ANA8

Question 1

Benævn de markerede strukturer

Answer 1

• A: lig. sacrotuberale
• B: Lig. sacrospinale
• C: lig. longitudinaleanterius
• D: lig. iliolumbale

Question 2

• Bækkenet set postero-lateralt fra.
• 1.2: Benævn de markerede strukturer

Answer 2

• A: lig. sacrotuberale
• B: lig. sacrospinale

Question 3

Benævn de markerede strukturer

Answer 3

• A: spina ischiadica
• B: articulatio sacroiliaca
• C:spina iliaca posterior superior

Question 4

Inclinatio pelvis

Definerer bækkenhældningen

(bækkenhældningen)

Answer 4

Som billedet viser er det den vinkel som et plan gennem bækkenindgangen (et plan fra overkanten af symfysentil promotoriet) danner med horisontalplanet.

Kommentar: Bækkenhældningen er hos kvinden 60° og hos manden 50 - 55°.

Bækkenhældningen har stor betydning for den posturaleholdning.

Question 5

Benævn de fire gennemgangsporte (markeret med 1, 2, 3, og 4) mellem det lille bækken og underekstremiteten.

Answer 5

1. Canalis obturatorius
2. Foramen suprapiriforme
3. Forarmen infrapiriforme
4. Foramen ischiadicum minus

Man kan se at m. piriforme deler forarmen ischiadicum majus op i forarmen infrapiriforme og suprapiriforme

Question 6

Benævn de to palpable knoglefremspring som lig. inguinale er tilhæftet.

Answer 6

Spina iliaca anterior og superior og tuberculum pubicum

(Den grønne streg er ligamentet)

Question 7

Benævn de to gennemgangsporte under lig. inguinale fra det store bækken til underekstremiteten.

Answer 7

lacuna musculorum og lacuna vasorum.

Question 8

´•1.8: Angiv størrelsen i grader på angulussubpubicushos henholdsvis mand og kvinde.

Answer 8

´

1.8: Hos kvinden ca. som vinklen mellem 1. og 2. finger, når disse er adspredte, ca 90°. Hos manden som vinklen mellem 2. og 3. finger, når disse er spredte, . 50 - 60°.

Angulus subpubicus er vinklen mellem ram iinferiores på højre og venstre os pubis.

Question 9

•1.9: Benævn de strukturer der afgrænser bækkenudgangen.

Answer 9

Bækkenudgangen har en ruderform. Underkanten af symfysen, de forenede rami, tubera ischiadica, de 2 ligg. sacrotuberalia og os coccygis.

innervationen af bækkengulvet er n. pudendus.

Question 10

Symphysis pubica

Karakterisér symphysis pubica og beskriv kort leddets opbygning (inkl. ligamenter) samt funktion.

Answer 10

Uægte led.

Sekundær synchondrose (symphyse).

Leddet er forstærket af lig. arcuatum pubis og lig. pubicum superius. De to ligg. er ved normal bækkenhældning placeret nærmest anteriort og posteriortfor symfysen, derved er de med til at sikre de små forskydninger, der sker ant./post. under bevægelse. Leddet er med til at gøre bækkenringenplastisk.

Question 11

Klassificér articulatio sacroiliaca og beskriv kort ledfladerog kapselforhold.

Answer 11

Det er et ægte led, enkelt led

Glideled

Ledflader hedder facies auricularis som sidder på henholdsvis på os illum og os sacrum.

Ledfladerne på voksne er ujævne.

Kapslen er stram og tyk.

Question 12

Navngiv de ligamenter der er af betydning for leddets stabilitet.

Art. sacroilica

Answer 12

Lig. sacroiliacum anterius (ventrale)

lig. sacroiliacum interosseum

lig. sacroiliacum posterius (dorsale).

Lig. sacrolumbale

Question 13

Angiv art. sacroillicas funktion

Answer 13

Leddene er med at stabilisere pelvis.

Det bærer og overføre en stor del af kroppens vægt.

Derfor tillader leddet heller ikke meget bevægelse.

Ledforbindelserne er støddæmpende, hvor det er ligamenterne er de vigtigste støddæmpende strukturer.

