Fys 1-5 Flashcards
Hvordan er muskelfiberens celler opbygget? Hvilken struktur har myofibriller, og hvad omgiver dem?
Myofibriller udgør ca. 80% af en muskelfiber og ligger parallelt med hinanden. De er omgivet af sarkoplasmatisk retikulum (SR) og t-rør. Muskelfiberen indeholder et veludviklet sarcoplasmatisk retikulum, der danner et netværk omkring myofibrillerne.
Muskelfiberen er omgivet af en cellemembran kaldet sarcolemma.
Cellekernerne i muskelfibrene ligger i overfladen af fibrene. .
Hvad består en sarkomer af, og hvilke dele indgår i dens struktur?
En sarkomer består af kontraktile filamenter, primært aktinfilamenter (tynde) og myosinfilamenter (tykke), som er arrangeret i forlængelse og parallelt ved siden af hinanden.
Sarkomerens dele:
A-bånd: En mørk zone, hvor aktin og myosin overlapper.
H-zone: En lys zone inden for A-båndet, der kun indeholder myosinfilamenter.
M-linje: En smal linje i H-zonen, hvor myosinfilamenterne hæfter i midten.
Z-skive: Sarkomerets grænser, hvor aktinfilamenterne hæfter på hver side.
I-bånd: En lys zone omkring Z-skiven, der kun indeholder tynde filamenter.
Titinfilamenter strækker sig fra Z-skiven til M-linjen og hæfter til myosinfilamenterne.
Hvad sker der under filamentglidning, når en muskel kontraherer?
Under kontraktion glider aktinfilamenterne mod hinanden ind mod midten af A-båndet. Dette får sarcomeret til at forkortes, hvor H-båndet og I-båndet bliver mindre, mens A-båndets længde forbliver uændret.
Hvad er t-rør, og hvad er deres funktion?
T-rør er fordybninger i cellemembranen (sarcolemma), som omslutter hver myofibril. De løber hen over sarcomeren ved overgangen mellem I- og A-båndet. Extracellulærvæsken kan diffundere ind i rørene. T-rørenes membran indeholder:
Spændingsafhængige kanaler (DHPR).
Na+-kanaler og K+-kanaler.
Na+-K+-transportører
Hvad er sarkoplasmatisk retikulum (SR), og hvad er dets funktion? Triade?
Sarkoplasmatisk retikulum (SR) er et intracellulært rørsystem, der omslutter hver myofibril og indholder calciumioner. SR-membranen indeholder:
Ca2+-kanaler (RYR): Frisætter calcium under muskelkontraktion.
Ca2+-transportører (SERCA): Genoptager calcium for at afslutte kontraktionen.
En struktur bestående af et t-rør og SR på begge sider kaldes en triade.
Hvad er en motorisk enhed? Hvor mange fibre kan den innervere? Hvad indeholder den?
En nerveceller og de muskelfibre, som den innerverer. Samme motoriske neuron kan innervere flere muskelfibre. Nerven indeholder synaptiske vesikler med neurotransmitteren acetylcholin.
Hvad er en motorisk endeplade, og hvordan er den opbygget?
En motorisk endeplade er kontaktområdet mellem en motorisk nervefiber og en skeletmuskelfiber.
Nervens grene splittes ud, så én gren innerverer én muskelfiber.
Hver muskelfiber har kun én motorisk endeplade.
Beskriv Irritations-kontraktionskobling
1. Impuls i motor neuron 2. Frigivelse af acetylcholine fra motor neuronen ved den motoriske endeplade 3. Aktionspotential over muskelmembranen 4. Aktionspotentiale ned igennem T-rørene 5. Konformationsændring af DHPR 6. DHPR-RYR interaktion 7. Åbning af RYR kanalerne 8. Frigivelse af Ca2+ fra SR via RYR 9. Binding af Ca2+ til troponin C på aktinfilamenterne 10. Tværbrocyklus
*Beskriv Tværbrocyklus
- ATP binder sig til myosinhovedet, som sænker tiltrækningskraften mellem hovedet og aktin, hvormed det giver slip.
- ATP spaltes til ADP og P, og hoved vipper tilbage til sin udgangsposition.
- Når kalcium binder sig til troponin c, vil dette blotlægge myosinhovedernes bindingssted på aktin, hvormed tværbrodannelsen etableres; Myosinhovedet griber igen fat i aktin og med frigivelsen af P, laver det en nikkebevægelse og trækker dermed aktin mod midten af sarcomeren.
