ANA 5

Question 1

Overfladiske ryg- og brystmuskler - identifikation
”armhuleview”med abduceret arm

4.1: Anfør for de markerede muskler navn og innervation

Answer 1

• A: m. pectoralis major -> n. pectorales
• B: m. pectoralis minor -> n. pectorales
• C: m. serratus anterior -> n. thoracicus longus
• D: m. latissimus dorsi -> n. thoracodorsalis

Question 2

Overfladiske ryg- og brystmuskler (CT-scanning, horisontalsnit i niveau med manubriumsterni) - identifikation

4.2:

Anfør for de markerede muskler navn og innervation

Answer 2

• A: m. pectoralismajor -> n. pectorales
• B: m. pectoralisminor > n. pectorales
• C: m. trapezius -> n. accessorius

Question 3

Overfladiske rygmuskler - identifikation

4.3: Anfør for de markerede muskler navn og innervation.

Answer 3

Svar 4.3

A: m.trapezius (pilen peger på den ascenderendedel) - n. accessorius (ramus externus fra hjernenerve XI

B: m.rhomboideus - n. dorsalisscapulae (fra den ventrale gren af C5)

C: m.levatorscapulae- n. dorsalis scapulae

D: m.latissimus dorsi- n. thoracodorsalis(fra fasciculus posterior)

Question 4

Benævn de fire overfladiske rygmuskler og de fire overfladiske brystmuskler

Answer 4

Overfladiske rygmuskler:

m. trapezius, m. latissimus dorsi, m. rhomboideus og m. levator scapulae.

Overfladiske brystmuskler: m. pectoralis major, m. pectoralis minor, m. subclavius og m. serratus anterior.

Question 5

Angiv for m. trapezius udspring, insertion og innervation.

Answer 5

4.5

Udspring: linea nuchalis superior, protuberantia occipitalis externa, lig. nuchae, processus spinosi fra T1 – T10 (lig. supraspinale)/ thoracalhvirvlernestorntappe.

Insertion: lateralt på clavicula, medialt på acromion og på spinascapulae.

Innervation: n. accessorius (ramus externus).

Musklens opdeling: Pars descendens, pars horisontalis og pars ascendens.

Question 6

Angiv musklens funktion ved fleksion og abduktion af armen til 180°.

M. trapezius

Answer 6

Pars descendens og pars ascendens af m. trapezius udadroterer scapula sammen med m. serratus anterior,

ved en elevation på 180°udgør scapulas udadrotationde 60°.

Udadrotationaf scapulaer nødvendig ved elevation af armen, både i et sagittalplan og et frontalplan.

Question 7

M. pectoralis major

Angiv for m. pectoralis major udspring, insertion og innervation.

Answer 7

Udspring: Den mediale del af clavicula,fra sternum og tilstødende dele af ribbensbrusk I-XI

Insertion: Crista tuberculi majoris på humerus (proximalt)

Innervation: nn. pectorales fra plexus brachialis

bemærk at der er tale om muskulære grene, som ikke bliver kutane. Dvs. den kutaneinnervationover m. pectoralismajor stammer fra de ventralegrene fra thoracalnerverneT2 - T6

Question 8

M. pectoralis major

Angiv musklens virkning på skulderleddet og angiv for hver af bevægelserne en synergistisk virkende muskel.

Answer 8

Musklens funktion: flexion, adduktionog indadrotation.

Fleksion: synergist fx den forreste del af m. deltoideus.

Adduktion: synergist fx også den forreste del af m. deltoideus,

Indadrotation: synergis fx m. latissimusdorsieller m. teres major. Hvis man igen nævner den forreste del af m. deltoideus

Question 9

Angiv musklens funktion ved fikseret humerus (insertion er punktum fixum).

Answer 9

Hvis man går med krykker eller hænger i en ribbe kan m. pectoralis major være med til at hæve kroppen.

Hvis man står op og fikserer skulderbæltet ved at tage fat om en sengekant eller bordkant kan man få musklen til at hæve brystkassen og dermed virke som en accessorisk inspirationsmuskel.