Inden graviditet: Ligamenterne er stive

Under graviditet: Ligamenterne bliver bløde, så den indbyrdes bevægelighed af bækkenets knogler bliver større. Det er vigtig, når et barn skal fødes.

Symfysen og sacroiliacaleddene er funktionelt forbundet.

Os sacrumsophæng mellem de to hofteben kan sammenlignes med en hængebro. Os coxae, femur, tibia og fodens knogler er en slags pylon.

Question 14

Angiv de væsentligste forskelle mellem et kvindeligt og mandligt bækken

Answer 14

Angulus subpubis vinklen er forskellig

Hos kvinden er bækkenet kort og bredt, mens det hos manden er højt og smalt.

Bækkenindgangen er hjerteformet hos manden, nyreformet hos kvinden. De

Hos kvinder - 90 grader

(Kvinders bækken kan blive større begrund af en blødgøring af de stabiliserende ligamenter under en graviditet)

Hos mænd - 50-60 grader

Question 15

Bækken og hofteled set bagfra.

Benævn de markerede strukturer

Answer 15

A: lig. ischiofemorale

B: membrana obturatoria

C: insertions senen fra m. obturatorius externussom hæfter i fossa trochanterica.

Question 16

Beskriv forskellene mellem et mandeligt og kvindeligt bækken

Answer 16

Angulus subpubis vinklen:

Kvinder: 90 grader

Mænd: 50-60 grader

Bækkens udseende

Kvinder: Bredt og lavt (tværovalt)

Mænd: Højt og smalt (Hjerteformet)

Question 17

Benævn de markerede strukturer

Answer 17

A: Trochanter major

B: Trochanter minor

C: : foramen obturatum

Question 18

Answer 18

A: Linea intertronchanteris

B: Ledskål på art. coaxe

Question 19

Answer 19

• A:proximal femur epifyse
• B:proximal epifyse skive

Question 20

Klassificér articulatio coxae (hofteleddet).

Answer 20

Ægte, enkelt led

kugleled

Ledhoved: 2/3 caput femoris, lig. capitis femoris

Ledskål: Facies lunata, fossa acetabulum, labrum

Bevægelser: flexion/extension, abduktion/adduktion, indad- og udadrotation

Ledskålen har ledlæbe, leddet har et intraartikulærtligament, en fedtpude og leddet er relativt stabilt.

Question 21

Beskriv art. coaxes ledskål og ledhoved

Answer 21

Ledskål:

Labrum acetabulare, facies lunata, pulvinar acetabuli, lig. capitis femoris, lig.transversum acetabuli

Ledhoved

Lig. capitis femoris, 2/3 caput femoris, collum femoris, trochanter major og minor, og linea intertronchanterica

Udenom en ledkapsel bestående af membrana fibrosus og synovalis

Question 22

Beskriv art. coxaes ledhoved

Answer 22

Ledhovedet: caput femorisudgør 2/3 af en kugleflade, på ledfladenfindes et lille ovalt område (fovea capitis femoris) som ikke er bruskbeklædt, her hæfter lig. capitis femoris.

Question 23

Beskriv kort tilhæftningen af hofteleddets fibrøse kapsel på os coxae og os femoris.

Answer 23

Proximalt på os coxae er den fibrøse kapsel tilhæftet udsiden af acetabulum tæt på labrum acetabulare og lig. transversum acetabuli

Distalt er den fortil hæftet til linea intertrochanterica, et stykke fra bruskranden, så der dannes en stor synovialomslagsfold.

På bagsiden når kapslen kun ud midt på collum med en mindre synovialomslagsfold til følge.

Question 24

Benævn de ligamenter, der forstærker hofteleddetskapsel og beskriv kort deres funktion.

Answer 24

Lig. ischiofemorale

Lig. Iliofemorale

Lig. transversum acetabuli

Lig. pubofemorale

En væsentlig funktionel egenskab ved de tre ligamanterer, at de alle tre strammes ved ekstension, herved stabiliseres hofteleddet.

