Ana 5 - Armens muskler og biomekanik Flashcards
Svar 4.1
A: m. pectoralis major - nn. pectorales
B: m. pectoralis minor - nn. pectorales
C: m. serratus anterior - n. thoracicus longus
D: m. latissimus dorsi - n.thoracodorsalis
Svar 4.2
A: m. pectoralis major - nn. pectorales
B: m. pectoralis minor - nn. pectorales
C: m. trapezius - n. accessorius
Svar 4.3
A: m. trapezius - n. accessorius
B: m. rhomboideus - n. dorsalis scapulae
C: m. levator scapulae - n. dorsalis scapulae
D: m. latissimus dorsi - n. thoracodorsalis
Svar
Overfladiske rygmuskler:
1. m. trapezius (inn: n. accessorius),
2. m. latissimus dorsi (inn: n. thoracodorsalis),
3. m. rhomboideus (inn: n. dorsalis scapulae)
4. m. levator scapulae (inn: n. dorsalis scapulae).
Overfladiske brystmuskler:
1. m. pectoralis major (inn: nn. pectorales),
2. m. pectoralis minor (inn: nn. pectorales),
3. m. subclavius (inn: n. subclavius)
4. m. serratus anterior (inn: n. thoracicus longus).
Svar
4.5: Nakkebenet, lig. nuchae og thoracalhvirvlernes torntappe.
Insertion: pars descendens på clavicula, pars horisontalis medialt på acromion, pars ascendens på spina scapulae
Innervation: n. accessorius
4.6: Pars descendens og pars ascendens af m. trapezius udadroterer scapula sammen med m. serratus anterior. Ved en elevation på 180 grader udgør scapulas udadrotation de 60 grader. Udadrotation af scapula er nødvendig ved elevation af armen, både i et sagittalplan og et frontalplan.
Svar
4.7: udspring: fra den mediale del af clavicula og fra sternum og tilstødende dele af ribbensbrusk.
Insertion: proximalt på humerus
Innervation: nn. pectorales
4.8: musklens funktion er flexion, adduktion og indadrotation. synergist til alle 3 bevægelser er den forreste del af m. deltoideus.
Svar
4.9:
a. Hvis man fikserer skulderbæltet kan man få musklen til at hæve brystkassen og dermed virke som en accessorisk inspirationsmuskel.
b. udspring: costa 3 – costa 5, ribbensbruske; insertion: processus coracoideus; innervation: nn. pectorales; funktion på scapula: indadrotation, abduktion og depression
Svar
4.10:
Udspring: nedre del af lig. nuchae og processus spinosi fra T1 - T5.
Insertion: medialkanten af scapula
Funktion: adducerer og indadroterer scapula;
Innervation: n. dorsalis scapulae
4.11: m. serratus anterior; de to muskler holder scapula inde til kroppen.
Svar
4.12: udspring: fra tværtappene på de 4 øverste halshvirvler;
Insertion: angulus superior scapulae.
Funktion: hvis halscolumna er fikspunkt kan musklen løfte scapula; hvis scapula er fikspunkt er musklen (dobbeltsidigt) med til at styre halscolumna og medvirker ensidigt ved lateralfleksion.
Innervation: n. dorsalis scapulae med tilskud fra C3 og C4.
Svar
4.13:
Eleverer scapula: m. trapezius (pars descendens) - n. accessorius; m. levator scapulae - n. dorsalis scapulae; m. rhomboideus - n. dorsalis scapulae
Sænker scapula: m. trapezius (pars ascendens); m. pectoralis minor - nn. pectorales
Abducerer scapula: m. pectoralis minor; m. serratus anterior - n. thoracicus longus
Adducerer scapula: m. trapezius (pars horisontalis); m. rhomboideus; (m. levator scapulae)
4.15:
Ved scapulas abduktion forstås at scapula føres fremad – lateralt; også kaldet protraktion
Ved udadrotation af scapula forstås at scapulas nedre hjørne svinger lateralt og cavitas glenoidalis vender mere opad. Rotationen foregår omkring en akse vinkelret på fossa infraspinata.
b. De to vigtigste udadrotatorer er m. trapezius innerveret af n. accessorius og m. serratus anterior innerveret af n. thoracicus longus.
