K1 Immunologi Flashcards
🦠Gøre rede for forskelle på innat og adaptiv immunitet
Innate (uspecifikke, hurtige, konstant over tid)
Patogen genkendelses mekanisme:
Bakteriecelle overflader inducerer kløvning af _. Fragment af _ binder kovalent til bakterien og det lille fragment tiltrækker effektorceller. Effekt Cellens receptor bindes komplementært til bakterien. Effektcellen optager bakterien og nedbryder den.
-
Aktivering af makrofager: MHC er vævstype molekyler
Fagocytose: Bakteier bindes til makrofagens fagocytotiske receptoer og inducerer deres optagelse og nedbrydelse.
Inflammatoriske cytokiner: bakterielle komponenter bindes til makrofagens signalreceptores og inducerer syntese af inflammatory cytokiner. Neutrofiler mobiliseres fra knoglemarven ved inflammation. Mange neutrofiler lagres i knoglemarven og frigives ved demmand under unfektion. Neurofile rejser til betændt væv og dræber bakterier hvorefter de dør og nedbrydes af makrofager.
Adaptive specifikke langsomme
Adaptive (specifikke, langsomt, hukommelse)
Klonal selektion
Enkelt TCR celle for specifikt ukendt sygdom skal aktiveres - det kan tage op til 7 dage.
Hvorfor har immunforsvaret valgt klonal selektion som grundlag for aktivering?
Flest inaktiverede TCR i blodet. Lymfesystemet drængerer venoler fra væv til drænende lymfeknude som aktiveres ved genkendes af fremmed patogen og alt lymfe samles til den angrebne lymfeknude for at samtlige random TCR tjekkes igennem for komplementaritet til patogenet. Kontrolleret at patogenet møder komplementær TCR (som ellers blot ville findes i blodet).
Beskriv overordnet immunforsvaret
Immunforsvaret
Systemisk
Mukosalt
Mikrobiota, kommensale mikrober: mange bakterier i overfladen af tarmepitel. Antibiotikabehandlinger dræber mange gavnlige tarmflora, og patogener overtager og producerer toxiner der dræber mukosa, så blodceller kan leak ind i tarmen.
Immunforsvarets celler differentieres af stamceller i knoglemarven. Myeloide celler giver ophav til det innate immunsystems immunceller.
De lymfoide celler kommer fra common lymfoid precurser T ILC cells der giver ophav til lymfocytter der tilhøre det adaptive del af immunforsvaret (T og B celler). NK celler er natural killer celler der er lymfocytter, de er innatte i deres respons og derfor ikke en del af det adaptive immunforsvar.
Hvad er forskellen mellem MHC I og MHC II, og hvilke typer af T-lymfocytter binder til hver af dem?
MHC I udtrykkes på alle celler i kroppen og binder til CD8-positive T-lymfocytter, også kendt som Cytotoksiske T-lymfocytter, der inducerer apoptose i målceller. MHC II findes på antigenrepræsenterede celler og binder til CD4-positive T-lymfocytter, der spiller en rolle i at regulere immunresponsen og kan udføre fagocytose og pinocytose.
Forklar MHC molekyler
B celler med antistof der kan genkende alt organisk stof. T celler kan kun genkende små protiener der præsenretes af vævstype molekyler.
CD8 T celler og CD4 T celler (generelle i immunsystemet). Alle andre immunceller aktiveres af CD4 T celler.
T-lymfocytter bindes konstant til cellers MHC (histokompatibilitetskomplekser).
Histokompatibilitetskomplekser (MHC) er en specifik del i genomet, der koder for en række proteiner, der udtrykkes på celleoverfladen.
MHC udtrykkes på vævstypeceller. Typisk MHCl men sjældent MHCll.
Der skelnes mellem to typer af MHC:
MHC l: Udtrykte molekyler på alle celler i kroppen.
Disse kan bindes til CD8 positive T-lymfocytter.
CD8 positive T-lymfocytter kendes også som en Cytotoksisk T-lymfocyt.
Disse inducerer apoptose i og opløser celle.
MHC ll: Findes på antigen repræsenterede celler.
Bindes til CD4-positive T-lymfocytter. Kan lave fagocytose og pinocytose. Kroppens fagocyterende immunforsvar af makrofager, dendritiske celler, monocytter og nogle B celler.
Lymfocyt
Vigtigste immuncelle. Dannes i primære lymfoide organer - erhvervede immunitet - efter modning deles lymfocytter rundt til sekundære lymfoide organer.
Histologi om lymfocytter kort:
Tre hovedgrupper; B-lymfocytter, T-lymofcytter og NK (dræberceller).
Disse tre udgør overordnet det specifikke immunrespons på fremmede antigener/patogener.
Makrofag (medfødt)
Når monocytter findes i et specifikt væv omtales disse som makrofager.
