ANA10

Question 1

Benævn de markerede strukturer

Answer 1

• A: aorta abdominalis
• B: a. iliaca communis
• C: a. iliaca externa
• D: a. femoralis
• E: a. profundafemoris
• F: a. femoralis

Question 2

Benævn den med pilehoveder markerede arterie.

Answer 2

a. poplitea

Kommentar: de såkaldte genu-arterier ses afgå til knæhasen fra a. poplitea. Dem skal man ikke kunne navnene på. Der dannes et kraftigt arterienet omkring knæleddet; et forhold der generelt ses ved led. Arterienet omkring led muliggør kollateral circulationog fungerer som varmekappe.

Question 3

Benævn de markerede lymfeknuder

Answer 3

a: n.ll. inguinales superficialis

b: n.ll. iliaci exerni

c: n.ll. lumbales

Question 4

Benævn de markerede strukturer

Trigonum femorale
identifikation

Answer 4

• A: v. femoralis
• B: a. femoralis
• C: v. saphenamagna

Question 5

Benævn de markerede strukturer

Answer 5

A: n.l. inguinalis superficialis

B: v. saphena magna

C: fascia lata

Question 6

•10.6: Angiv fire steder på underekstremiteten, hvor man normalt kan føle puls. Arteriernes navne og deres relationer skal angives.

Answer 6

Puls i a. femoralisføles i trigonum femorale, lige under (et par fingerbredder) lig. inguinaleud for et punkt midt mellem spina iliaca anterior superior og tuberculum pubicum, .

Puls i a. popliteaføles i fossa poplitea, arterien ligger profundtog det er nødvendigt at flektere knæet.

Puls i a. tibialisposterior palperes bag mediale malleol, ca. midt mellem malleolusmedialis og medialkantenaf Achillessenen.

Puls i a. dorsalispedis, fortsættelsen af a. tibialisanterior, føles på fodryggen lige lateralt for senen af m. extensorhallucislongus.

Question 7

En hyppig komplikation til collum femoris frakturer, der hyppigt ses hos ældre, er avaskulær nekrose (vævsdød) af caput femoris på grund af nedsat eller ophørt blodforsyning.

Angiv den væsentligste karforsyning til caput femoris hos et voksent individ.

Answer 7

.Karrene fra a. circumflexa femoris lateralis og medialis danner ved den distale ende af collum femoris en arteriering som i mindre grad også får tilskud fra a. glutea superior og a. gluteainferior. Herfra løber arterier op langs med collum femoris til caputfemor.

Karrene løber op langs collum under den synoviale omslagsfold.

Question 8

Angiv arterieforsyningen til lårets muskelloger.

lårets extensor-, flexor- og adduktorloge.

Answer 8

Lårets muskelloger omfatter extensor-, fleksor og adductorlogen.

Extensor

• a. femoralis og a. profunda femoris.

adduktorlogen.

• A. obturatoria og a. profunda femoris

flexorlogen

• Perforantarterier fra a. profunda femoris forsyner.
• Perforantarterierne passerer igennem huller i adductorernes insertion på linea aspera.

Question 9

Beskriv forløbet af a. femoralis.

Answer 9

A. iliaca externa fortsætter sit forløb fra det store bækken ned på låret igennem lacuna vasorum ind i trigonum femorale. Arterien skifter navn til a. femoralis ved passagen af lig. inguinale.

A. femoralis ligger lateralt for v. femoralis i en fælles karskede.

Under sit forløb på låret afgiver den grene som forsyner extensorlogen, flexsorlogen, og adductorlogen.

Arterien løber distalt til canalis adductorius som den gennemløber og ender med at passere gennem hiatus tendineus adductorius til fossa poplitea og fortsætter som a. poplitea.

Question 10

10.10

Benævn de grene som a. femoralis afgiver med angivelse af, hvor grenene afgår

Answer 10

A. profunda femoris som som afgår i trigonum femorale, ca. ude for collum femoris

I trigonum femorale afgiver a. femoralis superficielle grene til subcutis: a. epigastrica superficialis

Question 11

En patient hyperekstenderer knæet ved et traume og pådrager sig en læsion i knæhasen med deraf manglende blodforsyning distalt.

10.11

Benævn den beskadigede arterie og dens to endegrene.

Answer 11

A. poplitea som afgiver a. tibialis anterior og posterior

Question 12

En patient hyperekstenderer knæet ved et traume og pådrager sig en læsion i knæhasen med deraf manglende blodforsyning distalt

Angiv a. tibialis anterior og tibialis posterior forsyningsområder.

Answer 12

A. Tibialis anterior forsyner extensorlogen på underbenet

A. Tibialis posterior forsyner flexsorlogen på underbenet og afgiver en gren a. fibularis som forsyner den laterale gruppe, m. fibularis longus og brevis.

