Databedrageri Flashcards
Databedrageri - § ?
§ 279 a
Bestemmelsens ordlyd
For databedrageri straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at påvirke resultatet af sådan databehandling
Forklar databedrageri
§ 279 a er en berigelsesforbrydelse og kræver således berigelsesforsæt.
Vindingen skal opnås direkte gennem den kriminelle handling (jf. derigennem). Dvs. at foretagelse af ændringer for eksempelvis at skjule en tidligere tilegnelse af penge er uden for § 279 a.
Husk bestemmelsen har to led.
- led = ændre, tilføje eller slette oplysninger eller programmer.
- led = eller i øvrigt retsstridigt søger at påvirke resultatet af en sådan databehandling. Omfatter ikke en total sletning af data.
Fuldbyrdelse?
Fremrykket fuldbyrdelse: § 279 a fuldbyrdes på et tidligere tidspunkt end § 279, nemlig allerede ved handlingen. Dette skyldes at der i § 279 a ikke er et udtrykkeligt krav om, at offeret skal lide et formuetab, i modsætning til § 279.
Hvor den klassiske bedrageribestemmelse først fuldbyrdes ved selve formuetabet, eller ved en væsentlig risiko herfor, fuldbyrdes § 279 a allerede, for så̊ vidt angår bestemmelsens 1. led, når gerningsmanden med vinding for øje ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger; mens 2. led fuldbyrdes ved selve påvirkningen af databehandlingen. Tidsmæssigt fuldbyrdes databedrageri således typisk før bedrageri.
Grænsen mellem forsøgsstadiet og den fuldbyrdede forbrydelse rykkes også frem i tid. Som konsekvens heraf indskrænkes området for den straffrie tilbagetræden fra forsøg efter straffelovens § 22 tilsvarende.
Hvad med forholdet mellem straffelovens § 279 a, 1. led og straffelovens § 291 (hærværk)?
Husk det afgørende er her, at ved berigelsesforsættet ved straffelovens § 279 a, hvilket ikke er til stede ved hærværk. Her har man netop ikke berigelsesforsæt, men forsæt til at forvolde ødelæggelse.
Databedrageri vs. tyveri (§ 276)
Betænkningen: Der kunne muligvis tænkes at blive statueret tyveri i tilfælde, hvor en person opnår udbetaling af penge i en bank med et EDB-styret pengeudbetalingssystem, idet han i maskinen anvender et falsk hævekort. Tilfældet har en vis lighed med det fra den før-elektroniske tid kendte forhold, at en person tilegner sig varer fra en automat ved at indkaste en falsk mønt eller et møntformet metalstykke. Dette anses som tyveri, idet udløsning af automatens mekanik er et middel til at borttage varer
Databedrageri vs. bedrageri
Den almindelige bedrageribestemmelse (§ 279) forudsætter at der i hændelsesforløbet indgår en menneskelig vildfarelse hos offeret. Hvis en person ved brug af svigagtige oplysninger til et it-system får overført penge til sin konto, ville det derfor kræve en hårdhændet fortolkning af straffe efter § 279. For at dække denne og lignende situationer blev § 279 a indført.
Er databedrageri udelukket såfremt der optræder et menneske som et led i handlingen?
Udgangspunktet for vurderingen bør være, om processen primært er automatiseret. Det vil gælde for de fleste handler via internetbutikker i dag. At der i sagens natur afslutningsvis vil være en person, der finder varerne frem, og sender disse afsted til bestilleren, bør ikke ændre herpå. Men man bør nok samtidig gøre sig klart, at en fuldstændig sikker og entydig grænsedragning mellem § 279 og § 279 a ikke altid er mulig at fastsætte.
Forklar dankortterminal-dommen
Hvad? Dommen angik en række personer, der oprettede firmaer, hvorefter de via Nets fik leveret dankortterminaler. Under brug af både stjålne dankort samt dankort stillet til rådighed til formålet blev der overført meget store beløb. Via Nets såkaldte nationale clearing blev beløbene trukket fra de benyttede korts tilhørende konti og overført til det pågældende firmas konto, hvorfra beløbene næsten umiddelbart efter blev kanaliseret videre til andre konti, inden de blev hævet og i visse tilfælde omsat til køb af guld. Der var således tale om et større og velorganiseret kriminelt set-up, hvor der blev spekuleret i, at Nets umiddelbart indestår for overførslerne over for de pågældende forretninger, og hvor der vil være et tidsmæssigt »vindue«, inden de misbrugte korts pengeinstitutter opdager forholdet og får reageret herpå̊.
