Ana 8 - Benets skelet og led Flashcards
Svar til 1.1
A: lig. sacrotuberale (strækker sig fra tuber ischiadicum helt op til spina iliaca posterior superior)
B: lig. sacrospinale (strækker sig fra spina ischiadica til os sacrum)
C: lig. longitudinale anterius, smal cervicalt og bredest kaudalt
D: lig. iliolumbale (strækker sig fra tværtappen på L5 til crista iliaca)
Svar
1.4: Det er den vinkel som et plan gennem bækkenindgangen danner med horisontalplanet.
Bækkenhældningen er hos kvinden 60° og hos manden 50 - 55°.
Conjugata diagonalis?
afstanden fra underkanten af symfysen til promontoriet, kan måles ved exploratio vaginalis og skal være over 12,5 cm.
Svar til 1.5
1: canalis obturatorius
2: foramen suprapiriforme
3: foramen infrapiriforme
4: foramen ischiadicum minus
Svar
1.6: spina iliaca anterior superior og tuberculum pubicum.
1.7: lacuna musculorum og lacuna vasorum.
1.8:
Angulus subpubicus er vinklen mellem rami inferiores på højre og venstre os pubis.
Hos kvinden ca. ca 90°. Hos manden ca. 50 - 60°.
Svar
1.9: Bækkenudgangen har en ruderform. Underkanten af symfysen, de forenede rami, tuber ischiadicum, de 2 lig. sacrotuberale og os coccygis.
Svar
1.10: Uægte led. Sekundær synchondrose (symphyse). Central viskøs masse og omgivet af lameller med fibrøst brusk. Leddet er forstærket af lig. arcuatum pubis og lig. pubicum superius. De to ligamenter er placeret nærmest anteriort og posteriort for symfysen. Leddet er med til at gøre bækkenringen plastisk.
Svar
1.11: Ægte led, enkelt led, glideled.
1.12: Ledfladerne benævnes facies auricularis på henholdsvis os ilium og os sacrum. Ledfladen er ujævn. Leddet betegnes ofte for ”æggebakkeleddet”, ligesom to æggebakker der passer ind i hinanden. Kapslen er tyk og stram.
1.13: Lig. sacroiliacum anterius, lig. sacroiliacum interosseum, lig. sacroiliacum posterius
1.14: Sacroiliacaleddenes bærer og overfører en væsentlig del af kroppens vægt, de tillader en smule bevægelse og er støddæmpende.
Svar
1.15:
Kvinde:
kort og bredt
Bækkenhældning er ca. 60º
Angulus subpubicus er ca 90°
Bækkenindgangen er nyreformet
Mand:
højt og smalt
Bækkenhældning er ca. 50-55º.
Angulus subpubicus er ca. 50 - 60°.
Bækkenindgangen er hjerteformet
Svar til 2.1
A: lig. ischiofemorale
B: membrana obturatoria
C: insertionssenen fra m. obturatorius externus
Svar til 2.2
A: trochanter major
B: trochanter minor
C: foramen obturatum
Svar til 2.3
A: proximal femurepifyse
B: proximal epifyseskive
Svar
2.4: ægte led, enkelt led, kugleled.
bevægelser: flexion/extension, abduktion/adduktion, indad- og udadrotation
2.5:
ledskål: Betegnes acetabulum og har en halvmåneformet bruskbeklædt ledflade, facies lunata. Centralt er fossa acetabuli med fedtlegeme, pulvinar acetabuli. Langs limbus acetabuli er tilhæftet en ledlæbe, labrum acetabulare. Ledlæben og ligamentum transversum acetabuli spænder henover incisura acetabuli og danner en spalte under ligamentet, hvor fedtlegemet kan presses ud og suges ind (støddæmpning).
Ledhovedet: caput femoris udgør 2/3 af en kugleflade, på ledfladen findes et lille ovalt område som ikke er bruskbeklædt, fovea capitis femoris; her hæfter lig. capitis femoris.
Svar
2.6:
Proximalt er den fibrøse kapsel tilhæftet på os coxae ved ydersiden af acetabulum tæt på labrum acetabulare og lig. transversum acetabuli. Distalt er den fortil hæftet til linea intertrochanterica, et stykke fra bruskranden, så der dannes en stor synovial omslagsfold. På bagsiden strækker kapslen sig kun til midt på collum med en mindre synovial omslagsfold til følge.