Arterien ender i a. plantaris lateralis og

Question 13

Redegør kort for det generelle forløb af venerne på underekstremiteten.

Answer 13

Dybe (På crus føres halvdelen af blodet fra de overfladiske til de dybe vener)

• V. poplitea
• Ledsager arterierne i muskelloger (Vene comitante)
  
  • Vv. tibialis posterior og anterior, v. fibularis

De overfladiske vener

• v. saphena parva og v. saphenamagna, med mange tilløb.
• De overfladiske vener findes som et anastomoserende plexus i subcutis tæt på muskelfascien. De står i forbindelse med de dybe vener gennem perforanter, der gennembryder fascien.
• De overfladiske vener er ligesom de dybe vener forsynet med klapper, der tillader blodet at passere i retning mod hjertet.

På foden fører perforanterneblodet fra de dybe vener til de overfladiske, til det dorsale venenet. På crusog femur er det omvendt.

Question 15

Redegør kort for underekstremitetens lymfedrænage til og med de regionære lymfeknuder i lysken.

Answer 15

De superficelle lymfekar følger de superficelle vener

Lymfekar langs v. Saphena magna

• Tømmer sig i ll.nn. inguinales superficales (Findes i subcutis i trigonum femorale)

Lymekar langs v. Saphena parva og crus og fod

• Tømmes i ll.nn popliteales som bagefter tømmes i nn. ll. inguinales profundi

Lymfekar langs arterier i låret

• Tømmes i ll.nn. inguinales profundii

Question 16

Plexus lumbalis dannes i m. psoas major.

Angiv hvilke spinalsegmenter plexus lumbalis dannes af.

Answer 16

L1 til L4, med et tilskud fra fra thoracalnerve 12 (T12)

Question 17

Angiv hvorledes lumbal plexsus’ nerver (n. femoralis, n. cutaneus femoris lateralis, n. genitofemoralis, n. iliohypo gastricus, n. ilioinguinalis og n. obturatorius) kommer frem i forhold til m. psoas major.

Answer 17

Nævn superiort fra

1. N. Iliohypogastricus ligger lateralt for m. psoas major (og superiort for alle de nævnte nerver) da den dannes fra L1-L2.
2. N. Ilioinguinalis ligger lateralt for m. psoas major. Dannes også fra L1-L2.
3. N. genitofemoralis kommer frem på forfladen af m. psoas major. Dannes af L2-L3
4. N. cutaneus femoris lateralis kommer frem lateralt for m. psoas major og superiort for n. femoralis. Nerven kan kendes på at den løber som korde til crista iliaca. Dannes af L2-L3
5. N. femoralis kommer frem lateralt i fure mellem m. iliacus m. og psoas major. Dannes af L2-L3-L4, den posteriore gren.
6. N. obturatorius kommer frem medialt for m. psoa smajor og kan kendes på at den løber ned i det lille bækken for at forlade dette igennem canalis obturatorius. Dannes af L2-L3-L4, den anteriore gren.

Question 18

Benævn de markerede A B og C

Answer 18

A: Cutaneus femoris lateralis

B: N. Femoralis

C: N. Genitofemoralis

D: Obturatorius

E: Truncus lumbosacralis

Question 19

N. Femoralis

Angiv for n. femoralis:

–de spinalsegmenter den dannes af

–hvorledes den passerer fra det store bækken til låret

–de muskler den innerverer

Answer 19

Dannes af L2-L3-L4, den posteriore gren fra de ventrale grene

Ligger i en fure mellem m. iliacus og m. psoas major, og følger m. iliopsoas ned på låret igennem lacuna musculorum. Den ligger medialt i lacuna musculorum og tæt under lig. inguniale. Under dens forløb i det store bække afgiver den muskulære grene til m. pectineus.

Innerverer lårets extensorloge, og m. pectineus

Question 20

Angiv for n. femoralis den kutane innervation

Answer 20

rr. cutanei anteriores som kommer fra n. femoralis innerverer forsiden af låret fra m. sartorius og ned til knæet (L2, L3).

N. saphenus kommer frem i subcutis medialt for knæet mellem m. sartorius og m. gracilis; er kutan medialt på crus og mediale fodrand.

Question 22

N. obturatorius

Benævn de spinalsegmenter n. obturatorius dannes af.

Answer 22

Dannes af L2-L3-L4, de anteriore grene

de anteriore grene fra spinalnervernes ventralegrene smelter sammen og danner n. obturatorius, som innerverer adduktorerne. Adduktorernehører udviklingsmæssigt med til fleksorerne.

Question 23

Beskriv kort nervens forløb og angiv motoriske og sensoriske innervation.

