Kan juridiske personer straffes? Flashcards
Hvorfor straffer man juridiske personer?
Formålet med virksomhedsansvar er at give mulighed for en nuanceret ansvarsfordeling, så straffen ikke givetvis rammer den medarbejder, der har begået en bestemt overtrædelse. Når en medarbejder overtræder fx arbejdsmiljøloven, er det typisk ikke i egen interesse, men i virksomhedens.
Hjemmel til at straffe juridiske personer
§ 25: ”En juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov”
- Bestemmelsen fastslår den generelle regel, at juridiske personer (kun) kan straffes, når der er særlig hjemmel hertil
§ 306: Der kan pålægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i 5. kapitel for overtrædelser af denne lov, der er begået for at skaffe den juridiske person vinding.
- Giver hjemmel til strafansvar for juridiske personer for overtrædelse af STRFL
Hvad er en juridisk person?
§ 26, stk. 1: Bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.
OBS vedr. § 26, stk. 2: Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte selskaber
- Forarbejderne: Enkeltmandsvirksomheden skal mht. kompetence- og ansvarsfordeling være organiseret på en sådan måde, at det findes naturligt at sidestille virksomheden med en juridisk person, og at enkeltmandsvirksomheden (på gerningstidspunktet) beskæftiger omkring 10-20 ansatte.
Dom vedr. § 26 stk. 2
Ægtefælle ulovligt ophold i DK
- Enkeltmandsvirksomheden E v/ejeren A var tiltalt for overtrædelse af udlændingelovens ved have beskæftiget ejerens hustru V, selv om V opholdt sig ulovligt i DK og ikke havde arbejdstilladelse.
Byretten: Byretten dømte E v/A efter anklageskriftet og fastsatte bøden til 350.000 kr.
Landsretten: Landsretten bemærkede, at det var uklart, om tiltalen var rejst mod enkeltmandsvirksomheden som juridisk person eller A personligt. Efter forarbejderne til straffelovens § 26, stk. 2, bør det anses for en forudsætning for strafansvar mod en enkeltmandsvirksomhed som sådan, at virksomheden beskæftiger 10-20 personer. Tiltalen og byrettens dom måtte derfor anses at angå A. Landsretten tiltrådte, at A var skyldig i tiltalen. Det var dog usikkert, om byretten havde anset A for at have handlet forsætligt eller uagtsomt, og anklagemyndigheden havde alene anket til domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Derfor, og i øvrigt af de grunde, byretten havde anført til støtte for en nedsættelse af bøden, blev bøden nedsat til 200.000 kr.
Hvad mener Gorm Toftegaard Nielsen omkring straffelovens § 26 i forhold til dennes placering i straffeloven?
De forrige bestemmelser (§§ 23 og 24) omhandler betingelserne for medvirken. Gorm mener at § 25-26 burde have været efter §§ 15-16, som omhandler hvem der kan straffes, fordi at det med den nuværende placering indikerer at selskabet “medvirker”.
Betingelser for at juridisk person ifalder straf?
§ 27: Strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
- pkt.: ”Tilregnes en eller flere til den juridiske knyttede personer”?
- Ikke enhver person med den fornødne tilregnelse i relation til en overtrædelse inden for den juridiske person kan pådrage den juridiske person strafansvar. Det kræves, at den pågældende skal være »knyttet til« den juridiske person. Denne betingelse er klart opfyldt, når der er tale om ledelse og ansatte.
- Der kan dog forekomme overtrædelser begået af ansatte, som må anses for så fremmede eller uvedkommende i forhold til den juridiske person, at overtrædelsen ikke objektivt kan henføres til den jurdiske persons virkefelt. - pkt.: ”Den juridiske person som sådan”?
- I den anden form skal overtrædelsen kunne tilregnes virksomheden som sådan dvs. lægges denne til last som en fejl ved arbejdets tilrettelæggelse eller som manglende kontrol osv. Herunder vil bl.a. falde fejl, der består i en flerhed af handlinger eller undladelser inden for virksomheden, begået af flere personer, der hver for sig er straffri på grund af en ringe andel eller ringe uagtsomhed i det strafbare resultat, men hvor de enkelte andele tilsammen resulterer i overtrædelsen
Reglen om forsøg i henhold til juridisk person
§ 27, 2. pkt.: For så vidt angår straf for forsøg, finder § 21, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen indebærer således, at juridiske personer alene kan straffes for forsøg på forbrydelser, hvor der er hjemlet højere straf end fængsel i 4 måneder.
Forhold der ændrer den juridiske person og virkningen heraf
Da ansvaret påhviler den juridiske person og ikke dennes ejere, er det som udgangspunkt uden betydning, om ledelsen eller andre ansatte udskiftes.
