ANA6 Flashcards

Armens kar og nerver

1
Q
A

A: a. subscapularis

B: a. circumflexa scapulae

C: a. thoracodorsalis

D: a. thoracica lateralis

E: a. thoracica interna

Kommentar: bemærk claviculafrakturen, karret langs med clavicula er a. thoracoacromialis(ikke markeret).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q
A

Svar til 10.2:

A: v. cephalica

B: a. brachialis

C: v. basilica

D: v. brachialis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q
A

A: a. circumflexa humeri posterior

B: a. brachialis

C: a. radialis

D: a. ulnaris

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q
A

Svar til 10.4

A: v.cephalica; B: a. radialis; C: a. ulnaris; D: v. basilica

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q
A

A: a. ulnaris

B: a. radialis

C: arcus palmaris profundus (ligger typisk ud for basis af metacarpalknoglerne)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q
A

A: a. brachialis

B: v. cephalica

C: v. basilica

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q
A

Svar

  1. 7: en arterie vil pulsere; derfor føles puls. En vene pulserer ikke.
  2. 8: alene på grund af det højere hydrostatiske tryk i en arterie.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv kort forløb og relationer for a. axillaris, herunder hvor arterien begynder og ender.

A

A. axillaris forløber bueformet i axillen fra lateralkanten af costa 1 til underkanten af m. teres major.

fasciculus lateralis ligger lateralt for arterien

fasciculus medialis ligger medialt for og fasciculus posterior bagved arterien.

V. axillaris ligger medialt og udenfor bindevævsskeden

Undervejs afgiver den

  • A. thoracicus superior som afgår højt. Arterien forsyner 1. og 2. costalrum
  • A. thoracoacromialis som afgår ved overkanten af m. pectoralis minor. Arterien deler sig i grene til mm. pectorales, m. deltoideus og acromion
  • A. thoracicus lateralis som går bagom m. pectoralis minor og forsyner m. serratus anterior og mm. Pectorales.
  • A. Subscapularis som afgiver to endegrene:
    • A. circumflexa subscapularis
    • A. thoracicus dorsalis
  • Aa. Circumflexa humeri posterior og anterior som danner en ring rundt om collum chirurgicum
    • Circumflexa humeri posterior går ind i det firkantede interstits.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Benævn de arterie grene der afgår fra a. axillaris til henholdsvis axillens medial- og bagvæg.

A

a. subscapularis, som deler sig i a. circumflexa scapulae og a. thoracodorsalis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv forløbet af a. circumflexa humeri posterior.

A

a. circumflexa humeri posterior løber sammen med n. axillaris gennem det firkantede laterale interstits i bagvæggen af fossa axillaris.

Arterien løber bagom collum chirurgicum under m. deltoideus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv forløbet af a. profunda brahii.

A

a. profunda brachii afgår fra a. brachialis og løber sammen med n. radialis gennem det nedre trekantede interstits distalt bag humeri i sulcus n. radialis mellem udspringet af caput laterale og caput mediale af m. triceps brachii. Nerven og arterien ligger tæt på periost.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv hvorledes underarmens extensorer forsynes med arterielt blod.

A

Via a. interossea posterior, som er en gren fra a. interossea communis, som igen er en gren fra a. ulnaris.

A. interossea post. passerer fra flexorsiden igennem en åbning i membrana interossea over i extensor logen.

Fra a. interossea communis afgår også a. interossea anterior, som løber ned foran membranai nterossea og forsyner de dybe fleksorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Arcus palmaris superficialis

Angiv mellem hvilke strukturer arcus palmaris superficialise er beliggende.

A

Arcuspalmaris superficialis igger mellem aponeurosen og de lange flexorsener.

Det prætendinøse lag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv hvilke kar der indgår i dannelsen af arcus palmaris superficialis.

A

A. ulnaris danner a. arcus palmaris superficialis sammen med en mindre gren fra a. radialis.

Grene hedder r. ramus palmaris superficialis og passerer superficielt igennem thenars muskler for at indgå.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv de grene der afgår fra arcus palmaris superficialis.

A

Afgiver 3 aa. digitales palmares communes, som lige før fingrene deler sig i aa. digitales palmares propriae til 2.-5. Finger. Den ulnare side af lillefingeren får en direkte gren.

Den superficielle arteriebue forsyner de 4 ulnare fingre, mens tommelfingeren får forsyning direkte fra a. radialis-.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Arcus palmaris profundus

10.17 og 10.18

Angiv mellem hvilke strukturer arcus palmaris profundus er beliggende og hvilke kar der indgår i dannelsen af den.

A

Den ligger i det retrotendiøse lag mellem flexorsenerne liger ud for basis af mellemhåndsknoglerne.

A. radialis danner arcus palmaris profundus, sammen med en gren fra a. ulnaris.

Grenen hedder r. palmaris profundus som kommer fra a. ulnaris.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Nævn de to arterierbuer som forsyner hånden

A

A. arcus palmaris superficialis og a. acrus palmaris profundus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q
A

Der kan tages puls tre steder

1. A. radialis: proximalt for håndleddet, radialt for senen fra m. flexor carpi radialis. Arterien hviler på den hårde radius.