N. obturatorius

Answer 23

Dannes af L2-L3, L4

Nerven dannes i m. psoas major som den ligger medialt for.

Fra medialkanten krydser den linea terminalis og løber ned i det lille bækken i canalis obturatorius.

I canalis obturatorius deler nerven sig i en posterior eller anterior gren.

Den anterior gren afgiver en sensitiv gren til hofteleddet, hvorefter den fortsætter ned mellem m. adduktor brevis og longus og afgiver muskulære grene til m. pectineus, m. adductorlongus, m. gracilisog m. aductor brevis. Den ender som en kutangren medialt på låret.

Den bageste gren går gennem m. obturatorius externus, som den innerverer, herefter fortsætter den ned mellem m. adductor brevis og magnus, som den innerverer. Den bageste gren ender som en sensitiv gren til knæleddets bageste del.

Question 24

Angiv for n. cutaneus femoris lateralis

–hvor den dannes og hvilke spinalsegmenter

–dens forløb i det store bækken

–hvorledes den passerer fra bughule til femur

–hvilket hudområde den innerverer

Answer 24

Den dannes i lumbar plexsuset af spinalsegmenterne L2-L3

Den ligger lateralt for m. psoas major, og laver en korde (bue) langs crista ilica, og ender tæt på spina iliaca anterior superior

Nerven løber profund for fascia iliaca.

Nerven passerer igennem lacunamusculorum, helt lateralt under spina iliaca anterior superior. Nerven kan også passere igennem en opsplitning i lig. inguinale.

Som navnet antyder, lateralt på låret, ned til knæleddet. Nerven bliver først kutanca. 8 – 10 cm nedenfor spina iliaca anterior superior.

Question 25

Angiv placeringen for det sakrale plexus og hvilke spinalsegmenter som indgår

Answer 25

Ligger i det lille bækken, foran m. piriformis og bagved a. iliacus internus L4-L5-S1-S2-S3-S4

Question 26

Angiv hvilke spinalsegmenter plexus sacralis dannes af.

Answer 26

L4 og L5 som til sammen danner truncus lumbosacralis De ventrale/anteriore grene af S1-S4

Question 27

Angiv den kutane innervation af sæderegionen (regioglutealis) med angivelse af hvor de enkelte nerver stammer fra.

Answer 27

Den øverste og forreste del af regio glutealis innerverer af nn. clunium superiores **(dorsale grene fra L1 - L3 )** Den mediale del innerveres af nn. clunium mediales **(dorsale grene fra S1-S3)** Den nederste del innerveres af nn. clunium inferiores (L2, L3) **(de ventrale grene)** S1-S2-S3 Nerven er gren fra n. cutaneus femoris posterior

Question 28

Benævn de strukturer der passerer igennem foramen supra piriforme fra det lille bækken til låret. Benævn de muskler, som n. gluteus superior innerverer **Husk de TRE TING**

Answer 28

**Passage igennem**: n gluteus superior, a. glutea superior og v. glutea superior **Innervation**: Gluteus medius, m. gluteus minimus, og tensor fasciae latae

Question 29

Benævn de strukturer der passerer igennem foramen infrapiriforme fra det lille bækken til låret.

Answer 29

Passage igennem: N. **Ischiadicus** N. **Cutaneus** femoris posterior **N. gluteus inferior, a. glutea inferior og v. glutea inferior** **a. og v. pudenda interna, n. pudendus,**

Question 30

Benævn de muskler, som n. ischiadicus får relation til i regioglutealis.

Answer 30

Nerven kommer ud af foramen infrapiriforme * dækket af m. **piriformis** * ligger oven på **m. gemellus superior, m. obturatorius internus, m. gemellus inferior og m. quadratus femoris**. * **M. gluteus maximus** dækker foramen supra piriforme og foramen infrapiriformeog dermed n. ischiadicus.

Question 31

Angiv for n. cutaneus femoris posterior –hvor nerven dannes og af hvilke spinalsegmenter –hvorledes nerven forlader bækkenet –hvilket hudområde nerven innerverer

Answer 31

Den dannes af to ventrale grene fra spinalsegment S1-S2, og en dorsal gren fra spinalsegment S3 ## Footnote Løber ud under m. piriformis i foramen infrapiriforme til bindevævsrummet under m. gluteus maximus. Afgiver kutane grene til bagsiden af femur og crus. Grene fra nerven innerverer også nedre del af regio glutealis. **Disse grene hedder nn. clunium inferiores**

Question 32

**N. ischiadicus er dækket af gluteus maximus. Der hvor nerven krydser underkanten af m. gluteus maximus ligger nerven overfladisk og kan palperes inden den fortsætter sit forløb på låret dækket af hasemusklerne.** **Angiv hvordan du på et levende individ finder det sted nerven krydser underkanten af musklen**

Answer 32

Midt på en linietrukket mellem tuber ischiadicum og trochanter major og under m. gluteus maximus ligger n. ischiadicus superficielt, inden den dækkes af m. biceps femoris, caput longum

Question 33

Angiv hvilke spinal segmenter der danner n. ischiadicus.