- Derefter afgives ADP. Så længe Ca²⁺ fortsat er bundet til troponin C, forbliver bindingsstederne på aktin eksponeret, og et nyt ATP-molekyle kan binde sig til myosinhovedet, hvilket initierer en ny cyklus.
Beskriv Relaksation
- Ca2+ pumpes tilbage til det sarcoplasmatiske reticulum via SERCA
- Afgivelse af Ca2+ fra troponin C
- Ophør af interaktionen mellem aktin og myosin
Hvilke to mekanismer kan nervesystemet bruge til at regulere kraftudvikling?
Nervesystemet kan regulere kraftudvikling ved hjælp af:
Fyrringsfrekvens: Regulering af muskelfibrenes kraftudvikling ved at ændre antallet af nerveimpulser pr. sekund.
Rekruttering: Øgning af antallet af aktive motoriske enheder og dermed antallet af aktive muskelfibre.
Hvad betyder fyringsfrekvens, og hvordan måles den?
Fyringsfrekvens refererer til frekvensen af aktionspotentialer (AP) og måles i Hertz (Hz), som angiver antallet af AP pr. sekund. For eksempel, hvis der sendes 10 AP pr. sekund, er fyringsfrekvensen 10 Hz.
Hvad er forskellen på maksimal twitchkraft og maksimal tetanisk kraft?
Den maksimale twitchkraft (kraften ved et enkelt AP) er cirka 1/4 af den maksimale tetaniske kraft, som opnås ved høj fyringsfrekvens.
Hvad er en twitch?
Den kraft, der fremkaldes af et enkelt aktionspotentiale (AP).
Hvordan påvirker høj fyringsfrekvens kraftudviklingen (takket tetanus)?
Ved en øget fyringsfrekvens frisættes calcium fra SR, før kraften fra det tidligere aktionspotentiale er nået at falde. Dette får kraften til at stige til et højere niveau. Musklerne har en latenstid, fra aktionspotentialet udbredes, til kraften stiger, hvilket skyldes, at titin og sener skal udspændes. Ved en øget fyringsfrekvens er denne latensperiode overstået, og kraftudviklingen kan derfor nå et højere niveau.
Hvorfor stiger kraften med stigende fyringsfrekvens?
Kraften stiger med stigende fyringsfrekvens, fordi:
- Øget myoplasmisk Ca2+ koncentration
- Kraftudviklingsraten er langsommere end Ca2+ frisætningsraten (Fordi musklen ikke kan nå at slappe af mellem aktiveringerne (på grund af den hurtige frigivelse af calcium), bliver den ved med at udvikle mere og mere kraft)
- Den lange latensperiode er overstået
Hvad er latensperioden, og hvad sker der under denne periode?
tid der går fra AP til at kraft registreres i musklen
* Primært udspænding af elastiske elementer
(bindevæv, sener, titin)
Hvad er “time to peak”, og hvad påvirker den?
tid der går fra AP til den maksimale relative kraftudvikling
* Muskelfibertype
* Calcium frisætningsrate fra SR
* Calcium diffusionstid fra frisætning til binding med troponin C
Sammenhængen mellem antallet af aktive muskelfibre og kraft?
Hvis der er flere muskelfibre der er aktive under kontraktionen, så er kraften i kontraktionen større
Beskriv Hennemans størrelsesprincip. Hvor styres rekruttering?
Hennemans størrelsesprincip beskriver rækkefølgen motoriske enhederne rekrutteres under en muskelkontraktion. De mindste motoriske enheder rekrutteres først ved både lav og høj kraft. Hvis der er behov for mere kraft, så rekrutteres større enheder gradvist i tillæg til de allerede rekrutterede enheder. Dette styres af rygmarven, hvor størrelsen på dendritområdet bestemmer, om motorneuronen aktiveres. Et større dendritområde skal modtage et større irritament for at blive aktiveret.
Hvad karakteriserer en mindre motorisk enhed?
En mindre motorisk enhed består af et alfa-motorneuron, der innerverer relativt få muskelfibre. Den har en lav innervationstærskel og er lettere at excitere. Små motoriske enheder rekrutteres først, både ved lav og høj kraft. Små motoriske enheder er langsomme, Type 1 fibre, MHC1, langsom myosin ATPase, langsom tværbrocyklus, lav effekt, høj udholdenhed
Hvornår rekrutteres små motoriske enheder?