Efter optagelse af et fremmed patogen udtrykker disse fragmenter af patogenets protein på overfladen.
Makrofager er også potente effektorceller, idet at de kan aktiveres af T-lymfocytter og dræbe fagocyterede mikrober. Desuden kan de fagocytere mikrober.
Dendritiske celler (medfødt)
Dendritiske celler er en undergruppe af leukocytter. Som hovedregel findes disse overalt.
Både i primært og sekundært lymfoidt væv, samt alt epithel.
Disses funktion er at opsluge fremmede proteiner og udtrykke dem så T-lymfocytter kan reagere på disse.
Dendritiske celler kan desuden detektere produkter af vævsskade. De fremmer ved detektering, frigivelsen af cytokiner og initiering af inflammatoriske process.
Dentritiske celler kan IKKE fagocytere fremmede antigener.
Naturlige dræberceller (medfødte)
NK’er retter sig mod celler udsat for stress og skade. Opbygningsmæssigt linger de lymfocytter, men er bredere og cytoplasmaet indeholder azurofile granula fyldt med hydrolytiske fordøjelsesenzymer.
NK celler kommer af TCR og kan ikke udtrykke immunglobuliner. I stedet kan de ødelægge tumorer og inficerede celler uden tilstedeværelse af antigen. Dette skyldes tilstedeværelse af (cluster af differentiation 16 og 56 (CD16 CD56)), markeringer der findes på cellen.
Clustere af differentiation refererer til udtrykte proteiner på overfladen af specifikke celler.
NK’s dræber mekanisme:
CD16 tillader binding til Fc receptoren af IgG
Det betyder at NK celler kan lysere igG-opsonerede patogener (SPORING).
Denne process: Antistofafhængnig cellemedieret toksicitet.
NK celler: TCr-negative lymfocytter - og er medfødte lymfoide celler.
Monocytter (medfødt)
Monocytter er en del af det medfødte immunsystem. Deres hovedfunktion er at optage og ødelægge patogener. Monocytter minder på mange måder om makrofager, da begge kan genkende, optage og ødelægge patogener.
Histologi:
Monocytter kommer af myeloide stamceller under påvirkning af granulocytmakrofagkolonistimulerende faktor (GM-CSF). Dette danner myeloblastere, en stor ensartet celle med bleg kerne.
Efter påvirkning af M-CSF differentiere disses til monoblastere og senere til promonocytter en stor fordybet kerne og basofilt cytoplasma.
Kende den generelle opbygning af lymfesystemet og lymfeknude
TEGN
🦠Forstå betydningen af klonal selektion af lymfocytter
Klonal selektion: tilfældighedsprincippet der kan reagerer på alt - beskytter for alt der ikke kendes.
T celle aktivering
Cytotoxisk CD8T cells genkender peptider repreæsenteret via MHC l. Hjælper CD4T celler genkender peptider præsenteret af MHC ll.
Aktiverede B celler danner antistoffer.
Klonal selektion og klonal expansion
= den klon som binder til det fremmede antigen selekteres (= klonal selektion), og stimuleres til at proliferere (= klonal expansion)
Klonal expansion
= den klon som binder til fremmed antigen selekteres (= klonal selektion) og stimuleres til at proliferere (= klonal expansion)
Klonal fordeling
= hver klon har sin egen receptor med en bestemt specificitet
Aktivering af det specifikke forsvar:
Når en makrofag genkender et udtrykt antigen af en virus optages denne ved endocytose
Makrofagen er udstyret med lysosomer, vakuoler fyldt med nedbrydende enzymer, og efter endocytose mellem lysosomet og vira, sker en enzymatisk nedbrydning af patogenet.
De delvist nedbrudte antigener bindes til vævstypeproteiner, der befinder sig i makrofagens cytoplasma, og bliver herefter præsenteret på makrofagens celleoverflade.
Hvordan binder T-lymfocytter sig til celler med udtrykt antigen?
T-celler binder til MHC2. Når TH-celle bindes igangsættes stimulans fra antigenerne så T-cellen begynder proliferation. TH-celler hjælper makrofagaktivietet og stimulerer cytokinfrigivelse, dannelse og aktivering af øvrige immunceller som NK, B-celle og plasmaceller.
Stimulans af B-lymfocytter:
B-cellen har på celleoverfladen præsenteret en receptor, der genkender antigener.
Ved kontakt med vira, med udstillet antigen, reagerer B-cellen ved endocytose af patogenet.
Vira nedbrydes af lysosom, de nedbrudte antigeners genom “optages” og udtrykkes også i takt med at MCH præsenteres på celleoverfladen.
T-hjælpecellen bindes til MCH, og aktiverer samt inducerer proliferation af B-lymfocytten. De dannede celler kan nu differentieres til B-huskeceller, og særligt mange plasmaceller, idet at disse kan danne antistoffer mod det specifikke antigen.
