IKKE FÆRDIG ENDNU

Question 1

Answer 1

Musklernes funktion beskrives oftest sådan at udspringet, origo, er det faste punkt, punctum fixum, mens tilhæftningen, insertio, er det bevægelige punctum mobile.

Question 2

Sene

Answer 2

Tendo

Question 3

Aponeurose

Answer 3

En bred og flad sene

Question 4

Hvad er slimsækkens funktion

Answer 4

Nedsætte friktion det pågældende sted

Question 5

Answer 5

• Det forstærkede ligament kan give forstærket og differentieret

spændingsorientering til CNS via mekanoreceptorerne.

• Det skadede ligament vil give reduceret spændingsorientering

ved samme deformation og CNS er uvidende om de ændrede

mekaniske forhold og CNS vil undervurdere den faktiske deformation og dermed den

faktiske ledstilling.

Question 6

Redegør kort for hvorfor knoglevæv i en knogle er organiseret forskelligt med hensyn til kompakt og spongiøstknoglevæv.

Answer 6

Kompakt knoglevæv tåler især stress (belastning) i forhold til strain (deformation) og spongiøstknoglevæv især strain i forhold til stress.

Question 7

List i rækkefølge (fra størst til mindre påvirkning), hvorledes sportsaktiviteter som vægtløftning, svømning, cykling og løb påvirker knoglevævets densitet.

Answer 7

vægtløftning - løb - cykling - svømning

Question 8

Benævn det lag de superficiellevener på ekstremiteterne løber i.

Answer 8

i underhuden, subcutis.

Question 9

Angiv veneklappernes funktion

Answer 9

ensretter blodets strømning fra de perifere vener til de centrale vener.

Question 10

Angiv hvad der forstås ved commitante vener.

Answer 10

Ledsagende vener; to vener ledsager en arterie. Det er som regel dybe vener.

Question 11

Benævn det lag de profundevener løber i.

Answer 11

Profund er mellem muskler.

Question 12

Angiv den omtrentlige diameter af et kapillær.

Angiv et rødt blodlegemes diameter.

Answer 12

7-10 µm

6-7 µm

Question 13

Benævn de 3 lag i en arteries væg.

Answer 13

Intima- media - adventitia

Question 14

Definér endotel.

Answer 14

Enlaget pladeepitel som beklæder indersiden af karsystemet.

Question 15

Definér en arterie og vene

Answer 15

Aterie - et kar der fører blodet fra hjertet

Vene - et kar der fører blodet til hjertet

Question 16

Benævn de arterier der fører afiltetblod

Answer 16

truncuspulmonalissom deler sig i a. pulmonalissin. et dxt.

Question 17

Benævn de vener der fører iltet blod.

Answer 17

vv. pulmonales

Question 18

Answer 18

Man kan kun vurdere vaskulariserede væv dvs. rig på kapillærnet. Man kan ikke angive %.

Det væsentlige er, at man ved at muskulatur er rigt vaskulariseret, mens bruskvæv ikke indeholder kar. Epitel indeholder heller ikke kar. Bindevæv og knoglevæv indeholder kar.

A: Arteriole B: Venole

Question 19

Sympatiske axonerføres med spinalnervernes grene ud til følgende strukturer.

A. glatte muskelceller i kar

B. skeletmuskelceller

C. svedkirtler

D.m. arrectorpili

E. temperaturreceptorer i huden

Answer 19

A, C, D

Question 20

•Angiv hvilket/hvilke udsagn om et spinalganglie der er korrekt/-e.

A.indeholder de motoriske nervecellelegemer

B.indeholder de sensoriske nervecellelegemer

C.er en knude (ganglion) på den dorsalerod

D.er en knude (ganglion) på den ventralerod

E.indeholder de sympatiske nervecellelegemer

Answer 20

B og C

Question 21

Benævn de markerde strukturer

Answer 21

A: radix dorsalis (dorsalrod)

B: radix ventralis (ventralrod)

C: ramusventralis (ventralgren)

D: ramusdorsalis (dorsalgren)

E: ganglionspinale (spinalganglion)

Question 22

• 5.14: Angiv hvad der har betydning for et neurons ledningshastighed.
• 5.15: Inddel det perifere nervesystem med angivelse af antallet af nerver i de enkelte grupper.
• 5.16: Definér begrebet en motorisk enhed og angiv eksempler på forskellige typer.

Answer 22

5.14:

Graden af myelineringaf axonet(tykkelsen af fedtskeden).

5.15:

spinalnerver eller rygmarvsnerver, der afgår fra rygmarven; 31 par spinalnerver.

Hjernenerver, her findes 12 par; hjernenerver afgår fra hjernestammen; lugtenerven og synsnerven er ikke typiske hjernenerver.