Små motoriske enheder rekrutteres først ved lav kraft. Ved høj kraft rekrutteres de også først og derefter rekrutteres større enheder hvis nødvendigt. De er langsommere og udholdende, hvilket gør dem ideelle til aktiviteter, der kræver langvarig muskelaktivitet.
Hvad karakteriserer en større motorisk enhed?
En større motorisk enhed består af et alfa-motorneuron, der innerverer relativt mange muskelfibre. De har en høj innervationstærskel, sværere at excitere og rekrutteres, når der er behov for højere kraft, som ved løft af tunge objekter. De store motoriske enheder består af hurtigere muskelfibre (Type 2 fibre), MHC2, hurtig myosin ATPase, hurtig tværbrocyklus, høj effekt, lav udholdenhed.
Hvordan påvirker længden af musklen kraftudviklingen?
Musklens længde har en betydning for, hvor meget kraft den kan generere.
Hvad er aktiv spænding, og hvordan opstår den?
Aktiv spænding opstår, når musklen stimuleres elektrisk. Denne kraft afhænger af tværbro-dannelsen. Graden af overlap mellem aktin- og myosinfilamenterne bestemmer den aktive spænding.
Definer Isometrisk kontraktion
Definition: Musklen har samme længde under hele kontraktionen. Hvis begge ender af en muskel er fikseret og de involverede led ikke bevæges.
Definer Koncentrisk kontraktion
Definition: En kontraktion hvor musklen forkortes., dvs. kraftudviklingen i tværbroerne er større end den ydre belastning.
Definer Excentrisk kontraktion
Definition: Hvis den ydre belastning er større end den kraft tværbroerne kan udvikle, vil musklen forlænges af den ydre belastning, mens musklen arbejder imod forlængelsen.
Definer effekt
Kraft * Hastighed = Effekt
Hvad er musklens evne til at udvikle kraft afhængig af, når forkortningshastigheden er lav
Musklens evne til at udvikle kraft er størst, når forkortningshastigheden er lav.
Hvad sker der, når kraften er på 100% i forhold til forkortningshastigheden?
Svar: Når kraften er på 100%, er hastigheden 0, hvilket svarer til en isometrisk kontraktion, hvor vægten holdes stille.
Hvad sker der, hvis vi øger forkortningshastigheden i forhold til tværbroernes bidrag til kraftudviklingen?
Svar: Hvis forkortningshastigheden øges, vil færre tværbroer nå at bidrage til kraftudviklingen, hvilket reducerer kraften.
Hvornår vil kraftudviklingen være lavest i forhold til hastigheden?
Svar: Kraftudviklingen vil være lavest ved maksimal forkortningshastighed (100% af hastigheden).
Hvad er effekten ved isometrisk kontraktion?
Svar: Effekten er 0 ved isometrisk kontraktion.
Hvad er effekten ved maksimal forkortningshastighed?
Svar: Effekten er 0 ved maksimal forkortningshastighed.
Hvornår opnås den maksimale effekt?
Svar: Den maksimale effekt opnås ved 1/3 af den maksimale forkortningshastighed.
Hvordan kan de forskellige muskelfibre kategoriseres?
Myosin heavy chain isoform, Kontraktionshastighed, Myoglobinindholdet
Nævn nogle af forskellene mellem de forskellige muskelfibretyper
Hvad er ATP, og hvad bruges det til i muskler?
ATP er en energikilde, der frigiver energi ved spaltning. I muskler bruges ATP til:
Opretholdelse af hvilemembranpotentialet via natrium/kalium-ATPase).
Myosinhovedernes bevægelse under tværbrocyklussen.
SERCA, som pumper calcium tilbage til SR for at afslutte muskelkontraktionen.
Hvor er der ATP i muskler og hvordan gendannes ATP? (angiv kort)
Skeletmuskler har et lille ATP-lager, som opbruges hurtigt (inden for få sekunder). Derfor er konstant gendannelse af ATP nødvendig under arbejde. ATP gendannes via:
Spaltning af kreatinphosphat
Nedbrydning af glukose/glykogen
Nedbrydning af fedt
Nævn kort hurtige og langsomme ATP-kilder
- Hurtige ATP-kilder: ATP-lager i musklerne, kreatinphosphat og anaerob glykolyse.
Langsommere ATP-kilder: Aerob glykolyse og fedtforbrænding.