• Lig. iliofemoralehæmmer ekstension, adduktion og udadrotation.
• Lig. pubofemorale hæmmer ekstension og abduktion.
• Lig. ischiofemorale hæmmer ekstension og i_ndadrotation._

Question 25

Beskriv kort i art. talocruralis led hoved og ledskål

Answer 25

Ledhovedet bliver dannet af **t*rochlea tali*** Ledskålen bliver dannet af **malleolus lateralis og malleolus medialis**, og **tibias distale ledflade** Tibia og fibula er forbundet via en syndesmose, som kan spændes. Syndesmosen dannes af tre ligamenter, lig. tibiofibulare anteriusog posteriusog lig. tibiofibulare interosseum. Membrana interossea cruris medregnes som en del af syndesmosen. trochlea tali har en trekantet konveks/konkav ledflade lateralt som artikulerer malleolus lateralis. Malleolus medialis artikulerer med den kommeformet ledflade på trochlea tali medialt. Kapslen er løs antetior og posteriort, men stram lateralt og medialt.

Question 26

Benævn de kollaterale ligamenter og angiv deres funktion i art. Articulatio talocruralis

Answer 26

**Medialt:** Lig. deltoideum: **På den laterale side:** Lig. collaterale plantare: lig. calcaneofibulare, lig. talofibulare anteriusog lig talofibulare posterius. Begge l_igamenter sikrer sidestabiliteten i ankelledddet,_ sikrer at ledskålen holdes på plads over ledhovedet, trochlea tali. Ligamenterne er også _proprioceptive ligamenter._ Dette er en vigtig funktion. Især da de laterale ligamenter ikke er særligt stærke rent mekanisk. **De ikke særlig stærke, men hjælper med at holde leddet på plads.**

Question 27

Beskriv kort den fibrøse kapsel art. talocruralis

Answer 27

Den fibrøse kapsel er tynd og slap fortil og bagtil, men er stram og tyk medialt og lateralt. Kapslen hæfter anteriortp å collum tali og her findes den største omslagsfold. Proximalt hæfter kapslen et lille stykke fra bruskranden.

Question 28

Benævn det ligament der ofte er udsat for ruptur ved en forstuvning af foden (inversion-plantarflexionsskade).

Answer 28

lig. talofibulare anterius,

Question 29

Angiv hvornår art. talocruralis er mest stabilt (closepacked) og begrund svaret.

Answer 29

Ved dorsifleksion (dorsalflexion). Trochlea tali, som er bredere fortil, presser malleolus lateralis ud til siden og syndesmosis tibiofibularis spændes.

Question 30

•Angiv hvilke bevægelser der kan udføres i ankelleddet.

Answer 30

Dorsalfleksion 20 grader Plantarfleksion 40 grader **omkring en transverselakse gennem spidsen af malleoli.** Subtalarleddet: Eversion - Løft af den laterale side af fodranden Inversion - Løft af den mediale side af fodenranden

Question 31

Benævn de markerede strukturer

Answer 31

A: Ledskålen på naviculare B: Lig. Talocalcaneus interosseum. * C: lig. calcaneonaviculare plantare * D:ledflade på sustentaculumtali

Question 32

Articulatio subtalaris (subtalarleddet) ## Footnote Klassificér det subtalare led.

Answer 32

Ægte sammensat led af talus, calcaneus, navicularis Kombineret, funktionelt **drejeled** **.To adskilte ledhuler, hvor forreste led (art. talocalcaneonavicularis) funktionelt er et kugleled, mens det bageste led (art. talocalcanea) funktionelt er et drejeled. Samlet bliver subtalarleddet et drejeledmed bevægelserne inversion/eversion.**

Question 33

Beskriv kort de strukturer der danner ledskålog ledhovedi den forreste del af det subtalareled.

Answer 33

Samlet benævnes ledskålen: **Acetabulum pedis.** Ledskålen i den forreste del af subtalarleddet består * **konkav ledskål på os naviculare** * **8-tals formet ledflade på sustentaculumtali** Ledskålen komplementeres af et bruskbeklædt ledbånd, ligamentum naviculare plantare som spænder sig mellem sustentaculumtaliog os naviculare. Hele strukturen, ledskålen, får herved karakter af en halvkugleformet ledskål, som på grund af ledbåndet er fjedrende. Ledhovedet er caput tali

Question 34

Benævn det ligament der er beliggende i sinus tarsi og som binder talus og calcaneus sammen

Answer 34

Lig. talocalcaneum interosseum

Question 35

Articulatio subtalaris (subtalarleddet) Angiv hvilke bevægelser der kan udføres i subtalarleddet.