Det har som udgangspunkt heller ikke betydning for strafansvaret, at et selskab omdannes fra f.eks. et anpartsselskab til et aktieselskab, ligesom det er uden betydning for selskabets strafansvar, at man efter overtrædelsen er ophørt med den aktivitet, der gav anledning til overtrædelsen.
I tilfælde af fusion gælder der som udgangspunkt universalsuccession, hvilket indebærer, at et eventuelt strafansvar, der ellers ville kunne rettes mod det indskydende selskab, må anses for overført til det modtagende selskab.
Hvis den juridiske person er opløst ved konkurs, likvidation mv., kan der ikke rettes noget strafansvar mod den juridiske person. Hvis den juridiske person er opløst som solvent, vil der dog eventuelt være mulighed for konfiskation af udbyttet hos ejerne.
Valg af ansvarssubjekt ved særlovgivning
HR: Tiltalen rejses mod selve den juridiske person.
U: Har ledelsen af den juridiske person eller en overordnet ansat, herunder direktøren, handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod den juridiske person som udgangspunkt rejses mod den eller de personligt ansvarlige.
Dom vedr. ulovligt anpartshaverlån
Hvad? T, der var direktør og eneanpartshaver i et anpartsselskab, lod dette yde sig et ulovligt lån på ca. 1,2 mio. kr.
By- og landsretten: Bøde på 30.000kr
Højesteret: Bøden bør som udgangspunkt fastsættes til 5% af lånets hovedstol (H udtaler her noget principielt i forhold til bødeniveauet). Under hensyn til, at tiltaltes lån i selskabet blev tilbagebetalt med renter inden for den fastsatte frist, finder vi dog, at bøden kan halveres.
Dommen er principiel i forhold til den strafudmåling, der var i forhold til disse ulovlige lån. Dommen er tillige blot en illustration af, hvordan man i det strafferetlige system straffer en direktør i en juridisk person.
Valg af ansvarssubjekt ved overtrædelse af straffeloven
HR: I de tilfælde, hvor der kan være grundlag for at gøre et strafansvar gældende over for en juridisk person for overtrædelse af straffeloven, skal der – ud over tiltale mod den juridiske person – som udgangspunkt også rejses tiltale mod den eller de fysiske personer, der har overtrådt den pågældende straffelovsbestemmelse.
Af forarbejderne fremgår det, at strafansvar for den juridiske person ikke udelukker et individuelt strafansvar for den person, der forsætligt har overtrådt de pågældende straffelovsbestemmelser.
Den fornødne tilregnelsesgrad afhænger af den enkelte strafbestemmelse. Kræves der forsæt, kan strafansvar for den juridiske person kun komme på tale, hvis en eller flere inden for virksomheden beviseligt har overtrådt den pågældende straffelovsbestemmelse med forsæt. Kræves der alene uagtsomhed for individualansvar, gælder samme tilregnelseskrav i forhold til den juridiske person.
Forklar § 296
Bestemmelsen omhandler grove overtrædelser af speciallovgivningen vedrørende juridiske personers forhold.
- Fx give urigtig oplysninger om juridiske personers forhold i regnskaber, udspreder urigtige oplysninger hvorved prisen på værdipapirer påvirkes
Bestemmelsen kan siges at være en overbygning på særlovgivningens bestemmelser, idet de forskellige selskabs- og regnskabslovgivninger har indsat egne straffebestemmelser vedrørende samme typer overtrædelser
Forklar § 302
Straf for overtrædelse af krav til fx ”fysiske” regler om bogføring, opbevaring af regnskabsmateriale osv.
Bestemmelsen er subsidiær i forhold til § 296, hvorfor der ikke både skal straffes efter § 302 for urigtige regnskabsoplysninger og efter § 296 for disses senere anvendelse.
Dom vedr. overtrædelse af bogføringsskik
T der var formand for en forening, som modtog offentlige og private økonomiske tilskud i størrelsesordenen 2,6 mio. Kr., havde bl.a. undladt at sikre sig, at bogføringen var tilrettelagt og udført i overensstemmelse med god bogføringsskik, da der var et fuldstændigt fravær af løbende bogføring og sammenblanding af foreningens og T’s økonomi. Domfældelse for overtrædelse af § 302, fængsel i 40 dage.
Dom vedr. Overtrædelse af bogføringsregler
T var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 302 nr. 1 og 2, jf. en række af bogføringslovens bestemmelser, ved som den reelle leder i et selskab særligt groft at have overtrådt en række regler om bogføring, herunder at bogføre og opbevare regnskabsmateriale. Fængsel i 20 dage.
