Ana 2 - Ana 2 - Rygsøjlens skelet, led, biomekanik og klinik Flashcards

1
Q

1.1: Angiv hvorledes den bevægelige del af hvirvelsøjlen inddeles, herunder hvor mange hvirvler den enkelte del består af.

A

1.1: Den bevægelige del af columna vertebralis inddeles i:
pars cervicalis: 7 hvirvler
pars thoracalis: 12 hvirvler
pars lumbalis: 5 hvirvler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv karakteristika for en typisk hals, bryst og længe-hvirvellegeme

A

Hals: Lille, rektangulært
corpus, Uncus corporis

bryst: Hjerteformet,
Fovea costalis superior
et inferior

lændehvirvel:
Stor og nyre- eller
bønneformet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv karakteristika for en typisk hals, bryst og længe-tværtap

A

Hals: Tuberculum anterius et
posterius, Sulcus n. spinalis, Foramen processus transversi

bryst: Kølleformet og lang,
vender bagud, lateralt
Ledfacet til artikulation
med costae

lændehvirvel:
Ribbensrudimenter,
lange og flade

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv karakteristika for en typisk hals, bryst og længe-ledtap

A

Hals: Cylinderformede med
skråt afskårne ledflader superiort et inferiort

bryst: Orienteret næsten i et
frontalplan
Øvre ledfacet vender
bagud og nedre ledfacet
fremad

lændehvirvel:
Orienteret næsten i et
sagittalplan
De nedre ledtappe sidder
tættere end de øvre
Øvre ledfacet vender
medialt og nedre lateralt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

1.3: Angiv hvad der forstås ved begreberne sacralization og lumbalization.

A

1.3: Hvis 5. lumbalhvirvel inkorporeres i os sacrum bruges betegnelsen sacralization af 5. lumbalhvirvel. Hvis 1. sacralhvirvel ses som en selvstændig hvirvel tales om en lumbalization af S1.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

1.4: Angiv hvad der forstås ved spina bifida.

A

Svar
1.4:
Spina bifida er manglende sammenvoksning af de parrede anlæg til hvirvelbuerne, især i lændedelen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q
A

Svar 1.5
A: dens axis
B: facetled
C: processus transversus
D: arcus posterior atlantis
E: processus spinosus på axis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q
A

Svar 1.6
A: pediculus
B: processus spinosus
C: processus transversus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q
A

Svar 1.7
D: corpus vertebrae
E: foramen intervertebrale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q
A

Svar 1.8
A: corpus vertebrae
B: processus spinosus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q
A

Svar
2.1:
Discus intervertebralis består af fibrøs brusk. Strukturelt findes en gelatinøs central masse, nucleus pulposus, som er omgivet af en ydre ring arrangeret i lameller, anulus fibrosus. De kollagene fibre har samme retning indenfor en lamel. Fiberretningen skifter fra lamel til lamel. På overgangen mod corpora’s knogleflader findes et tyndt lag hyalin brusk.
2.2:
Proteoglykaners evne til at binde vand
2.3:
Nedsat produktion af proteoglykan, vandindholdet nedsættes i matrix.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q
A

Svar
2.4:; lig. longitudinale anterius og lig. longitudinale posterius.
2.5: under flexion spændes lig. longitudinale posterius; under ekstension er det lig. longitudinale anterius der spændes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q
A

Svar
2.6: lig. flavum
2.7: atlas eller vertebra cervicalis 1
2.8: Lig. supraspinale og lig. interspinale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q
A

Svar
2.9: ved stående stilling er ligg. flava under en vis spænding, derfor har det betydning for columnas position i stående stilling.
Ved flexion af columna spændes dette elastiske ligament yderligere. Ved ekstension ses mindre spænding i ligg. flava.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q
A

Svar
2.10: lig. longitudinale anterius.
2.11: columnas ekstension er begrænset af processus spinosi og processus articularis, derfor er der ikke behov for flere ligamenter anteriort.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q
A

Svar
2.12: medianplanet eller midtsagittalplanet. Hvis man svarer et sagittalplan vil dette svar også være korrekt.
2.13: Den kranielle tilhæftning er crista occipitalis externa. Den caudale tilhæftning er torntappen på C7.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q
A

Svar
2.14
A: lig. longitudinale anterius
B: anulus fibrosus. Discus som svar accepteres.
C: lig. flavum
D: lig. interspinale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q
  • 2.15: Angiv hvilke ledtyper der findes mellem vertebrae (fra atlas til os sacrum).
A

Svar
2.15:
Imellem hvirvellegemerne findes sekundære synchondroser (uægte led). Imellem hvirvelbuerne findes facetleddene (ægte led, mekanisk er glideled). Desuden findes ligamenter mellem corpora, i princippet kan man kalde disse led for syndesmoser.