Answer 35

Bevægelserne i subtalarleddet er inversion og eversion; man skal forklare hvad der menes med begreberne. **Inversion** er løft af den mediale fodrand. **Eversion** er løft af den laterale fodrand. Forløbet af aksen for inversion/eversion(se figuren). Aksen passerer fra den bageste laterale del af calcaneus medialt og dorsalt til medial siden af collum tali. **SKRÅT OVER FODEN FRA YDERSIDEN AF BENET UD MOD STORETÅEN**

Question 36

Angiv i rækkefølge (proximalt- distalt) hvilke knogler der indgår i fodens mediale længdebue (springbuen).

Answer 36

Os calcaneus, os talus, os navicualre, os cuneiforme mediale , metatarsale 1-3

Question 37

Angiv i rækkefølge (proximalt- distalt) hvilke knogler der indgår i fodens ydre længdebue

Answer 37

Os calcaneus, os cuboideum, to laterale ossa metatarsalia

Question 38

Karakterisér fodens tværbuer.

Answer 38

Tværbuen gør at trykket bliver fordelt korrekt når man går. _Foden buer midt på_ Dette skyldes * **kileformen** i ossa cuneiformia II og III * **kileformen** i bases af ossa metatarsalia II og III. * **Ligamenter** og **muskler** understøtter tværbuerne. Capita på metatarsalia ligger i plan med underlaget, men holdes sammen af et tværgående ledbånd, lig. metatarsale transversum profundum.

Question 39

Angiv tre fibrøse strukturer der medvirker til opretholdelse af fodens længdebuer.

Answer 39

1. Lig. plantare longum 2. aponeurosis plantare 3 lig. lig. calcaneonaviculareplantare

Question 40

Answer 40

1. Calcaneus 2. Talus 3.

Question 41

Karakterisér articulatio talocruralis.

Answer 41

Ægte led, sammesat, og mekanisk et **hængselled** Leddet er sammetsat af **knoglerne tibia, fibula, og talus.** **Ledskålen er malleolus medialis og lateralis, og den distale ledfalde på tibia.** **Ledhovedet er trochela tali.** Kapslen er stram **tyk** lateralt og medialt, men slap og **tynd** anterior og posterior. Den hæfter fra collum tali til bruskranden proximalt. Bliver støttet af **ligamenterne** lig. deltiod og lig. collaterale plantare, som består af følgende ligamenter Lig. talofibulare anterior og posterior Lig. calcaneofibulare Bevægelser: **Dorsalfleksion og plantarfleksion**

Question 42

Benævn de markerede strukturer

Answer 42

A: Os navicualre B: Os cuneiforme mediale C:Os cuneiforme inter medium D: Sesamknogle E: Os cuneiforme laterale F: Os cuboideum

Question 43

Benævn de markerede strukturer

Answer 43

A: Distale epifyse i tibia B: distale epifyseskive i tibia

Question 44

Knoglestrukturer der danner ledskål og ledhoved i articulatio talocruraliser tydeligt aftegnet. * 4.6: Benævn de markerede strukturer * A: * B: * C: Benævn den markerede ledforbindelse

Answer 44

A: Malleolus medialis B: Malleolus lateralis C: tibiofibularis symdesmosis

Question 45

Benævn de markerede strukturer

Answer 45

C: Caput tali B: sustentaculum tali A: Tuber calcanei

Question 46

Art. talocruralis set lateralt og medialt fra benævn de markerede ligamenter

Answer 46

* A: lig. calcaneofibulare * B: lig. deltoideum

Question 47

Benævn de markerede ligamenter i art. talocruralis set lateralt fra

Answer 47

* 4.3: Benævn de markerede ligamenter * A: lig. tibiofibulare anterius * B: lig. talofibulare anterius * C: lig. talocalcaneum interosseum

Question 48

Benævn de markerede strukturer

Answer 48

* A: lig. talocalcaneum interosseum * B: aponeurosis plantaris * C:sesamlnogle

Question 49

Angiv for den superficielle fibrøse struktur proximale og distale tilhæftning samt hvilken funktion strukturen har ved spring og landing. ## Footnote **aponeurosen plantare**