2. A. ulnaris: Lige radialt for senen fra m. flexor carpi ulnaris kan puls i a. ulnaris mærkes, men det er vanskeligt

3. A. brachialis: på overarmen svarende til kar-nervebundtet langs med m. coracobrachialis. Her kan arterien afklemmesind mod humerus. I albuen ligger arterien medialtfor den runde bicepssene og lige proximaltfor bicepsaponeurosen. A. brachialis løber ned under bicepsaponeurosenog her kan puls ikke føles.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

10.20:

Beskriv kort princippet i armens arterieforsyning

A

A. axillaris er forsættelsen af a. subclavia.

A. axillaris gennemløber axillen, og afgiver aa. circumflexa humeri anterior og posterior, hvorefter den bliver til a. brachialis.

A. brachialis løber langs den mediale rand af m. biceps brachii.

Undervejs afgiver den b. a. brachialis profunds.

Den deler sig ved albueleddet i a. radialis og a. ulnaris.

A. radialis følger den radiale side af underarmen og har en mere overfladisk placering under m. brachioradialis.

A. ulnaris følger den ulnare side af underarmen og løber mellem m. flexor digitorum superficialis og m. flexor digitorum profunds (dyb placering).

Proximalt på underarmen afgiver a. ulnaris en gren der går igennem membrana interosseaover i extensorl ogenfor at forsyne denne muskelloge.

Grene fra de to arterier forenes på den palmare side af hånden dannende en superficielog profund arteriebue, hvorfra arterier afgår til fingrene. Armens arterier afgiver grene til muskler, led og knogler samt huden. Omkring leddene dannes netværk af anastomoserende grene fra arterierne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q
A

V. cephalica løber lateralt.

Den opstår fra den radiale del af venenettet i hånden, passerer

lateralt og anteriort i albuelddet, på overarmen svarende til sulcus bicipitalis lateralis og videre i furen mellem m. deltoideus og m. pectoralis major for i trigonum clavipectorale at gennembryde fascia clavipectoralis og munde i v. axillaris.

V. basilica løber medialt på armen. Opstår fra den ulnare del af venenettet på dorsum manus, ligger medialt på underarm, passerer medialt i albueregionen og videre i sulcusbicipitalis medialis for midt på overarmen at gennembryde fascia braciiog munde i vv.brachiales.

der er store variationer i forløb af de overfladiske vener

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Venedrænage

10.23:

Beskriv kort overekstremitetens vener med hensyn til lejring og deres funktion i temperaturreguleringen.

A

Overfladiske vener i subcutis afgiver varme som strålevarme

  • V. basilica, v. cephalica og v. intermedia cubiti

De dybe vener

Løber sammen med arteriene

  • Vv. ulnares, vv. radialis, vv. brachiales, vv. interosseae

Borset fra v. axillaris vil de mere perifere dybe vener løbe som to vener langs med arterierne. De dybe vener deltager i en slags varmeveksling. Fra periferien vil det venøse blod have stuetemperatur og vil i de dybe vener på vej centralt blive varmet op af det arterielle blod, som så på vej perifert afkøles.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q
A

Lymfekar langs med v. cephalica vil følge venen helt op til trigonum clavipectorale, hvor lymfekarrene passerer igennem fascien og tømmer sig i den gruppe af knuder, der ligger apikalt i axillen langs den proximaledel af v. axillaris, den apikale gruppe.

Lymfekarrene langs med v. basilicaf ølger venen til medialt på overarmen og tømmer sig en en gruppe, der ligger omkring den distale del af v. axillaris, den laterale gruppe.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Lymfedrænage

Angiv i store træk de kropsområder den pectorale og subscapulæregruppe af lymfeknuder i axillen drænerer.

A

den pectoralegruppe langs underkanten af m. pectoralis minordrænerer (modtager) lymfen fra fra kroppens ventraleside kaudalttil et niveau med umbilicus (navlen).

Bagtil i relation til a. subscapularis og axillens bagvæg ligger en subscapulær gruppe, der modtager lymfen fra kroppens bagside.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Lymfedrænage

Angiv indmundingssted af de store lymfekar fra højre og venstre sides nodi lymphatici axillares.

A

Lymfen fra axillenslymfeknuder sendes til halsens vener gennem en enkelt større stamme, truncus subclavius.

I højre side

truncus subclavius –> ductus lymphaticus dexter

i venstre side

–> truncus subclavius i ductus thoracicus.