Kommentar: m. pectoralis minor vil også virke som accessorisk inspirationsmuskel ved fikseret skulderbælte.

Question 10

4.10: Angiv for m. rhomboideus udspring, insertion, funktion og innervation.

Answer 10

Udspring: nedre del af lig. nuchae og torntappene fra T1 - T5.

Insertion: margo medialis scapulae.

Funktion: adducerer og indadroterer scapula; se foto, fiberretningen fra udspring er nedad lateralt.

Innervation: n. dorsalisscapulae(C5) fra plexus brachialis.

Question 11

4.11

Benævn den muskel som danner muskelkæde med m. rhomboideus og angiv muskelkædens funktion.

Answer 11

m. serratus anterior; de to muskler holder scapula inde til kroppen

Question 12

Answer 12

4.12

Udspring: fra tværtappene på de 4 øverste halshvirvler; udspring fra de øverste halshvirvlers tværtappe vil være tilstrækkeligt.

Insertion: scapulas øvre hjørne, angulus superior scapulae.

Funktion: hvis halscolumna er fikspunkt kan musklen løfte scapula; hvis scapula (skulderbæltet) er fikspunkt er musklen (dobbeltsidigt) med til at styre halscolumna og medvirker ensidigt ved lateralfleksion.

Innervation: n. dorsalis scapulae (C5) med tilskud fra C3 og C4.

Question 13

4.13

Answer 13

4.13:

Eleverer scapula: m. trapezius (pars descendens) - n. accessorius; m. levatorscapulae - n. dorsalis scapulae; m. rhomboideus- n. dorsalis scapulae

Sænker scapula: m. trapezius (pars ascendens); m. pectoralisminor- nn. pectorales

Abducerer scapula: m. pectoralisminor; m. serratusanterior- n. thoracicuslongus

Adducerer scapula: m. trapezius (pars horisontalis); m. rhomboideus; (m. levatorscapulae)

Question 14

Angiv navn, udspring, insertion og innervation for de muskler som udadroterer(lateralroterer) og indadroterer(medialroterer) scapula.

Answer 14

Question 15

Beskriv kort hvad der forstås ved en abduktion og en udadrotation af scapula.

Benævn scapulas vigtigste udadrotatorer og angiv deres innervation.

Answer 15

Abduktion: Scapula føres lateralt og frem

Udadrotation: scapulas nedre hjørne svinger lateralt og cavitas glenoidalis vender mere opad. Rotationen foregår omkring en akse vinkelret på fossa infraspinata.

De to vigtigste udadrotatorerer m. trapezius innerveretaf n. accessorius og m. serratusanterior innerveret af n. thoracicus longus.

Question 16

Angiv for m. serratus anterior udspring, insertion, funktion og innervation.

Answer 16

Udspring:

Costa 1 til 9

Insertion:

Angulus inferior scapulae

Margo medialis

Funktion: abducererog udadroterer scapula; sammen med m. rhomboideus holder musklen scapula ind til kroppen

Innervation: n. thoracicus longus

Question 17

Answer 17

Svar 5.1

A: m. supraspinatus, innerveresaf n. suprascapularis

B: m.deltoideus, innerveresaf n. axillaris

Question 18

Benævn de markede punkter og deres innervation

Answer 18

B: m. teres minor- n. axillaris

C: m. infraspinatus- n. suprascapularis

D: m. teres major - n. subscapularis

E: m. deltoideus - n. axillaris

Question 19

Angiv hvilke dele af m. deltoideus der medvirker til de 5 nedenstående bevægelser i skulderleddet.

• Fleksion/Ekstension
• Abduktion
• Indadrotation/Udadrotation

Angiv endvidere for hver bevægelse en synergistiskvirkende muskel en muskel der kan udføre samme bevægelse

Answer 19

Question 20

Rotator manchet

Fire muskler indgår i skulderens rotatormanchet og har stor betydning for skulderleddets stabilitet.

