Ana 3 - Ryggens, nakkens og halsens muskler, kar, rygmarv, rygmarvsnerver og klinik

Question 1

Answer 1

Svar
1.1
A: fascia thoracolumbalis
B: m. erector spinae (m. longissimus)
C: m. semispinalis capitis
D: m. splenius capitis
1.2: spinalnervernes dorsale grene

Question 2

Answer 2

Svar
1.3: det dybe blad af fascia thoracolumbalis strækker sig fra costa 12 til crista iliaca (hoftebenskammen), hæfter medialt på lumbalhvirvlernes processus transversi. Lateralt smelter det dybe blad sammen med det overfladiske blad.

Question 3

prævertebrale gruppe

Answer 3

Udspring: thoracale og cervicale hvirvler
Insertion: os occipitale og cervicale hvirvler
Funktion:flexion og lateralflexion
Innervation: cervicalnervernes ventrale grene

Question 4

m. rectus abdominis

Answer 4

Udspring:crista pubica

Insertion:5-7 ribbensbrusk

Funktion:flexion og lateralflexion

Innervation: intercostalnerver

Question 5

m. obliquus externus abdominis

Answer 5

Udspring: udvendigt på de 8-9 nederste ribben

Insertion: linea alba og crista iliaca

Funktion: flexion, lateralflexion og rotation til modsat side

Innervation: intercostalnerver

Question 6

m. obliquus internus abdominis

Answer 6

Udspring: fascia thoracolumbalis, crista iliaca og lig. Inguinale

Insertion: linea alba og de nederste ribben

Funktion: flexion, lateralflexion og rotation til samme side

Innervation: intercostalnerver

Question 7

m. splenius capitis

Answer 7

Udspring: processus spinosi på de øverste thoracalhvirvler og lig. nuchae

Insertion: os occipitale

Funktion: extension, lateralflexion, rotation til samme side

Innervation: spinalnervernes dorsale grene

Question 8

De suboccipitale muskler

Answer 8

Udspring: processus spinosus på axis og tuberculum posterius på atlas

Insertion: os occipitale og processus transversus på atlas

Funktion: extension, lateralflexion, rotation til samme side

Innervation: n. suboccipitalis

Question 9

m. erector spinae

Answer 9

Udspring: os sacrum og crista iliaca

Insertion: processus spinosi, professus transversus og ribbenene

Funktion: extension, lateralflexion

Innervation: spinalnervernes dorsale grene

Question 10

m. quadratus lumborum

Answer 10

Udspring: crista iliaca

Insertion: costa 12 og processus transversi på lumbalhvirvlerne

Funktion: lateralflexion

Innervation: rami ventrales fra T12 og L1

Question 11

m. semispinalis capitis

Answer 11

Udspring: processus transversi på thoracal- og cervicalhvirvler

Insertion: os ocipitale

Funktion: extension, lateralflexion og rotation til modsat side

Innervation: spinalnervernes dorsale grene

Question 12

multifidi, rotatores, interspinales og intertransversarii

Answer 12

Udspring: processus transversi på hvirvlerne

Insertion:processus spinosi på hvirvlerne

Funktion: extension, lateralflexion og rotation til modsat side

Innervation: spinalnervernes dorsale grene

Question 13

m. sternocleidomastoideus

Answer 13

Udspring: sternum og clavicula

Insertion: processus mastoideus

Funktion: flexion af halsen, extension, lateralflexion og rotation til modsat side

Innervation: n. accessorius

Question 14

m. levator scapulae

Answer 14

Udspring: processus transversi på de 4 øverste cervicalhvirvler

Insertion: angulus superior på scapula

Funktion: lateralflexion

Innervation: n. dorsalis scapulae

Question 15

mm. scalenii

Answer 15

Udspring: processus transversi på cervicalhvirvlerne

Insertion: ribben 1 og 2

Funktion: lateralflexion

Innervation: cervicalnerverns ventrale grene

Question 16

m. psoas major

Answer 16

Udspring: processus transversi og siden af corpora på lumbalhvirvlerne

Insertion: trochanter minor på femur

Funktion: flexion

Innervation: lumbalnervernes ventrale grene

Question 17

Answer 17

Svar
1.6: det transversospinale system
(mm. rotatores, m. multifidus og m. semispinalis)

Question 18

Answer 18

Svar
1.7: de dybe rygmuskler omsluttet af fascia thoracolumbalis. I logen findes overfladisk m. erector spinae og i dybden m. multifidus. M. erector spinae extenderer og lateralflekter. M. multifidus extenderer, lateralflekterer og roterer columna til modsat side.