Både ductus lymphaticus dexter og ductus thoracicus fortsætter ind i venesystemet i vinklen mellem v. jugularis internaog v. subclavia.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Benævn de markerede strukturer
A: n. medianus B: n. musculocutaneus C: n. supras capularis
26
**Afgrænsning**: M. scalenus anterior og medianus og costa 1 **Løber igennem** - Brachial plexus (truncus inferior, superior, medius) - A. subclavia 11. 4: v. subclavia og n. phrenicus (nervegren fra C3)
27
Hvilken nerve kommer fra fasciculus lateralis og fasciculus medialis (sammensmeltning)
N. medianus (C6-C7)
28
Hvilke nerver danner fasiculus posterior?
De to vigtigste **N. axillaris** **N. radialis** N. subscapularis inferior og superior N. thoracodorstalis
29
Hvilke nerver danner fasciculus medius
N. medianus N. Ulnaris N. pectoralis medialis N. cutaneus antebrachii N. cutaneus brachii
30
**Plexus brachialis fascikler** Navngiv de tre fascikler i plexus brachialis og angiv deres relation til a. axillaris.
Fasciculus medialis - medialt for a. axillaris Fasciculus lateralis - lateralt til a. axillaris Fasciculus posterior - bag for a. axillaris
31
11.6:Benævn de perifere nerver der afgår fra de 3 fascikler
Fasciculus medialus - **N. medianus, n. ulnaris**, n. pectorales medialis, n. cutaneus brachii medialis og n. cutaneus antebrachii medialis **Fasciculus lateralis** **-** n.musculocutaneus, n. medianus **Fasciculus posterior** - n. ulnaris, og n. radialis, subscapularis inferior/superior, n. thoracu Der afgår muskulære grene fra fasciculuslateralisog fasciculusmedialis, nemlig nn. pectorales, til m. pectoralis major og minor. Fra fasciculusposteriorafgår også muskulære grene, n. subscapularistil m. subscapularisog m. teresmajor samt n. thoracodorsalis, en muskulær gren til m. latissimusdorsi. Fra de ventralegrene af C5, C6 og C7 afgår n. thoracicuslongus til m. serratusanterior. Fra truncussuperior afgår n. suprascapularistil m. supraspinatus og m. infraspinatussamt n. subclaviustil m. subclavius. Fra C5 afgår n. dorsalisscapulaetil m. levatorscapulaeog m. rhomboideus. Clavicula vil ligge ud for de anterioreog posterioregrene fra trunci. Dvs. nervegrene der afgår fra de ventralegrene og truncivil i forhold til clavicula afgå ovenover og benævnes derfor supraclaviculæregrene. Nervegrene der afgår fra fasciklerne benævnes infraclaviculæregrene.
32
* Skulderens egne muskler innerveres af 3 nerver fra plexus brachialis. * 11.7: Benævn de 3 nerver og de muskler de innerverer
33
11.8 Benævn nerven som der afgår fra plexus brachialis, og angiv hvorledes den forlader axillen.
Navn: n. musculocutaneus Den løber i starten lateralt for a. brachialis og n. medianus, og m. coracoibrachialis, hvorefter den passerer skråt gemme m. coracobrachialisfor derefter at løbe ind mellem m. biceps brachii og m. brachialis. **Kommentar: hvis denne nerve markeres til spot, vil man kunne se, at den passerer igennem m. coracobrachialis.**
34
11.8 Benævn nerven som der afgår fra plexus brachialis, og angiv hvorledes den forlader axillen.
Navn: n. medianus Passage ud af axillen: i kar-nervebundtet langs med m. coracobrachialis. Til at starte med ligger nerven på den laterale side ad a. brachialis, hvorfor den længere side krydser hen over armen, sådan den ligger på arterien mediale side (sulcus bicipitalis medialis) Kommentar: på et præparat kan man se at n. medianus dannes med tilskud fra fasciculus lateralisog fasciculus medialis og at den løber langs med a. brachialis.
35
11.8 Benævn nerven som der afgår fra plexus brachialis, og angiv hvorledes den forlader axillen.
Navn: n. ulnaris Passage ud af axillen: i begyndelsen løber nerven i kar-nervebundtet langs med m. coracobrachialis. Kommentar: husk at n. ulnarisdistaltpå overarmen løber ned bag septumintermuscularemediale for at forsætte ned bag epicondylusmedialis.
36
11.8 Benævn nerven som der afgår fra plexus brachialis, og angiv hvorledes den forlader axillen.
Svar til 11.8 D: Navn: n. axillaris Passage ud af axillen: igennem det firkantede laterale interstitssammen med a. og v. circumflexahumeri posterior (nerven ligger tæt på collum chirurgicum). Kommentar: på et billede kan det være svært at skelne n. axillarisfra n. musculocutaneus. Det er lettere på et præparat.
37
11.8 Benævn nerven der afgår fra plexus brachialis, og angiv hvorledes den forlader axillen
Navn: n. radialis Passage ud af axillen: igennem det nedre trekantede interstits sammen med a. og v. profunda brachii. Nerven passerer bag om humerus i sulcus n. radialis.
38
11.12: Navngiv den muskel som n. thoracicus longus innervererog angiv hvorledes man kan undersøge for parese af denne muskel.
N. Thoracicus longus innerverer m. serratus anterior Bed pt. om at støtte sig op ad en væg med strakte arme. Scapulasmediale kant vil prominerekraftigt udad på ryggen i den syge side. Pt. kan ikke holde scapulainde til kroppen. Evt. problemer med at få armen op over hovedet.
39
* 11.13: Angiv for n. ulnaris: * a. hvorledes den passerer fra axil til overarm * b. dens forløb på overarmen * c. hvorledes den passerer fra overarm til underarm
