Ana3

Question 1

1.1

Benævn A, B, C, D

Answer 1

Question 2

1.2

Angiv hvilke af spinalnervernes grene der innervererde dybe rygmuskler.

Answer 2

ramidorsalesnn. spinales (spinalnervernes dorsalegrene)

Question 3

I lænderegionen beskrives fascia thora columbalis med to blade, nemlig et overfladisk, aponeurotisk blad samt et ventralt, dybt blad.

Angiv tilhæftningenaf det dybe blad.

Answer 3

Det dybe blad af fascia thoracolumbalis strækker sig fra costa 12 til crista iliaca (hoftebenskammen), hæfter medialt på lumbalhvirvlernes processus transversi.

Lateralt smelter det dybe blad sammen med det overfladiske blad.

Question 4

Angiv hvilke bevægelser der kan foretages i de forskellige afsnit af den bevægelige del af columna (undtagen øvre og nedre nakkeled).

Answer 4

halsdelen tillader den største bevægelighed, både fleksion, ekstension, lateralfleksion og rotation.

I brystdelen er bevægelserne begrænsede på grund af ribben og torntappe/ledtappe. Tillader rotation og lateralfleksion og en vis fleksion og extension.

I lændedelen: Ved ekstension presses ledtappenesammen og lændedelen låses og herved blokeres rotation og lateralfleksion. Fleksion

Question 5

Answer 5

det transversospinalesystem

Question 6

Answer 6

1.7

De dybe rygmuskler omsluttet af fascia thoracolumbalis. I logen findes overfladisk m. erector spinae og i dybden m. multifidus.

M. erector spinae extenderer og lateralflekterer columna.

M. multifidus extenderer, lateralflekterer og roterer columnatil modsat side

Question 7

Sacrospinale

Answer 7

M. erector som udgøres af

m. spinalis
m. longissimus
m. iliocostalis

Question 8

Benævn de transversospinale muskler

Answer 8

m. semispinalis
m. multifidus
mm. rotatores
m. serratus posterior superior og m. serratus posterior inferior

Question 9

1.7

Benævn den med pile markerede muskelloge og angiv navn og funktion for de muskelindivider, der findes i denne loge.

Answer 9

Muskellogen: De dybe rygmuskler som er omsluttet af

fascia thoracolumbalis.

De dybe rygmuskler består af

overfladisk m. erectorspinae og i dybden m. multifidus.

M. erector spinae extenderer og lateralflekterer columna.

M. multifidus extenderer, lateralflekterer og roterer columna til modsat side.

Question 10

1.8: Angiv i nedenstående skema musklernes navne

og virkning på de respektive nakkeled

Answer 10

Question 11

1.9 og 1.10

Benævn de muskler som begrænser trigonum suboccipitale og benævn den muskel som danner loft i trigonum suboccipitale.

Answer 11

Dannelse

m.rectus capitis posterior major, m. obliquus capitis inferior og m. obliquus capitis superior.

Loft: Semispinalis capitis

Question 12

1.11

Benævn de strukturer som danner bunden i trigonum suboccipitale.

Answer 12

membrana atlanto-occipitalis posterior og arcus posterior atlantis

Question 13

1.12

Benævn indholdet i trigonum suboccipitale.

Answer 13

a.vertebralis med ledsagende vener og n. suboccipitalis. Nerven ligger mellem arterien og bageste atlasbue

Question 14

Hvad er trigonum suboccipitale?

Answer 14

Trekanten i nakken som begrænses af m. obliqus capitis superior og inferior, rectus capitis posteroir major.

Question 15

1.13

Angiv for m. sternocleidomastoideus: udspring, insertion og innervation.

Answer 15

Udspring er sternum og den mediale del af clavicula

caput sternale/caput claviculare

Insertion er processus mastoideus på os temporale og lateralt på linea nuchalis superior

Innervation er n. accessorius

(11 kranienerve/spinalnerve da den udgår fra C1-C5 spinalsegementerne )

Question 16

1.14

Angiv m. sternocleidomastoideus’ funktion (virkning ved én- og dobbeltsidig kontraktion).