Answer 49

Proximalt hæfter aponeurosen opå **tuber calcanei** Distalt hæfter aponeurosen som deler sig i fem snipper der hæfter på **tåknoglerne seneskeder** **Funktion:** Under spring og landning vil aponeurosen beskytte de underliggende blødedele - _muskler/knogler_ Under belastning som ved spring og landing på foden efter et hop vil aponeurosenholde sammen på fodens trekantkonstruktion. Aponeurosen forbinder trekantens to ender og holder sammen på fodens kuppelkonstruktion under belastning, da aponeurosen spændes og knoglerne pakkes.

Question 50

**Angiv bevægelserne i hofteleddet.**

Answer 50

Bevægelserne i hofteleddet finder sted omkring akser der går gennem centrum af caputf emoris. Fleksion/ekstension foregår omkring en horisontal akse i frontalplanet. Abduktion/adduktionforegår omkring en horisontal akse gennem sagittalplanet. Rotationsbevægelsen (indad- og udadrotation) foregår omkring en akse, der forbinder centrum af caputfemoris med midten af knæleddet. Kommentar: normalt forlanges ikke bevægeudslag i vinkelgrader. På figuren er vist, at ved flekteret knæ kan crusbruges som viser ved måling af udad- og indadrotationi hofteleddet. Flexioni hofteleddet er 120 grader ved flekteret knæ; ved strakt knæ vil hasemusklerne hæmme og flexionkan kun udføres til 90 grader.

Question 51

Definér begrebet inklinationsvinkel for femur og angiv den normale vinkelstørrelse

Answer 51

vinklen mellem en akse igennem collum femoris og en akse gennem corpus femoris. Vinklen er ca 120 - 130° hos en voksen. **Vinklen** er afgørende for ens holdning. Hvis den er over 130 - Genu valga Under 130 - Genu vara

Question 52

Angiv betegnelsen for en abnorm forøget vinkel og en formindsket vinkel. **Inklinationsvinkel**

Answer 52

Den normale vinkel er 130. Forøget vinkel: Hvis man har **under** 120 kaldes det **coxa vara** (Genu vara) Forrmindsket vinkel: Hvis man har **over** 130 grader kaldes det **coxa valga** (Genu valga)

Question 53

Angiv hvilken bevægelse i hofteleddet der er begrænset ved en formindsket inklinations vinkel.

Answer 53

Abduktion

Question 54

Definér den betydning vinklen har for underekstremitetens stilling (indtået/udtået) inationsvinklenog angiv hvilken

Answer 54

deklinationsvinklen er ikke omtalt i lærebogen. Den bør dog kendes, fx tages der hensyn til vinklen når en hofteprotese indsættes og vinklen er vigtig for hofteleddetsbiomekaniske forhold. Som figuren viser er deklinationsvinklen den vinkel en akse gennem collum femoris danner med et frontalplan. Caput og collum femoris er vinklet anteriorti forhold til et frontalplan. Vinklen er hos voksne ca10° - 12°. Hos børn er den ca20°. Hvis vinklen hos voksne er større end 10 -12° tales om at caputog collum er anteverteret. Dette bevirker så, at femurer indadroteret, når caputfemoris er i acetabulumog derfor er personen indtået. Ved en mindre vinkel end normalt er femurudadroteretog personen er udtået.

Question 55

Patellaog quadricepssenener fjernet Benævn de markerede strukturer

Answer 55

* 3.1: Benævn de markerede strukturer * A: lig. cruciatumanterius * B: lig. cruciatumposterius * C:meniscuslateralis * D: lig. collaterale fibulare(laterale) E: lig. collaterale

Question 56

Knæleddet set posteriort fra, kapslen er fjernet. Benævn de markerede strukturer

Answer 56

Svar til 3.2 A: m.popliteus-senen B: meniscus medialis Det ses at det mediale kollaterale ligament er sammenhlngende med meniscusmedialis, mens det laterale kollaterale ligament går fri af meniscus lateralis og popliteus-senen ligger mellem ligamentet og menisken.