Angiv for de fire muskler navn, udspring, insertion og deres individuelle virkning på skulderleddet.a

Answer 20

M. supraspintus

Udspring: Fossa supraspinata

Insertion: Tuberculum majus

Innervation: N. subscapularis

Virkning: abduktionog stabilisering

M. teres minor

Udspring: Margo lateralis scapulae

Insertion: Tuberculum Majus

Innervation: N. Axillaris

Funktion: Uadrotation og stabilisering

M. infraspinatus

Udspring: Fossa infraspinata

Insertion: Tuberculum majus

Funktion: Udadrotation og stabilisering

M. subscapularis

Udspring: fossa subscapularis

insertion: tuberculum minus humeri
virkning: indadrotationog stabilisering

Question 21

Bursa

Tre bursae har relation til skulderleddet og tre af skulderens muskler.

Angiv de tre bursae’s lokalisation.

Answer 21

• Bursa subdeltoidea: Ligger mellem M. deltoideus og m. supraspinata
• Bursa subacrominalis: Ligger mellem acromion/lig. coracoacromiale og m. supraspinata. Dette er en vigtig bursa idet den kommunikerer med bursa subdeltoidea
• Bursa tendinea: mellem senen fra m. subscapularis og skulderledskapslen; denne bursa kommunikerer med ledhulen.

Question 22

Benævn de muskler der virker abducerende i articulatio humeri.

Angiv udspring, insertion og innervation for disse muskler.

Answer 22

M. supraspinata

Udspring: Fossa supraspinata

Insertion: Tuberculum majus

Innervation: N. supscapularis

M. deltoideus (den miderste del)

Udspring: Clavicula, spinae scapulae, acromion

Insertion: Tuberositas deltoidea

Innervation: N. axillaris

Forklaring

Når alle tre dele i m. deltoideus kontraheres simultant vil armen abduceres i et frontalplan. Når armen er abduceret vil den forreste del som udspringer fra clavicula og den bageste del med udspring fra spinas capulae stabilisere armen.

M. Supraspinatus er også en vigtig abduktor. Især den initiale abduktionhvor armen er adduceretspiller m. supraspinatus en stor rolle ved at fastholde caputhumerii cavitasglenoidalis, så m. deltoideuskan abducere.

Question 23

Abduktion i Skulderleddet

Angiv udspring, insertion og innervation for

m. supraspinata

Answer 23

M. supraspinata

Udspring: Fossa supraspinatus

Insertion: Tuberculum minus

Er den eneste muskel i rotatormanchetten som laver aduktion

Innervation: N. suprascalpularis

Question 24

Benævn de markerede punkter

Answer 24

A: septum intermuscularel aterale eller med fordansket navngivning: lateralt intermuskulærtseptum

B: capu tmediale m. tricipitisbrachii

C: m. brachialis

D: m.brachioradialis

Kommentar: m. brachioradialis’udspring foran septet bevirker at denne muskel er en vigtig flexor i albuen ved kantstillet hånd. Men husk, at musklen udviklingsmæssigt tilhører underarmens ekstensorerog derfor innerveres af n. radialis.

Question 25

•6.2: Angiv navn og innervation for de to muskler der udspringer fra processus coracoideus.

Answer 25

M. coracobrachialis og caput breve m. bicipitis brachii Begge muskler tilhører overarmens flexorer og i**nnerveres af n. musculocutaneus.** *Kommentar: m. pectoralis minor hæfter også på processus coracoideus, ofte betegnet som musklens insertion. Der er spurgt om udspring. Hvis der blev spurgt om musklers hæfte skulle alle tre muskler nævnes.*

Question 26

**Musklers udspring fra processus coracoideus på scapula** 6.2 Angiv navn og innervationfor de to muskler der udspringer fra processus coracoideus.

Answer 26

Svar * caput breve m. bicipitis brachii * m. coracobrachialis Begge muskler innerveres af **n. musculocutaneus.**

Question 27

Answer 27

Svar 6.3 A: overarmens forreste muskelloge; almindeligvis bruges betegnelsen overarmens flexorer B: overarmens extensorer, kan også kaldes overarmens bageste muskelloge

Question 28

Angiv navn og innervation for de muskler der tager udspring fra den **anteriore** og **posteriore** flade af det mediale og laterale intermuskulæresepta på overarmen.