Answer 16

Ensidig: Lateralflektere hovedet til samme side og dreje hovedet til modsat side

Dobbeltsidig: Musklen trækker hovedet op

• I rygliggende stilling bruges musklen på begge sider af halsen til løfte hovedet fra underlaget*
• musklensplacering i to planer, først frontalt så sagittalt, der er afgørende for dens rotationsvirkning*

Question 17

1.15

Angiv for m. sternocleidomastoideus:

funktion når kraniet og columna cervicalis er fikspunkt.

Answer 17

kraniet og columna cervicalis kan fikseres med nakkemuskler og prævertebralemuskler. En muskelkontraktion vil overføre trækket til sternum og clavicula, som hæves. Herved løftes brystkassen og musklen virker som en accessorisk inspirationsmuskel.

Question 18

1.16

Angiv for m. sternocleidomastoideus:

relation til fascia cervicalis.

Answer 18

Den yderste halsfascie omskeder musklen, herved kan musklen bl. a. fastholdes i det skrueformede forløb på halsen, først i et frontalplan dernæst i et sagittalplan.

Fascie skeden er afgørende for musklens virkning.

Question 19

1.17

Angiv udspring og insertion for mm. scalenii.

Answer 19

Tre skalenermuskler udspringer fra tværtappene på halshvirvlerne

m. scalenus posterior C4 og C5
m. scalenus anterior C3 og C6
m. scalenus medius C1 til C7

Insertion: Costa 1 og costa 2

Innervation: N. accesorius

Question 20

Beskriv skalenermusklernes udspring og insertion

Answer 20

Består af

1. m. scalenus medius som er den største

Udspring: Alle halshvirvler

Insertion: Costa 1 bag sulcus a. subclaviae

2. m. scalenus anterior

Udspring: C3 og C6

Insertion: Costa 1 foran sulcus a. subclaviae

3. m. scalenus anterior

Udspring: C4 og C5

Insertion: Costa 2 øverst

Question 21

Beskrivelse af beliggenheden af skalenermusklerne

Answer 21

Dybtliggende, men overfladisk nedadtil i den laterale halsregion

Question 22

1.18 Angiv skalenermusklernes funktion

Answer 22

ensidig kontraktion: lateralfleksion, hvis costae er fikspunkt.

dobbeltsidig kontraktion: costa som fikspunkt - musklerne på begge sider afbalancerer halscolumna.

Hvis columnacervicalis fikseres kan skalenerne hæve ribben 1 og 2 og derved virke som accessoriske inspirationsmuskler.

Question 23

1.19

Angiv skalenerportens afgrænsninger.

Answer 23

skalenerporten dannes mellem m. scalenus anterior og m. scalenus medius og nedadtil costa 1, da de begge har insertion der.

Question 24

1.20

Angiv funktion for de prævertebrale muskler.

m. longus colli
m. longus capitis
m. rectus capitis anterior og lateralis

Answer 24

Muskelgruppens funktion er flexion af halscolumna.

Sammen med nakkemusklerne er gruppen med til at styre halscolumna især i det sagittaleplan.

Question 25

1.21 Angiv afgrænsningen af regio cervicalis lateralis. (Her skal man tænke trekant)

Answer 25

trigonum, en trekant. Afgrænses ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus, forkanten af m. trapezius og nedadtil clavicula. Kommentar: loftet i regionen er den superficielle halsfascie, bunden udgøres af muskler, som benævnt anteriort fra er m. scalenus anterior, m. scalenusmedius, m. scalenusposterior, m. levator scapulaeog m. splenius capitis.

Question 26

Answer 26

* Døden skyldes respirationsstop. Den vigtigste respirationsmuskel er diaphragma, som innerveres af **n**. **phrenicus**. * N n. phrenicus dannes af _segmenterne C3-C5._ * Intercostal musklerne vil også være lammede samt de fleste accessoriske inspirationsmuskler.

