Ana 4 - Armens skelet og led Flashcards
Svar
1.1
A: caput longum m. bicipitis brachii
B: lig. coracoacromiale
C: lig. coracoclaviculare
Svar
1.2:
A: lig. coracohumerale
B: capsula articularis
Svar 1.3
A: processus coracoideus
B: lig. coracoacromiale
C: acromion
Svar 1.4
A: processus coracoideus
B: cavitas glenoidalis
Svar 1.5
A: elevation - løft
B: depression - sænkning
C: adduktion - retraktion
D: abduktion - protraktion
E: udadrotation - det nedre hjørne svinger udad eller cavitas glenoidalis drejes opad
F: indadrotation - det nedre hjørne svinger indad eller cavitas glenoidalis drejes nedad
Rotationsaksen står vinkelret på fossa infraspinata.
Svar
1.6: ægte led, delt led og mekanisk type: glideled;
1.7: discus (fibrøs brusk), lig. sternoclaviculare (anterius et posterius), lig. interclaviculare, lig. costoclaviculare og m. subclavius
Svar
1.8: ægte led, delvis delt led og mekanisk type: glideled
1.9: lig. acromioclaviculare og lig. coracoclaviculare
Svar
1.10: Ægte led, enkelt led, mekanisk et kugleled med tre bevægeakser; bevægelser: fleksion/ekstension, abduktion/adduktion, rotation.
1.11: Ledhoved: caput humeri: udgør ca. halvdelen af en kugleflade. Den hyalin-brusk-beklædte ledflade afgrænses til den periostbeklædte knogleflade ved collum anatomicum.
Ledskålen benævnes avitas glenoidalis. Pæreformet, ikke særlig dyb,nærmest flad ledskål, der er lille i forhold til ledhovedet. Beklædt med hyalin brusk. Langs ledskålens periferi er tilhæftet en ledlæbe, labrum glenoidale, der består af firbøst brusk. Kongruensen mellem ledhoved og ledskål er dårlig. Ledlæben er i nogen grad med til at ujævne denne inkongruens.
Svar
1.12: Kapslen er tynd og slap; proximalt er kapslen tilhæftet scapula lige tæt på labrum glenoidale; på humerus hæfter kapslen opadtil collum anatomicum (uden særlig omslagsfold); nedadtil hæfter kapslen på collum chirurgicum (stor synovial omslagsfold). Synovialmembrane går fra bruskrand til bruskrand og beklæder indersiden af den fibrøse kapsel.
Svar
1.13: Lig. coracohumerale - spændes ved udadrotation i skulderleddet.
Lig. glenohumerale - spændes ved udadrotation, ekstension og abduktion.
Udspringssene for caput longum løber intraartikulært fra sit udspring på tuberculum supraglenoidale og labrum glenoidale, hvor den er beklædt med synovialmembranen. Den forlader ledhulen gennem sulcus intertubercularis, hvor den er omgivet af vagina synovialis intertubercularis. I sulcus intertubercularis holdes senen på plads af ligamentum transversum humeri.
Svar
1.15: M. supraspinatus, m. infraspinatus, m. teres minor og m. subscapularis.
1.16: Rotatormanchetten er aktiv ved alle bevægelser; manchettens muskler fungerer som fiksatorer af ledhovedet i ledskålen uden at påvirke skulderbevægelserne.
Svar
1.17: Stabiliteten sikres især ved rotatormanchetten. Muskeltonus holder caput humeri på plads i cavitas glenoidalis.
Andre strukturer såsom den ydre ledskål, lig. coracohumerale og lig. glenohumerale er også med til at stabilisere skulderleddet.
Svar
1.18: Dannes af acromion, processus coracoideus og lig. coracoacromiale
1.19: Bursa subacromialis: mellem acromion og supraspinatus- senen
Bursa subdeltoidea: mellem m. deltoideus og tuberculum majus
1.20: bursa subtendinea m. subscapularis, en bursa mellem subscapularis-senen og den fibrøse kapsel fortil med lig. glenohumerale indvævet.
1.21: Det er ikke muligt at løfte armen over hovedet med et fikseret scapula. For at få armen op til 180° skal scapula udadrotere 60°.