Question 57

Benævn de markede strukturer Bemærk at ledspalten mellem tibia og femurer bred, fordi der skal være plads til ledbrusk og menisci.

Answer 57

A: Eminenta intercondylaris B: Patella C: Epicondylus lateralis D: Fibula

Question 58

Answer 58

Længdeakserne gennem femurog tibiadanner lateralt en vinkel der normalt er 175°. En mindre vinkel betegnes **genu valgum (kalveknæ)** en større vinkel betegnes **genu varum (hjulbenet).** **Genu valgum ses ofte hos kvinder,** hvilket skyldes det bredere bækken.

Question 59

Klassificerer Art. Genu

Answer 59

Ægte led, sammensat af femor, patella og tibula **Simpel ledhule** Mekanisk type: **Modificeret hængselled** Bevægelse: Tvungen rotation, fleksionsrotation, fleksion, extension to intraartikulæreligamenter og to menisker.

Question 60

**Art. Genu** **Gør rede for ledhoved og ledskål i knæleddets to partes femuro tibiales og pars femuro patellaris**

Answer 60

**Partes femuro tibiales** **Ledskål:** Plateu tibia. Indeholder to menisker **Ledhoved:** Condylus lateralis og medialis femoris Begge er beklædt med hyanlinbrusk

Question 61

Angiv bevægelserne i knæleddet.

Answer 61

Begrund af at det er et modificeret hængselled kan udføres disse bevægelser - Fleksion, ekstension, tvungen rotation, fleksionrotation **Fleksionsrotation - Kan ske når man flekterer knæet**: Efterhånden som knæet flekteres øges rotationsmuligheden, fordi de kollaterale ligamenter afslappes. Rotation er maximal ved 90° fleksion. **Tvungen rotation - sker når man ved en extension af knæet:** Ekstensionen vil på grund af de to femurkondylersforskellige geometri være afluttet i den laterale del af knæet først, hvorimod den mediale femu rkondyls extensions flade til tibia er større end den laterale og på grund af dens krumning , afsluttes ekstensionen med en indadrotationaf femur

Question 62

Angiv den anatomiske forklaring på at patella dislocerer (forskydes) lateralt under extension i knæleddet.

Answer 62

Patellaer bevægelig indskudt mellem quadricepssenenog lig. patellae. På grund af den åbne vinkel på 175° lateralt mellem længdeakserne gennem femurog tibia vil **m. quadriceps femoris have et skråt træk lateralt på patella**

Question 63

Et hævet knæled bør punkteres. Angiv hvilket punktursted man ofte anvender. Angiv hvilken/hvilke form/-er for læsion/læsioner fedt i ledvæskenindikerer.

Answer 63

Nålen føres vandret ind 1 cm over og 1 cm lateralt for patella. Kommentar: væske i knæleddet samler sig i bursasuprapatellaris. Knæpunktur udføres med knæet strakt. Normalledvæskeer klar og strågul. 3.23: fraktur, fedtvæv fra den gule knoglemarv i ledvæsken.

Question 64

En fodboldspiller blev ”nedlagt” da han var ved at udføre en takling på en modspiller. I forbindelse med modspillerens fald ramte dennes hofte den taklende på ydersiden af højre knæ. Liggende sammenrullet på grønsværen havde den taklende tydeligvis smerter ## Footnote Angiv hvorledes du vil forklare en lægmand denne type knæskade. Angiv hvilke ligamenter der er udsat for beskadigelse ved denne form for sportsskade og hvorfor der ofte ses en menisklæsion

Answer 64

**Valgustraume - under taklingen rammes knæet på ydersiden og bøjes voldsomt indad, herved overspændes ledbåndene på indersiden og de kan briste** Lig. collaterale tibialie eller mediale Læsion på menisken fordi ligamenten er sammenhængende med menisken

Question 66

Hvor hæfter de ligamenter som stabiliserer art. coxae

Answer 66

**Lig. iliofemorale** * Udspringer på os ilium/spina iliaca anterior inferior og hæfter distalt på lineainter trochanterica på femur. **lig. ischiofemorale** * Udspringer på os ischii og hæfter distalt på linea inter trochanterica på femur. **Lig pubofemorale** * Udspringer fra osd pubis oghæfter distalt tæt på trochanter minor.