Efter dens udspring fra fasciculus medialis fortsætter n. ulnaris i kar-nervebundtet **langs med m. coracobrachialis.** Den løber i begyndelsen på medial siden af a. axillaris og a. brachialis, men midt på overarmen forlader den arterien for søge over i den bagerste muskel loge på overarmen. a.midt på overarmen løber nerven ned bag **septum intermusculare mediale** og ligger medialt lige under fascien i extensorlogen. Den forlader overarmen ud for mellemrummet mellem epicondylus medialis og olecranon (sulchus ulnaris) . Den kommer ud på underarmen igennem senebuen mellem flexor carpi ulnaris' to udspring fra humerus og ulna.
40
13. 23: n. suprascapulariskan komme i klemme. Nerven er motorisk og innervere rm. supraspinatus og m. infraspinatus. Total lammelse af disse muskler vil betyde at pt. får problemer med den initiale abduktion i skulderleddet. Lammelse af m. infraspinatus vil svække udadrotation i skulderleddet.
41
13. 22a: n. medianus 13. 22b: m. abductorpollicisbrevis, m. flexorpollicisbrevisog m. opponenspollicis. 13. 22c: især opposition af tommelfingeren. Evt. svækkelse af abduktionog flexionaf tommelfingeren er mindre væsentlig.
42
a. Epicondylus lateralis. b M. extensor carpi radialis longus og brevis, m. extensor digitorum, m. extensor digiti minimi, m. extensor carpi ulnaris, m. supinatoro g m. anconeus. c Alle musklerne er innerveret af n. radialis
43
Svar 13.20: de 3 1/2 radiale fingre palmart, eller blot paræstesieri de radiale
44
B
45
D
46
13. 26a: sensibilitetstab på lillefingeren 13. 26b: N. ulnaris innerverer alle håndens interosser og derfor vil spredning og samling af fingrene være påvirket. Abduktion af lillefingeren vil også være påvirket. Fleksion af lillefingerne, især yderled er påvirket. Ulnar fleksion i håndleddet kan også være påvirket. Fleksion i yderleddene på 5. og 4. finger er påvirket.
47
48
Svar 13. 19a:1: n. medianus og 2: n. ulnaris. 13. 19b: a: m. flexor carpiradialis, b: m. palmaris longus og c: m. flexorcarpiulnaris. N. medianus snor sig omkring m. flexor digitorum superficialis. N. ulnaris løber sammen med a. ulnaris.
49
N. radialis
50
* 13.18b: Benævn den arterie og vene som kan være læderet. * 13.18c: Angiv om pt. kan flektere sin albue normalt. * 13.18d: Angiv det anatomiske grundlag for symptomerne drophand, mistet evne til at ekstendere fingrene og tabet af følesans. * 13.18e: Angiv det anatomiske grundlag for forskydning af humerus’to knoglefragmina ved at analysere forskellige musklers træk.
Svar 13. 18b: a. og v. profunda brachii. 13. 18c:nej, fleksion vil være nedsat, især ved kantstillet hånd, da m. brachioradialiser innerveret af n. radialis. 13. 18d: n. radialis er læderet i sulcus n. radialis på overarmen. 13. 18e: Forkortningen af pt.’s arm skyldes at de to knoglefragmina trækkes bort fra hinanden. M. deltoideus vil abduceredet proximale fragme, mens m. tricepsbrachii og m. biceps brachii vil trække det distale fragme opad.
51
Svar 13. 17a: n. radialis 13. 17b: Drophand, kan ikke ekstendere i håndleddet og fingerleddene. Ekstension i albueleddet er sandsynligvis bevaret, da de muskulære grene til m. tricepsbrachii’s hoveder afgives højt i sulcus n. radialis. Sensibilitetstab i det kutanehudområde som ramussuperficialisn. radialis innerverer, dvsdorsummanus radialt og de 2 1/2 radiale fingre dorsalt ud til neglelejet. Der kan være så meget overlap, at pt. måske kun får totalt sensibilitetstab i et lille område mellem 1. og 2. metacarpalpå dorsummanus. Sensibilitetstab på underarmens bagside, n. cutaneusantebrachiiposterior. 13. 17c: Ja, for at få et kraftfuldt greb er det nødvendigt at dorsalflekterehåndleddet. Herved strækkes de lange fleksorsener(forspændes) og m. flex.dig.prof. og m. flex.dig.sup.’s kontraktion er derfor kraftigere.
52
* 11.13: Angiv for n. ulnaris: * d. hvorledes den passerer fra underarm til hånd
Under dens forløb på underarmen afgiver den en gren ramus dorsalis, som innerverer håndryggen med **fem** endegrene, nn. digitales dorstales. I den distale ende af underarmen afgiver den en lille gren ramus palmaris, som innerverer den mediale del af håndfladen kutant. **Nerven løber superficielt for flexorretinaklet lige lateralt for os pisiforme og deler sig ud for os pisiforme i ramus superficialis og ramus profundus.**
53
•e. hvilke af håndens muskler innerverer n. ulnaris
Den innerverer hypothenars muskler, alle mm. interossei, de to ulnare mm. lumbricales og m. adductor pollicis.
54
Hvor er nerve ulnaris beliggende på underarmen?
Mellem flexor carp iulnaris og m. flexor digitorum profundus. ## Footnote **Kommer fra overarmen ud for mellemrummet mellem epicondylus medialis og olecranon, og løber under senebuen mellem flexor capri ulnaris' to udspring**
55
**N. medianus’ forløb** ## Footnote * 11.14: Angiv for n. medianus: * a. forløb fra axiltil overarm * b. forløb fra overarm til underarm * c. de af underarmens muskler nerven innerverer
Efter dannelsen fra fasciculus lateralis og medialis løber n. medianus ud på overarmen i kar-nervebundtet langs med m. coracobrachialis videre i sulcus bicipitalis medialis. Før den løber sulcus bicipitalis medialis, lå den lateralt for a. brachialis, som nerven så krydser for at ligge i furen. Den passerer overarmen til underarmen igennem fossa cubitalis medialt for bicepssenen. Fra fossa cubitalis passerer n. medianus mellem m. pronator teres to hoveder; derefter under senebroen for m. flexor digitorum superficialis. **Den innerver alle flexsormusklerne**