1.22: Ved abduktion i et frontalplan vil humerus foretage en tvungen udadrotation; ved en flexion i et sagittalplan vil der ske en tvungen indadrotation af humerus.
1.23: Ved armelevation til 180° skyldes de 60° en udadrotation af scapula.
1.24a: ved abduktion føres scapula lateralt og fremad. Udadrotation: scapula drejes omkring en akse som står vinkelret på fossa infraspinata og ved udadrotation svinger scapulas nedre hjørne lateralt og ledskålen vender mere opad.
1.24b: m. trapezius (descenderende og ascenderende del af musklen), innerveres af n. accessorius. M. serratus anterior, innerveres af n. thoracicus longus.
Kun a
1.25a: rotation af scapula sker omkring en akse, som står vinkelret på fossa infraspinata. Denne rotation foregår i et skråt plan, da scapula er drejet ca 40° i forhold til et frontalplan. Ved udadrotation svinger nedre hjørne af scapula udad, lateralt. Ved indadrotation svinger nedre hjørne indad, medialt.
kun b
Svar 2.1
A: lig. collaterale ulnare (mediale)
B: lig. collaterale radiale (laterale)
Svar 2.2
A: olecranon
B: tuberositas radii
Svar 2.3
A: tuberositas radii
B: olecranon
Svar
2.4: diafyse
2.5: epifyse
2.6: vækstzonen mellem diafyse og epifyse
Svar
2.7: Ægte led, sammensat led, hængselled med indbygget drejeled. Bevægelser: fleksion / ekstension og supination/pronation
2.8:
Articulatio humeroulnaris: ledhovedet er trochlea humeri, ledskålen er incisura trochlearis; den mekaniske ledtype er et hængselled med føringsfure og føringskam
Articulatio humeroradialis: ledhovedet er capitulum humeri (en del af en kugleflade), ledksålen er caput radii. Den mekaniske ledtype er et kugleled.
Articulatio radioulnaris proximalis: incisura radialis ulnae er ledskål; den cylinderformede ledflade på caput radii er ledhoved. Den mekaniske ledtype er et drejeled.
Svar
2.9: Anteriort: m. brachialis
Posteriort: m. triceps brachii, caput mediale
Svar
2.10: Den er slap anteriort og posteriort. Proximalt hæfter den fibrøse kapsel et stykke fra bruskranden ; distalt tættere på bruskranden, på radialsiden hæfter den fibrøse kapsel især til lig. anulare radii.
2.11: de synoviale omslagsfolder vil i et hængselled forekomme anteriort og posteriort.
Svar
2.12: Lig. collaterale ulnare kommer fra epicondylus medialis på humerus og hæfter medialt på ulna et lille stykke fra bruskranden langs incisura throchlearis. Lig. collaterale radiale kommer fra epicondylus lateralis på humerus og distalt splittes det op i 2 snipper, som hæfter i den forreste og bageste del af lig. anulare radii.
Svar
2.13: lig. collaterale ulnare (mediale), lig. collaterale radiale (laterale) og lig. anulare radii. Lig. collaterale ulnare (mediale) kommer fra epicondylus medialis på humerus og hæfter medialt på ulna et lille stykke fra bruskranden langs incisura throchlearis. Lig. collaterale radiale (laterale) kommer fra epicondylus lateralis på humerus og distalt splittes det op i 2 snipper, som hæfter i den forreste og bageste del af lig. anulare radii. Lig. anulare radii hæfter anteriort og posteriort til incisura radialis ulnae.
Svar
2.14: Ved en suprakondylær fraktur vil de 3 palpable punkter (epicondylus medialis, epicondylus lateralis og olecranon) ligge på en lige linie ved strakt albue, hvorimod der ved en luxation i albuen ses forskydning af olecranon og de 3 punkter vil ikke ligge på en lige linie.
Svar
2.15: den laterale åbne vinkel ved strakt albue dannet mellem længdeakserne gennem overarm og underarm. Vinklen er ca 170°.
2.16: cubitus valgus
2.17: et valgustraume skyldes en belastning lateralt på albuen; lig. collaterale ulnare vil komme under belastning.