Question 27

Answer 27

Idet han dør kort efter faldet indikerer at medulla spinalis er læderet over eller omkring segment C3. N. phrenicuss om forsyner diaphragma dannes af segmenterne C3-C5. Dvs fraktur på niveau med cervicalhvirvel 1,2 eller 3 er sandsynlig.

Question 28

3.10 ## Footnote Angiv hvilken spinalnerve der påvirkes ved en discusprolaps mellem lumbalhvirvel 4 og 5.3.10

Answer 28

En lateral prolaps på niveau L4/L5 vil sandsynligvis trykke på spinalnerverod L5.

Question 29

Angiv hvilken spinalnerve der påvirkes ved en discusprolapsmellem lumbalhvirvel 4 og 5 Angiv den anatomiske forklaring på at den pågældende nerve påvirkes af tryk fra den nævnte prolaps mellem lumbalhvirvel 4 og 5.

Answer 29

spinalnerverod L5 ¨På grund af de lumbale nerverødders **forløb nedad og lateralt** på deres vej mod deres respektive foramina intervertebralia.

Question 30

3.6

Answer 30

C6: smerter og sensibilitetstab på radialsiden af underarme og tommelfingeren. C7: smerter og sensibilitetstab svarende til pegefingeren.

Question 31

3.7 Angiv hvilke bevægefunktioner af overekstremiteten, der kunne være påvirket.

Answer 31

C6: svækkelse af albuefleksorerog håndledsfleksorer. C7: svækkelse af håndledsfleksion og ekstension (dorsalfleksion).

Question 32

3. 8: Angiv den anatomiske forklaring på hvorfor de pågældende spinalnerverødder er påvirket ved de nævnte prolapser. 3. 9: Angiv den anatomiske forklaring på at pt’s symptomer forværres ved hoste.

Answer 32

3. 8: Der er kun 7 cervicalevertebrae, men 8 nn.cervicales, hvoraf den første kommer til syne over atlas og den ottende under hvirvel C7. D.v.s. at 6. og 7. rod passerer ud imellem hvirvlerne C5/C6 og C6/C7. Hertil kommer, at nerverødderne i halsdelen (ulig forholdene i columnalumbalis- se senere) har et nærmest horisontalt forløb ud til deres respektive foraminaintervertebralia, således at kun eetsegment af nerverødder påvirkes. 3. 9: Ved hoste øges det intrathoracaletryk, som transmitteres til det subarachnoidalerum i canalis vertebralisvia det klapløse plexus venosusvertebralisexternaog interna. Trykket forhøjes derved i CSF (cerebrospinalvæsken) og omkring nerverødderne, der hvor de passerer ud gennemforaminaintervertebraliafor at samles til spinalnerverven. Trykket på nerverødderne bidrager til at forværre smerterne. Kommentar:”Hertil kommer, at man ved hoste momentant vil tendere til at mindske kontrollen over evt. afværgestillinger, og til at udføre en flexions-extensionsbevægelseaf cervical-columna, hvilket vil komprimere disciog dermed trykket på nerverødderne.”

Question 33

Answer 33

e. et bundt af lumbale, sacraleog coccygealespinalnervers ventraleog dorsalerødder samt filumterminale

Question 34

2.22: Angiv princippet i den arterielle blodforsyning til medullaspinalis.

Answer 34

Medulla spinalis forsynes af **longitudinelle arterier og segmentære arterier** De longitudinelle er en a. spinalis anterior der løber anteriort på medulla spinalis og to aa. spinales posteriores der løber posteriort på rygmarven- De longitudinelle arterier afgår fra a. vertebralisog de segmentære arterier afgår fra aa. vertebrales, aa.intercostalesposterioresog aa. lumbales. De segmentære arterier passerer ind gennem foramina intervertebralia langs med spinalnerverne. Tilsammen danner disse kar et anastomosenet i piamater hvorfra små arterier trænger ind i og forsyner medullaspinalis.