56
* 11.14: Angiv for n. medianus: * d. forløb fra underarm til hånd
Passerer fra underarm til hånd gennem **canalis carpi,** dvs. under flexorretinaklet. I canalis carpi deler nerven sig i 3 nn. digitales palmares communes (I-III). Lige før karpaltunnelen, hvor n. medianus ligger mellem senerne fra m. palmaris longus og m. flexorcarpi radialis afgiver den en palmar gren som løber over flexorretinaklet og bliver kutan over thenar og hulhånden
57
Hvilke muskler i hånden innerverer n. medianus? ## Footnote **Tænk OAF**
M. abductor pollicis brevis, m. flexor pollicis brevis, m. opponens pollicis - m. lumbricalis I og II.
58
Hvilke kutane nerve områder innerver n. medianus
Radiale del af palma manus, thenarbalden, de 3 1/2 radiale fingre palmart samt de samme fingre dorsalt fra fingerspids til midt på mellemstykket.
59
11.15: Angiv for n. medianus de muskler nerven får relation til i dens forløb fra proximalti fossa cubitalis til proximalt for karpaltunnelen.
Den løber igennem sulcus bicipitalis, og derved får den en relation til m. brachialis og m. biceps brachii. Den passerer pronator teres to hoveder Den løber under senebuen for m. flexor digitorum superficialis Herefter ligger nerven mellem m. flexor digitorum superficialis og mellem m. flexordigitorum profundus og m. flexor pollicis longus i dybden Den ligger mellem m. flexor carpi radialis og m. palmaris longus inden løber igennem karpaltunnellen
60
Benævn den nervegren n. medianus afgiver på underarmen og angiv de muskler nervegrenen innerverer.
N. interosseus antebrachii anterior, som som løber ned på membrana interossea. **Den innerverer de dybe muskler i fleksorgruppen** - M. flexor pollicis longus - M. pronator quadratus - M. flexor digitorium profunds
61
**Innervation af underarmens fleksorer** ## Footnote Underarmens dybe fleksorer innerveres af to nerver. 11. 17: Redegør kort for innervationen af de dybe fleksorer. 11. 18: Angiv fra hvilke af plexus brachialis’fascikler de to nerver afgår.
**M. flexor digitorium profunds innerveres både af n. ulnaris og n. medianus.** To nerver innerverer de dybe flexorer. **N. ulnaris innervererde to ulnare hoveder af m. flexor digitorum profundus.** N. medianus innerverer via n. interosseus anterior de to radiale hoveder af m. flexor digitorum profundus, m. flexor pollicis longus og m. pronator quadratus. 11.18 N. Ulnaris - Fasciculus Medialis N. Medianus - Fasciculus lateralis og medialis
62
•11.19: Beskriv kort forløbet af den sympatiske innervationaf svedkirtlerne i den radiale del af palmamanus. I beskrivelsen skal indgå forløbet fra medullaspinalistil den radiale håndflade.
De præganglionære sympatiske neuroners cellelegemer ligger i latera lhornet i medulla spinalis ud for de øvre thoracalesegmenter (T2 – T5). Axonerne løber via de tilsvarende spinalnervers ventrale rødder og via ramus communicans albus til grænsestrengen, hvor de ascenderertil de to nederste cervicale ganglier. Her danner de synapse med de postganglionære neuroners cellelegemer. Deres axoner føres via ramus communicansgriseustil de ventralegrene af de spinalnerver der danner plexus brachialis. Via pleksetpasserer de postganglionærenervefibre i n. medianus til den radiale håndflade. Den eksakte distribution helt perifert er uklar; enten via n. medianus’grene eller via arterielle plexerfra distaltpå underarm til hånden. Kommentar: da I ikke har haft det autonome nervesystem i alle detaljer kommer I ikke ud for at skulle beskrive forløbet i detaljer. Men man skal kunne regne ud at det er medianus, som innervererhuden i den radiale del af palmamanus. Hvis man kan huske at det er segmenterne C6 og C7 er det fint. Man bør også vide at de præganglionæresympatiske fibre overføres fra grænsestrengen til spinalnerverne. I skal vide at der er sympatiske nervefibre i spinalnervernes grene og dermed i de perifere nerver. Desuden skal man vide at de sympatiske nervefibre innervererglat muskulatur og kirtler i bevægeapparatet. Der hvor der især findes glat muskulatur er i kar og i huden, m. arrectorpili. De kirtler som innervereser svedkirtler knyttet til huden. Det er vigtigt at man ved symptomerne fra huden hos en patient hvor dels sympaticuser kraftigt aktiveret og hvor sympaticus-aktivitet er afbrudt. Kraftigsympaticusaktivitetvil give kontraktion af de glatte muskelceller i karrene til huden, derfor er patienten bleg og kølig. Desuden er svedkirtlerne aktiveret, derfor den svedige, klamme hud. Afbrudt sympaticusgiver tør, varm og rød hud.
63
* 11.20: Angiv det spinalnerve segment der innerverer huden på langfingeren * 11.21: Angiv det spinalnervesegment der innervererhuden på lillefingeren
Da det er n. medianus som innerverer langefingeren og nerven kommer fra fasciculus lateralis og medianus, er det **C7** Da det er n. ulnaris som innerverer lillefingeren, og nerven kommer fra fasciculus medianus er det **C8**