Svar
4.16:
udspring: 1. – 9. ribben
Insertion: medialkanten af scapula og angulus inferior scapulae
Funktion: abducerer og udadroterer scapula; sammen med m. rhomboideus holder musklen scapula ind til kroppen
Innervation: n. thoracicus longus
Svar 5.1
A: m. supraspinatus, innerveres af n. suprascapularis
B: m. deltoideus, innerveres af n. axillaris
Svar 5.2
A: m. supraspinatus - n. suprascapularis
B: m. teres minor - n. axillaris
C: m. infraspinatus - n. suprascapularis
D: m. teres major - n. subscapularis
E: m. deltoideus - n. axillaris
Svar
5.5: Bursa subacromialis: mellem acromion og supraspinatus- senen
Bursa subdeltoidea: mellem m. deltoideus og tuberculum majus
Bursa subtendinea m. subscapularis: mellem senen fra m. subscapularis og skulderledskapslen.
m. deltoideus (den midterste del) og M. Supraspinatus
Svar 6.1
A: septum intermusculare laterale
B: caput mediale m. tricipitis brachii
C: m. brachialis
D: m. brachioradialis
Svar
6.2: caput breve m. bicipitis brachii og m. coracobrachialis udspringer begge fra processus coracoideus. Innerveres af n. musculocutaneus. m. pectoralis minor hæfter også på processus coracoideus (inn. nn. pectorales)
Svar 6.3
A: overarmens forreste muskelloge/overarmens flexorer
B: overarmens bageste muskelloge/overarmens extensorer
Svar
6.4:
Fra den anteriore flade af begge septa udspringer: m. brachialis som innerveres af n. musculocutaneus;
Fra den anteriore flade af det laterale septum udspringer m. brachioradialis som innerveres af n. radialis og m. extensor carpi radialis longus som innerveres af n. radialis udspringer
Fra den posteriore flade af begge septa udspringer : caput mediale m. tricipitis brachii som innerveres af n. radialis.
Svar
6.5:
flexion i albueleddet: m. biceps bracii og m. brachialis - innerveres af n. musculocutaneus.
Extension i albueleddet: m. triceps brachii - innerveres af n. radialis.
Svar
6.6: m. biceps brachii udspringer med to hoveder.
Caput longum udspringer fra tuberculum supraglenoidale med forbindelse til labrum glenoidale.
Caput breve udspringer fra processus coracoideus.
Begge dele insererer på tuberositas radii og via en aponeurose medialt på fascia antebrachii.
Musklen innerveres af n. musculocutaneus.
Skulderleddet: Flektion og abduktion
Albueled: Fleksion
Underam: Supinere underarmen.
Svar
Ved flekteret albue er supinationskraften (momentet) størst, da angrebsvinklen på radius nærmer sig 90°.
Svar
6.8: musklen er aktiv ved begge greb, men mest aktiv ved undertag, da hele dens kontraktionskraft kan bruges til flexion, når underarmen er supineret.
Svar
6.9
Udspring: m. triceps brachii har tre udspringshoveder. Caput longum udspringer fra tuberculum infraglenoidale; caput laterale udspringer fra øverste del af humerus’ bagflade; caput mediale udspringer fra den nedre del af humerus’ bagflade og de to septa.
Insertion: olecranon på ulna
Innervation: n. radialis
Funktion: caput longum virker over 2 led, extension i skulderleddet og extension i albueleddet.
Caput laterale og caput mediale virker kun på albueleddet som extensor.
Caput mediale sender også muskelfibre til albueleddets kapsel og virker som kapselspænder.
Når en vægtbærende underarm sænkes, bliver m. triceps brachii slap, fordi det er overarmens bøjemuskler, der bremser bevægelsen. Tyngdekraften trækker armen nedad, og for at kontrollere denne bevægelse skal bøjemusklerne arbejde imod tyngdekraften.
flexion i albueleddet: m. biceps bracii og m. brachialis - innerveres af n. musculocutaneus.
Extension i albueleddet: m. triceps brachii - innerveres af n. radialis.
Svar 7.1
A: navn: m. brachioradialis; funktion: flexion i albueleddet ved kantstillet hånd, musklen kantstiller hånden; innervation: n. radialis.
B: navn: m. pronator teres; funktion: pronation af underarmen samt flexion i albueleddet; innervation: n. medianus.
C: navn: m. supinator; funktion: ren supinator af underarmen; innervation: n. radialis (ramus profundus)
Svar
7.2
Navn: m. flexor carpi ulnaris; innervation: n. ulnaris
B. Navn m. flexor carpi radialis; innervation: n. medianus
C. Navn: m. palmaris longus; innervation: n. medianus
E. Navn: m. flexor digitorum superficialis; innervation: n. medianus
F. Navn: m. pronator teres; innervation: n. medianus
7.3
D: retinaculum flexorum
Svar 7.4:
1. kulisse: m. abductor pollicis longus og m. extensor pollicis brevis
2. kulisse: m. extensor carpi radialis longus og brevis
3. kulisse: m. extensor pollicis longus
4. kulisse: m. extensor digitorum og m. extensor indicis
5. kulisse: m. extensor digiti minimi
6. kulisse: m. extensor carpi ulnaris
Svar 7.5
A: extensorretinaklet, retinaculum extensorum.