19
Q

2.16: Beskriv opbygningen af leddet mellem hvirvellegemerne (mikro og makri).

A

2.16:
Makroskopisk beskrivelse: Selve discus intervertebralis består af fibrøs brusk. Strukturelt findes en gelatinøs central masse, nucleus pulposus, som er omgivet af en ydre ring arrangeret i lameller, anulus fibrosus. De kollagene fibre har samme retning indenfor en lamel. Fiberretningen skifter fra lamel til lamel.
På overgangen mod corpora’s knogleflader findes et tyndt lag hyalin brusk.
Mikroskopisk beskrivelse: discus består af fibrøs brusk som er sammenhængende med den hyaline brusk på hvirvellegemernes ledflader. der er vandbindende proteoglykaner i nucleus pulposus og lamellerne i anulus fibrosus er domineret af kollagen.

20
Q

2.17: Beskriv kort betydningen af ledtappenes udformning for bevægeligheden i rygsøjlens hals-, bryst- og lændedel.

A

Svar
2.17:
Ledtappene i halsdelen tillader den største bevægelighed, både fleksion, ekstension, lateralfleksion og rotation.

I brystdelen er bevægelserne begrænsede på grund af ribben og torntappe. Ledtappene er nærmest frontalt stillet, så deres placering tillader rotation og lateralfleksion. Der er en vis fleksion og extension. Ekstension er dog meget begrænset af torntappene. Lateralfleksion begrænses af ribben.

I lændedelen er de nedre ledtappe på den overliggende hvirvel er placeret ned mellem de øvre ledtappe på den underliggende hvirvel. Ved ekstension presses ledtappene sammen og lændedelen låses og herved blokeres rotation og lateralfleksion. Hvis lændedelen flekteres opstår der mere frigang mellem ledtappene og lændedelen bliver mere bevægelig.

21
Q
  • 2.18: Benævn den del af columna vertebralis der er mest bevægelig og angiv den anatomiske forklaring (struktur - funktion).
A

Svar
2.18:
Pars cervicalis. Det er ledtappenes og ledfladernes placering der er afgørende. Ledtappene set fra siden danner en cylinder med to skrå ledflader.

22
Q

2.19: Klassificér de led der forbinder 4. og 5. lumbalhvirvel.

A

2.19: Discus intervertabralis er en symphyse De to facetled mellem hvirvelbuerne karakteriséres som ægte led, kombinerede led og glideled. Der findes også syndesmoser, som er de fibrøse ligamenter der forbinder 4. og 5. lændehvirvel. De fibrøse ligamenter er lig. longitudinale anterius og posterius, lig. interspinale og lig. supraspinale.

23
Q
  • 2.20: Redegør kort for opbygningen af leddet mellem de to hvirvlers corpora.
A

Discus intervertebralis består af fibrøs brusk. Strukturelt findes en gelatinøs central masse, nucleus pulposus, som er omgivet af en ydre ring arrangeret i lameller, anulus fibrosus. De kollagene fibre har samme retning indenfor en lamel. Fiberretningen skifter fra lamel til lamel. På overgangen mod corpora’s knogleflader findes et tyndt lag hyalin brusk.

24
Q

2.21: Angiv funktion af lig. iliolumbale.

A

2.21: Lig. Iliolumbale, der spænder sig mellem tværtappen på L5. og cristaiica, er med til at forhindre 5. lumbalhvirvel i at glide fremad og nedad.

25
Q

2.22: Angiv afgrænsningen af foramen intervertebrale mellem 4. og 5. lumbalhvirvel.

A

2.22: Discus -corpus -pediculus – facetled + lig. flavum.

