ANA6 Flashcards
Armens kar og nerver

A: a. subscapularis
B: a. circumflexa scapulae
C: a. thoracodorsalis
D: a. thoracica lateralis
E: a. thoracica interna
Kommentar: bemærk claviculafrakturen, karret langs med clavicula er a. thoracoacromialis(ikke markeret).

Svar til 10.2:
A: v. cephalica
B: a. brachialis
C: v. basilica
D: v. brachialis

A: a. circumflexa humeri posterior
B: a. brachialis
C: a. radialis
D: a. ulnaris

Svar til 10.4
A: v.cephalica; B: a. radialis; C: a. ulnaris; D: v. basilica

A: a. ulnaris
B: a. radialis
C: arcus palmaris profundus (ligger typisk ud for basis af metacarpalknoglerne)

A: a. brachialis
B: v. cephalica
C: v. basilica

Svar
- 7: en arterie vil pulsere; derfor føles puls. En vene pulserer ikke.
- 8: alene på grund af det højere hydrostatiske tryk i en arterie.
Beskriv kort forløb og relationer for a. axillaris, herunder hvor arterien begynder og ender.
A. axillaris forløber bueformet i axillen fra lateralkanten af costa 1 til underkanten af m. teres major.
fasciculus lateralis ligger lateralt for arterien
fasciculus medialis ligger medialt for og fasciculus posterior bagved arterien.
V. axillaris ligger medialt og udenfor bindevævsskeden
Undervejs afgiver den
- A. thoracicus superior som afgår højt. Arterien forsyner 1. og 2. costalrum
- A. thoracoacromialis som afgår ved overkanten af m. pectoralis minor. Arterien deler sig i grene til mm. pectorales, m. deltoideus og acromion
- A. thoracicus lateralis som går bagom m. pectoralis minor og forsyner m. serratus anterior og mm. Pectorales.
-
A. Subscapularis som afgiver to endegrene:
- A. circumflexa subscapularis
- A. thoracicus dorsalis
-
Aa. Circumflexa humeri posterior og anterior som danner en ring rundt om collum chirurgicum
- Circumflexa humeri posterior går ind i det firkantede interstits.
Benævn de arterie grene der afgår fra a. axillaris til henholdsvis axillens medial- og bagvæg.
a. subscapularis, som deler sig i a. circumflexa scapulae og a. thoracodorsalis.
Angiv forløbet af a. circumflexa humeri posterior.

a. circumflexa humeri posterior løber sammen med n. axillaris gennem det firkantede laterale interstits i bagvæggen af fossa axillaris.
Arterien løber bagom collum chirurgicum under m. deltoideus.
Angiv forløbet af a. profunda brahii.
a. profunda brachii afgår fra a. brachialis og løber sammen med n. radialis gennem det nedre trekantede interstits distalt bag humeri i sulcus n. radialis mellem udspringet af caput laterale og caput mediale af m. triceps brachii. Nerven og arterien ligger tæt på periost.
Angiv hvorledes underarmens extensorer forsynes med arterielt blod.
Via a. interossea posterior, som er en gren fra a. interossea communis, som igen er en gren fra a. ulnaris.
A. interossea post. passerer fra flexorsiden igennem en åbning i membrana interossea over i extensor logen.
Fra a. interossea communis afgår også a. interossea anterior, som løber ned foran membranai nterossea og forsyner de dybe fleksorer
Arcus palmaris superficialis
Angiv mellem hvilke strukturer arcus palmaris superficialise er beliggende.
Arcuspalmaris superficialis igger mellem aponeurosen og de lange flexorsener.
Det prætendinøse lag
Angiv hvilke kar der indgår i dannelsen af arcus palmaris superficialis.

A. ulnaris danner a. arcus palmaris superficialis sammen med en mindre gren fra a. radialis.
Grene hedder r. ramus palmaris superficialis og passerer superficielt igennem thenars muskler for at indgå.
Angiv de grene der afgår fra arcus palmaris superficialis.

Afgiver 3 aa. digitales palmares communes, som lige før fingrene deler sig i aa. digitales palmares propriae til 2.-5. Finger. Den ulnare side af lillefingeren får en direkte gren.
Den superficielle arteriebue forsyner de 4 ulnare fingre, mens tommelfingeren får forsyning direkte fra a. radialis-.
Arcus palmaris profundus
10.17 og 10.18
Angiv mellem hvilke strukturer arcus palmaris profundus er beliggende og hvilke kar der indgår i dannelsen af den.
Den ligger i det retrotendiøse lag mellem flexorsenerne liger ud for basis af mellemhåndsknoglerne.
A. radialis danner arcus palmaris profundus, sammen med en gren fra a. ulnaris.
Grenen hedder r. palmaris profundus som kommer fra a. ulnaris.
Nævn de to arterierbuer som forsyner hånden
A. arcus palmaris superficialis og a. acrus palmaris profundus.