Hvornår er der behov for Anaerob energiproduktion
Anaerob energiproduktion er vigtig i overgangen fra hvile til arbejde, når iltoptagelsen ikke stiger hurtigt nok til at dække energibehovet. Energi leveres fra:
Kreatinphosphatlagrene
Anaerob glykolyse
Hvis man arbejder ved højere intensitet end ens iltoptagelse kan matche, så er der endnu engang brug for anaerob energiomsætning
Hvordan bestemmes substratvalget under steady state, og hvad er R-værdien?
Under steady state kan substratvalget (fedt vs. kulhydrater) bestemmes ved at kende iltforbruget og CO₂-produktionen.
R-værdien beregnes som:
R-værdi = CO₂ udskilt / O₂ optaget
Ved ren kulhydratforbrænding er R-værdien 1,0.
Ved ren fedtforbrænding er R-værdien 0,70.
Hvordan ændrer R-værdien sig med arbejdets intensitet?
Ved lav intensitet er R-værdien omkring 0,85.
Ved 50-60 % af VO₂ max begynder R-værdien at stige.
Ved høj intensitet nærmer R-værdien sig 1,0, hvilket indikerer næsten ren kulhydratforbrænding.
Hvordan påvirker arbejde intensiteten subtratvalget?
Fedtforbrændingen når sit maksimum ved middel intensitet.
Den absolutte mængde af fedtomsætningen vil stige fra let til moderat intensitet, mens den ved meget høje intensiteter vil falde
Ved stigende intensitet forbrænder vi mere og mere kulhydrat.
Hvordan påvirker arbejdets varighed subtratvalget?
Ved længerevarende arbejde vil kulhydratforbrændingen falde, mens fedtforbrændingen stiger
Der sker et skift fra forbrænding af intracellulære lagre i muskelfibrene (glykogen og triglycerider) til substrater optaget fra blodet (glukose og fedtsyrer)
Hvad afhænger en muskels energistatus af?
Musklernes energistatus afhænger af Musklernes glykogenindhold før arbejde.
Evnen til at arbejde ved høj intensitet længe er relateret til vores glykogendepoters størrelse
Stort lager = opretholdelse af højintensitetsarbejde i længere tid
Lille lager = opretholdelse af højintensitetsarbejde i kortere tid
Glykogenforbruget stiger med intensiteten, og udtømning af glykogendepoterne er associeret med muskeludtræthed
Hvordan påvirker kostens sammensætning energiforbrændingen?
Kulhydratrig kost: Større glykogendepoter og større forbrændingen af kulhydrater under arbejde.
Fedtrig kost: Større lager af triglycerider og større forbrænding af fedt
Hvordan restituerer kroppen efter hårdt arbejde? hhv. kulhydrat rig og fattig kost.
Efter hårdt arbejde bliver glykogenlagrene udtømt.
Ved en kulhydratrig kost genopfyldes glykogenlagrene hurtigt (ca. 24 timer).
Ved lavt kulhydratindtag bliver glykogenlagrene kun delvist fyldt op og kræver 1-3 dage.
Hvordan påvirker en persons træningsniveau substratforbrændingen?
Trænede personer er:
Øget blodgennemstrømning til musklerne
Forbedret evne til at frigive fedt fra fedtvæv
Øget mitokondriel kapacitet
Hvad sker der i starten af et styrketræningsforløb?
I starten af styrketræningsforløbet er der en stigning i muskelstyrken, som er større end stigningen i muskelstørrelsen. Denne stigning skyldes neurale adaptationer.
Hvad omfatter neurale adaptationer under styrketræning?
Øget fyringsfrekvens
Aktivering af flere motoriske enheder på samme tid
Bedre koordination af agonister og antagonister
Hvad omfatter muskulære adaptationer under styrketræning?
Øget tværsnitareal af muskelfibrene (hypertrofi).
Øgning af mængden af myofibriller og SR.
Kan ske en stigning i antallet af kerner i muskelfibrene.
Hvordan kan muskler vokse under styrketræning (hypertrofi)?
Musklerne kan vokse ved en nettoøgning af protein, som kan opnås ved:
Øget proteinsyntese
Nedsat nedbrydning af protein
For at muskler kan vokse (hypertrofere) skal der være en nettoøgning af protein, dvs. enten fra en øget syntese eller nedsat nedbrydning (eller begge) af protein. Angiv hvordan proteinsyntesen overordnet set kan øges (på hvilke 3 niveauer).