Answer 28

**Fra den anteriore flade af begge septa udspringer:** m. brachialis - m. musculocutaneus **Anteriore flade af det laterale septum.** * m. brachioradialis - n. radialis * m. extensor carpi radialis longus - n. radialis **Fra den posteriore flade af begge septa udspringer :** caput mediale m. tricipitis brachii som innerveresaf n. radialis.

Question 29

Angiv navn og innervation for de af overarmens muskler, der kan udføre henholdsvis fleksion og ekstension i articulatio cubiti.

Answer 29

**Fleksion**: M. brachioradialis - n. radialis M. brachialis n. musculocutaneus M. biceps brachii - n. musculocutaneus **Extension** M. triceps brachii n. radialis

Question 30

Angiv for m. biceps brachii udspring, insertion, innervation og funktion på skulderled, albueled og underarmens ledforbindelser.

Answer 30

Udspring: Caput longum bicipics brachii: Tuberculum supraglenoidale med forbindelse til labrum glenoidale Caput breve bicipics brachii: Proc. coracoideus Begge hoveder insererer på tuberositas radii og aponeurose medialt på fascia antebrachii. Innervation: N. musculocutaneus Via de proximale udspring kan musklen flektere i skulderleddet; caput longum kan under visse forhold abducere i skulderleddet. Musklen flekterer i albueleddet; via insertionen på radius vil musklen kunne supinere underarmen.

Question 31

**M. biceps brachii** **6.7**: Angiv hvilken position albueleddet skal være indstillet i for at m. biceps brachii har størst kraft som supinationsmuskel nog redegør herfor.

Answer 31

Albueleddet skal være indstillet i 90 grader, for der er angrebsvinklen størst. Ved flekteret albue er supinationskraften(momentet) størst, da angrebsvinklen på radius nærmer sig 90°.

Question 32

Answer 32

Svar 6.8: musklen er aktiv ved begge greb. To af overarmens muskler er involveret i fleksion af albuen,nemlig m. brachialis og m. biceps brachii. M. brachialis er en ren fleksoraf underarm uafhængig af underarmens pronation/supination. M. biceps brachii både flekterer og supinererunderarmen. Når underarmen er supineret, som ved undertag, kan begge muskler flektere optimalt. M. biceps brachii’s hele kontraktionskraft kan bruges til flexion, når underarmen er supineret.

Question 33

Angiv for m. triceps brachii udspring, insertion, innervation og funktion på skulderled og albueled.

Answer 33

Musklen har tre udspring: Caput longum musculi tricipits brachii: **Tuberculum infraglenoidale** Caput *mediale* og _laterale_ musculi tricipits brachii: *Distalt* og _proximalt_ til sulcus nervi radialis Alle insererer på **olecranon** **Innerveres af n. radialis** Funktion: caput longum virker over 2 led, extension i skulderleddet og extension i albueleddet. Caput laterale og caput mediale virker kun på albueleddet som extensor.

Question 34

Answer 34

Svar 6.10 og 6.11: m. tricepsbrachii er slap, fordi overarmens bøjemuskler bremser bevægelsen når en vægtbærende underarm sænkes. Tyngdekraften trækker armen ned og hvis denne bevægelse skal reguleres må bøjemusklerne modarbejde tyngdekraften. Når overarmens muskler arbejder (øget tonus) under en forlængelse af musklen kaldes musklens arbejde for ekcentriskarbejde.

Question 35

Benævn de af overarmens muskler der virker som albueleddets fleksorerog ekstensorer og angiv deres innervation.