Answer 33

De anteriore grene fra L4-L5-S1-S2-S3 (Tibula division) Og de posteriore grene fra L4-L5-S1-S2 (Fibula division)

Question 34

Beskriv kort forløbet af n. ischiadicus på låret herunder nervens deling.

Answer 34

N. ischiadicus løber fra regioglutealis vertikalt ned i lårets flexorloge, hvor den er beliggende på **bagsiden af m. adductor magnus, dækket af caput longum m. bicipitis femoris**. Distalt på femur i toppen af f**ossa poplitea** deler nerven sig i sine to endegrene, n. tibialis og n. peroneus communis.

Question 35

Beskriv kort forløbet af n. tibialis herunder hvorledes nerven passerer fra fossa poplitea til underbenet og fra underbenet til foden.

Answer 35

Efter ischiadicus har delt sig i henholdsvis i n. tibialis og n. fibularis, fortsætter n. tibialis sit forløb vertikalt. * Den passerer fra fossa poplitea over i crus mellem m. gastronemics to hoveder og ligger sig under **senebroen for m. solenus.** * Herefter ligger nerven sammen med arterien i en opsplitning af det dybe **blad af fascia cruris.** Fra underbenet løber nerven sammen med vasa tibiales posteriores i 3. kulisse ned bag mediale malleol til foden.

Question 36

Angiv nervens motoriske og sensoriske innervation. n. tibialis

Answer 36

motoriski nnervation: alle flexorerpå crus samt fodens muskler i planta pedis. Sensorisk innervation: n. tibialis afgiver en kutan gren, n. cutaneus surae medialis, til medialt bag på crus. Denne kutane nerve er med til at danne n. suralis. N. tibialis afgiver kutane grene til hælen bag mediale malleol. I planta pedis vil n. plantaris medialis og n. plantaris lateralis innerverehuden svarende til palma manus. N. plantaris medialis som n. medianus, nemlig 3 1/2 mediale tæer; n. plantarislateralis som n. ulnaris 1 1/2 laterale tæer.

Question 37

Benævn grenene som n. peroneus communis deler sig i og angiv for hver enkelt gren dens motoriske og sensoriske innervation.

Answer 37

Nerven passerer igennem fossa poplitea lateralt langs biceps senen kant som insererer på caput fibula. Ud for collum fibula deler nerven sig i n. peroneus profundus og n. peroneus superficialis. Nerverne fortsætter om på den anterior side af crus. **N. peroneus superficialis** Motorisk: m. **innerverer peroneus longus og brevis** Kutan innervation: Dorsum pedis undentagen 1. tås instits, og den laterale og dorsale side af lilletåen. **N. peroneus profundus -** Kutan innervation: 1. tå-interstits. Motorisk: Innerverer crus extensorer og fodens extensorer

Question 38

Beskriv kort den motoriske innervation af fodens muskler og den kutane innervation af planta pedis.

Answer 38

**Plantaris lateralis** innerverer alle fodens **fleksorer** undtagen, abductor hallucis brevis, m. flexor digitorum brevis, m. lumbricale I **Disse muskler innerveres af n. plantaris medialis** **Den kutane innervation er således** **3,5 fra metacarpi 1 og ud innerveres af n. plantaris medialis** **1,5 tåer fra metacarpi 5 og ind innerveres af n. plantaris lateralis** **Hælen innerveres af n. suralis, som også tager den laterale side af lilletåen**

Question 39

Beskriv den kutane innervation af underbenet

Answer 39

Den mediale side: N. saphenus Den laterale side: N. fibularis communis (N. Cutaneus surae lateralis og medialis) Vertikalt imellem den mediale side og laterale side: N. tibialis: N. suralis )

Question 40

Beskriv den kutane innervation af underbenet forfra

Answer 40

Den laterale side: N. fibularis communis (N. cutaneus suare lateralis og n. fibularis superficalis) Den mediale side: N. saphenus

Question 41

Benævn de markerede nerver

Answer 41

A: n.saphenus B: n. peroneus profundus C: n. peroneus superficialis D: n. tibialis E: n. suralis

Question 42

Angiv hvilket/hvilke spinalsegment/-er der testes ved Achillessenere fleksen.

Answer 42

Reflekscentrum er både S1 og S2.