Overordnet set påvirkes protein syntesen på 3 niveauer:
1. Protein translation
2. Gen transkription
3. Mængden af kerner (via satellitceller)
Definer RFD
Rate of Force Development (RFD)
RFD = kraft/tid
Det beskriver hvor hurtigt kraften stiger.
*Definer RM
RM er antallet af maksimale gentagelser, man kan udføre med en given vægt.
Højere RM betyder en lettere vægt (belastning).
Hvad er sarkopeni, og hvordan påvirker det musklerne med alderen?
Aldersbetinget tab af muskelmasse = sarkopeni
-Mindre eksplosive muskelfibre - Særligt atrofi af type 2 fibrene
-Færre muskelfibre - tabes både type 1- og type 2 fibre = Mindre tværsnitareali, mindre kraftudvikling og dermed også mindre effektudvikling. Effektudvikling er yderlige forringet af mindre type 2 fibre.
-Ringere muskelkvalitet- Ældre vil have mere fedt og bindevæv, der infiltrerer musklerne, kvaliteten af myosin- og aktinfilamenterne dårligere -> kraften pr. tværbro vil falde. mindre kraftudvikling pr tværsnitareal.
-Ringere aktivering af musklerne - færre motoriske enheder. Ringere fyringsfrekvens = ringere RFD
Hvordan ændres den samlede muskelstyrke med alderen?
Koncentrisk styrke reduceres mest med alderen.
Isometrisk styrke falder mindre end koncentrisk styrke.
Ekscentrisk styrke falder mindst af alle styrketyper.
Hvor meget af en 20-årigs muskelstyrke har en 90-årig?
Koncentrisk styrke: 45%
Isometrisk styrke: 55%
Ekscentrisk styrke: 75%
Angiv hvad en muskels maksimale kraftudvikling afhænger af.
Musklens kraftudvikling er direkte proportionalt med musklens tværsnitsareal
Hvad sker der ved steady State?
Hvilken sammenhæng er der mellem arbejdsintensitet og iltoptagelse?
Ved steady state matches iltoptagelseshastigheden med arbejdets intensitet.
Der er en lineær sammenhæng mellem arbejdsintensitet og iltoptagelseshastighed.
*Redegør for, hvordan en stigende mængde kalcium i myoplasmaet påvirker tværbro-cyklus og muskelfiberens samlede kraftudvikling.
Hvis muskelcellen irriteres med gentagende aktionspotentialer, så kan kalciumkoncentrationen øges i myoplasmaet. Kalcium vil binde sig til troponin C, hvilket vil føre til at myosinhovedernes bindingssted på aktin blottes, hvormed tværbrodannelse og cyklus vil ske. Jo mere kalcium koncentrationen stiger i myoplasmaet, jo mere kalcium vil være bundet til troponin C, og dermed flere tværbroer. Dette vil medføre en højere kraftudvikling, da denne er tæt relateret til at antal aktive tværbroer. Ved gentagende aktionspotentialer, hvor kalciumkoncentrationen bibeholdes høj i myoplasmaet, benævnes det en tetanisk muskelkontraktion.
*Beskriv sammenhængen mellem en muskelfibers relative længde og dens udvikling af passiv spænding.
Hvis man udstrækker en muskelfiber, så vil der ved en given længde opstå en passiv spænding (ligevægtslængde), og denne vil stige eksponentielt ved yderligere stræk, indtil muskelfiberen strækkes så meget, at den ødelægges. De fleste muskelfibre kan ikke strækkes mere end 120-130% af ligevægtslængden.
*Redegør for, hvordan overlappet mellem aktin- og myosinfilamenterne påvirker en muskelfibers mulighed for aktiv spændingsudvikling
Aktiv spændingsudvikling er defineret ved den kalciummedierede kraftudvikling og er derfor afhængig af tværbrodannelse. Overlappet mellem aktin og myosin afgør, hvor mange tværbroer, som der kan dannes og dermed kraftudviklingen.
*Redegør for intramuskulære bevægelser af Ca2+ ved aktivering af en muskelfiber.