Answer 35

**Fleksorer:** M. brachialis - n. musculocutaneus M. biceps brachii - n. musculocutaneus M. Brachioradialis - n. radialis **Eksensorer:** M. tricips brachii n. radialis

Question 36

Answer 36

A: m. brachioradialis * funktion: flexion i albueleddet ved **kantstillet hånd,** musklen både kan supinere underarmen fra en proneret stilling og pronere underarmen fra en supineret stilling * innervation: n. radialis. B: m. pronatorteres * funktion: pronation af underarmen samt flexion i albueleddet * innervation: n. medianus. C: m. supinator * funktion: ren supinator af underarmen * innervation: n. radialis **(ramus profundu**s)

Question 37

Answer 37

A. **Navn**: m. flexor carpi ulnaris; innervation: n. ulnaris B. **Navn** m. flexor carpi radialis; innervation: n. medianus C. **Navn**: m. palmaris longus; innervation: n. medianus E. **Navn**: m. flexor digitorum superficialis; innervation: n. medianus F. **Navn**: m. pronator teres; innervation: n. medianus D: retina culumflexorum, flexorretinaklet

Question 38

Answer 38

Kulisse 1: M. abductor pollicis longus og M. extensor pollicis longus Kulisse 2: M. extensor carpi radialis longus og brevis Kulisse 3: M. extensor pollicis longus Kulisse 4: M. extensor digitorum og m. exentor indicis 5: m. extensor digiti minimi 6. m. extensor carpi ulnaris

Question 39

7.5 Benævn de markerede strukturer

Answer 39

Svar 7.5 A: extensor retinaklet, retinaculum extensorum. B: m. extensor pollicis brevis (tendo) C: m. extensor pollicis longus (tendo)

Question 40

Underarmen flexorer 7.6 Benævn de markerede strukturer, deres funktion og innervation

Answer 40

•A: m. flexor carpi radialis Innervation: N. medianus Funktion: Palmarfleksion, og radialflexion •B: m. flexor carpi ulnaris Innervation: N. ulnaris Funktion: Palmarfleksion og ulnarflexion

Question 41

Answer 41

•C: m. extensor carpi ulnaris N. radialis virkning på håndleddet: dorsal flexion og radialflexion (abduktion) •D: m. extensor carpi radialis longus N. radialis Dorsal flexionog ulnar flexion adduktion

Question 42

Answer 42

A: underarmens flexorer. B: underarmens extensorer C: den radiale extensorloge(-gruppe).

Question 43

Benævn de af underarmens muskler der virker som albueleddets fleksorer og ekstensorerog angiv deres innervation.

Answer 43

**Extentorer** M. radialis brevis extensor og m. radialis longus extensor M. anconeus **Innervation**: N. radialis **Flektorer:** M. Brachialisradialis (n. radialis) , M. pronator teres og m. flexor carpi radialis **Innervation**: N. medianus

Question 44

Angiv navn, innervation og funktion for underarmens overfladiske fleksorer.

Answer 44

Question 45

Benævn det fælles udspringshoved for de overfladiske fleksorer

Answer 45

**caput commune flexorum**

Question 46

7.13 Angiv de bevægelser der kan foretages i articulatio radiocarpalis og anfør navn og innervation for de muskler der primært fremkalder disse bevægelser.

Answer 46

Question 47

7.14: Gør rede for de lange flexor seners forløb og nedbinding på de fire ulnare fingre. **TÆNK m. digitorum superficielt og profunds**

Answer 47

Senerne fra **m. flexor digitorum superficialis** insererer palmart på siderne af mellemstykkerne. Senerne splitter sig op på yderstykkerne i to snipper, sådan m. flexor digitorum profunds kan passere igennem. De to snipper inserer sig som sagt på mellemstykkerne. Denne sene krydsning kaldes **chiasma tendineum.** Senerer fra **m.** **flexor digitorum profunds** inserer palmart på basis af yderstykkerne. De lange flexorsener er holdt nede til palmarfladenaf fingerknoglerne ved de fibrøse seneskeder, sombegynder udfor grundleddet ved lig. palmare. Ud for mellemleddet er den fibrøse seneskede ikke særligudviklet, så flexion ikke forhindres

Question 48

•Beskriv udstrækningen af de synoviale seneskeder omkringde lange fleksorsener til alle 5 fingre.