Question 43

Angiv den/de nerver hvori henholdsvis de sensoriske og motoriske nervefibre løber. ## Footnote **Achillessenerefleksen**

Answer 43

Når du slår med hammeren: n. tibialis og n. ischiadicus til rygmarv Når patienten reagerer på slaget: rygmarv via n. ischiadicus og n. tibialis til m. triceps surae.

Question 44

En patient med circulærgips på underbenet udvikler en såkaldt ”dropfoot” ophævet dorsalfleksion og eversion af foden. **1) Angiv hvilken nerve der er læderet.** **2) Angiv hvilke muskler der mangler motorisk innervation.** **3) Læsionen af nerven skyldes tryk fra gipsen.** **4) Angiv hvor læsionen sandsynligvis er sket.**

Answer 44

1) n. peroneus communis 2) M. Fibularis longus og m. brevis Extensorlogen: M. extensor digitorium longus og m. extensor hallucis brevis og samt m. extensor digitorum brevis på dorsumpedis. 3) Læsionen er højst sandsynlig sket oppe ved collum fibula, det er der, hvor n. fibularis communis deler sig i n. fibularis superficialis og profunda.

Question 45

•En 62-årig mand henvender sig med stærke smerter i venstre balde og strækkende sig ned bag på låret. Ved den objektive undersøgelse udpegede patienten det mest smertefulde sted som værende området ud for foramen ischiadicum majus. Smerte kunne udløses ved tryk langs en liniestrækkende sig fra et punkt midtvejs mellem overkanten af trochanter major og tuber ischiadicum til ned midt i knæhasen. Når patienten sad på en stol var han ikke i stand til at ekstendere venstre ben uden stærke smerter. Med patienten i liggende stilling løftes venstre ben fra underlaget. Patienten følte stærke smerter, når benet eleveredes op til 75°. Smerten forstærkedes ved dorsi fleksionaf foden. 1) **Angiv ud fra anamnese og objektiv undersøgelse hvilken nerve der sandsynligvis er påvirket og årsag til patientens smerter.** **2) Angiv hvilke spinalsegmenter denne nerve dannes af** **3) Angiv en forklaring på hvorfor elevation af patientens ben og dorsifleksionaf foden forværrer hans smerter.**

Answer 45

1) N. ischiadicus og årsagen kan være en discusprolaps. 2) L4-S3 3) Når benet løftes eller ekstenderes strækkes nerven ud, hvorfra det gør ondt Dorsifleksionaf foden øger trækket i nerven og dens rødder;

Question 47

•Ved en trafikulykke får en patient en tværsnitslæsion af medullaspinalismellem spinalsegment L4 og L5, således at spinalsegment L5 og alle sakralsegmenterne bliver sat ud af funktion. Angiv om de anførte muskler og hudområder bliver medinddraget ved læsionen.

Answer 47

Question 48

Angiv det anatomiske grundlag for at en inflammation i højre m. tibialis anterior kan give en højresidig ”dropfoot”.

Answer 48

Øget tryk i forreste muskelloge. N. peroneus profundus udsættes for tryk (kompression), hvilket kan give en drop foot, lammelse (parese) af extensorerne på crus. Kommentar: ofte ser man også afklemningaf arterieforsyningen, med nekrose og smerte til følge i extensorlogen.

Question 49

Benævn de markerede strukturer

Answer 49

* A: lig. inguinale * B: m. iliopsoas * C: m. sartorius * D: m. adductorlongus

Question 50

Benævn de markerede strukturer som findes i Trigonum femorale

Answer 50

A: n.femoralis B: a.femoralis C: v.femoralis D: m.rectusfemoris E: v.saphenamagna

Question 51

Angiv hvorledes trigonum femorale begrænses herunder loft og gulv.

Answer 51

**Afgrænsning:** ## Footnote nedadtil-medialt: den prominerende kant af m. adductor longus proximalt: lig. inguinale nedadtil-lateralt: m. sartorius Loft: Fascia latae gulv eller bund: m. iliopsoas, m. pectineus og m. adducto r longus

Question 52

Angiv indgangene til trigonum femorale og benævn de strukturer der passerer igennem samt deres indbyrdes relation

Answer 52

:a. iliaca externa fortsætter sit forløb fra det store bækken ned på låret igennem lacunavasorum. Arterien skifter navn til a. femoralisved passagen af lig. inguinale. A. femoralisligger lateralt for v. femoralis, men i fælles karskede. Karskeden er deriveret fra fascia transversalis, som er trukket med ned omkring karrene. Igennemlacunavasorumløber også ramus femoralis n. genitof emoralis. Den laterale indgang er lacunamusculorum hvor m. iliopsoasmed n. femoralis passerer igennem. Helt lateralt tæt på spina iliaca anterior superior passerer n. cutaneus femoris lateralisigennem.

