Ana 2 - Ana 2 - Rygsøjlens skelet, led, biomekanik og klinik

Question 1

1.1: Angiv hvorledes den bevægelige del af hvirvelsøjlen inddeles, herunder hvor mange hvirvler den enkelte del består af.

Answer 1

1.1: Den bevægelige del af columna vertebralis inddeles i:
pars cervicalis: 7 hvirvler
pars thoracalis: 12 hvirvler
pars lumbalis: 5 hvirvler

Question 2

Angiv karakteristika for en typisk hals, bryst og længe-hvirvellegeme

Answer 2

Hals: Lille, rektangulært, Uncus corporis

bryst: Hjerteformet,
Fovea costalis superior
et inferior

lændehvirvel:
Stor og nyre- eller
bønneformet

Question 3

Angiv karakteristika for en typisk hals, bryst og længe-tværtap

Answer 3

Hals: Tuberculum anterius et
posterius, Sulcus n. spinalis, Foramen processus transversi

bryst: Kølleformet og lang,
vender bagud, lateralt
Ledfacet til artikulation
med costae

lændehvirvel:
Ribbensrudimenter,
lange og flade

Question 4

Angiv karakteristika for en typisk hals, bryst og længe-ledtap

Answer 4

Hals: Cylinderformede med
skråt afskårne ledflader superiort et inferiort

bryst: Orienteret næsten i et
frontalplan
Øvre ledfacet vender
bagud og nedre ledfacet
fremad

lændehvirvel:
Orienteret næsten i et
sagittalplan
De nedre ledtappe sidder
tættere end de øvre
Øvre ledfacet vender
medialt og nedre lateralt

Question 5

1.3: Angiv hvad der forstås ved begreberne sacralization og lumbalization.

Answer 5

1.3: Hvis 5. lumbalhvirvel inkorporeres i os sacrum bruges betegnelsen sacralization af 5. lumbalhvirvel. Hvis 1. sacralhvirvel ses som en selvstændig hvirvel tales om en lumbalization af S1.

Question 6

1.4: Angiv hvad der forstås ved spina bifida.

Answer 6

Svar
1.4:
Spina bifida er manglende sammenvoksning af de parrede anlæg til hvirvelbuerne, især i lændedelen.

Question 7

Answer 7

Svar 1.5
A: dens axis
B: facetled
C: processus transversus
D: arcus posterior atlantis
E: processus spinosus på axis

Question 8

Answer 8

Svar 1.6
A: pediculus
B: processus spinosus
C: processus transversus

Question 9

Answer 9

Svar 1.7
D: corpus vertebrae
E: foramen intervertebrale

Question 10

Answer 10

Svar 1.8
A: corpus vertebrae
B: processus spinosus

Question 11

Answer 11

Svar
2.1:
Discus intervertebralis består af fibrøs brusk. Strukturelt findes en gelatinøs central masse, nucleus pulposus, som er omgivet af en ydre ring arrangeret i lameller, anulus fibrosus. De kollagene fibre har samme retning indenfor en lamel. Fiberretningen skifter fra lamel til lamel. På overgangen mod corpora’s knogleflader findes et tyndt lag hyalin brusk.
2.2:
Proteoglykaners evne til at binde vand
2.3:
Nedsat produktion af proteoglykan, vandindholdet nedsættes i matrix.

Question 12

Answer 12

Svar
2.4:; lig. longitudinale anterius og lig. longitudinale posterius.
2.5: under flexion spændes lig. longitudinale posterius; under ekstension er det lig. longitudinale anterius der spændes.

Question 13

Answer 13

Svar
2.6: lig. flavum
2.7: atlas eller vertebra cervicalis 1
2.8: Lig. supraspinale og lig. interspinale

Question 14

Answer 14

Svar
2.9: ved stående stilling er ligg. flava under en vis spænding, derfor har det betydning for columnas position i stående stilling.
Ved flexion af columna spændes dette elastiske ligament yderligere. Ved ekstension ses mindre spænding i ligg. flava.

Question 15

Answer 15

Svar
2.10: lig. longitudinale anterius.
2.11: columnas ekstension er begrænset af processus spinosi og processus articularis, derfor er der ikke behov for flere ligamenter anteriort.

Question 16

Answer 16

Svar
2.12: midtsagittalplanet
2.13: Den kranielle tilhæftning er crista occipitalis externa. Den caudale tilhæftning er torntappen på C7.