Answer 48

Alle 8 sener fra m. flexor digitorum superficialis og m. flexor digitorum profunds ligger i en **fælles** **synovial seneskede i canalis carpi, med krøs radialt.** Bursa ulnaris når en fingers bredde proximalt for processus styloideus og disalt til midt på mellem håndsknoglerne. Den kaldes bursa ulnaris. Bursa ulnaris er sammenhængende med de synoviale seneskeder for lillefingeren og tommelfingeren . Den synoviale seneskede for finger 2 til 4 begynder først ud for grundleddet/(mellemleddet og op). ´7.15: De 8 senerfra m. flexor digitorum superficialis og m. flexor digitorum profundusligger ienfællessynovial seneskedeicanaliscarpi med krøsradialt. Den betegnesoftebursa ulnaris. Bursa ulnaris viloftekommunikeremed den synoviale seneskedepålillefingeren. Den synoviale seneskedefor 2., 3. og 4. finger begynderførstudfor grundleddet. Bursa ulnaris nårenfingersbreddeproximaltfor processusstyloideusog disalttil midtpåmellemhåndsknoglerne. Den synoviale seneskedeomkringm. flexor pollicis longus begynderogsåproximaltfor flexorretinakletog fortsætterheltudtil insertion påtommelfingerensyderstykke. Krøsetvender ulnart. Påfingrenevilsuperficialis- og profundussenenliggeienfællessynovialseneskedemed krøsetvendenenedmod knoglernespalmarside.

Question 49

Underarmens flextorer ## Footnote •7.16: Angiv for m. flexor digitorumprofundus udspring og insertion.

Answer 49

**Insertion**: Phanlax distalt, yderstykkerne på de fire ulnare fingre Løber igennem de to snipper fra m. flexor digitorum superficialis **Udspring:** Forfladen af ulna og membrana interossea

Question 50

**Underarmens flexorer** **M. flexor digitorum profunds** 7.17: Angiv hvor musklens sener er forsynet med sene skeder, herunder senekrøs.

Answer 50

De 8 sener fra m. flexor digitorum superficialis og m. flexor digitorum profundus ligger i en fælles synovial seneskede i canalis carpi. Bursa ulnaris vil ofte kommunikere med den synoviale seneskede på lillefingeren, **da de er sammenhængende.** Den synoviale seneskede for 2., 3. og 4. finger begynder først ud for grundleddet. Senekrøs findes i karpaltunnelen og spredt langs med forløbet på finger knoglerne. Profundussenerne er sammen med superficialissenerne holdt nede til palmarfladen af fingerknoglerne ved de fibrøse seneskeder, som begynder ud for grundleddet ved lig. palmare. Udfor mellemleddet er den fibrøse seneskede ikke særlig udviklet, så flexion ikke forhindres.

Question 51

Underarmens muskler 7.18: Benævn den af underarmens muskler hvis sene hæfter på en håndrodsknogle.

Answer 51

M. flexor carpi ulnaris ## Footnote **Hæfter på os pisiforme**

Question 52

7.19 Angiv udspring, insertion samt relation til extensorretinaklet for de af underarmens profunde ekstensorer, der bevæger tommelfingeren.

Answer 52

**Muskler:** m. abductor pollicis longus, m. extensor pollicis brevis og m. extensor pollicis longus M. abductor pollicis longus udspringer fra både ulna og radius og membranna interossa antebrachii, insererer radialt på tommelfingerens rodstykke; passerer igennem 1. kulisse. M. extensor pollicis brevis udspringer fra radius og membranna interossa antebrachii insererer dorsalt og på basis af tommelfingerens grundstykke; passerer igennem 1. kulisse. M. extensor pollicis longus udspringer fra ulna og membranna interossa antebrachii, insererer dorsalt og på basis af tommelfingerens yderstykke; passerer igennem 3. kulisse (skråkulissen).

Question 53

7.20 Benævn underarmens fire lange skråmuskler (dybe ekstensorer) nævnt ulnart fra.

Answer 53

M. extensor indicis M. extensor pollicis longus M. extensor pollicis brevis M. extensor pollicis abductor

Question 54

Answer 54

En trekantet fordybning radialt for håndleddet. Den afgrænses af kulisse 1 og 3 M. extensor pollicis brevis og m. extensor pollicis longus Bunden udgøres af a. radialis og proc. styloideus radii

Question 55

**Underarmens skråmuskler (dybe ekstensorer)** Benævn desuden de kulisser som underarmens dybe extensorer passerer igennem samt musklernes insertion.