Der kan tages puls tre steder
1. A. radialis: proximalt for håndleddet, radialt for senen fra m. flexor carpi radialis. Arterien hviler på den hårde radius.
2. A. ulnaris: Lige radialt for senen fra m. flexor carpi ulnaris kan puls i a. ulnaris mærkes, men det er vanskeligt
3. A. brachialis: på overarmen svarende til kar-nervebundtet langs med m. coracobrachialis. Her kan arterien afklemmesind mod humerus. I albuen ligger arterien medialtfor den runde bicepssene og lige proximaltfor bicepsaponeurosen. A. brachialis løber ned under bicepsaponeurosenog her kan puls ikke føles.
10.20:
Beskriv kort princippet i armens arterieforsyning
A. axillaris er forsættelsen af a. subclavia.
A. axillaris gennemløber axillen, og afgiver aa. circumflexa humeri anterior og posterior, hvorefter den bliver til a. brachialis.
A. brachialis løber langs den mediale rand af m. biceps brachii.
Undervejs afgiver den b. a. brachialis profunds.
Den deler sig ved albueleddet i a. radialis og a. ulnaris.
A. radialis følger den radiale side af underarmen og har en mere overfladisk placering under m. brachioradialis.
A. ulnaris følger den ulnare side af underarmen og løber mellem m. flexor digitorum superficialis og m. flexor digitorum profunds (dyb placering).
Proximalt på underarmen afgiver a. ulnaris en gren der går igennem membrana interosseaover i extensorl ogenfor at forsyne denne muskelloge.
Grene fra de to arterier forenes på den palmare side af hånden dannende en superficielog profund arteriebue, hvorfra arterier afgår til fingrene. Armens arterier afgiver grene til muskler, led og knogler samt huden. Omkring leddene dannes netværk af anastomoserende grene fra arterierne.

V. cephalica løber lateralt.
Den opstår fra den radiale del af venenettet i hånden, passerer
lateralt og anteriort i albuelddet, på overarmen svarende til sulcus bicipitalis lateralis og videre i furen mellem m. deltoideus og m. pectoralis major for i trigonum clavipectorale at gennembryde fascia clavipectoralis og munde i v. axillaris.
V. basilica løber medialt på armen. Opstår fra den ulnare del af venenettet på dorsum manus, ligger medialt på underarm, passerer medialt i albueregionen og videre i sulcusbicipitalis medialis for midt på overarmen at gennembryde fascia braciiog munde i vv.brachiales.
der er store variationer i forløb af de overfladiske vener
Venedrænage
10.23:
Beskriv kort overekstremitetens vener med hensyn til lejring og deres funktion i temperaturreguleringen.
Overfladiske vener i subcutis afgiver varme som strålevarme
- V. basilica, v. cephalica og v. intermedia cubiti
De dybe vener
Løber sammen med arteriene
- Vv. ulnares, vv. radialis, vv. brachiales, vv. interosseae
Borset fra v. axillaris vil de mere perifere dybe vener løbe som to vener langs med arterierne. De dybe vener deltager i en slags varmeveksling. Fra periferien vil det venøse blod have stuetemperatur og vil i de dybe vener på vej centralt blive varmet op af det arterielle blod, som så på vej perifert afkøles.

Lymfekar langs med v. cephalica vil følge venen helt op til trigonum clavipectorale, hvor lymfekarrene passerer igennem fascien og tømmer sig i den gruppe af knuder, der ligger apikalt i axillen langs den proximaledel af v. axillaris, den apikale gruppe.
Lymfekarrene langs med v. basilicaf ølger venen til medialt på overarmen og tømmer sig en en gruppe, der ligger omkring den distale del af v. axillaris, den laterale gruppe.
Lymfedrænage
Angiv i store træk de kropsområder den pectorale og subscapulæregruppe af lymfeknuder i axillen drænerer.
den pectoralegruppe langs underkanten af m. pectoralis minordrænerer (modtager) lymfen fra fra kroppens ventraleside kaudalttil et niveau med umbilicus (navlen).
Bagtil i relation til a. subscapularis og axillens bagvæg ligger en subscapulær gruppe, der modtager lymfen fra kroppens bagside.
Lymfedrænage
Angiv indmundingssted af de store lymfekar fra højre og venstre sides nodi lymphatici axillares.
Lymfen fra axillenslymfeknuder sendes til halsens vener gennem en enkelt større stamme, truncus subclavius.
I højre side
truncus subclavius –> ductus lymphaticus dexter
i venstre side
–> truncus subclavius i ductus thoracicus.
Både ductus lymphaticus dexter og ductus thoracicus fortsætter ind i venesystemet i vinklen mellem v. jugularis internaog v. subclavia.






