Når en muskelfiber aktiveres, så frisættes Ca2+ fra SR via en åbning af RyR, hvormed Ca2+ diffunderer ud af SR (ned af en koncentrationsgradient). Ca2+ koncentrationen vil dermed stige i myoplasmaet, som medfører en binding af Ca2+ til troponin C (som muliggør tværbrodannelse). Samtidig transporteres Ca2+ tilbage til SR vha. SERCA, som er en aktiv transport mekanisme, der ved brug af ATP kan pumpe Ca2+ imod en koncentrationsgradient. Da frisætningen er kortvarig, vil den frisatte Ca2+ blive pumpet tilbage igen og i takt med at Ca2+ koncentrationen i myoplasmaet falder, vil Ca2+ dissociere fra troponin C
*Redegør for muskelcellekernernes rolle i forbindelse med muskelhypertrofi som adaptation til styrketræning.
Ved styrketræning opreguleres proteinsyntesen, som starter i kernerne, hvor mRNA dannes og frigives til myoplasmaet. Hver kerne kan kun dække et begrænset område i fiberen, hvormed et højere antal kerner vil kunne øge den samlede proteinsyntese. Antallet af kerner kan øges ved aktivering af satellitceller.
En muskelfibers kraftudvikling afhænger bl.a. af dens relative længde. Redegør for den isometriske aktive kraftudvikling ved forskellige sarkomérlængder.
Den aktive isometriske kraftudvikling har et optimum ved en sarkomérlængde på 110% af hvilelængden). Ved længere længder falder den aktive kraftudvikling, da færre tværbroer kan nå aktinfilamenterne. Ved kortere længder, vil der også være færre tværbroer der kan nå aktionfilamenterne pga at aktifilamenterne kan bryde igennem M-linjen og dermed dække for hinanden.
Beskriv hvornår hhv. små og store motoriske enheder rekrutteres (Hennmans size-princip).
De små motoriske enheder rekrutteres ved både lav og stor kraftudvikling. De store motoriske enheder rekrutteres kun ved stor kraftudvikling. Dette er reguleret i rygmarven, hvor størrelsen på dendritområdet er med til at bestemme, om motorneuronen aktiveres. Et større dendritområde skal modtage et større irritament for at blive aktiveret.
Redegør for, hvorfor kraftudviklingen ved en tetanisk kontraktion er højere end ved en enkeltkontraktion (twitch).
a. Ved en tetanisk kontraktion kan kraftudviklingen bygges højere op, da latenstiden er overstået (udstrækning af titin og andre elastiske komponenter), hvormed kraftudviklingen kan nå et højere niveau, inden kalciumkoncentrationen er faldet igen.
Beskriv en motorisk enhed, og hvordan motoriske enheder kan være forskellige fra hinanden.
Et neuron og de muskelfibre, det har kontakt til, kaldes for en motorisk enhed. Det kan være fra få til mange fibre, og de små motoriske enheder er type 1 fibre, og de store motoriske enheder er type 2 fibre
Redegør for, hvorfor nogle muskelfibre er hhv. langsomme (slow twitch) og hurtige (fast twitch).
Slow og fast twitch fibre er bestemt af hastigheden af MHC isoformen, myosin ATPase, tværbocyklus, mængden af SR
Definér en isometrisk kontraktion
En kraftudvikling uden længdeændring
Angiv hvorledes det elektriske signal (aktionspotentiale) over muskelmembranen omdannes til et kemisk signal (kalcium) intracellulært:
Ved et aktionspotentiale sker der en konformaitionsændring af DHPR på t-rørmembranen, så det fysisk interagerer med RYR på SR membranen, hvormed RYR åbnes og kalcium vil strømme ud i myoplasmaet.
Beskriv sammenhængen mellem kraftudvikling og rekruttering af fibertyper.
Svar: ved lav kraftudvikling rekrutteres kun type 1 fibre (små motoriske enheder). Ved høj kraftudvikling rekrutteres både type 1 og 2 fibre. Jo højere kraftudvikling, jo større motoriske enheder rekrutteres.
Angiv ved hvilken arbejdsintensitet hvor der forbrændes kun kulhydrat (og altså ingen fedt) i den arbejdende muskel
Ved intensiteter på 100% af VO2 max
Angivhvorformuskelkraftudviklingenfaldermedstigendeforkortningshastighede
Derdannesfærretværbroerogdermedmindrekraft
Definér sarkopeni
AldersbeƟnget tab af muskelmasse (og/eller funkƟon)
Angiv den energikilde, som bidrager mest Ɵl energiomsætningen i den akƟve muskulatur under meget lavintenst arbejd
Frie fedtsyrer leveret fra plasma
Angiv hvordan I- og A-båndenes størrelse ændres ved en forkortning af sarkoméren.