Question 67

Gør rede for ledhoved i knæet

Answer 67

**Ledhoved:** De to femurcondylerer adskilt af en ikke bruskbeklædt _fossa intercondylaris_ * **Condylus medialis og lateralis på femur (Beklædt med brusk** * Spiralformet med en tiltagende krumning bagved * **Condylus lateralis** - artikulerer med condylus lateralis tibia * Mere fladt forløb, og kortere anteriort og posteriort * Kortere ledflade * **Condylus medialis** - artikulerer med condylus medialis tibia * Den mere buet og længere anteriort og posteriort * Større ledflade

Question 68

Gør rede for ledskål i knæleddets to partes femurotibiales og pars femuropatellaris

Answer 68

Ledskålen i art. genu er condylus medialis og lateralis på tibia. De er bruskbeklædte. (De 2 kondylererretroponeret(forskudtdorsalt) og retroverteret(vender proximaltbagud).) Centraltfindesden bruskbeklædteeminentia intercondylaris, somerden enesteossøsesikringileddet. Ledfladerne er let fordybet centralt. Den manglende kongruensmellem ledhoveder og ledskåle udlignes af meniscus lat. og meniscus medialis. Pars femuropatellaris: forti lmødes femurkondylerne i e nledflade, som artikulerer med ledfladen på bagsiden af patella. Ledfladen har en førings fure til føringskammen på patella. .facies patellarispåfemur og facies articularis patellae påbagfladenaf patella. Ledfladenpåden lateralefemurkondylsomartikulerermed patella erstørreog mere prominerendeend den mediale ledfladepåden mediale femurkondyl; detteermed til at forhindreat patella forskydeslateraltunder extension I knæleddet.

Question 69

Beskriv placering, forløb og funktion for de to korsbånd.

Answer 69

Lig. cruciatum anterius og posterius De to korsbånd er placeret intraartikulært men ekstrasynovialt. **Lig. cruciatum anterius** hæfter på **intercondylaris anterior**, går _opad, bagud og lateral_t for at hæfte på _indersiden_ af condylus lateralis på femur Hindrer femur i at glide bagud i forhold til tibia **Lig. cruciatum posterior** hæfter på **intercondylaris posterior**, går _opad, fremad og medialt_ for at hæfte på _indersiden_ af condylus medialis på femur Hindrer femur i at glide foran i forhold til tibia

Question 70

•a. Angiv form, tilhæftninger og funktion af knæleddets menisker.

Answer 70

**Der findes to menisker** - Den laterale menisk er mindre end mediale menisk. Den har en cirkelformet struktur - Den mediale menisk er større end laterale menisk og har en c-formet struktur. På tværsnit er meniskerne **trekantede med den brede basis vendende ud mod og tilhæftet kapslen;** den tynde skarpe rand vender medialt. De er tilhæftet area intercondylaris anterior og posterior. Mediale menisk er desuden tilhæftet lig. collaterale tibiale. Fortil er de to menisker forbundet med lig. transversum genus. Bagtil er meniscus lateralis via lig. menisco femorale forbundet til mediale femurkondyl. Forstærkninger i kapslen fra menisk til tibia betegnes for lig. coronarium; dette gælder især den mediale menisk. Overbelastning af disse kapselforstærkninger kan især give smerter anteromedialti knæet. Funktion: meniskerne består af fibrøs brusk; virker stødabsorberende; udligner inkongruensen mellem de konvekse femurkondyler og de flade tibiakondylero g derved er de to menisker med til at fordele belastningen fra femur til et større areal. **Stødabsorptionog trykfordeling** er de vigtigste funktioner. Under fleksion forskydes meniskerne bagud (især den laterale) og under ekstension fremad.

Question 71

Benævn de to palpable strukturer der er hæftet til caput fibulae.

Answer 71

lig. collaterale fibulareog m. biceps femoris – senen.

Question 72

Angiv ligamenta cruciata’s relation til membrana synovialis og membrana fibrosa.