Svar
2.18: Articulatio radioulnaris proximalis et distalis, som er ægte led, kombinerede og funktionelt drejeled. Membrana interossea antebrachii er en syndesmose.
2.19: Supination: underarmen drejes så håndfladerne vender fremad - Pronation: underarmen drejes, så håndryggen vender fremad - Aksen for bevægelsen går gennem det proximale og distale radioulnarled.
2.20: For art. radioulnaris proximalis er det lig. anulare radii og for art. radioulnaris distalis er det discus articularis (triangularis).
Svar 3.1
A: os metacarpale I, 1. Mellemhåndsknogle, ofte bruger man betegnelsen rodstykke
B: sesamsknogle
C: grundstykke (phalanx proximalis), begge navne bør kendes
D: mellemstykke (phalanx media), begge navne bør kendes
E: yderstykke (phalanx distalis), begge navne bør kendes
Svar 3.2
A: os scaphoideum
B: os hamatum
Svar 3.3
A: distale radiusepifyse
B: distale epifyseskive på ulna
Svar 3.4
A: os scaphoideum
B: os lunatum
C: os hamatum
Svar 3.5
A: os scaphoideum
B: os triquetrum
C: os capitatum
D: discus articularis
Svar 3.6
Proximale række benævnt radialt fra: os scaphoideum, os lunatum, os triquetrum, os pisiforme
Distale række benævnt radialt fra: os trapezium, os trapeziodeum, os capitatum, os hamatum
Svar
3.7: Ægte led, sammensat led, mekanisk (funktionelt) et ægled (ellipsoidled). To akser, bevægelserne flexion/extension; abduktion/adduktion.
3.8: Ledhoved: os scahoideum, os luntum og os triquetrum forbundet af ligamenter.
Ledskål: den distale ende af radius og discus articularis
Svar
3.9: Lig. radiocarpale palmare og lig. radiocarpale dorsale.
3.10: Lig. radiocarpale palmare holder til belastningen, men radius brækker proximalt for ligamentets tilhæftning. Med alderen kan knoglerne modstå mindre strain (deformation).
3.11: Palmarfleksion/dorsalfleksion; radialfleksion (abduktion)/ulnarfleksion (adduktion).
Svar
3.12: Ægte led, glideled
3.13: Ægte led, glideled.
3.14: giver håndleddet øget fleksibilitet, knoglerne forskydes indbyrdes i forhold til hinanden;
Svar
3.15: Loft: retinaculum flexorum
Gulv: håndrodsknoglerne med ligamenter
Lateralt: Eminentia carpi radialis.
Medialt: Eminentia carpi ularis.
Svar 3.16
A: art. carpometacarpalis pollicis; et ægte led, enkelt og mekanisk et saddelled; fleksion/ekstension, abduktion/adduktion og opposition
B: art. metacarpophalangealis pollicis;
mekanisk ledtype: indskrænket kugleled med kollaterale ligamenter, men fungerer som hængselled; bevægelser: fleksion/ekstension
C: arti. interphalangealis pollicis;
mekanisk ledtype: hængselled; bevægelser: fleksion/ekstension
9.2: En kombination af abduktion, flexion og rotation i tommelfingerens rodled. Thenars muskler og m. flexor pollicis longus er de aktive muskler. Alle de nævnte muskler er medianus innerveret.
Svar 3.18
A: articulatio metacarpophalangealis; mekanisk ledtype: indskrænket kugleled; bevægelser:
fleksion/ekstension og abduktion/adduktion
B: articulatio interphalangealis proximalis, mekanisk ledtype: hængselled med kollaterale ligamente, ledfladerne har føringskam og føringsfure; bevægelser: fleksion/ekstension
C: articulatio interphalangealis distalis: hængselled med kollaterale ligamenter, ledfladerne har føringskam og føringsfure; bevægelser: fleksion/ekstension
MCQ 1
Svar: B
MCQ 2:
Svar: B (os lunatum)
MCQ 3:
Svar: E (lig. coracoacromiale)
MCQ 4:
Svar: A (lig. anulare radii)