Answer 55

**Kulisse 1:** *m. extensor abductor pollicis* og _m. extensor pollicis brevis_ _Basis phalangis proximalis 1_ *Basis ossis metacarpi 1* **Kulisse 4:** M. extensor indicis - Basis phalangis distalis 2/ extensor aponeurose **Kulisse 3:** M. extensor pollicis longus - Basis phalangis distalis 1

Question 56

Answer 56

**Udspring fire steder:** Olecranon, lig. collaterale radiale, lig. anulare radii, epicondylus lateralis **Insertion:** Radius mellem tuberosita radii og insertionen af m. pronator teres **Innerveres af n. radialis** **Funktion: Supination af art. radioulnares**

Question 57

Hvilke bevægelser varetager det mediale og laterale hoved af triceps brachii?

Answer 57

Extension af albueleddet.

Question 58

IKKE FÆRDIGT

Answer 58

Forskellige greb: ## Footnote **kraftgreb, præcissionsgreb og nøglegreb.** Eksempler på hvornår de benyttes: **Kraftgreb:** **Præssionsgreb:** Sy **Nøglegreb:** Åbne en dør **Hvilke muskelgrupper bruges der:**

Question 59

**Kraftgreb og nøglegreb** 9.4: Angiv forskellen på et kraftgreb og et nøglegreb.

Answer 59

et nøglegreb er mere et **præcisionsgreb** end et kraftgreb. Tommelfingeren klemmes ind mod især 2. fingers radiale kant. Ved kraftgrebet flekterer man fingrene omkring en genstands håndtag og ved opposition presser tommelfingeren genstanden ind mod de andre fingre.

Question 60

9.2 Redegør kort for tommelfingerens oppositions bevægelse.

Answer 60

:Oppositionsbevægelsen er vigtig i håndens gribefunktion. En kombination af abduktion, flexion og rotation i tommelfingerens rodleder afgørende i oppositionsbevægelsen. Thenarsmuskler og m. flexor pollicis longus er de aktive muskler. Kommentar: Alle de nævnte muskler er medianus innerveret. M. opponens polliciser derfor en vigtig muskel som funktionstest på n. medianus.

Question 61

Præcisiongrebet ## Footnote •9.3: Redegørfor pincetgrebet.

Answer 61

Det er et **præcisionsgreb** ## Footnote Fingrenes grundled er flekterede og mellem- og yderled er mere eller mindre strakte. Tommelfingeren opponeres mod især 2. og/eller 3. fingerspids eller fingerblomme. Mm. interosseiog mm. lumbricaleser meget vigtige muskler. Dvs. både n. medianus og n. ulnaris skal være intakte for at pincetgrebet kan fungere. Følesansen på tommelfinger og 2. og 3. finger (n. medianus) er også vigtig.

Question 62

**Håndens muskler - identifikation** •8.1: Angiv for de markerede muskler (A, B og C) navn, virkning og innervation.

Answer 62

Svar 8.1 A: m.interosseusdorsalisII, abduktionaf 3. finger via sin insertion i extensoraponeurosenpå 3. finger, fleksion i 3. fingers grundled og stræknigi 3. fingers mellem- og yderled. Musklen innerveres af n. ulnaris. B: m. adductor pollicis, adduktion af tommelfingeren og innerveresaf n. ulnaris. C: m.lumbricalis I, via sin insertion i extensor aponeurosen flexion i 2. fingers grundled og strækning i 2. fingers mellem- og yderled; innerveresaf n. medianus. Mange kalder også mm. lumbricales for computermuskler, der via deresmuskeltenesender proprioceptivinformation til CNS, nødvendig information til hjernen for at kunne regulere de fine motoriske bevægelser af fingrene.

Question 63

Answer 63

A. M. flexor digitorium superfialis B. M. flexor digitorium profundus C. Fibrøs seneskede

Question 64

Thenar ## Footnote •8.3:Benævnde muskler, der danner thenarbalden og angiv musklernes udspring, insertion, virkningog innervation. **OAF**

Answer 64

HUSK O-A-F

Question 65

HUSK O-A-F

Answer 65

Question 66

Benævnde muskler, der hæfter i extensor aponeurosen på 2. finger (index).