I-båndet bliver mindre A-båndet er uændret
Beskriv sammenhængen mellem en muskelfibers relative længde og dens passive spændingsudvikling
Ved udstrækning af en muskelfiber udspændes især titin, som skaber en øget passiv sprænding.
Beskriv kort arbejdsintensitetens betydning (let versus hårdt) for omsætningen af hhv. fedt og kulhydrater i de arbejdende muskler under cykling:
Ved let arbejde omsættes mest fedt og ved hårdt arbejde omsættes mest kulhydrater
Angiv hvilken muskelfibertype der rekrutteres ved lav kraftudvikling:
Type 1 fibre (små motoriske enheder).
Angiv T-rørenes rolle i irrita9ons-kontrak9onskoblingen.
Aktionspotenalerne vil udbredes over T-rørmembranen og påvirke DHPR, som vil fysisk interagere med RYR på SR
Beskriv kort sammenhængen mellem en muskelfibers maksimale kraaudvikling og dens forkortningshas9ghed.
Jo hurtigere forkortningshastighed, jo lavere kraftudvikling
Benævn 3 forhold der bevirker at type I muskelfibre er mere udholdende end andre muskelfibre.
Type 1 fibre har flere mitokondrier, flere oxidative enzymer og omgivet af flere kapillærer.
Beskriv opbygningen af myofibrillerne
Myofibrillerne består primært af de kontraktile filamenter, som er arrangeret i sarkomerer. Hver sarkomer består af aktinfilamenter og myosinfilamenter. Aktinfilamenterne hæfter på z-disken i hver side af sarkomeren og myosinfilamenterne i midten i sarkomeren i en struktur kaldet for M-linjen. Aktin- og myosinfilamenterne overlapper hinanden, og graden af overlap giver myofibrillerne et stribet mønster. Myofibrillerne består af mange sarkomerer i forlængelse af hinanden, men også parallelt ved siden af hinanden.
Angiv de 2 primære kulhydratkilder under langvarigt hårdt (svarende til ca. 85% af maksimal iltoptagelseshastighed) cykelarbejde
Blodglukose og muskelglykogen
Redegør for sammenhængen mellem cykelarbejde og kostens indhold af fedt og kulhydrater i forhold til musklernes indhold af glykogen
Ved cykelarbejde vil de arbejdende muskler forbruge af deres lagre af muskelglykogen. Dette vil afhænge af arbejdets intensitet, hvor der ikke bruges ret meget ved lav intensitet, men med stigende intensitet vil forbrugsraten stige. Derfor kan lagrene udtømmes relativt hurtigt, men meget hårdt arbejde, men også efter langvarigt mindre hårdt arbejde. Efter udtømning vil muskelglykogenlagrene blive genopbygget afhængigt af, om der indtages en kulhydratrig kost.
Ved en kulhydratrig kost genopfyldes glykogenlagrene hurtigt (ca. 24 timer).
Ved lavt kulhydratindtag bliver glykogenlagrene kun delvist fyldt op og kræver 1-3 dage.
Beskriv sammenhængen mellem indholdet af muskelglykogen og udholdenhedskapaciteten
Jo mere glykogen, jo længere tid kan arbejdet udføres.
Benævn de komponenter der udvikler en passiv spænding når en muskelfiber strækkes ud over dens hvilelængde:
titin og sarcolemma (plasmamembranen)
Angiv hvilken rolle troponin C og tropomyosin har for irritations-kontraktions-koblingen:
Når kalcium bindes til troponin C, så vil hele troponin-tropomyosin proteinkomplekset flytte sig, hvorved myosinhovedernes bindingssted på aktinfilamenterne blotlægges.
Angiv den typiske intracellulære placering af kerner i muskelfibre
I overfladen af fibrene
Musklen rephosphorylerer ADP til ATP ved en række metaboliske processer.Angiv hvilke energilagre mennesket har
fedt/triglycerid (extramuskulært og intramuskulært), glykogen (i lever og muskel) og Kreatinfosfat i muskel
Redegør kort for tilstanden dødsstivhed (rigor mortis).
ATP-mangel, som forhindrer brydning af tværbroer
Angiv det typiske interval for fyringsfrekvensen i en motorisk enhed til en arbejdende muskel
10-30 Hz