Question 35

2.18 Benævn hvilken arterie a. vertebralis afgår fra. 2.19 Angiv hvor a. vertebralis ender.

Answer 35

2. 18: a. subclavia 2. 19: a. vertebralis ender lige efter at den har passeret membrana atlanto-occipitalis posterior, hvor de to aa. vertebrales smelter sammen og danner a. basilaris.

Question 36

* 2.20: Beskriv kort a. vertebralis’relationer til columnacervicalis. * 2.21: Benævn de arterier/arteriegrene, der afgår fra a. vertebralis til medullaspinalis.

Answer 36

2. 20: Arterien passerer igennem hullerne i halshvirvlernes tværtapper, **foramina processi transversi.** 7. 21: de longitudinelle arterier der afgår fra a. vertebraliser a. spinalis anteriorog de to aa. spinales posteriores. Desuden skal man nævne, at der under forløbet gennem halshvirvlerne afgår segmentære grene fra a. vertebralis til medullaspinalis.

Question 37

2.16 Karakterisér cauda equina.

Answer 37

Cauda equina betyder hestehale, da det er et bundt af nerverødder, der findes **caudalt** for medulla spinalis på deres vej ud mod de respektive foramina intervertebralia, hvor rødderne smelter sammen under dannelse af spinalnerver, som forlader hvirvelkanalen igennem de respektive foraminaintervertebralia. cauda equina består af de pa**rrede dorsale og ventralen erverødder,** der kommer fra spinalsegment L2 til halesegmentet, Kommentar:d.v.s. lige under L1 indeholder caudaequina ialt4 x ( 4 + 5 + 1) = 40 nerverødder. Hver gang der dannes en spinalnerve forsvinder 4 rødder af caudaequina.

Question 38

2.17 ## Footnote Angiv superficielt fra indholdet i canalis vertebralis (pars thoracalis).

Answer 38

Fra supercifielt til profund ## Footnote Epiduralerum (indeholder fedtvæv med veneplekser) - duramater - arachnoidea- subarachnoidalrummet med cerebrospinalvæske, lig. denticulatum og nerverødder- piamater - medullaspinalis.

Question 39

Beskriv hvilke tre gruppe halsens muskler kan inddeles i

Answer 39

Halsens muskler kan inddeles i 3 grupper: De prævertebrale muskler (dybe halsmuskler). Scalenermusklerne (dybe halsmuskler). M. sternocleidomastoideus (overfladisk muskel). Platysma (overfladisk hudmuskel).

Question 40

Hvilken nerve innerveres de prævertebrale muskler af?

Answer 40

De prævertebrale muskler innerveres af cervicalner-vernes ventrale grene.

Question 41

Hvad kaldes musklerne anteriort på halsen?

Answer 41

De prævertebrale muskler. Der er 4 muskler benævnt m. longus colli, m. longus capitis, m. rectus capitis anterior og m. rectus capitis lateralis.

Question 42

Funktion af scalenerne musklerne

Answer 42

Afbalancere hovedet i et frontalplan Musklerne lateralflekterer halscolumna Vigtige muskler ved inspiration, da de løfter costa 1 og 2

Question 43

Hvad passerer igennem scalenerporten?

Answer 43

a. subclavia og de 3 trunci til plexus brachialis. De 3 trunci er i scalenerporten placeret oppefra-nedefter. Øverst ligger truncus superior, dernæst truncus medius og nederst truncus inferior, som får tæt relation til costa 1.

Question 44

Hvilken nerve innerverer M. sternocleidomastoideus ?

Answer 44

n. accessorius

Question 45

•2.13: Benævn superficielt fra de strukturer en kanyle skal passere, hvis man skal udføre en lumbalpunktur mellem lumbalhvirvel III og IV.