64
N. radialis forløb ## Footnote * 11.22: Angiv for n. radialis: * a. forløb fra axil til overarm * b. nervens forløb på overarmen * c. forløb fra overarm til underarm
Nerven udspringer fra **fasciculus posterior** og forlader axillen igennem den trekantede instice sammen med a. profunda brachii. * Den løber igennem **sulcus nervi radi**i på bagsiden af humerus. Når sulcus nervi radii slutter, perforerer den det **laterale intermuskulære septum** og kommer derved frem mellem m. brachioradialis og m. brachialis, i fossa cubitalis. * **Ud for caput radii** deler nerven sig i **ramus superficialis og ramus profundus.** De to grene forlader fossa cubitalis forskelligt. * Ramus profundusn. radialis passerer igennem m. supinator rundt om collum radii til underarmens extensorside. * Ramus superficialis, som er en kutannerve, løber distaltunder m. brachioradialis. Kommentar: i den distale1/3 af underarmen gennembryder ram. superficialisn. radialis fascienfor at innervereradialt på dorsummanus og de radiale 2 ½ fingre dorsalt frem til neglelejet. I Netter’s atlas lader han nerven innervere3 ½ fingre. Ikke helt korrekt, men har ikke praktisk betydning.
65
Humerus og nerverelationer ## Footnote * Tre vigtige nerver har tæt relation til humerus og kan beskadiges ved knoglebrud (frakturer). * 13.13a: Benævn de tre nerver og de afsnit af humerus de respektive nerver har tæt relation til.
Svar 13. 13a: n. axillaris- collum chirurgicum n. radialis - sulcus n. radialis, en fure på bagsiden af humerus n. ulnaris- sulcus n. ulnaris, en fure bag epicondylusmedialis
66
Humerus og nerverelationer udfald ved nervelæsioner •13.13b: Angiv motorisk og sensorisk udfald for hver af de tre nerver ved en total læsion.
**N. Ulnaris:** **Motorisk udfald:** Lammelse af hypothenar, interossi musklerne, de to ulnare lumbrikaler og m. adductor pollicis. *_dvs ingen fleksion eller adduktion af tommelfingeren_* **Sensorisk udfald:** 1,5 af de ulnare fingre dorsalt, hudområdet ulnart på håndryggen (den kutane nerve), hudområdetulnartpå dorsummanus og de 1,5 ulnare fingre dorsalt og palmart 1 1/2 fingre. Sensibilitetstab på lillefingeren er sikkert. **N**. **Radialis**: Extension af overarm, underarm ville være hæmmet **Sensorisk udfald** **N. Axillaris:** **Motorisk udfald**: lammelse af m. teres minor og m. deltoideus Extension, abduktion, og adduktion af skulderen ville være hæmmet **Sensorisk udfald:** N. axillaris - nedre del af regio deltoidea
67
Kaldes også karpaltunnellen Dannes af to forhøjningerne eminentia ulnaris og eminentia radialis. **Eminentia carpi ulnaris** består af hamalus ossis hamati og os pisi forme **Eminentia carpi radialis** består af os scaphoideum og os trapezium. "Taget" er retinaculum flexorum Bunden er håndrodsknoglerne og deres ligamenter **Indhold:** N. medianus, m. flexor pollicis longus omgivet af **bursa radialis,** de 8 sener fra henholdsvis m. flexor digitorium profunds og superfiacialis i **bursa ulnaris**
68
•12.17 Benævnde strukturer der passerer palmart for canalis carpi.
Senen fra m. palmaris longus og n. ulnaris samt a. ulnaris. Kutane nerve fra n. medianus og n. ulnaris
69
Kulisse 3: M. extensor pollicis longus Kulisse 1: M. extensor pollicis brevis Gulv: os scaphoideum og proc. styloideus radii
70
Svar 12. 20: ramus superficialis n. radialis 12. 21: a. radialis
71
M. deltoideus og m. teres minor
72
Hud, subcutis, aponeurosis palmaris - **Prætendiøse lag** med arcus palmaris superficialis og nn. digitales palmares communes - **Det tendinøselag** med de lange flexorsener + bursae og mm. lumbricales knyttet til de profunde flexorsener. - **Det retrotendinøse lag** med arcus palmaris prof. og ram. prof. n. ulnaris, m. adductor pollicis (caputtransversum) ligger også retrotendinøs ti den radiale del af palma manus mm. Interosseipalmares.
73
12.12: C5 - C6 N. musculocutaneus
74
* 12.13: To nerver forlader fossa cubitalis ved at pasere igennem hver sin muskel. Benævnde to nerverog de respektive muskler. * 12.14:Angiv hvorledes a. radialis og a. ulnaris passererf ra fossa cubitalis viderened på underarmen.
N. medianus passerer igennem m. pronator teres N. radialis passerer igennem m. supinator
75
**Angiv for n. ulnaris** * d. hvorledes den passerer fra underarm til hånd * e. hvilke af håndens muskler den innerverer
N. ulnaris passerer fra underarm til hånd superficielt for flexorretinaklet lige lateralt for os pisiforme og deler sig ud for os pisiforme i ramus superficialis og ramus profundus. **ramus superficialis innerverer m. palmaris brevis** **ramus profunds innerverer hypothenar musklerne undtagen palmaris brevis, m. adductor pollicis, alle mm. interossei, de to ulnare lumbriale**
76
* 11.14: Angiv for n. medianus: * a. forløb fra axiltil overarm * b. forløb fra overarm til underarm * c. de af underarmens muskler nerven innerverer
Passerer med kar-nervebundet langs m. coracobrachialis og videre i sulchus bicipitalis medialis. Fra sulcus bicipitalis løber n. medianus ned i fossa cubitalis medialt for bicepssenen. Den løber ind mellem m. pronator teres to hoveder, og ligger mellem m. flexor digitorum superficielt og m. flexor digitorium profundus. Innerverer alle underarmens flexorer