B: m. extensor pollicis brevis (tendo)
C: m. extensor pollicis longus (tendo)
Svar 7.6
Navn: m. flexor carpi radialis; palmarflexion og radialflexion i håndleddet. flektere i albuen. innervation: n. medianus.
navn: m. flexor carpi ulnaris; virkning på håndleddet: palmarflexion og ulnarflexion; innervation: n. ulnaris
Svar 7.7
C. m. extensor carpi ulnaris; virkning på håndleddet: dorsalflexion og ulnarflexion (adduktion); innervation: N. radialis r. profundus
D. m. extensor carpi radialis longus virkning på håndleddet: dorsalflexion og radialflexion (abduktion); innervation: n. radialis
Svar 7.8
A: underarmens flexorer.
B: underarmens extensorer
C: den radiale extensorloge
Svar
7.9:
Flexorer:
m. brachioadialis (n. radialis).
M. pronator teres og m. flexor carpi radialis (begge af af n. medianus)
Extensorer
M. anconeus (N. radialis r. profundus)
Svar 7.10
7.11: caput commune flexorum.
Svar
7.12:
Svar
7.13: palmarfleksion/dorsalfleksion og radialflexion (abduktion)/ulnarflexion (adduktion).
Svar
7.14: Senerne fra m. flexor digitorum superficialis insererer sig palmart på siderandene af mellemstykkerne og profundussenerne palmart på basis af yderstykkerne. Superficialissenerne laver ud for grundstykkerne en opsplitning i to snipper som hæfter på mellemstykket. Herved dannes en slidse, som profundussenen kan passere igennem for at inserere på basis af yderstykket.. Senekrydsningen kaldes chiasma tendineum.
De lange flexorsener er holdt nede til palmarfladen af fingerknoglerne ved de fibrøse seneskeder, som begynder ud for grundleddet. Ud for mellemleddet er den fibrøse seneskede ikke særlig udviklet, så flexion ikke forhindres.
7.15: De 8 sener fra m. flexor digitorum superficialis og m. flexor digitorum profundus ligger i en fælles synovial seneskede i canalis carpi. Den betegnes bursa ulnaris. Bursa ulnaris når en fingersbredde proximalt for processus styloideus og distalt til midt på mellemhåndsknoglerne. Bursa ulnaris vil ofte kommunikere med den synoviale seneskede på lillefingeren. Den synoviale seneskede for 2., 3. og 4. finger begynder først ud for grundleddet. Den synoviale seneskede omkring m. flexor pollicis longus begynder proximalt for flexorretinaklet og fortsætter helt ud til insertion på tommelfingerens yderstykke. På fingrene vil superficialis- og profundussenen ligge i en fælles synovialseneskede.
7.16 a: Udspring: Forfladen af ulna og membrana interossea
Insertionen: Basis af de fire ulnare fingres yderstykker.
b: udspring: epicondylus medialis humeri, radius og senebue mellem ulna og radius; insertion: 2. – 5. fingers phalanx media/mellemstykke.
c:
De 8 sener fra m. flexor digitorum superficialis og m. flexor digitorum profundus ligger i en fælles synovial seneskede i canalis carpi. Den betegnes bursa ulnaris. Bursa ulnaris vil ofte kommunikere med den synoviale seneskede på lillefingeren. Den synoviale seneskede for 2., 3. og 4. finger begynder først ud for grundleddet. Senekrøs findes i karpaltunnelen og spredt langs med forløbet på fingerknoglerne. De lange flexorsener er holdt nede til palmarfladen af fingerknoglerne ved de fibrøse seneskeder, som begynder ud for grundleddet. Ud for mellemleddet er den fibrøse seneskede ikke særlig udviklet, så flexion ikke forhindres.
d: mm. lumbricales
Svar
7.18: m. flexor carpi ulnaris
Svar
7.19: M. abductor pollicis longus udspringer fra bagfladen af ulna og radius samt den mellemliggende membran, insererer radialt på tommelfingerens rodstykke; passerer igennem 1. kulisse.
M. extensor pollicis brevis udspringer fra bagfladen af ulna og radius samt den mellemliggende membran, insererer dorsalt og på basis af tommelfingerens grundstykke; passerer igennem 1. kulisse.
M. extensor pollicis longus udspringer fra bagfladen af ulna og radius samt den mellemliggende membran, insererer dorsalt og på basis af tommelfingerens yderstykke; passerer igennem 3. kulisse
Svar
7.20: ulnart fra er det:
m. extensor indicis, m. extensor pollicis longus, m. extensor pollicis brevis og m. abductor pollicis longus.
7.21:
m. extensor indicis løber i 4. kulisse og insererer i 2. fingers extensoraponeurose.
m. extensor pollicis longus løber i 3. kulisse og insererer dorsalt på basis af tommelfingerens yderstykke.
m. extensor pollicis brevis løber i 1. kulisse og insererer dorsalt på tommelfingerens grundstykke.
m. abductor pollicis longus løber i 1. kulisse og insererer radialt på tommelfingerens rodstykke.