Svar
2.7: lig. iliofemorale, lig. pubofemorale og lig. ischiofemorale.
Alle tre strammes ved ekstension, herved stabiliseres hofteleddet.
Lig. iliofemorale hæmmer ekstension, adduktion og udadrotation.
Lig. pubofemorale hæmmer ekstension og abduktion.
Lig. ischiofemorale hæmmer ekstension og indadrotation.
+ akser
Svar
2.8: Bevægelserne i hofteleddet finder sted omkring akser der går gennem centrum af caput femoris.
Fleksion/ekstension.
Abduktion/adduktion
Rotationsbevægelsen (indad- og udadrotation)
Svar
2.9: vinklen mellem en akse igennem collum femoris og en akse gennem corpus femoris. Vinklen er ca 120 - 130° hos en voksen.
2.10: En vinkel større end 130° betegnes som coxa valga, mens en vinkel mindre end 120° betegnes som coxa vara.
2.11: abduktion
Svar
2.12: vinkel mellem akse gennem collum femoris og frontalplan. Vinklen er hos voksne ca 10° - 12°.
større end 10 -12° er femur er indadroteret og personen er indtået.
mindre vinkel end normalt er femur udadroteret og personen er udtået
Kommentar: vigtigt at bemærke, at lig. collaterale fibulare går fri af laterale menisk og at lig. collaterale tibiale er hæftet til mediale menisk.
Svar
3.4: Længdeakserne gennem femur og tibia danner lateralt en vinkel der normalt er 175°. En mindre vinkel betegnes genu valgum (kalveknæ); en større vinkel betegnes genu varum (hjulbenet).
3.5: hos kvinder, hvilket skyldes det bredere bækken.
Svar
3.6: et ægte led, sammensat, simpelt led (en ledhule). Mekanisk ledtype: et modificeret hængselled; Hovedbevægelsen er fleksion/ekstension + tvungen rotation og fleksionsrotation. Leddet er yderligere karakteriseret ved at have to intraartikulære ligamenter og to menisker.
Svar
3.7:
Ledhovedet/-hoveder består af condylus medialis og condylus lateralis. De to femurcondyler er adskilt af en ikke bruskbeklædt fossa intercondylaris. De to femurcondyler, har forskellig udformning (set distant fra). Den laterale femurkondyl har et lige forløb anteriort/posteriort og har en kortere ledflade, der artikulerer med tibias laterale kondyl. Den mediale femurkondyl har et er buet forløb og har en længere anteriort/posteriort ledflade, der artikulerer med tibias mediale kondyl. Ved ekstensionens slutfase drejes den mediale femurkondyl indad og knæleddet låses.
Ledskålen: to ledskåle proximalt på tibia, condylus lateralis og condylus medialis. Centralt findes den bruskbeklædte eminentia intercondylaris. Ledfladerne er let fordybet centralt. Den manglende kongruens mellem ledhoveder og ledskåle udlignes af meniscus lat. og meniscus medialis.
Pars femuropatellaris:
fortil mødes femurkondylerne i en ledflade, som artikulerer med ledfladen på bagsiden af patella. Ledfladen har en føringsfure til føringskammen på patella. Ledfladen på den laterale femurkondyl som artikulerer med patella er større og mere prominerende end den mediale ledflade på den mediale femurkondyl; dette er med til at forhindre at patella forskydes lateralt under extension I knæleddet.
Svar
3.8: De to korsbånd er placeret intraartikulært men ekstrasynovialt. Lig. cruciatum anterius er hæftet til area intercondylaris anterior og har retningen opad, bagud og lateralt for at hæfte på indersiden af den laterale femurkondyl. Lig. curciatum posterius er hæftet til area intercondylaris post. og har retingen opad, fremad, medialt og hæfter på indersiden af mediale femurkondyl.
Lig. cruciatum anterius forhindrer tibia i at glide fremad i forhold til femur; lig. cruciatum posterius forhindrer tibia i at glide bagud i forhold til femur.
Svar
3.9:
a.
