Afpresning og hærværk i en digital tidsalder Flashcards
Afpresning, hvilken §
§ 281
Bestemmelsens ordlyd
For afpresning straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under § 288 (røveri),
1) den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, truer nogen med vold, betydelig skade på gods eller frihedsberøvelse, med at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet tilhørende forhold,
2) den, som truer nogen med at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller med at fremsætte sande ærerørige beskyldninger for derigennem at skaffe sig eller andre en vinding, der ikke er tilbørligt begrundet ved det forhold, som har givet anledning til truslens fremsættelse
Hvornår er afpresning fuldbyrdet?
Forbrydelsen er fuldbyrdet allerede når gerningsmanden har truet nogen på den angivne måde. Hertil kræves at truslen er kommet til offerets kundskab.
Dermed er fuldbyrdelsen uafhængig af, om truslen virker bestemmende, og om forurettede betaler. Her er afpresningsbestemmelsen anderledes end røveri og andre berigelsesforbrydelser, hvor forbrydelsen først er fuldbyrdet, når forurettede er påført et formuetab
Forsæt?
Subjektivt kræves berigelsesforsæt, der må foreligge ved truslens fremsættelse
Er der ikke berigelsesforsæt, så anvendes typisk straffelovens § 260 omkring ulovlig tvang.
Domme vedr. afpresning
Trussel om nøgenfoto: T blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 281, nr. 1, ved i tre tilfælde at have truet sin ekskæreste, F, med at sende nøgenbilleder af hende til hendes familie og venner, medmindre hun lånte eller betalte ham 5.000 kr., og i det sidste forhold 15.000 kr.
Afpresning nøgenfoto: T og kvinden K havde i en periode været gode venner og haft sex med hinanden uden at være kærester. K havde givet T nogle billeder af sig selv iført undertøj. De holdt op med at være venner, og T var nu tiltalt for afpresning efter § 281, nr. 1, ved at true med at offentliggøre fotografierne, hvis hun ikke betalte ham 5.000 kr. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold, og disse realiserer gerningsindholdet i straffelovens § 281, nr. 1.
Afgrænsning af “betydelig skade på gods” i et digitalt henseende
HR: Uanset hvordan værdien af godset gøres op, må konklusionen være, at hvis det lægges til grund, at en computer eller anden hardware har en betydelig værdi, og der trues med at beskadige, ødelægge eller bortskaffe genstanden, vil der kunne straffes for afpresning, jf. § 281, nr. 1.
U: I en ren digital ransomware-situation trues der derimod ikke med beskadigelse af en fysisk genstand, men i stedet kun at ødelægge software, data mv. Her vil der næppe være tale om skade på »gods«, og afpresning er formentlig ikke anvendelig.
Ud fra bestemmelsens ordlyd og forarbejderne samt retspraksis og litteratur om bestemmelsen, vil det formentlig være mindre sandsynligt, at der kunne sluttes analogt fra »gods« til rene digitale aktiver. Betegnelsen »skade på gods« er grundlæggende tænkt som skade på en fysisk genstand, som kan opgøres i en økonomisk værdi.
Der er ikke på sket en videreudvikling af afpresningsbestemmelsens »betydelig skade på gods« til et digitalt anvendelsesområde, udover muligheden for en afledet beskyttelse af data, der er indeholdt i gods, f.eks. en computer.
Forklar ransomware
Hvad? Ved »ransomware« inficeres forurettedes computer med »malware«, som aflåser system eller data, hvorefter gerningsmanden kræver en løsesum for, at forurettede får kontrollen tilbage.
Ransomware og hærværk?
Umiddelbart vil ransomware ligne afpresning i en digital form: Man truer med noget for at få forurettede til at overføre penge. Imidlertid falder ransomware i de fleste tilfælde udenfor bestemmelsen om afpresning i straffelovens § 281, nr. 1, idet truslen om »betydelig skade på gods« formodentlig ikke omfatter trussel om skade på digitalt indhold i form af data.
Hvordan straffer man så for ransomware?
I en ransomware-situation skal der først straffes for hacking ved den uberettigede adgang til forurettedes system, jf. § 263, stk. 1, og i visse tilfælde vil der også̊ kunne straffes for afpresning, jf. § 281, nr. 1. Hvis afpresningsbestemmelsen ikke er anvendelig, vil hacking-bestemmelsens stk. 3 om de særligt skærpende omstændigheder måske kunne rumme både hackingen og den ransomware-situation, som gerningsmanden skaber.
Hvis det faktisk sker, at data bliver slettet, eller det ikke lykkes at bryde krypteringen, kan det overvejes tillige at straffe for hærværk, jf. § 291.
Hærværk, hvilken §?
§ 291
Forklar hærværk
Forbrydelsens genstand er ”ting, der tilhører en anden”
Den strafbare handling består i ødelæggelse, beskadigelse eller bortskaffelse
Kan data være genstand for hærværk?
Det blev fastslået i en ældre 1987 dom at EDB-programmer var ting i § 291’s forstand
Sammenfattende ses, at hærværksbestemmelsens formulering om den, der »ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden«, har fået et selvstændigt digitalt anvendelsesområde, som »datahærværk«, hvor domstolene ikke længere argumenterer ud fra en afledet beskyttelse af data fra de databærende medier eller fysiske genstande.
CSC-sagen
Hvad? T blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3, ved uberettiget og under særligt skærpende omstændigheder og på systematisk eller organiseret vis at have skaffet sig adgang til et samfundsvigtigt informationssystem tilhørende CSC Danmark A/S (Rigspolitiet, oplysninger fra dansk politis registre, kriminalregisteret, kørekortregisteret, CPR-registeret)
** I forlængelse af den uberettigede adgang blev der oprettet tre bagdøre. Dette skete dels ved oprettelsen af et nyt script i systemet, dels ved to ændringer i en konfigurationsfil. Dette medførte, at beskyttelsen af de stærkt personfølsomme oplysninger blev beskadiget, således at enhver med kendskab til disse bagdøre ville kunne få uberettiget adgang til oplysningerne. Retten finder, at der ved disse ændringer af CSC’s sikkerhedssystemer blev udøvet hærværk i betydeligt omfang, jf. straffelovens § 291, stk. 2 **
