Hjerte Flashcards
Hvilke fødevarer er giftige for dyr?
Mørk chokolade, hund (theobromine, hjertearytmi -> hjertestop)
Rosiner, hun (nyresvigt)
Avokado, fugle (dør)
Hvad ses hos over > 80% af alle bullterrier?
Mitralklapdysplasi
Årsager til hjerteinsufficiens
- Volumenoverbelastning
- Trykoverbelastning
- Myokardiesygdomme (systolisk/diastolisk svigt)
- Rytmeforstyrrelser
Diagnostiske undersøgelses- og screeningsværktøjer
Hands-on! = inspektion, palpation, perkussion, auskultation
- EKG
- Røntgen
- Ekkokardiografi
- Holtermonitorering
- Blodtryksmåling
- Kontraststudie (angiografi)
- Blodprøver (elektrolytter, enzymer, urea mm.)
- Urinprøve
- Biomarkører
- Gentest
Hvordan laver man en klinisk undersøgelse af det perifere kredsløb?
- Hudtemperatur
- Slimhinder
- Kapillærfyldningstid
- Rektaltemperatur
- Puls
Klinisk undersøgelse af det centrale kredsløb
- Lungestase og -ødem
- Jugularvenestase
- Thoraxeffusion
- Ascites (forstørrelse af lever og milt)
Hvad undersøger vi når vi laver klinisk US af hjertet?
- Frekvens
- Mislyde
- Arytmier
- Hjertestød
- Perkussion
- Dæmpede hjertetoner
Murmur
Patologiske hjertelyde skabt af turbulent blood flow som er kraftigt nok til at vi kan høre det
hvilke hunde får ofte aortastenose?
STORE tunge HUNDERACER!
små hunde får ofte
mitralklapsygdomme! (MVD)
Initiel database
- signalement
- klinisk US
- Røntgen af thorax
- Ekkocardiogram
- EKG (electrocardiography)
- blodtryksmålinger
- Biomarkører
- biokemisk profil, urinanalyse og
90% af alle hjertemislyde findes i
Systolen!
alle diastoliske mislyde er altid
Patologiske
Pansystoliske mislyde
Mitralregurgitation
Tricuspidalregurgitation
Ventrikelseptumdefekt
Uddrivningsmislyde
- Aortastenose
- Pulmonalstenose
- HCM - obstruktiv
- Anæmi
- Atrieseptumdefekt
Sen systolisk klik
Mitralklapprolaps
Kontinuerlige mislyde
Persisterende ductus arteriosus
Arteriovenøs fistel
Tidlig diastolisk mislyd
Aortaregurgitation
Pulmonalregurgitation
Midt diastolisk mislyd
Mistralstenose
En 4 år gammel Grand Danois bliver diagnosticeret med symptomatisk dilateret kardiomyopati. Hvilke EKG-forandringer er mest sandsynlige?
1 Sinustakykardi > 160; Høj R-tak efterfulgt af
belastningsmønster med enkelte ventrikel
præmature komplekser. X
2 Sinusarytmi, normale R-takker og let venstresidig aksedrejning (MEA mindre end 40 grader)
3 Sinusrytme, 140/min med dybe S-takker i både I og II-afledning. Desuden ses intermitterende
supraventrikulære præmature komplekser.
4 Abnorme QRS-komplekser med bradykardi