Question 17

Answer 17

Svar
2.14
A: lig. longitudinale anterius
B: anulus fibrosus. Discus som svar accepteres.
C: lig. flavum
D: lig. interspinale

Question 18

• 2.15: Angiv hvilke ledtyper der findes mellem vertebrae (fra atlas til os sacrum).

Answer 18

2.15:
Nedre nakkeled et ægte, kombineret led, funktionelt et drejeled. Imellem hvirvellegemerne findes symphyser (uægte led). Imellem hvirvelbuerne findes ægte led, facetleddene, der mekanisk er glideled. Desuden findes ligamenter mellem corpora, som man kan kalde for syndesmoser.

Question 19

2.16: Beskriv opbygningen af leddet mellem hvirvellegemerne (mikro og makri).

Answer 19

2.16:
Makroskopisk beskrivelse: Selve discus intervertebralis består af fibrøs brusk. Strukturelt findes en gelatinøs central masse, nucleus pulposus, som er omgivet af en ydre ring arrangeret i lameller, anulus fibrosus. De kollagene fibre har samme retning indenfor en lamel. Fiberretningen skifter fra lamel til lamel.
På overgangen mod corpora’s knogleflader findes et tyndt lag hyalin brusk.
Mikroskopisk beskrivelse: discus består af fibrøs brusk som er sammenhængende med den hyaline brusk på hvirvellegemernes ledflader. der er vandbindende proteoglykaner i nucleus pulposus og lamellerne i anulus fibrosus er domineret af kollagen.

Question 20

2.17: Beskriv kort betydningen af ledtappenes udformning for bevægeligheden i rygsøjlens hals-, bryst- og lændedel.

Answer 20

Svar
2.17:
Ledtappene i halsdelen tillader den største bevægelighed, både fleksion, ekstension, lateralfleksion og rotation.

Ledtappene er nærmest frontalt stillet, så deres placering tillader rotation og lateralfleksion. Der er en vis fleksion og extension. Ekstension er dog meget begrænset af torntappene. Lateralfleksion begrænses af ribben.

I lændedelen er de nedre ledtappe på den overliggende hvirvel er placeret ned mellem de øvre ledtappe på den underliggende hvirvel. Ved ekstension presses ledtappene sammen og lændedelen låses og herved blokeres rotation og lateralfleksion. Hvis lændedelen flekteres opstår der mere frigang mellem ledtappene og lændedelen bliver mere bevægelig.

Question 21

• 2.18: Benævn den del af columna vertebralis der er mest bevægelig og angiv den anatomiske forklaring (struktur - funktion).

Answer 21

Svar
2.18:
Pars cervicalis. Det er ledtappenes og ledfladernes placering der er afgørende. Ledtappene set fra siden danner en cylinder med to skrå ledflader.

Question 22

2.19: Klassificér de led der forbinder 4. og 5. lumbalhvirvel.

Answer 22

2.19: Discus intervertabralis er en symphyse De to facetled mellem hvirvelbuerne karakteriséres som ægte led, kombinerede led og glideled. Der findes også syndesmoser, som er de fibrøse ligamenter der forbinder 4. og 5. lændehvirvel. De fibrøse ligamenter er lig. longitudinale anterius og posterius, lig. interspinale og lig. supraspinale.

Question 23

• 2.20: Redegør kort for opbygningen af leddet mellem de to hvirvlers corpora.

Answer 23

Discus intervertebralis består af fibrøs brusk. Strukturelt findes en gelatinøs central masse, nucleus pulposus, som er omgivet af en ydre ring arrangeret i lameller, anulus fibrosus. De kollagene fibre har samme retning indenfor en lamel. Fiberretningen skifter fra lamel til lamel. På overgangen mod corpora’s knogleflader findes et tyndt lag hyalin brusk.

Question 24

2.21: Angiv funktion af lig. iliolumbale.

Answer 24

2.21: Lig. Iliolumbale, der spænder sig mellem tværtappen på L5. og cristaiica, er med til at forhindre 5. lumbalhvirvel i at glide fremad og nedad.

Question 25

2.22: Angiv afgrænsningen af foramen intervertebrale mellem 4. og 5. lumbalhvirvel.

Answer 25

2.22: Discus -corpus -pediculus – facetled + lig. flavum.

Question 26

Answer 26

Svar 2.23 A: lig. transversum atlantis B: lig. alare

Question 27

Answer 27

Svar 2.24: Det øvre nakkeled, art. atlanto-occipitalis, ægte, et enkelt, kombineret led, funktionelt et ægled. De to condyli occipitales er ledhoveder og de to superiore ledflader på atlas er ledskåle. Condyli occipitales er konvexe og ledskålene på atlas er konkave.