Byretten: Tiltale efter § 279 a og fået dom i overensstemmelse hermed.
Landsretten: Anklagemyndigheden problematiserede af egen drift subsumptionen og nedlagde en subsidiær påstand om tyveri efter straffelovens § 276. Dermed måtte landsretten forholde sig til subsumptionsspørgsmålet.
- I den centrale præmis udtalte landsretten: »Særligt bemærkes det vedrørende spørgsmålet, om forholdet må anses for databedrageri efter straffelovens § 279 a eller tyveri efter straffelovens § 276, at uberettiget brug af et kort og en terminal til hævning som udgangspunkt er omfattet af straffelovens § 279 a, uanset om transaktionen sker online eller offline. Ved en sådan transaktion sker der påvirkning af resultatet af elektronisk databehandling og dermed indgreb i grundlaget herfor”
Forklar dommen: Regnskabsassistent overfører penge til sig selv
T gjorde sig skyldig i databedrageri, idet hun i 7 år som regnskabsassistent i en virksomhed i 48 tilfælde overførte penge til egne konti, hvorved virksomheden led et formuetab på 703.444 kr. T blev i medfør af straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279 a, straffet med 1 års fængsel, heraf 10 måneder betinget bl.a. med vilkår om udførelse af samfundstjeneste
Forklar dommen: Bogholder overførte penge til sig selv og underslæb for checks:
T, erkendte sig skyldig i databedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279 a, jf. § 286, stk. 2, samt underslæb efter straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, ved i 6 år som bogholder at have overført i alt godt 857.000 kr. fra sine arbejdsgiveres bankkonti ved brug af elektroniske overførsler til sin egen konto samt uretmæssigt at have udstedt og hævet checks for godt 137.000 kr., hvorved arbejdsgiverne havde haft et formuetab på godt 994.000 kr. T havde endvidere begået underslæb over for et fjernvarmeselskab ved at have hævet to checks på i alt godt 6.500 kr. på fjernvarmeselskabets konto.
Forklar dommen: Overføre penge efter mors død, frifundet
Hvad? T var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 279 a og § 279, jf. § 21, ved dagen efter sin mors død, via netbank at have overført og forsøgt at overføre pengebeløb til sig selv, sine to brødre og sine børn fra moderens konti. Efter T’s forklaring, der var støttet af hendes brors forklaring, blev det lagt til grund, at T’s mor over for bl.a. sine børn havde givet udtryk for, at hun ville give dem og T’s to børn gaver, uden at der blev aftalt nogen bestemt frist for effektueringen af gaverne.
Byretten: Det kan lægges til grund, at tiltalte ikke oplyste de to bankmedarbejdere om dødsfaldet. På denne baggrund er det bevist, at tiltalte vidste, at hun efter dødsfaldet ikke længere måtte disponere over A’s midler, at sådanne dispositioner derfor var retsstridige, og at en reduktion af dødsboets aktiver ville medføre en mindre boafgift. Det er herefter bevist, at tiltalte, da hun foretog dispositionerne og herunder talte med de to bankmedarbejdere, havde forsæt til at skaffe sig og de to øvrige arvinger uberettiget vinding i form af unddraget boafgift fra statskassen, og at der således forelå en væsentlig risiko for formuetab for statskassen. Tiltalte er herefter i det hele skyldig i tiltalen
Landsretten: T’s overførsler og forsøg på overførsler efter moderens død ikke opfattes som retsstridige handlinger, der var rettet mod boet, men måtte alene anses som et muligt forsøg på at undgå betaling af boafgift af gaverne. Der var herefter ikke en sådan umiddelbar forbindelse mellem T’s handlinger og det formuetab, som statskassen i så fald var blevet udsat for, at der var grundlag for i overensstemmelse med tiltalen at henføre forholdene under straffelovens § 279 og § 279 a. T blev herefter frifundet.
Forklar dommen: Frisørelev overførte penge fra salon
T erkendte sig skyldig i databedrageri efter straffelovens § 279 a ved i sommeren 2015 i forbindelse med sit arbejde som elev hos en frisør uretmæssigt at have tilegnet sig kortoplysningerne på betalingskort tilhørende arbejdsgiveren, hvorved T i 10 tilfælde i forbindelse med indkøb overførte knap 3.500 kr. til forskellige personer og forretninger, ligesom T også havde udnyttet kendskabet til kortoplysningerne til via internettet at købe billetter til en forlystelsespark