Answer 45

* cutis og subcutis (fasciathoracolumbalis) * ligamentum supraspinale og lig. interspinale * imellem de to dele af lig. flavum * cavum epidurale med fedtvæv og plexus venosus vertebralis internus * duramater * subduralrummet (virtuelt spalterum) * arachnoidea * herefter er kanylen i subarachnoidalrummet med cerebrospinalvæsken.

Question 46

2.14 ## Footnote Benævn det rum kanylespidsen befinder sig i ved udtømning af cerebrospinalvæske.

Answer 46

subarachnoidalrummet

Question 47

2.15: Angiv hvorledes man lokaliserer indstiksstedet for en lumbalpunktur mellem vertebra lumbalis III og IV.

Answer 47

cristatransversalen passerer gennem processus spinosuspå L4 eller måske mellem L4 og L5. Herefter kan de kranielleprocessus spinosipalperes, og indstik kan herefter foretages mellem processus spinosipå L3 og L4.

Question 48

2.12 Angiv i forhold til vertebraeden nederste (kaudale) grænse for henholdsvis medullaspinalis og subarachnoidalrummet.

Answer 48

**Medulla spinalis** strækker sig kaudalt til lumbalhvirvel L1 eller mellem L1/L2 **Subarachnoidalrummet** strækker ned til S2 eller midt i os sacrum. **Medullaspinalis- L1/L2, subarachnoidalrummet- S2**

Question 49

2.11 Benævn det rum omkring medullaspinalis og caudaequina hvor der er injiceret kontrastvæske.

Answer 49

Rummet ligger i canalis vertebralis og hedder **subarachnoidalrummet.**

Question 50

2.10 ## Footnote Angiv hvilken røntgen diagnostisk undersøgelse der er vist på billederne.

Answer 50

**Myelografi som betyder at afbilde marv**

Question 51

2.9 ## Footnote Benævn og beskriv de tre øverste lumbalnervers og de tre øverste sakralnervers posteriore grene.

Answer 51

De posterioregrene fra L1, L2 og L3 * innervererde dybe rygmuskler * de Laterale grene fra de posteriore grene bliver kutane og innerverer den øverste del af lumbalregionen * **de benævnes nn. clunium superiores** * de krydser hoftebenskammen. De posterioregrene fra S1, S2 og S3 * innervererde dybe rygmuskler * de laterale grene fra de posteriore grene bliver kutane medialt i sæderegionen * de benævnes nn. clunium medii.

Question 52

2.8: Benævn og beskriv de to øverste spinalnervers posteriore grene

Answer 52

Ramus posterior **n. cervicalis I** kaldes n. suboccipitalis; Det er en muskulær gren som innervererde små suboccipitale muskler. Nerven løber ud i trigonum suboccipitale mellem a. vertebralis og bageste atlasbue. Nerven er dækket af m. semispinalis capitis. Ramus posterior **n**. **cervicalis II** kaldes n. occipitalis major. Nerven er både muskulær og kutan. Løber posteriort mellem atlas og axis, runder underkanten af m. obliquus capitis inferior, løber kranielt dækket af m. semi spinalis capitis, som den gennemborer for at løbe ud i subcutis lateralt for nakkefremspringet; kutanop til vertexcranii.

Question 53

Hvad kaldes Ramus posterior n. cervicalis I også?

Answer 53

n. suboccipitalis

Question 54

2.7 Angiv hvilken af spinalnervens grene der innervererde ægteled

Answer 54

**spinalnervens dorsale eller posteriore grene**, da facetleddet ligger posteriort for foramen intervertebrale og den posteriore gren løber posteriort til de dybe rygmuskler forbi leddet.

Question 55

2.6: Benævn de strukturer der passerer igennem foramen intervertebrale.

Answer 55

* **spinalnerven** passerer fra hvirvelkanalen og ud i kroppen * **r****amus meningeus** passerer ind til rygmarvshinder * **segmentære arterier** ind til medulla spinalis * **vener** der forbinder det externe veneplexus med det interne * **duramater** trækkes med ud som en **duramanchet**.

