Hovedfunktioner og knogletyper

Question 1

Beskriv skelettets fem hovedfunktioner

Answer 1

Støtte: uelastiske, stærke knogler er velegnet til at bære vægt. Brusk giver fast og fleksibel indenfor visse strukturer (næse, øre, brystkasse). Ledbånd er stærke bånd af fibrøst støttevæv, som fæstner til knogler og holder dem sammen
Beskyttelse: Knogler er hårde og beskytter organer
Bevægelse: Skeletmuskler fæstner til knogler ved senerm som er stærke bånd af støttevæv. Kontraktion af skeletmuskler fremkalder kropsbevægelser. Led muliggør bevægelse mellem knogler. Glat brusk giver knoglerne mulighed for at bevæge sig frit. Ledbånd muliggør noget bevægelse
Lagring (mineraldepot): Mineraler i blodet (kalcium, fosfor) tages ind i knoglerne og lagres. Fedtvæv lagres også.
Produktion af blodceller: Knogler indeholder hulrum af rød knoglemarv, som giver anledning til røde blodceller if blodplader

Question 2

Beskriv hvilke typer knogler der findes og hvor mange

Answer 2

Kroppen har 206 knogler; bestående af rørknogler, terningeformede knogler, flade knogler, korte/uregelmæssige knogler

Question 3

Beskriv rørknoglers bestanddelel

Answer 3

Rørknogler fungerer som vægtstænger for musklerne. Består af et tyndt skaft (diafyse) og to bredere ender (epifyserne):
Diafysen består primært af kompakt knoglevæv og et tyndt lag spongiøst knoglevæv, der omgiver marvhulen
Epifyserne: Består primært af spongiøst knoglevæv, tyndt yderlag af kompakt knoglevæv beklædt med ledbrusk
Epifyseskive: mellem epi- og diafysen findes epifyseskiven, hvor knoglevækst foregår. Hos voksne er den ossificeret og kaldes epifyselinjen

Question 4

Beskriv rørknoglers marvhule og knoglemarv

Answer 4

Rørknogler er hule i diafysen. Hulrummet i knoglen kaldes marvhulen, som med hulrummene i knoglen består af marv.
Rød knoglemarv: producerer blodceller findes i marvhulen i knoglerne hos børn (findes i dele af det axiale skelet)
Gul knoglemarv: hos voksne

Question 5

Beskriv rørknoglers periost

Answer 5

Oversiden af rørknoglen er beklædt med en bindevævshinde, periost: et ydre lag, der består af tæt uregelmæssige collagent bindevæv (også blodkar og nerver), mens det indre er enkelt lag af knogleceller.
Ledbånd og sener sidder fast på knoglen ved periosten

Question 6

Beskriv rørknoglers endosteum

Answer 6

De indre overflader af knoglens hulrum er beklædt med bindevævshinde og knogleceller; endosteum (f.eks. marvhulen). Inkluderer osteoblaster, claster og osteokondrale progenitorceller

Question 7

Beskriv rørknoglers placering i kroppen

Answer 7

Rørknogler: humerus, radius, ulna, mellemhånden og fingrene, femur, fibula, tibia, mellemfoden og tæerne

Question 8

Beskriv flade knogler og hvor de findes

Answer 8

Er placeret så de beskytter de indre organer f.eks. brystben (sternum) og ribben, hjertet og de indre organer, kraniet beskytter hjernen
Består af tykt lag af spongiøst knoglevæv, der ligger imellem to tynde lag kompakt knoglevæv (sandwich). Har ofte ikke epifyser eller diafyser
Eksempler: ribbenene (costae), brystbenet (sternum), skulderbladet (scabulae), hoftebenets vinger (coxae), dele af kraniet

Question 9

Beskriv terningeformet knogler og hvor de er placeret

Answer 9

Cirka lige lange, brede og tykke. Har ingen diafyse. Minder meget om epifysen på rørknogler (spongiøst væv omgivet af kompakt knoglevæv)
Ligger tæt på hinanden og udgør kompakt knoglegruppe, hvor knoglerne kun kan bevæge sig lidt i forhold til hinanden
Eksempler: Håndrod (capal), fodroden (tarsal)

Question 10

Beskriv uregelmæssige knogler og hvor de findes

Answer 10

Knogler med form, der ikke passer ind i de andre kategorier. Histologisk opbygning minder om rørknogler, spongiøst væv i midten omgivet af kompakt knoglevæv. Har ikke diafyse, men kan indeholde diafyseskiver
Eksempler: Ryghvirvlerne (vertebrae), små knogler i kraniet