Question 53

Angiv navn, beliggenhed og afgrænsning på den distale udgang fra trigonum femorale samt hvilke strukturer den indeholder.

Answer 53

canalisadductorius ligger ud for den midterste 1/3 af låret. lateralt: m. vastus medialis bagtil: m. adductor longus og mere distaltm. adductor magnus antero-medialt: lamina vasto-adductoria og m. sartorius, lamina vasto-adductoriae r et fasciebladsom strækker sig fra m. vastusmedialis over på adductorerne. Kanalen forbinder trigonum femorale og fossa poplitea Kanalen indeholder a. og v. femoralis samt den muskulære gren til m. vastusmedialis og den kutane gren, n. saphenus.

Question 54

En patient pådrager sig en infektion i trigonum femorale. Infektionen breder sig til fossa poplitea. •12.6: Angiv det anatomiske grundlag herfor.

Answer 54

direkte forbindelse mellem trigonum femorale og fossa poplitea **(Canalis adductorium)** gennem hiatus tendineus adductorius distalt i m. adductor magnus’ insertion med løst bindevæv omkring strukturerne

Question 55

•12.7: Angiv afgrænsningen af anulus femoralis (fortil, bagtil, medialt og lateralt).

Answer 55

anulus femoralis er en medial åbning i lacunavasorum. fortil: lig. inguinale medialt: lig. lacunare bagtil: pectenmed lig. pectineale lateralt: v. femoralis

Question 56

•Benævn de strukturer der findes i subcutis superficieltfor fascienover trigonum femorale.

Answer 56

* nn. ll. inguinalessuperficiales * stellavenosa * v. epigastricasuperficialis * v. circumflexa iliaca superficialis * vv. pudendae externae. * De tilsvarende arterier kan nævnes De kutane nerver i regionen er: laterale 1/4: ramus cutaneus lateralis fra n. subcostalis, midterste 2/4: ramus femoralis n.genitofemoralis og mediale 1/4: n. ilioinguinalis.

Question 57

Angiv den kutane innervationi trigonum femorale.

Answer 57

N. cutaneus anterior femoralis N. ilioinguinalis N. epigastrica N. Genitofemoralis

Question 58

Benævn de markerede strukturer

Answer 58

* A: n. tibialis * B: m. biceps femoris * C: n. peroneus communis * D: m. semitendinosus * E: m. semimembranosus

Question 59

Benævn de markerede strukturer

Answer 59

* A: n. cutaneus surae lateralis * B:caputlaterale m. gastrocnemii * C: v. saphenaparva * D: n. cutaneus suraemedialis * E: fascia cruris

Question 60

Benævn de markerede strukturer

Answer 60

A: m.gastrocnemius, caputmediale B: lig. cruciatumposterius C: m.popliteus

Question 61

Angiv afgrænsningen af fossa poplitea herunder de strukturer der danner loft og gulv.

Answer 61

Opadtil medialt: M. semimebranosus og m. semitendinosus Opadtil lateralt: Biceps femoris Nedadtil lateralt: caput laterale m- gastrocnemii nedadtil-medialt: caput mediale m. gastrocnemii loft: fortsættelsen af fascia latasom distaltgår over i fascia cruris gulv: facies popliteafemoris, knæledskapslens bagside.

Question 62

•13.5: Angiv hvilke muskelsener man kan palpere i fossa poplitea

Answer 62

bicepssenen lateralt, medialt kan både m. semimembranosussenenog semitendinosussenenpalperes.

Question 63

•: Redegør kort for indholdet i fossa poplitea.

Answer 63

Indeholdet i poplitea er Medialt: V. poplitea modtager normalt v. saphena parva. N. tibialis og n. fibularis communis a. og v. poplitea med grene og ll. nn. popliteales

Question 64

Angiv om man kan føle puls i fossa poplitea.

Answer 64

ja, men vanskeligt. Knæleddet skal flekteres. A. poplitealigger dybt i fossa poplitea.

Question 65

En patient henvender sig i konsultationen med en rumopfyldende proces i knæhasen. Du har mistanke om en bursitis(inflammation i en bursa). Angiv de væsentligste bursae i knæhasen ved deres relation til muskler/muskelsene

Answer 65

bursaefindes især under senen for m. semimembranosus, under senen for m. popliteus, der hvor den passerer forbi meniscuslateralis. Der findes også bursaeunder udspringet af henholdsvis caputmediale et caputlaterale m. gastrocnemii. Det er ikke afgørende at man kan de latinske navne på disse bursae, men mere vigtigt at man ved hvilke muskler de er relateret til og at de ofte kommunikerer med knæleddet, hvilket har klinisk betydning. Kommentar: En stor bursamed væske, som kan føles i fossa popliteakaldes ofte for Baker’s cyste. Ved inflammation i knæleddet kan synoviapresses ud i kommunikerende bursae. Bursa (recessus) suprapatellariser vigtig. De prepatellareog infrapatellarebursaebør kendes.