Question 19

Answer 19

Question 20

Answer 20

Svar
1.9: m. rectus capitis posterior major, m. obliquus capitis inferior og m. obliquus capitis superior.
1.10: M. semispinalis capitis (er fjernet på det viste præparat)

Question 21

Answer 21

Svar
1.11: arcus posterior atlantis, n. suboccipitalis., a. vertebralis og membrana atlanto-occipitalis posterior.
1.12: Huskereglen: os - na - brück.
2.Os= knogle,
3.n= nerven,
4.a= arterien,
5.brück= knoglebroen i membranen

Question 22

• 1.15: Angiv m. sternocleidomastoideus funktion når kraniet og columna cervicalis er fikspunkt.
• 1.16: Angiv m. sternocleidomastoideus’ relation til fascia cervicalis.

Answer 22

Svar
1.15: En muskelkontraktion vil overføre trækket til sternum og clavicula, som hæves. Herved løftes brystkassen og musklen virker som en accessorisk respirationsmuskel.
1.16: fascia cervicalis omskeder musklen, herved kan musklen bl. a. fastholdes i det skrueformede forløb på halsen

Question 23

• 1.17: Angiv udspring og insertion for mm. scalenii. (spevificer)
• 1.18: Angiv skalenermusklernes funktion.

Answer 23

1.17: Udspring: Tværtappene på halshvirvlerne.
Insertion: m. scalenus anterior og m. scalenus medius hæfter på costa 1 og m. scalenus posterior hæfter på costa 2.
1.18: Hvis ribbene er fikspunkt, sker der lateralfleksion ved en-sidig kontraktion. Ved dobbeltsidig kontraktion vil musklerne på begge sider afbalancere halscolumna.
Hvis halscolumna fikseres kan skalenerne hæve ribben 1 og 2 og derved virke som accessoriske respirationsmuskler.

Question 24

• 1.19: Angiv skalenerportens afgrænsninger.
• 1.20: Angiv funktion for de prævertebrale muskler.

Answer 24

1.19: skalenerporten dannes mellem m. scalenus anterior og m. scalenus medius og nedadtil costa 1.
1.20: Muskelgruppens funktion er flexion af halscolumna.

Question 25

1.21: Angiv afgrænsningen af regio cervicalis lateralis.
* 1.22: Benævn den hjernenerve og de kutane nerver, som findes i regionen, og angiv deres beliggenhed i regionen i forhold til halsens fascier.

Answer 25

Svar
1.21: Afgrænses ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus, forkanten af m. trapezius og nedadtil clavicula. loftet i regionen er den superficielle halsfascie, bunden udgøres af muskler, som benævnt anteriort fra er m. scalenus anterior, m. scalenus medius, m. scalenus posterior, m. levator scapulae og m. splenius capitis.
1.22: hjernenerven er n. accessorius, som ligger lige under fascien. De kutaner nerver er nn. supraclaviculares og n. occipitalis minor. De kutane nerver ligger over fascien.

Question 26

Answer 26

Svar
1.23: Ved stand på et ben holdes bækkenet vandret; m. gluteus medius på standbenets side spændes og den modsidige m. erector spinae spændes for at holde bækkenet oppe.

Question 27

Answer 27

Svar
2.1:
A: dens axis
B: rygmarv (medulla spinalis)

Question 28

Answer 28

Svar
2.2:
A: dura mater
B: cauda equina
2.3: 2

Question 29

Answer 29

Question 30

Answer 30

Question 31

Answer 31

Svar
2.5: Columna vertebralis har under opvæksten langt kraftigere vækst end rygmarven og derfor rykker rygmarven mere og mere kranielt

Question 32

• 2.6: Benævn de strukturer der passerer igennem foramen intervertebrale.

Answer 32

Svar
2.6: spinalnerven, ramus meningeus, segmentære arterier, vener og dura mater trækkes med ud som en duramanchet.

Question 33

Answer 33

Svar
2.7: spinalnervens dorsale gren

Question 34

Answer 34

Svar
2.8: Ramus posterior n. cervicalis I kaldes n. suboccipitalis;
Muskulær gren som innerverer de små suboccipitale muskler. Nerven løber ud i trigonum suboccipitale mellem a. vertebralis og arcus atlantis posterior. Nerven er dækket af m. semispinalis capitis.
Ramus posterior n. cervicalis II kaldes n. occipitalis major. Nerven er både muskulær og kutan. Løber posteriort mellem atlas og axis, runder underkanten af m. obliquus capitis inferior, løber kranielt dækket af m. semispinalis capitis, som den gennemborer for at løbe ud i subcutis lateralt for nakkefremspringet, hvorefter den bliver kutan

Question 35

Answer 35

Svar
2.9: De posteriore grene fra L1, L2 og L3 innerverer de dybe rygmuskler; de laterale grene fra de posteriore grene bliver kutane og innerverer den øverste laterale del af sæderegionen.

De posteriore grene fra S1, S2 og S3 innerverer de dybe rygmuskler; de laterale grene fra de posteriore grene bliver kutane medialt i sæderegionen.