Form: set ovenfra er meniskerne seglformede, den laterale menisk udgør et stort segment af en lille cirkel og den mediale menisk udgør et lille segment af en stor cirkel. På tværsnit er meniskerne trekantede med den brede basis vendende ud mod og tilhæftet kapslen.
Tilfæftning:
De er tilhæftet area intercondylaris anterior og posterior. synovialmembranen vil være hæftet langs med periferien på den øverste kant af meniskerne. Den fibrøse kapsel er hæftet til periferien af meniskerne. Mediale menisk er tilhæftet lig. collaterale tibiale. Fortil er de to menisker forbundet med lig. transversum genus. Bagtil er meniscus lateralis via lig. meniscofemorale forbundet til mediale femurkondyl. Anteromedialt er meniscus medialis bundet til tibia ved lig. coronarium.
Funktion: virker stødabsorberende; udligner inkongruensen mellem de konvekse femurkondyler og de flade tibiakondyler. Med til at fordele belastningen fra femur til et større areal. Under fleksion forskydes meniskerne bagud og under ekstension fremad.
b. Lig. collaterale fibulare og m. biceps femoris – senen.
Svar
3.10: Korsbåndene ligger intrakapsulært men ekstrasynovialt, altså uden for synovialmembranen.
3.11: tibia kan trækkes frem i forhold til femur.
Svar
3.12: lig. collaterale mediale er hæftet til periferien af den mediale menisk. Ligamentet er indvævet i kapslen. lig. collaterale laterale er ikke indvævet i kapslen og ikke hæftet til meniscus lateralis.
Læsion af de kollaterale ligamenter giver sideløshed.
Svar
3.13: Quadricepssenen proximalt for patella, selve patella og lig. patellae.
På begge sider af patella passerer fibre fra m. vastus medialis og m. vastus lateralis forbi patella. Disse fibre betegnes det accessoriske strækkeapparat. retinaculum patellae væver de nævnte strukturer sammen.
3.14: synovialmembranen vil være hæftet langs med periferien på den øverste kant af meniskerne. Den fibrøse kapsel er hæftet til periferien af meniskerne. Mediale menisk er tilhæftet lig. collaterale tibiale. Fortil er de to menisker forbundet med lig. transversum genus. Bagtil er meniscus lateralis via lig. meniscofemorale forbundet til mediale femurkondyl. Anteromedialt er meniscus medialis bundet til tibia ved lig. coronarium.
Svar
3.15:
bursa suprapatellaris under quadricepssenen
bursa subpopliteus (under tendo m. poplitei)
bursa subtendinea m. gastrocnemii medialis (under caput mediale af m.
gastrocnemius).
bursa m. semimembranosi under m. semimembranosus-senen
3.16: lig. popliteum obliquum
Svar
3.17: De relativt horisontale fibre vil trække patella medialt under extension, hvilket sammen med den prominerende laterale femurkondyl modvirker dislokation af patella
3.18: Knæleddets ”oplåser” vil være korrekt svar.
Svar
3.20:
Bevægelserne i knæleddet omfatter fleksion, ekstension og tvungen rotation og fleksionsrotation.
3.21: Patella er bevægelig indskudt mellem quadricepssenen og lig. patellae. På grund af den åbne vinkel på 175° lateralt mellem længdeakserne gennem femur og tibia vil m. quadriceps femoris have et skråt træk lateralt på patella.
Svar til 4.1
1: calcaneus (hælbenet)
2: talus (rullebenet)
3: os naviculare (bådbenet)
4: os cuneiforme mediale (mediale kileben)
5: os metatarsale I (mellemfodsknogle I)
Kommentar: Bemærk sesamknoglen nedenfor caput af metatarsal I
Svar til 4.4
A: lig. calcaneofibulare
B: lig. deltoideum
Svar til 4.6
A: malleolus medialis
B: malleolus lateralis
C: syndesmosis tibiofibularis
Kommentar: syndesmosis tibiofibularis består af membrana interossea cruris, lig. tibiofibularis anterius, lig. tibiofibularis interosseum og lig. tibiofibularis posterius.
Svar
4.9: Et ægte led og sammensat led.
Mekanisk ledtype: Hængselled.
Leddet har en slap kapsel fortil og bagtil. Kollaterale ligamenter.
