Ana 1 - Støttevæv* Flashcards
1.1: Vis på skelettet eller på en medstuderende følgende retningsbeskrivelser:
cranial
caudal
ventral
dorsal
medial
lateral
proximal
distal
1.2: Vis på skelettet eller på en medstuderende følgende retningsbeskrivelser:
superficiel
profund
extern
intern
anterior
posterior
dexter
sinister
1.3: Angiv hvilke to snitplaner, der skal vælges for at synliggøre begge hofteled samtidigt.
Svar
1.3: frontalplaner og transversalplaner
1.4: Angiv hvilket snitplan, der skal vælges, hvis hele hvirvelsøjlens længde skal synliggøres.
1.4: medianplan, midtsagittalplan.
1.5: Et frontalplan deler kroppen i:
A. en anterior og posterior del
B. en superior og inferior del
C. to bilaterale symmetriske dele
D. en ventral og dorsal del
E. en kraniel og kaudal del
Svar: A, D
1.6: Et horisontalplan deler kroppen i:
A. en anterior og posterior del
B. en superior og inferior del
C. to bilaterale symmetriske dele
D. en ventral og dorsal del
E. en kraniel og kaudal del
Svar: B, E
Svar:
A = sagittalplan
B = frontalplan
Svar:
frontalplan
Svar:
e og f
Svar:
A: leveren ligger inferiort eller kaudalt for diaphragma.
B: pancreas ligger posteriort eller dorsalt for mavesækken.
C: uterus ligger overvejende superiort/kranielt for urinblæren.
2.12
svar:
A, C
2.13
svar:
B, D og E
2.14
svar:
A, B, C og E
2.15
svar:
A, D
2.16:
A, B,D
3.1: Angiv forskellen på uægte og ægte led.
svar
3.1: et ægte led er defineret ved at have ledhule; uægte led har ikke ledhule.
3.2: Beskriv kort de forskellige former for uægte led og angiv eksempler.
3.2: uægte led kan inddeles i fibrøse og kartilaginøse led alt efter hvilket materiale, bindevæv eller bruskvæv, der binder knoglerne sammen.
Hvis det er bindevæv der binder knoglerne sammen kaldes leddene for syndesmoser.
Hvis det er brusk kaldes de synchondroser. Hvis der kun er hyalin brusk mellem knoglerne kaldes de primære synchondroser, hvis både hyalin brusk og fibrøs brusk binder knoglerne sammen kaldes de sekundære synchondroser/symfyser.
Ledlære
3.3: Klassificér de ægte led (mekaniske typer) og angiv eksempler.
svar
3.3:
ægled, fx øvre nakkeled;
drejeled, fx nedre nakkeled;
glideled, fx leddene mellem columnas ledtappe.
kugleled, fx hofteled og skulderled.
Hængselled, fx albueleddet;
sadelled, fx tommelfingerens rodled;
3.4: Angiv hvordan et led kan stabiliseres.
3.4: et led stabiliseres af hvor kongruente ledfladerne er, af ledkapslen, ligamenter, muskler omkring leddet. Muskeltonus er ofte vigtig som stabilisator.
3.5: Angiv hvordan et led kan hæmmes.
3.5: bløddelshæmning, muskebuge støder mod hinanden, ossøs hæmning, ligamentøs hæmning.
3.6: Angiv de forskellige bevægeudslag der kan udføres i de nævnte mekaniske led herunder akser og bevægeplaner.
3.6: i glideled foregår glidebevægelser i mange retninger;
i et hængselled med en akse foregår fleksion og ekstension;
i et drejeled med en akse foregår rotation;
i et ægled og sadelled med to akser foregår fleksion/ekstension og abduktion/adduktion;
i et kugleled er der tre akser, bevægelserne fleksion/ekstension, abduktion/adduktion og rotation kan foregå i et kugleled.
3.9:
A, E
3.10:
A, B, C, D
Hvilket type led?
uægte led - symphyse
Hvilket led/ledtype?
albueled - hængselled
hofteled - kugleled
Hvilket led/ledtype?
håndled - ægled + glideled
albueled + drejeled
Hvilket led/ledtype?
øvre nakkeled - ægled
nedre nakkeled - tapled (drejeled)
svar
4.7: senetenen er en mekanoreceptor, der ligger på muskel - sene overgangen. Senetenen er følsom for muskeltension. Senetene monitorerer konstant muskeltensionen.