Question 36

Answer 36

Svar
2.10: myelografi
2.11: rummet er subarachnoidalrummet

Question 37

Answer 37

medulla spinalis strækker sig kaudalt til mellem L1/L2 og at subarachnoidalrummet strækker ned til S2

Question 38

Answer 38

Svar
2.13:
cutis - subcutis - fascia thoracolumbalis - ligamentum supraspinale - lig. interspinale - imellem de to dele af lig. flavum - cavum epidurale - dura – subduralrummet (virtuelt spalterum) - arachnoidea - herefter er kanylen i subarachnoidalrummet med cerebrospinalvæsken.
2.14: subarachnoidalrummet.
2.15: cristatransversalen passerer gennem processus spinosus på L4. Herefter kan de kranielle processus spinosi palperes, og indstik kan herefter foretages mellem processus spinosi på L3 og L4.

Question 39

Answer 39

Svar
2.16: cauda equina er det bundt af nerverødder, der findes caudalt for medulla spinalis. cauda equina består af de parrede dorsale og ventrale nerverødder, der kommer fra L2 til halesegmentet,

2.17: Epidurale rum (indeholder fedtvæv med veneplekser) - dura mater - subduralrummet (virtuelt spalterum) - arachnoidea - subarachnoidalrummet med cerebrospinalvæske, lig. denticulatum og nerverødder- pia mater - medulla spinalis.

Question 40

Answer 40

Svar
2.18: a. subclavia
2.19: a. vertebralis ender lige efter at den har passeret membrana atlanto-occipitalis posterior, hvor de to aa. vertebrales smelter sammen og danner a. basilaris..
2.20: arterien passerer igennem foramina processi transversi.
7.21: de longitudinelle arterier der afgår fra a. vertebralis er a. spinalis anterior og de to aa. spinales posteriores. under forløbet gennem halshvirvlerne afgår segmentære grene fra a. vertebralis til medulla spinalis.

Question 41

Answer 41

Svar
2.22: medulla spinalis forsynes af longitudinelle arterier og segmentære arterier
De longitudinelle er en a. spinalis anterior der løber anteriort på medulla spinalis og to aa. spinales posteriores der løber posteriort på rygmarven. De longitudinelle arterier afgår fra a. vertebralis og de segmentære arterier afgår fra aa. vertebrales, aa. intercostales posteriores og aa. lumbales. De segmentære arterier passerer ind gennem foramina intervertebralia langs med spinalnerverne. Tilsammen danner disse kar et anastomosenet i pia mater hvorfra små arterier trænger ind i og forsyner medulla spinalis.

Question 42

Answer 42

Svar
2.23: e

Question 43

Answer 43

Svar
3.6:
C6: smerter og sensibilitetstab på radialsiden af underarme og tommelfingeren.
C7: smerter og sensibilitetstab svarende til pegefingeren.

Question 44

Der konstateres ruptur af anulus fibrosus i disci mellem C5/C6 og C6/C7 med prolaps af nucleus pulposus. Bevægelser af halscolumna og hoste forværrer pt’s smerter.
3.7: Angiv hvilke bevægefunktioner af overekstremiteten, der kunne være påvirket.
3.8: Angiv den anatomiske forklaring på hvorfor de pågældende spinalnerverødder er påvirket ved de nævnte prolapser.
3.9: Angiv den anatomiske forklaring på at pt’s symptomer forværres ved hoste.

Answer 44

Svar
3.7:
C6: svækkelse af albuefleksorer og håndledsfleksorer.
C7: svækkelse af håndledsfleksion og ekstension (dorsalfleksion).
3.8: Der er kun 7 cervicale vertebrae, men 8 nn. cervicales, hvoraf den første kommer til syne over atlas og den ottende under hvirvel C7. D.v.s. at 6. og 7. rod passerer ud imellem hvirvlerne C5/C6 og C6/C7. Hertil kommer, at nerverødderne i halsdelen har et nærmest horisontalt forløb ud til deres respektive foramina intervertebralia, således at kun eet segment af nerverødder påvirkes.

3.9: Ved hoste øges det intrathoracale tryk, som transmitteres til det subarachnoidale rum i canalis vertebralis. Trykket forhøjes derved i CSF (cerebrospinalvæsken) og omkring nerverødderne, hvilket bidrager til at forværre smerterne.

Question 45

Answer 45

Svar
3.10: En lateral prolaps på niveau L4/L5 vil sandsynligvis trykke på spinalnerverod L5.
3.11: På grund af de lumbale nerverødders forløb nedad og lateralt på deres vej mod deres respektive foramina intervertebralia vil den oftest trykke på spinalnerverødderne til det underliggende segment.

Question 46

Answer 46

Svar
3.12: Medulla spinalis er læderet over eller omkring segment C3.

Question 47

Answer 47

3.13: Døden skyldes respirationsstop. Den vigtigste respirationsmuskel er diaphragma, som innerveres af n. phrenicus. Man bør vide at n. phrenicus dannes af segmenterne C3-C5.