Question 66

Angiv hvorledes kar og nerver passerer ind i fossa poplitea og hvorledes kar og nerver passerer ud af fossa poplitea. Kun strukturer under fascien skal med i besvarelsen.

Answer 66

**Ind** **a. og v. femoralis: Igennem** hiatus tendineus adductorius, og fortsætter som **a. og v. poplitea.** N. Ischiadicus træder fra flexorlogen og har forinden delt sig i n. **tibialis og n. peroneus communis.** **Passagen ud af fossa poplitea:** **N. tibialis** * **ned mellem og under** de to gastrocnemii-hoveder. * under **senebuen i m. soleus’ udspring**, en bindevævsbue mellem tibia og fibula. * afgiver inden n. cutaneus surae medialis (KUTAN GREN) * Ligger profundt **N. peroneus communis** * forlader fossa poplitea mellem m. biceps femoris og caput laterale m. gastrocnemii * fortsætter rundt om collum fibulae under udspringet for m. peroneus longus. * afgiver **n. cutaneus surae lateralis**. (KUTAN GERN) **v. og a. poplitea** Profundt for n. tibialis løber v. og a. poplitea distalt til m. soleus’ senebue, hvor den deler sig i a. tibialis anterior og a. tibialis posterior. **V. poplitea modtager normalt v. saphena parva.**

Question 67

Redegør kort for at bevægelser i knæleddet kan skabe en venepumpefunktion i fossa poplitea.

Answer 67

v. popliteaer forsynet med klapper ved indgangen fra underbenet og ved udgangen ved hiatusadductorius. Derfor vil de trykvariationer der kommer i fossa popliteaved knæleddets bevægelser kunne bidrage til muskel-vene-pumpen. De ændrede tryk i fossa popliteakan ses ved at der ved fleksion forekommer en indtrækning mellem de afgrænsende sener, ved ekstension ses en fremhvælving.

Question 68

Angiv hvad der forstås ved et tarsaltunnelsyndrom.

Answer 68

13.11: tryk på n. tibialis i 3. kulisse under flexorretinaklet. Symptomer (smerter eller paræstesier) i plantapedissvarende til n. plantarismedialsog n. plantarislateralis. Kommentar: en pronation eller eversionaf foden vil kunne belaste flexorsenerneunder retinaklet, inflammation i synoviale seneskeder med entrapmentaf n. tibialis tilfølge.

Question 69

Angiv hvilken funktion m. iliopsoas har på henholdsvis standben og svingben (vær opmærksom på punctum fixumog punctum mobile).

Answer 69

på svingbenet vil m. iliopsoas kontraheres ved benløft, koncentrisk kontraktion. På standbenetekstenderes i hofteled, dette bevirker at m. iliopsoasarbejder excentrisk

Question 70

Angiv hvornår hasemusklerne benyttes under gang, hvilken funktion de har og hvilken type muskelarbejde de har.

Answer 70

Fleksion af knæleddet I sidste del af svingfasen er hasemusklerne aktive, de skal bremse benets fremsving, musklerne arbejder excentrisk.

Question 71

Angiv hvornår m. tibialis anterior arbejder koncentrisk, henholdsvis excentrisk og statisk under gang.

Answer 71

musklen arbejder koncentrisk ved starten af svingfasen, da foden dorsalflekteres. Musklen arbejder excentrisk lige efter hælsætidet foden plantarflekteresfor derefter at arbejde koncentrisk med musklens udspring som punctummobile. Under dele af standfasennår m. soleuser aktiv er m. tibialisanterior nærmest passiv.

Question 72

Beskriv de motoriske udfaldssymptomer ved læsion af n. peroneus communis Beskriv patientens gangmønster.

Answer 72

peroneusparese giver dropfoot. Pt kan ikke dorsalflektere foden, hælen kan ikke sættes i. Derfor må benet løftes under svingfasen ved en større fleksion i hofteleddet hanefjedsgang, forfoden vil ramme underlaget først.

Question 73

Angiv hvordan muskelkraften ved plantarfleksion kan øges under gang eller spring.

Answer 73

m. tricepssuraem. flexor hallucislongus udspændes ved dorsalfleksionaf foden og storetåen inden musklerne indleder en koncentrisk kontraktion.

Question 74

Angiv hvor dine sko slides mest og forklar hvorfor.

Answer 74

Lateralt på hælen på grund af inversion af foden under svingfasen. Foden er inverteret ved nedslagtet til standben.