Bevægelser: Fleksion (plantarfleksion), extension (dorsifleksion). Ledgaflen, som udgør ledskålen, kan spændes (syndesmosis tibiofibularis)
Svar
4.10: Ledhoved: Trochlea tali. Superiort findes en føringsfure. På medialsiden af trochlea tali findes en kommeformet ledfalde, som artikulerer med tibias malleolus medialis og på lateralsiden af trochlea findes en større trekantet, konveks/konkav ledflade, som artikulerer med malleolus lateralis.
Ledskål: Dannes af tibias distale ledflade med malleolus medialis og fibulas malleolus lateralis. Tibia og fibula er forbundet via en syndesmose, som kan spændes. Syndesmosen dannes af tre ligamenter, lig. tibiofibulare anterius og posterius og lig. tibiofibulare interosseum. Membrana interossea cruris medregnes ofte som en del af syndesmosen.
Svar
4.11: Medialt: Lig. deltoideum og lateralt: lig. calcaneofibulare, lig. talofibulare anterius og lig talofibulare posterius. Begge ligamenter sikrer sidestabiliteten i ankelledddet, sikrer at ledskålen holdes på plads over ledhovedet, trochlea tali. Ligamenterne er også proprioceptive ligamenter.
4.12: Den fibrøse kapsel er tynd og slap fortil og bagtil, men er stram og tyk medialt og lateralt.
Kapslen hæfter længst fra trochlea tali’s bruskrand anteriort og her findes den største omslagsfold.
Proximalt hæfter kapslen et lille stykke fra bruskranden.
Svar
4.13: lig. talofibulare anterius.
4.14: Ved dorsifleksion (dorsalflexion). Trochlea tali, som er bredere fortil, presser malleolus lateralis ud til siden og syndesmosis tibiofibularis spændes.
Svar
4.15: ankelleddet er et typisk hængselled med plantarfleksion og dorsalfleksion omkring en transversel akse gennem spidsen af malleoli.
Svar til 4.16
A: ledskålen på os naviculare
B: lig. talocalcaneum interosseum
C: lig. calcaneonaviculare plantare
D: ledflade på sustentaculum tali
Kommentar: ledskålen på os naviculare, lig. calcaneonaviculare plantare og den 8-tals formede ledflade på sustentaculum tali udgør en halvkugleagtig ledskål som artikulerer med caput tali; denne halvkugleagtige ledskål kan benævnes acetabulum pedis.
Svar
4.17: Subtalarleddet er et ægte led, sammensat, kombineret, funktionelt et drejeled. To adskilte ledhuler, hvor forreste led er et kugleled, mens det bageste led er et drejeled. Samlet bliver subtalarleddet et drejeled med bevægelserne inversion/eversion.
4.18: Ledhoved: Caput tali
Ledskål (acetabulum pedis): Os naviculare og 8-talsformet ledflade på sustentaculum tali. Ledskålen komplementeres af et bruskbeklædt ledbånd, Lig. calcaneonaviculare plantare. Ledskålen får herved karakter af en halvkugleformet ledskål.
Svar
4.19: lig. talocalcaneum interosseum
Svar
4.20: Bevægelserne i subtalarleddet er inversion og eversion;
Inversion er løft af den mediale fodrand.
Eversion er løft af den laterale fodrand.
Aksen strækker sig fra den bageste laterale del af calcaneus og fortsætter medialt og dorsalt til medialsiden af collum tali.
Svar
4.21:
Calcaneus, talus, os naviculare, os cuneiforme mediale og os metatarsale I er også korrekt.
Svar
4.22: calcaneus, os cuboideum og de to laterale ossa metatarsalia. Hvis kun os metatarsale V nævnes er det ok.
4.23: fodens tværbuer dannes primært af os cuneiforme intermedium og laterale og basis af ossa metatarsalia II og III. Ligamenter og muskler understøtter tværbuerne.
Svar
4.24: aponeurosis plantaris, lig. plantare longum, lig. calcaneonaviculare plantare
4.25: aponeurosis plantaris hæfter proximalt til tuber calcanei og distalt vil aponeurosens 5 longitudinelle stråler inserere i huden og profund i de fibrøse seneskeder på tæerne.
Aponeurosen beskytter de underliggende bløddele.