Svar
7.22
En trekantet fordybning radialt for håndleddet som afgrænses af senen fra m. extensor pollicis longus og m. extensor pollicis brevis. I bunden ligger processus styloideus radii og os scaphoideum samt a. radialis.
Svar 7.23
Udspring: fra ulna lige under ledfladen til artikulation med caput radii
Insertion: proximalt på radius’ laterale og anteriore flade.
Innervation: N. radialis r. profundus
Svar
8.1
A: m. interosseus dorsalis II, abduktion af 3. finger via sin insertion i extensoraponeurosen på 3. finger, fleksion i 3. fingers grundled og stræknig i 3. fingers mellem- og yderled. Musklen innerveres af n. ulnaris.
B: m. adductor pollicis, adduktion af tommelfingeren og innerveres af n. ulnaris.
C: m. lumbricalis I, via sin insertion i extensoraponeurosen flexion i 2. fingers grundled og strækning i 2. fingers mellem- og yderled; innerveres af n. medianus.
Svar 8.2
A: m. flexor digitorum superficialis (tendo)
B: m. flexor digitorum profundus (tendo)
C: vagina fibrosa (fibrøs seneskede)
Svar
8.3: de muskler der danner thenarbalden er m. abductor pollicis brevis, m. flexor pollicis brevis og m. opponens pollicis.
Svar
8.4: hypothenars muskler er m. abductor digiti minimi, m. flexor digiti minimi og m. opponens digiti minimi. *ramus profundus
Svar
8.5:
m. extensor digitorum, m. extensor indicis, m. interosseus dorsalis I, m. interosseus palmaris I og m. lumbricalis I.
8.6:
Svar
Svar
8.9:
Svar
8.11:
Svar
8.12:
Abduktion af pegefinger: m. interosseus dorsalis I, som innerveres af n. ulnaris (ram. profundus).
Abduktion af lillefinger: m. abductor digiti minimi, som innerveres af n. ulnaris (ram. profundus)
Svar
8.13:
Flexion i de 4 ulnare fingres grundled udføres med m. flexor digitorum profundus med mm. lumbricales, m. flexor digitorum superficialis, mm. interossei dorsales og mm. interossei palmares.
Extension i de 4 ulnare fingres grundled udføres med m. extensor digitorum . Pegefingeren extenderes også af m. extensor indicis. Lillefingeren extenderes også af m. extensor digiti minimi.
Abduktion i 2., 3. og 4. fingers grundled udføres med mm. interossei dorsales.
Abduktion i 5. fingers grundled udføres med m. abductor digiti minimi.
Adduktion i 2., 4. og 5. fingers grundled udføres af mm. interossei palmares
Svar
8.14:
I tommelfingerens rodled kan man udføre bevægelserne fleksion/ekstension som foregår parallelt med håndfladen og abduktion/adduktion som foregår vinkelret på håndfladen.
Bevægelsen opposition er en kombination af abduktion, fleksion og rotation af rodstykket.
M. Opponens pollicis spiller en væsentlig rolle i oppositionsbevægelsen. M. opponens pollicis innerveres af n. medianus.
Svar
8.15: muskeltene.
Svar
9.1: Hånden dorsalflekteres og radialflekteres.
De væsentligste muskler er: m. extensor carpi radialis longus og brevis. M. extensor carpi ulnaris kan også være aktiv, dens tonus afhænger dog af håndens radialfleksionen. M. extensor digitorum kan hjælpe til, men er ikke væsentlig, især når fingrene er flekterede.
Svar
9.2: En kombination af abduktion, flexion og rotation i tommelfingerens rodled. Thenars muskler og m. flexor pollicis longus er de aktive muskler. Alle de nævnte muskler er medianus innerveret.
Svar
9.3: Pincetgreb er et præcisionsgreb.
Fingrenes grundled er flekterede og mellem- og yderled er mere eller mindre strakte.
Tommelfingeren opponeres mod især 2. og/eller 3. fingerspids eller fingerblomme.
Mm. interossei og mm. lumbricales er meget vigtige muskler. Dvs. både n. medianus og n. ulnaris skal være intakte for at pincetgrebet kan fungere.
Svar
9.4: et nøglegreb er mere et præcisionsgreb end et kraftgreb. Tommelfingeren klemmes ind mod især 2. fingers radiale kant. Ved kraftgrebet flekterer man fingrene omkring en genstands håndtag og ved opposition presser tommelfingeren genstanden ind mod de andre fingre.
Kommentar: hvis man palperer omkring tommelfingeren ved et nøglegreb kan man mærke at både thenars muskler og m. interosseus dorsalis I er aktive. M. adductor er også aktiv.