Answer 72

Ligger intrakapsulært, men ikke inde i selve synovialmembranen

Question 73

Angiv hvilken abnorm bevægelighed af knæleddet der ses ved ruptur af lig. cruciatum anterius

Answer 73

Femur trækkes bagud i forhold til tibia eller tibia trækkes frem i forhold til femur

Question 74

Beskriv for ligamenta collateralia forløb, relation til ledkapsel og menisci samt deres funktion.

Answer 74

Det laterale kollaterale ligment( lig. collaterale laterale) er ikke indvævet i kapslen og derfor ikke hæftet til meniscuslateralis. Lig. collaterale mediale er hæftet fast til periferien af den mediale menisk. Er indvævet i kapslen

Question 75

Benævn de strukturer der danner knæleddets kapsel fortil.

Answer 75

Lig. patella ## Footnote Quadricepssenen proximalt for patella, selve patella og lig. patellae. På begge sider af patella passerer fibre fra m. vastusmedialis og m. vastuslateralis forbi patellafor at hæfte på henholdsvis den mediale og laterale tibiacondyl. Disse fibre forbi patellabetegnes det accessoriske strækkeapparat.. Circulærefibre væver de nævnte strukturer sammen, kan betegnes som retinaculaepatellae.

Question 76

: Benævn de strukturer der hæfter på henholdsvis mediale og laterale menisk

Answer 76

synovialmembranenvil være hæftet langs med periferien på den øverste kant af meniskerne; synovialmembranenfortsætter fra periferien af underkanten af meniskerne ned til bruskranden på tibia.Denfibrøse kapsel er hæftet til periferien af meniskerne; den laterale kun delvis. Lig. collaterale mediale er indvævet i kapslen og dermed hæftet til mediale menisk. Lig. collaterale fibularegår fri af kapslen og er dermed fri af den laterale menisk. Anteriort vil de to menisker være forbundet med hinanden ved lig. transversumgenus. Bagtil findes bindevævsstrøg fra den laterale menisk til lig. cruciatumposterius(lig. meniscofemoraleposterius). Anteromedialter meniscusmedialis bundet til tibiaved lig. coronarium; kan betragtes som en forstærkning i kapslen.

Question 77

Angiv navn og beliggenhed for de bursae som ofte kommunikerer med knæleddet.

Answer 77

**Bursa supra patellaris** - under quadricepssenen, en del af ledhulen. **Bursa subpopliteus -** Under tendo m. poplitei **Bursa m. semimembranosi** - under m. semimembranosus-senen lige før dens deling i tre crura **Bursas ubtendinea m. gastrocnemii medialis -**under caputmediale af m. gastrocnemius’ udspring

Question 78

•3.16: Benævn det ligament i knæleddets kapsel posteriort, der er dannet af den skrå insertion af m. semimembranosus.

Answer 78

lig. popliteumobliquum. Kommentar: dette skrå ligament virker som kapselspænder ved fleksion i knæleddet.

Question 79

•M.vastusmedialis når med sin insertion langt ned på patellas mediale kant. Angiv den funktionelle betydning af denne insertion.

Answer 79

De relativt horisontale fibre vil trække patellamedialt under extension, hvilket sammen med den prominerende laterale femurkondylmodvirker dislokation af patella, som jo under extension trækkes lateralt på grund af m. quadriceps femoris’ skrå træk.

Question 80

•3.18: Angiv hvilken funktion m. popliteus har på knæleddet.

Answer 80

Betegnelsen knæleddets ”oplåser” vil være korrekt svar. Kan også besvares på følgende måde: Hvis cruser punctumfixum: Udadrotation af femur. Ved frit crus: Indadrotation af crusog flexioni knæleddet. Man mener også at m. popliteus er en proprioceptivmuskel, der monitorerer knæleddets bevægelser.

Question 81

Answer 81

Under ekstension opbruges artikulations fladen i det laterale femurotibialled først, **fordi ledfladen har et mere lige forløb og er mindre end den mediale.** Der er stadig extensionsflade i det mediale femuro tibialled. Krumningen af den mediale femurkondyl og stramningen af de to korsbånd vil bevirke, at femur indadroteres, hvorved der yderligere sker en stramning af korsbåndene og knæleddet er låst. Oplåsningenaf knæleddet starter med en udadrotationaf femur. M. popliteus er knæleddets oplåser.