Question 75

Angiv for a. dorsalispedis hvilken arterie den stammer fra. Angiv for a. dorsalis pedis beliggenhed og relation ud for ankelleddet.

Answer 75

Arterien stammer fra a. tibialis Foran ankelleddet, midt mellem malleolerne, lige lateralt for m. extensorhallucis longus, fortsætter hen over fodryggen mod mellemrummet mellem 1. og 2. mellemfodsknogle.

Question 83

Beskriv det anatomiske grundlag for underekstremitetens venepumpe.

Answer 83

Det anatomiske grundlag omfatter de superficielle vener, perforanter og de dybe vener med de omkringliggende muskler. Klapperne i venerne som ensrettere samt fascia cruris, der omslutter muskellogerne. Når de omkringliggende muskler arbejder udvikles der lokalt et **øget tryk i muskellogen**, den omkringliggende **fascie** er med til at skabe dette tryk**. Blodet presses centralt og her virker klapperne som ensrettere.** Klapperne i perforanterne skal være sufficiente, så blodet ikke presses superficielt. Når man med muskel-vene-pumpen tømmer de dybe vener kan blodet løbe fra de overfladiske til de dyne vener. Ved bevægelser i hofteled og knæled opstår der trykforskelle i v. popliteai fossa poplitea og v. femoralis i trigonum femorale. Hvis man hos en pt med dårligt veneafløb placere en gummistrømpe uden på de overfladiske vener, vil den fungere som en ekstra fascia cruris, herved kan man inddrage de overfladiske vener i muskel-venepumpen.

Question 84

Benævn de forbindelser der findes mellem de superficielle og profundevener på underekstremiteten. Angiv den hyppigste lokalisation af disse forbindelser.

Answer 84

Perforante vener V. Saphena parva ender i v. poplitea i fossa poplitea V. saphena magna ender i v. femoralis **hyppigst i ankelområdet.** Langt de fleste perforantvener afgår fra en posterior arkadevene der er tilsluttet v. saphena magna.

Question 85

Benævn de kutane nerver og superficielle vener der på underbenet har tæt relation til hinanden.

Answer 85

Vena saphena magna har tæt realtion til n. saphenus Vena saphena parva har tæt relation til n. suralis

Question 86

Angiv hvordan de subkutane veners hovedstammer løber i forhold til malleolerne.

Answer 86

v. saphenamagna løber foran malleolus medialis, v. saphena parva løber bag malleolus lateralis

Question 87

Angiv i hvilke vener de to subkutane hovedstammer munder.

Answer 87

V. saphena magna udmunder i v. femoralis V. saphena parva udmunder i v. poplitea

Question 88

Angiv de markerede punkter

Answer 88

A: V. Saphena magna D: V. Saphena parva C: A. tibialis posterior B. A. tibialis anterior E: A. fibularis

Question 89

Angiv hvilke muligheder der findes for arteriel blodforsyning til benet ved aflukning af a. femoralis svarende til lig. inguinale.

Answer 89

via a. iliaca interna, som afgiver a. gluteai nferior, der løber ud gennem foramen infrapiriforme. Her vil arterien anastomosere med a. circum flexa emoris lateralis et medialis samt 1. perforantarterie fra a. profunda femoris. Anastomosen anses dog for at være utilstrækkelig.

Question 90

Angiv hvilke grene a. tibialis posterior afgiver

Answer 90

a. fibularis afgår proximalt på crus, og løber lateralt i flexorlogentæt på m. flexor hallucislongus. ## Footnote Efter passagen i 3. kulisse deler a. tibialisposterior sig i a. plantarismedialis et lateralis.

Question 91

•Redegør kort for a. tibialis posterior’s relationer til andre strukturer ved passagen under fleksorretinaklet.

Answer 91

a. tibialis posterior passerer i 3. kulisse under fleksorretinaklet. Arterien ledsages af to vener og n. tibialis.

Question 92

•Angiv hvilken nerve der ledsager a. tibialis posterior på crus.

Answer 92

a. tibialis anterior som afgiver a. fibularis

Question 93

* 10.13: Angiv for a. dorsalispedis hvilken arterie den stammer fra. * 10.14: Angiv for a. dorsalispedisbeliggenhed og relation ud for ankelleddet.

Answer 93

a) A. tibialis anterior b) Foran ankelleddet, midt mellem malleolerne, lige lateralt for m. extensorhallucis longus, fortsætter hen over fodryggen mod mellemrummet mellem 1. og 2. mellemfodsknogle. Kommentar: navnene a. arcuataog aa. metatarsalesdorsales skal man ikke gøre rede for, men grene fra a. dorsalis pedisog grene fra a. plantarislateralis anastomosereri foden.