77
**Angiv for n. medianus** * d. forløb fra underarm til hånd * e. de af håndens muskler den innerverer * f. de kutane hudområder som nerven innerverer
Den passerer igennem **karpaltunellen**. Lige før karpaltunnelen afgiver den en palmar gren som løber over flexorretinaklet og bliver kutan over thenar og hulhånden. Den innerverer **thenar musklerne, mm. lumbricales I og II.** **Kutane områder** - Thenarbalden - 3.5 af de radiale fingre palmart og de samme fingre dorstalt fra fingerspids til midt på mellemstykket - Radiale del af palmar manus
78
Angiv for n. medianus de muskler nerven får relation til i dens forløb fra proximalt i fossa cubitalis til proximalt for karpal tunnelen.
Den passerer igennem m. pronator teres to hoveder. Den ligger mellem m. flexor digitorum superficialis og mellem m. flexor digitorum profundus og m. flexor pollicis longus i dybden. Proximalt for karpaltunnelen får den relation til m. **palmaris longus-senen og m. flexor carpi radialis-senen.**
79
Benævn den nervegren n. medianus afgiver på underarmen og angiv de muskler nervegrenen innerverer.
**Interosseus anterior** som løber ned på membrana interossea mellem m. flexor digitorum profundus og m. flexor pollicis longus. Den innervererm. **flexor pollicis longus** og de to radiale hoveder af m. **flexor digitorum profundus.** Den ender med at innervere m. **pronator quadratus.**
80
**Innervation af underarmens fleksorer** Redegør kort for innervationen af de dybe fleksorer.
M. flexor pollicis longus - N. medianus M. flexor digitorium - N. medianus og N. ulnaris (To ulnare hoveder) M. pronator quadratus - N. medianus **HUSK- N. medianus via ramus interossus anterior**
81
Angiv fra hvilke af plexus brachialis’ fascikler de to nerver afgår.
N. medianus - Fasciculus medialis og lateralis N. ulnaris - fasciculus medialis
82
•11.19: Beskriv kort forløbet af den sympatiske innervationaf svedkirtlerne i den radiale del af palmamanus. I beskrivelsen skal indgå forløbet fra medullaspinalistil den radiale håndflade.
11.19: De præganglionæresympatiske neuroners cellelegemer ligger i lateralhornet i medullaspinalisud for de øvre thoracalesegmenter (T2 – T5). Axonerneløber via de tilsvarende spinalnervers ventralerødder og via ramuscommunicansalbustil grænsestrengen, hvor de ascenderertil de to nederste cervicaleganglier. Her danner de synapsemed de postganglionæreneuroners cellelegemer. Deres axonerføres via ramuscommunicansgriseustil de ventralegrene af de spinalnerver der danner plexus brachialis. Via pleksetpasserer de postganglionærenervefibre i n. medianus til den radiale håndflade. Den eksakte distribution helt perifert er uklar; enten via n. medianus’grene eller via arterielle plexerfra distaltpå underarm til hånden. Eksakt niveau-angivelse af thoracalesegmenter for sympaticuskræves ikke, men man bør vide, at de sympatiske præganglionæreneuroner stammer fra de øverste thoracalesegmenter. Kommentar: da I ikke har haft det autonome nervesystem i alle detaljer kommer I ikke ud for at skulle beskrive forløbet i detaljer. Men man skal kunne regne ud at det er medianus, som innervererhuden i den radiale del af palmamanus. Hvis man kan huske at det er segmenterne C6 og C7 er det fint. Man bør også vide at de præganglionæresympatiske fibre overføres fra grænsestrengen til spinalnerverne. I skal vide at der er sympatiske nervefibre i spinalnervernes grene og dermed i de perifere nerver. Desuden skal man vide at de sympatiske nervefibre innervererglat muskulatur og kirtler i bevægeapparatet. Der hvor der især findes glat muskulatur er i kar og i huden, m. arrectorpili. De kirtler som innervereser svedkirtler knyttet til huden. Det er vigtigt at man ved symptomerne fra huden hos en patient hvor dels sympaticuser kraftigt aktiveret og hvor sympaticus-aktivitet er afbrudt. Kraftigsympaticusaktivitetvil give kontraktion af de glatte muskelceller i karrene til huden, derfor er patienten bleg og kølig. Desuden er svedkirtlerne aktiveret, derfor den svedige, klamme hud. Afbrudt sympaticusgiver tør, varm og rød hud.
83
11. 20: Angiv det spinalnervesegment der innerverer huden på langfingeren 11. 21: Angiv det spinalnervesegment der innerverer huden på lillefingeren
Svar 11. 20: segmentet til langfingeren er C7. Det er n. medianus der fører dette segment. 11. 21: segmentet til lillefingeren
84
* 11.22: Angiv for n. radialis: * a. forløb fra axil til overarm * b. nervens forløb på overarmen * c. forløb fra overarm til underarm
Passerer igennem det **nedre trekantet interstice** sammen med a. profunda brachii og løber bagom humerus ned i **sulcus nervi radii** mellem udspringene af m. triceps brachii's laterale og mediale hoved. Den perforerer/**gennemborer** det laterale intermuskulæreseptum og kommer derved frem mellem m. brachioradialis og m. brachialis. Den passerer albueleddet i fossa cubitalismellem m. brachioradialis og m. brachialis '
85
* 11.22: Angiv for n. radialis: * d. motorisk innervation * e.kutaninnervation