Question 56

*Medulla spinalisender mellem lumbalhvirvel L1 og L2 hos det voksne individ, mens medullaspinalishos et spædbarn når ned til lumbalhvirvel L4.* **Angiv en forklaring på forskellen mellem det voksne individ og spædbarnet**

Answer 56

Columna vertebralis har under **opvæksten langt kraftigere vækst** end rygmarven og derfor rykker rygmarven mere og mere kranielt

Question 57

Benævn de markede punkter og angiv hvilke funktionelle trådkomponenter de indeholder

Answer 57

e truncus sympaticus - præ- og postganglionæresympatiske nervefibre samt sensoriske nervefibre fra organer f radix anterior n. thoracalis IV Motoriske nervefibre og sympatiske præganglionærenervefibre g ramus communicans albus et griseus Præganglionære (albus) og postganglionære (griseus) sympatiske nervefibre samt sensoriske nervefibre fra organer (albus)

Question 58

2.2 De markerede strukturer er

Answer 58

A:duramater B:caudaequina

Question 59

2.3 ## Footnote Angiv hvor mange rygmarvssegmenter der ses på plastikmodellen.

Answer 59

2

Question 60

2.1 Benævn de markerede strukturer på MR-scanningen A og B

Answer 60

A: Dens aix B: rygmarv

Answer 61

Musklerne hæfter i den

Question 62

MCQ 3: Angiv hvilket af de nævnte ligamenter der beskytter rygmarven mod en direkte kompression ved en discusprolapsi regiocervicalis. A: lig. supraspinale B. lig. longitudinaleposterius C. lig. longitudinaleanterius D. lig. flavum E. lig. nuchae

Answer 62

B

Question 63

MCQ 2: En 60 årig mand indlægges til udredning af årsagen til kraftige smerter i lænden og underekstremiteten. MR – undersøgelse viser spinalstenose (enhver medfødt eller erhvervet tilstand, som medfører forsnævring af spinalkanalen (canalis vertebralis eller foraminaintervertebralia). Angiv hvilken/hvilke af de nævnte tilstande der især forbindes med spinalstenose. A: hypertrofiaf lig. supraspinale B. hypertrofi af lig. interspinale C. hypertrofi af lig. flavum D. hypertrofi af lig. longitudinale anterius E. hypertrofi af lig. nuchae hypertrofi= forøgelse af et vævs eller organs størrelse

Answer 63

C

Question 64

MCQ 1: En 70-årig mand indlægges med stærke rygsmerter. Røntgenundersøgelse viser kraftig osteoporose(knogleskørhed) af columna med kompressionsfraktur af lumbalhvirvel 4 og 5. Angiv hvilken af de nævnte hvirvelelementer frakturen højst sandsynligt er lokaliseret til. A: processus spinosus B. corpus vertebrae C. processus transversus D. radix arcus vertebrae E. processus articularis superior

Answer 64

B

Question 65

MCQ 4: Følgende udsagn om leddene mellem to hvirvelbuer er sande undtagen ét. Angiv hvilket. a. leddene er ægte (synoviale) led b. leddene dannes mellem processus articulares inferiores et superiores c. ledfladerne er ikke beklædt med hyalin brusk men derimod fibrøs brusk d. ledhulerne er omgivet af ledkapsler e. i halsregionen er lig. supraspinaleog lig. interspinalefortykket og danner lig. nuchae

Answer 65

C

Question 66

MCQ 3: Følgende udsagn om articulatio atlanto-axialiser sande undtagen ét. **Angiv hvilket.** **a. lig. apicis dentis forbinder apex af dens axis med arcus anterior atlantis** **b. lig. transversum atlantis er hæftet til indersiden af massa lateralis på atlas og holder dens axis ind til arcus anterior atlantis** **c. lig. alare forbinder dens axis med indersiden af condylusoccipitalis** **d. articulatio atlanto-axialiser et ægte (synovialt) led** **e. atlas og dermed hovedet kan rotere i articulatio atlanto-axialis**

Answer 66

a