5.16:

en motorisk enhed er et motorisk neuron med tilhørende muskelfibre. I muskler med en fin koordinering vil der være mange motoriske enheder, hvor neuronet kun innervererfå muskelceller.

I en muskel som ikke behøver en fin styring kan man have et neuron der innervererop til 2000 muskelfibre.

Question 23

Hvor mange spinalnerver findes der?

Answer 23

31

Question 24

Hvor mange hjernenerver findes der og hvilke er ikke typiske?

Answer 24

12

Ikke- typiske

Lugtesansen og synnerven

Question 25

Beskriv opbygningen af en perifere nerve

Answer 25

En perifer nerve indeholder meget bindevæv og fedtvæv. yderst: tykt lag tæt uregelmæssigt bindevæv, epineurium Inde i nerven er nervefibrene samlet i bundter, fasciculi, der er omgivet af perineurium. Omkring de enkelte nervefibre: tyndt og betegnes endoneurium. I almindelige H-E præparater forsvinder myelin, derfor ses der tomme opklaringer omkring axonerne. Fedtfarvning nødvendig for at kunne visualisere myelinskeder.

Question 26

Definerer et axon, en nervefibe og et neuron

Answer 26

Neuron er en nervecelle med udløbere Axon er et neurons udløbere som fører implusen væk fra cellelegemet Nervefibre er axoner med støtteceller

Question 27

Definér en receptor. Definér en effektor.

Answer 27

en receptor er en modtager; kan generere en elektrisk impuls ved påvirkning; impulsen sendes til CNS. en struktur som nervesystemet virker på; den innerverede struktur modtager en stimulus og reagerer på en speciel måde. Herved frembringes en effekt (arbejde pr. tid, Nm/s).

Question 28

Benævn menneskelegemets effektorersom nervesystemet påvirker

Answer 28

Skeletmuskulatur (det somatiske nervesystem), hjertemuskulatur, glat muskulatur og kirtler (det autonome nervesystem)

Question 29

Angiv hvad der forstås ved det centrale og perifere nervesystem.

Answer 29

(CNS): omfatter hjernen og rygmarven. (PNS): omfatter den del af nervesystemet som ligger udenfor CNS, dvs. ganglier og perifere nerver. Ganglier i det perifere nervesystem er sensoriske ganglier (fx spinalganglier), sympatiske og parasympatiskeganglier.

Question 30

Angiv hvad der forstås ved muskelhypertrofi. Redegør kort for en muskels vækst under træning. Angiv hvad der forstås ved muskelatrofi og angiv tre væsentlige årsager til muskelatrofi.

Answer 30

Ved hypertrofibliver den enkelte muskelfiber tykkere, der dannes mere actin og myosin Muskelaktivitet sætter en række processer igangi muskelfiberen som fører til dannelse af mere actinog myosin. Atrofi er svind, dvs de enkelte muskelfibre bliver tyndere, mindre indhold af myosin og actin. Inaktivitetsatrofi, manglende innervation (parese, lammelse), senilitet eller alderdom.

Question 31

Angiv skelettets funktioner.

Answer 31

1. Beskyttelse af bløddele og organer som er indesluttet i kraniet, brystkassen og bækkenhulen. 2. Knoglerne giver tilhæftningfor muskler, sener og ledbånd. 3. Knoglerne fungerer som mekaniske vægtstangsarme for musklerne. 4. Knoglerne indeholder knoglemarv, som er dannelsessted for blodets celler. 5. Knoglerne er i kraft af deres mineralindhold legemets vigtigste kalciumreservoir.

Question 32

Beskriv et muskelindivids opbygning, herunder bindevævsskelettet.

Answer 32

et muskelindivid er opbygget af muskelfibre og bindevæv. Bindevævet der omslutter et muskelindivid benævnes epimysium; fra epimysiumtrænger bindevæv ned i musklen og som perimysiumomgiver det bundter af muskelfibre, såkaldte fascikler. Bindevævet fortsætter ind i en fascikel mellem de enkelte muskelfibre og bindevævet benævnes her endomycium.

Question 33

Definér forspændingog angiv mindst 3 praktiske eksempler.

Answer 33

Ved udstrækning af en muskel før en muskelkontraktion ophobes der en del energi i muskel-sene-apparatet. Muskelkraften bliver større- En sene kan strækkes ca 5-8% og er elastisk. Hvis man laver en knæbøjning umiddelbart før et hop vil man kunne udnytte forspændingeni knæstrækkeren. Ved dorsalfleksioni håndleddet sker der også en forspændingder kan bruges ved et greb. Vedkast laver man også en forspændingaf brystmusklen som kan bruges.