Answer 66

m. extensor digitorum, m. extensor indicis, m. interosseus dorsalisI, m. interosseus palmaris I og m. lumbricalis I.

Question 67

Angiv for de nævnte muskler innervation samt funktion påfingerleddene. m. extenso rdigitorum, m. extensor indicis, m. interosseus dorsalisI , m. interosseus palmaris I og m. lumbricalisI.

Answer 67

Question 68

Benævn de muskler, der hæfter i extensor aponeurosen på 2. finger (index). Angiv for de nævnte muskler innervation samt funktion på fingerleddene.

Answer 68

Question 69

Benævn de muskler, der hæfter i extensor aponeurosen på 3. finger (digitus medius). Angivfor de nævnte muskler innervation samt funktion på fingerleddene.

Answer 69

Question 70

Angiv i et skema som det viste, hvilke muskler der hæfter (både udspring og insertion) både underarmens extensorer og fleksorer samt håndens muskler skal med).

Answer 70

Question 71

Angiv i et skema som det viste, hvilke muskler der hæfter (både udspring og insertion) på de nævnte knogler (både underarmens extensorerog fleksorersamt håndens muskler skal med). **tommelens yderstykke** **extensoraponeurosen på 2. - 5. finger** **5. metacarpalknogle**

Answer 71

Question 72

8.10: Angiv i et skema som det viste hvilke muskler der hæfter (både udspring og insertion) på tommelfingerens rodstykke, grundstykke og yderstykke og angiv musklernes innervation. Rodstykke (os metacarpale I) Grundstykke (phalanx proximalis) Yderstykke (phalanx distalis)

Answer 72

Question 73

Benævn de af håndensmuskler, der bevæger 3.finger og angiv hvorledes de enkelte muskler påvirker leddene i fingeren.

Answer 73

Question 74

•8.12:Angiv navn og innervation for de muskler, som abducerer henholdsvis pegefinger og lillefinger.

Answer 74

8.12: Abduktion af pegefinger: m. interosseusdorsalis I, som innerveres af n. ulnaris(ram. profundus). Abduktion af lillefinger: m. abductor digiti minimi, som innerveres innerveres af n. ulnaris

Question 75

Beskriv de bevæge muligheder man har i de 4 ulnare fingresgrundled og angiv de muskler der udføre bevægelserne.

Answer 75

8.13: Flexioni de 4 ulnare fingres grundled udføres med m. flexordigitorumprofundusmed mm. lumbricales, m. flexordigitorumsuperficialis, mm. interosseidorsalesog mm. interosseipalmares. Extension i de 4 ulnare fingres grundled udføres med m. extensordigitorum. Pegefingeren extenderesogså af m. extensorindicis. Lillefingeren extenderesogså af m. extensordigitiminimi. Abduktioni 2., 3. og 4. fingers grundled udføres med mm. interosseidorsales. Abduktioni 5. fingers grundled udføres med m. abductordigitiminimi. Adduktioni 2., 4. og 5. fingers grundled udføres af mm. interossei

Question 76

Benævnd e strukturer, der er afgørende for, at mm. lumbricales er vigtige for registreringenaf fingrenes stilling.

Answer 76

mm. lumbricales er små muskler forsynet med mange muskeltene. Deres udspring og insertion gør dem velegenedetil at monitorere (registrere) fingrenes stilling. Det enkle svar er muskeltene.

Question 77

Angiv de forskellige bevægelser i tommelfingerens rodled i forhold til håndfladen og find et typisk eksempel fra dagligdagen til hverbevægelse.

Answer 77

I tommelfingerens rodledkan man udføre bevægelserne fleksion/ekstension som foregår parallelt med håndfladen og abduktion/adduktionsom foregår vinkelret på håndfladen. Bevægelsen opposition er en kombination af abduktion, fleksion og rotation af rodstykket. M. Opponenspollicis spiller en væsentlig rolle i oppositionsbevægelsen. M. opponenspollicis innerveres af n. medianus.