Question 28

Answer 28

2.25: Det nedre nakkeled, art. atlanto-axialis, er et ægte, enkelt led, kombineret led, funktionelt et drejeled. Det består af to laterale glideled og et mediant tapled. Beskriv ledfladerne: De laterale glideled udgøres af de inferiore ledflader på atlas, som er svagt konkave, og de superiore ledflader på axis, som er svagt konvekse. Det mediane tapled dannes mellem dens axis, som fortil har en oval ledflade, som artikulerer med bagfladen af arcus anterior atlantis, og en mindre posterior ledflade, som artikulerer med ligamentum transversum atlantis.

Question 29

Answer 29

Svar 2.26: Lig. transversum atlantis holder dens i sin position og væsentlig for den normale drejeledsfunktion. Det skal hindre dens i at kippe bagover. Ligg. alaria er også med til at sikre dens’ position og begrænser rotationsbevægelsen i nedre nakkeled. 2.27: Membrana atlanto-occipitalis posterior: Mellem bagerste atlasbue og bagkanten af forarmen magnum Membrana tectoria, som er en fortykkelse af lig. Longitudinale posterior. Lig. transversum atlantis danner ledforbindelse med dens; derfor findes der brusk på ligamentet ud for dens. Lig. alare strækker sig fra dens til indersiden på condylus occipitalis. Membrana altalto-occipitalis anterior: Mellem forreste atlasbue og forkanten af forarmen magnum

Question 30

Answer 30

Svar 2.28: Øvre nakkeled: nikkebevægelse omkring en transversal akse som også går gennem ligevægtsorganerne inde i kraniet og en vuggebevægelse omkring sagittal akse gennem glabella. Nedre nakkeled: drejebevægelse gennem vertikal akse gennem dens axis. Samlet har nakkeleddene 3 på hinanden vinkeltret stående akser og betegnes samlet som som et kugleled.

Question 31

Answer 31

Svar 2.29: De to facetled mellem atlas og axis er skråt stillet og derfor velegnet til at overføre hovedets vægt.

Question 32

Answer 32

Svar 3.1: cristatransversalen bruges til at lokalisere torntappen på L4 og herfra kan man ved palpation kranielt lokalisere torntappen på L1.

Question 33

Answer 33

Svar 3.2 1: torntappen på C2 er stor, så den kan lokaliseres som den første palpable torntap lige under nakkebenet. 2: Torntappen på C7 danner et tydeligt let palpabel fremspring på overgangen mellem hals og brystdel. 3: cristatransversalen, en horisontal linie gennem toppunkterne på hoftebenskammen vil normalt gå gennem torntappen på L4.

Question 34

Answer 34

Svar 3.3: ved lateralfleksion er der en tvungen rotation til samme side. Processus spinosi vil bevæge sig til den modsatte side af lateralfleksionen.

Question 35

Answer 35

Svar 4.1: Valsalvas manøvre - man tager en dyb indånding, lukker stemmeridsen og spænder bugmusklerne. Luften kan ikke kan komme ud af lungerne på grund af lukket stemmeridse. Det øgede tryk i bughulen vil forplante sig i alle retninger, også bagud på columna. Det bagudrettede tryk er med til at stabilisere columna. 4.2: fascia thoracolumbalis er en del af korsettet, så et øget tryk i bughulen vil også via fasciens tilhæftning stabilisere columna.

Question 36

+ hvad er det?

Answer 36

Svar Scoliose er en sidekrumning af hvirvelsøjlen i frontalplanet 5.3: en strukturel scoliose lader sig ikke korrigere og ved en strukturel scoliose ses ofte rotation af corpora. 5.4: ulige lange ben er en væsentlig årsag

Question 37

Answer 37

Svar MCQ 1: d

Question 38

Answer 38

Svar MCQ 2: a ( der kan vokse kollagene fibre ind i nucleus, men matrix reduceres med alderen, så der vil ikke komme fibrøs brusk i nucleus.

Question 39

Answer 39

Svar MCQ 3: a ( lig apicis dentis ) går fra dens til forkanten af foramen magnum.

Question 40

Answer 40

Svar MCQ 4: c (kun ledfladerne i sternoclaviculær- og acromioclaviculærleddet samt kæbeleddet har fibrøs brusk på ledfladerne).

Question 41

Answer 41

B (Corpus vertebrae)

Question 42

Answer 42

Svar: C

Question 43

Answer 43

Svar: B