesteuropa bør have en fordel vs østeuropa (adgang til hav)
- Indenfor Vesteuropa er det især landene der deltager i den transatlantiske handel (nogle mere adgang til hav end andre, fx England, Holland, Spanien, Portugal vs fx Tyskland, Italien m.á) der har en fordel.
- Lande der initialt havde mindre enevældige kongedømmer (England, Holland vs Spanien, Portugal) har også en fordel.
Lande der har disse fordele (adgang og initialbetingelser vis-a-vis intitutioner) er lokalieret i Nord-Vest Europa.
Hvad lægger AJR´s teori vægt på ift. timingen af den industrielle revolution.
Den langsigtede udvikling indenfor Europa, med afsæt i “Amerika´s opdagelse” (igangsættende stød).
Sammenligning med Clark i den klassiske opsætning?
- Central forandring:
AJR fokuserer ikke direkte på tekniske forandringer i deres udlægning. Men ved bedre sikring af privat ejendomsret vil incitamenterne forbedres, og derved kunne bane vejen for større innovationstempo- Umiddelbar årsag:
○ Institutionelle forandringer.
○ Øget sikring af ejendomsretten.
- Umiddelbar årsag:
Clark:
Ændring i adfærd;
3. Ultimativ årsag: ○ Transatlantisk handel (TAH) --> Skift i magtbalancen.
Clark:
Selektion af individder
4. Hvorfor England? Et Europæisk fænomen, men fordel for ikke-enevældige kongedømmer, som England og Holland kontra Spanien og Portugal.
Clark:
Lang periode
med “bindende” Malthus.
5. Hvorfor ikke Asien Oplever ikke tilsvarende stød af transatlantisk handel.
Clark:
Mindre “bindende” Malthus.
Sammenlign med Morkyr og Allen
Mokyr: Oplysningstiden: Vi ser gryende vækst efter 1500. Men 1600-tallet ser den videnskabelige revolution og senere (1700 tallet). Mere udbredt i nogle egne af Europa end andre (jvf fx Mokyrs observationer om Nord-Vest Europa vs fx Italien)
- Enevældige kongedømmer kan have spillet en rolle for denne intellektuelle revolution Mokyr taler om. Altså: Observationelt meget lig AJR´s teori.
Allen: Udpeger også England og Holland som særlige, omend af andre grunde. Høje lønninger –> retning og tempo på tekniske innovationer. International handel styrker processen (altså medvirkende). Kan forklare hvorfor England og ikke Holland. Igen: Svært at adskille fra AJR´s teori.
Hvad er AJR´s styrke overfor Clark?
Tillader en forklaring på differentierede udviklingstempo indenfor Europa
Clark: Pan-europæisk fortælling, med mulig fordel til England. Men hvorfor ikke Holland, eller Danmark for den sags skyld? AJR kan bidrage med en forklaring.
Styrke ved “stød forklaring”: Tillader test af hypotesen ved brug af tidsserievariation.
Ikke perfekt (svært at måle alle relevante dimensioner af geografi).
Men dét forhold at divergensen i økonomisk udvikling har epicenter i de områder der deltager i den transatlantiske handel er en central indsigt i sig selv (hvad forklaringen så end måtte være); AJR´s foretrukne fortolkning finder nogen støtte blandt historikerne.