4.8: muskeltene ligger mellem muskelfibre. Muskeltenen registrerer forandringer i musklens længde og den hastighed hvormed musklen ændrer længde.
svar
4.9: Til muskler og deres sener er der knyttet særligt udformet bindevæv. Fx hvor en muskel passerer tæt hen over en knoglekant, kan bindevævet danne en bursa, der nedsætter friktionen mellem muskel og knogle. Ud for håndled og ankelled findes der slimfyldte rør omkring muskelsener, såkaldte synoviale seneskeder. Der hvor fibrøst bindevæv har til opgave at holde senerne på plads, dannes enten retinacula (senebånd) eller fibrøse seneskeder.
muskel: koncentrisk arbejde
Musklen bliver kortere
muskel isometrisk
samme længde, statisk arbejde
excentrisk arbejde
musklens længde øges under muskelspændning
svar
4.12: hvis man er lige stærke mens der er spænding i musklerne er der tale om isometrisk arbejde eller statisk arbejde. Hvis den ene er stærkere vil den der kan bøje armen udføre koncentrisk arbejde, den der gør modstand spænder musklen men må give efter, her er tale om excentrisk muskelarbejde.
svar
4.15:
A - E - B - D - C
svar
4.16:
m. deltoideus har på grund af sin multipennate struktur størst styrke og m. biceps brachii, som er paralleltrådet har størst forkortningsgrad.
svar
4.17:
origo - udspring
insertio - insertion
punctum fixum - fikspunkt, det muskelhæfte som ikke bevæger sig under kontraktion, altså holdes fikseret
punctum mobile - bevægepunkt, det muskelhæfte som bevæges under kontraktion
svar
4.18; ved hypertrofi bliver den enkelte muskelfiber tykkere, der dannes mere actin og myosin inde i musklen.
4.19: muskelaktivitet sætter en række processer igang i muskelfiberen som fører til dannelse af mere actin og myosin.
4.20: atrofi er svind, dvs de enkelte muskelfibre bliver tyndere, mindre indhold af myosin og actin.
inaktivitetsatrofi, manglende innervation (parese, lammelse), senilitet eller alderdom.
svar
5.14:
Graden af myelinering af axonet (tykkelsen af fedtskeden).
5.15:
spinalnerver eller rygmarvsnerver, der afgår fra rygmarven; 31 par spinalnerver.
Hjernenerver, her findes 12 par; hjernenerver afgår fra hjernestammen.
5.16:
en motorisk enhed er et motorisk neuron med tilhørende muskelfibre. I muskler med en fin koordinering vil der være mange motoriske enheder, hvor neuronet kun innerverer få muskelceller.
I en muskel som ikke behøver en fin styring kan man have et neuron der innerverer op til 2000 muskelfibre.
svar
5.17:
A: radix dorsalis (dorsal rod)
B: radix ventralis (ventral rod)
C: ramus ventralis (ventral gren)
D: ramus dorsalis (dorsal gren)
E: ganglion spinale (spinalganglion)
5.19:
B, C
5.20:
A, C, D, E
4.7: Beskriv senetenen og angiv dens funktion.
svar
4.7: senetenen er en mekanoreceptor, der ligger på muskel - sene overgangen. Senetene monitorerer konstant muskeltensionen.
4.8: muskeltene ligger mellem muskelfibre. Muskeltenen registrerer forandringer i musklens længde og den hastighed hvormed musklen ændrer længde.
4.8: Beskriv muskeltenen og angiv dens funktion.
4.8: muskeltene ligger mellem muskelfibre. Meget følsomme muskler som øjets muskler og de små nakkemuskler har mange muskeltene. Muskeltenen registrerer forandringer i musklens længde og den hastighed hvormed musklen ændrer længde.
5.21:
A, C, D
6.1 Angiv blodets passage både i det store og i det lille kredsløb.
svar
6.1: store kredsløb: hjertets venstre ventrikel - aorta - forskellige arterier - arterioler - kapillærer - venoler - forskellige vener - v. cava inferior og superior - hjertets højre atrium
lille kredsløb: hjertets højre ventrikel - truncus pulmonalis - lungearterier - kapillærer - lungevener - venste atrium.
svar
6.3: Muskulatur er rigt vaskulariseret, mens bruskvæv ikke indeholder kar. Epitel indeholder heller ikke kar. Bindevæv og knoglevæv indeholder kar.
6.4: A: arteriole; B: venole
6.5: enlaget pladeepitel som beklæder indersiden af karsystemet.
6.6: intima - media - adventitia
6.7: et kar der fører blodet fra hjertet
6.8: et kar der fører blodet til hjertet
6.9: truncus pulmonalis som deler sig i a. pulmonalis sin. et dxt.
6.10: vv. pulmonales
6.11: 7-10 µm
6.12: 6-7 µm
6.13: i underhuden, subcutis.
6.14: ensretter blodets strømning fra de perifere vener til de centrale vener.
6.15: ledsagende vener; to vener ledsager en arterie. Det er som regel dybe vener.
6.16: profund mellem muskler.
svar
7.7: kompakt knoglevæv tåler især stress (belastning) i forhold til strain (deformation) og spongiøst knoglevæv især strain i forhold til stress.
svar
7.8: B
7.9: B
7.10: lig. flavum og lig. vocale