Over armen og underarmens extensorer n. radialis bagsiden af overarmen og underarmen, den radiale halvdel af dorsum manus samt dorsalsiden af de 2 1/2 radiale fingre frem til neglelejet.
86
Axillen ## Footnote •12.1: Beskriv opbygningen af axillens forvæg.
Superficielt: **pectoralis major** Profundt: m. subclavius under clavicula og m. pectoralis minor fra costa 3, 4 og 5 til proccoracoideus. **Fascia clavipectoralis** indgår også i forvæggen, den omskeder m. subclaviusog m. pectoralis minor.
87
Hvad hedder det ligament som holder Fascia clavipectoralis oppe?
Fra underkanten af m. pectoralis minor fortsætter fascien som lig. suspensorium axillae, der trækker axillens bundfascie op.
88
•12.2: Angiv den kutane innervation af regio axillaris.
12.2: N. cutaneusbrachii medialis som anastomosere rmed de laterale kutane grene fra intercostalnerverne 2 og 3. Benævnes nn. intercostobrachiales. Nervesegmenterne T2 og T3.
89
* 12.3: Benævn de kar og nerver der passerer ind i eller gennem axillens forvæg. * Med adfærdstermen beskriv skal de muskler og fasciestrukturer, der indgår i forvæggen, nævnes og deres indbyrdes relationer skal beskrives.
Nn. pectorales. N. pectoralis lateralis passer igennem fascia clavipectoralis og N. pectoralis medialis passerer igennem m. pector minor. Igennem fascia clavipectoralis ved trigonum clavipectorale passerer a. **thoracoacromialis og vener.** **Vena cephalica passerer også igennem fascien for at munde ud i v. axillaris.**
90
•12.4: Benævn de strukturer, der danner axillens (fossa axillaris) apex. TÆNK PYRAMIDE
Costa 1, clavicula, margo superior scapule
91
Axillen ## Footnote 12.5: Benævn de strukturer, der danner axillens( fossa axillaris’) medialvæg.
M. serratus anterior Medialvæggen udgøres af ribben og ribbensmuskler.
92
Angiv navn og innervation for de muskler der indgår i axillens bagvæg.
Kan anskues bagfra og forfra: **Bagfra:** M. teres minor (n. axillaris) og major (n. subscapularis) M. latissimus dorsis insertion - thoracodorstalis M. Triceps brachii (caput longum) - n. radialis **Forfra:** M. Subscapularis - n. subscapularis M. teres major - n. subscapularis M. latissimus dorsis insertion - n. thorcaco dorstalis M. Triceps brachii (caput longum) - n. radialis
93
I axillens bagvæg beskrives 3 intersticer. •12.7: Angiv for intersticerne navn, afgrænsninger og de strukturer, der passerer igennem.
**Mediale trekantede interstits** **-** a.circum flexa scapulae **Nedre trekantede interstits** - N. radialis og a. profunda brachii og vv. profunda brachii **Firkantede interstits** - N. axillaris og a. og vv. circumflexa humeri posterior
94
Benævn for de muskler der danner henholdsvis forreste og bageste axilfoldnavn, innervation og virkning på skulderleddet -
**Forreste fold:** M. pectorales major **Bagerste fold:** M. latissimus dorsi M. Pectorales minor
95
•12.9: Angiv navn og beliggenhed for henholdsvis de overfladiske vener og kutanenerver.
De overfladiske vener Lateralt: **V. cephalica** Medialt: **V. basilica** Vene cephalica og vene bascilica bliver forbundet af **v. mediani cubiti** Kutane nerver **Husk at disse er en fortsættelse af n. musculocutaneus** **M. cutaneus antebrachii lateralis og n. cutaneus antebrachii medialis**
96
**Fossa cubitalis** Afgræns fossa cubitalis (inklusive loft og gulv).
Fossa cubitalis er et **bindevævsrum**, som forbinder overarm og underarm. Det kan anskues som en **trekant** med spidsen distalt. **Proximalt** - En lige linje mellem epicondylus lateralis og medialis. **Medialt** m. pronator teres **Lateralt** m. brachioradialis. **Loft**: fascien fra overarm til underarm. **Gulv**: m. brachialis og m. supinator. Fossa cubitalis har proximalt en **medial og lateral indgang,** _sulcus bicipitalis medialis_ og _sulcus bicipitalis lateralis_. N. radialis kommer frem imellem m. brachialis og m. brachioradialis ved at gennembryde septumintermuscularelaterale.
97
12.11: Angivnavn og forløb for de strukturer, som fossa cubitalis indeholder
Lateralt: n. radialis, som ud for caput radii deler sig i ramus superficialis og ramus profundus n. radialis. Medialt: a. brachialis som deler sig i a. radialis og a. ulnaris+ de commitante vener samt n. medianus. Bicepssenen ligger også i fossa cubitalis.
98
**Fossa cubitalis** **12.13 To nerver forlader fossa cubitalis ved at pasere igennem hver sin muskel. Benævn de to nerver og de respektive muskler.**
N. medianus - Igennem hovedet af m. pronator teres N. radialis (ramus profundus) - Igennem supinator
99
•12.14:Angiv hvorledes a. radialis og a. ulnaris passere rfra fossa cubitalis videre ned på underarmen.
Lige ud for fossa cubitalis deler a. brachialis sig i to arterier. A. radialis løber **over** m. pronatorteres og under m. brachioradialis. A. ulnaris løber **under** m. pronator teres og derefter under udsprings senebuenfor m. flexor digitorum superficialis. A. ulnarisaf giver a. **interossea communis**, som deler sig i **a. interossea anteriorog a. interossea posterior.** A. interossea anterior løber ned foran på membranainterosseaog forsyner de dybe flexorer. A. interossea posterior løber igennem et hul i membrana interossea og ned bag på membrana interossea og forsyner extensorlogen.
100