26
Q
A

Svar
2.23
A: lig. transversum atlantis
B: lig. alare

27
Q
A

Svar
2.24: Det øvre nakkeled, art. atlanto-occipitalis, ægte, et enkelt, kombineret led, funktionelt et ægled.
De to condyli occipitales på nakkebenet er ledhoveder og de to superiore ledflader på atlas er ledskåle. Condyli occipitales er konvexe og ledskålene på atlas er konkave.

28
Q
A

2.25: Det nedre nakkeled, art. atlanto-axialis, er et ægte, enkelt led, kombineret led, funktionelt et drejeled. Det består af to laterale glideled og et mediant tapled.

Beskriv ledfladerne: De laterale glideled udgøres af de inferiore ledflader på atlas, som er svagt konkave, og de superiore ledflader på axis, som er svagt konvekse. Det mediane tapled dannes mellem dens axis, som fortil har en oval ledflade, som artikulerer med bagfladen af arcus anterior atlantis, og en mindre posterior ledflade, som artikulerer med ligamentum transversum atlantis.

29
Q
A

Svar
2.26: Lig. transversum atlantis holder dens i sin position og væsentlig for den normale drejeledsfunktion. Det skal hindre dens i at kippe bagover.
Ligg. alaria er også med til at sikre dens’ position og begrænser rotationsbevægelsen i nedre nakkeled.

2.27: Membrana tectoria, som er en fortykkelse af lig. Longitudinale posterior.

Membrana altalto-occipitalis anterior: Mellem forreste atlasbue og forkanten af forarmen magnum

Membrana atlanto-occipitalis posterior: Mellem bagerste atlasbue og bagkanten af forarmen magnum

Lig. transversum atlantis danner ledforbindelse med dens; derfor findes der brusk på ligamentet ud for dens.

Lig. alare strækker sig fra dens til indersiden på condylus occipitalis.

30
Q
A

Svar
2.28: Øvre nakkeled: nikkebevægelse omkring en transversal akse og en vuggebevægelse omkring en sagittal akse ,
Nedre nakkeled: drejebevægelse gennem en vertikal akse

31
Q
A

Svar
2.29: De to facetled mellem atlas og axis er skråt stillet og derfor velegnet til at overføre hovedets vægt.

32
Q
A

Svar
3.1: cristatransversalen bruges til at lokalisere torntappen på L4 og herfra kan man ved palpation kranielt lokalisere torntappen på L1.

33
Q
A

Svar
3.2
1: torntappen på C2 er stor, så den kan lokaliseres som den første palpable torntap lige under nakkebenet.
2: Torntappen på C7 danner et tydeligt let palpabel fremspring på overgangen mellem hals og brystdel.
3: cristatransversalen, en horisontal linie gennem toppunkterne på hoftebenskammen vil normalt gå gennem torntappen på L4.

34
Q
A

Svar
3.3: ved lateralfleksion er der en tvungen rotation til samme side. Processus spinosi vil bevæge sig til den modsatte side af lateralfleksionen.

35
Q
A

Svar
4.1: Valsalvas manøvre - man tager en dyb indånding, lukker stemmeridsen og spænder bugmusklerne. Luften kan ikke kan komme ud af lungerne på grund af lukket stemmeridse. Det øgede tryk i bughulen vil forplante sig i alle retninger, også bagud på columna. Det bagudrettede tryk er med til at stabilisere columna.
4.2: fascia thoracolumbalis er en del af korsettet, så et øget tryk i bughulen vil også via fasciens tilhæftning stabilisere columna.

36
Q

+ hvad er det?

A

Svar
Scoliose er en sidekrumning af hvirvelsøjlen i frontalplanet
5.3: en strukturel scoliose lader sig ikke korrigere og ved en strukturel scoliose ses ofte rotation af corpora.
5.4: ulige lange ben er en væsentlig årsag

37
Q
A

Svar
MCQ 1: d

38
Q
A

Svar
MCQ 2: a ( der kan vokse kollagene fibre ind i nucleus, men matrix reduceres med alderen, så der vil ikke komme fibrøs brusk i nucleus.

39
Q
A

Svar
MCQ 3: a ( lig apicis dentis ) går fra dens til forkanten af foramen magnum.

40
Q
A

Svar
MCQ 4: c (kun ledfladerne i sternoclaviculær- og acromioclaviculærleddet samt kæbeleddet har fibrøs brusk på ledfladerne).

41
Q
A

B (Corpus vertebrae)

42
Q
A

Svar: C

43
Q
A

Svar: B