Ana 4 - Armens skelet og led Flashcards
Svar
1.1
A: caput longum m. bicipitis brachii
B: lig. coracoacromiale
C: lig. coracoclaviculare
Svar
1.2:
A: lig. coracohumerale
B: capsula articularis
Svar 1.3
A: processus coracoideus
B: lig. coracoacromiale
C: acromion
Svar 1.4
A: processus coracoideus
B: cavitas glenoidalis
Svar 1.5
A: elevation - løft
B: depression - sænkning
C: adduktion - retraktion
D: abduktion - protraktion
E: udadrotation - det nedre hjørne svinger udad eller cavitas glenoidalis drejes opad
F: indadrotation - det nedre hjørne svinger indad eller cavitas glenoidalis drejes nedad
Rotationsaksen står vinkelret på fossa infraspinata.
Svar
1.6: ægte led, delt led og mekanisk type: glideled;
1.7: discus (fibrøs brusk), lig. sternoclaviculare (anterius et posterius), lig. interclaviculare, lig. costoclaviculare og m. subclavius
Svar
1.8: ægte led, delvis delt led og mekanisk type: glideled
1.9: lig. acromioclaviculare og lig. coracoclaviculare
Svar
1.10: Ægte led, enkelt led, mekanisk et kugleled med tre bevægeakser; bevægelser: fleksion/ekstension, abduktion/adduktion, rotation.
1.11: Ledhoved: caput humeri: udgør ca. halvdelen af en kugleflade. Den hyalin-brusk-beklædte ledflade afgrænses til den periostbeklædte knogleflade ved collum anatomicum.
Ledskål: pæreformet, ikke særlig dyb,nærmest flad ledskål, der er lille i forhold til ledhovedet; den benævnes cavitas glenoidalis. Beklædt med hyalin brusk. Langs ledskålens periferi er tilhæftet en ledlæbe, labrum glenoidale. Kongruensen mellem ledhoved og ledskål er dårlig. Ledlæben, der består af fibrøs brusk, er i nogen grad med til at ujævne denne inkongruens.
Svar
1.12: Kapslen er tynd og slap; proximalt er kapslen tilhæftet scapula lige uden for labrum glenoidale; på humerus hæfter kapslen opadtil uden særlig omslagsfold på collum anatomicum eller tæt ved bruskranden på caput humeri; nedadtil er der en stor synovial omslagsfold, da den fibrøse kapsel hæfter på collum chirurgicum (humerus), et stykke fra ledbrusken. Synovialmembrane går fra bruskrand til bruskrand og beklæder indersiden af den fibrøse kapsel; derfor jo længere den fibrøse kapsel hæfter fra ledbruskranden, jo større synovial omslagsfold.
Svar
1.13: Lig. coracohumerale - holder caput humeri oppe i ledskålen - hindrer nedadgliden af humerus (ligamentet spændes ved udadrotation i skulderleddet). Armens vægt alene kan bæres af det spændte lig. coracohumerale.
Lig. glenohumerale forstærker ledkapslens forside og begrænser udadrotation, ekstension og abduktion.
Svar
1.14: Udspringssenen for caput longum løber fra sit udspring på tuberculum supraglenoidale og labrum glenoidale intraartikulært , beklædt med synovialmembranen. Forlader ledhulen gennem sulcus intertubercularis omgivet af vagina synovialis intertubercularis. I sulcus intertubercularis holdes caput longum-udspringssenen på plads af lig. transversum humeri.
Svar
1.15: M. supraspinatus, m. infraspinatus, m. teres minor og m. subscapularis.
1.16: Rotatormanchetten er aktiv ved alle bevægelser; manchettens muskler fungerer som fiksatorer af ledhovedet i ledskålen uden at påvirke skulderbevægelserne.
Svar
1.17: Stabiliteten sikres især ved rotatormanchetten. Muskeltonus holder caput humeri på plads i cavitas glenoidalis. Man kan også nævne ydre ledskål som en struktur der stabiliserer leddet. De to ligamenter, lig. coracohumerale og lig. glenohumerale kan også nævnes som stabiliserende strukturer. Scapula er lettere udadroteret, så cavitas glenoidalis vender lidt opad og derved med til at bære caput humeri.
Svar
1.18: Dannes af acromion, processus coracoideus og lig. coracoacromiale
1.19: Bursa subacromialis: mellem acromion og supraspinatus- senen
Bursa subdeltoidea: mellem m. deltoideus og tuberculum majus
1.20: bursa subtendinea m. subscapularis, en bursa mellem subscapularissenen og den fibrøse kapsel fortil med lig. glenohumerale indvævet. Denne bursa kommunikerer ofte med ledhulen.
1.21: Det er ikke muligt at løfte armen over hovedet med et fikseret scapula. For at få armen op til 180° skal scapula udadrotere 60°.
1.22: Ved abduktion i et frontalplan vil humerus foretage en tvungen udadrotation; ved en flexion i et sagittalplan vil der ske en tvungen indadrotation af humerus.
1.23: Ved armelevation til 180° skyldes de 60° en udadrotation af scapula. Ved elevation vil en medbevægelse af scapula bidrage med ca en 1/3. Ved udadrotation af scapula bringes ledskålen, cavitas glenoidalis, ind under caput humeri, hvor musklernes angrebspunkt og belastning kommer til at ligge under bevægelserne; på denne måde kan ledskålen bære og støtte humerus.
1.24a: ved abduktion føres scapula lateralt og fremad. Scapula er vinklet ca 40° med frontalplanet. Udadrotation: scapula drejes omkring en akse som står vinkelret på fossa infraspinata og ved udadrotation svinger scapulas nedre hjørne lateralt og ledskålen vender mere opad. Ved indadrotation vil nedre hjørne svinge indad medialt og ledskålen vil dreje nedad.
1.24b: m. trapezius (descenderende og ascenderende del af musklen), innerveres af n. accessorius (C1 – C5). M. serratus anterior, innerveres af n. thoracicus longus (C5, C6 og C7)
Kun a
1.25a: rotation af scapula omkring en akse, som står vinkelret på fossa infraspinata. Denne rotation foregår i et skråt plan, da scapula er drejet ca 40° i forhold til et frontalplan. Ved udadrotation svinger nedre hjørne af scapula udad, lateralt. Ved indadrotation svinger nedre hjørne indad, medialt.
kun b
Svar 2.1
A: lig. collaterale ulnare (mediale)
B: lig. collaterale laterale (radiale)
Svar 2.2
A: oecranon
B: tuberositas radii
Svar 2.3
A: tuberositas radii
B: olecranon
Svar
2.4: diafyse
2.5: epifyse
2.6: vækstzonen mellem diafyse og epifyse
Svar
2.7: Ægte led, sammensat led, hængselled med indbygget drejeled. Bevægelser: fleksion / ekstension og rotation (supination/pronation)
2.8: Den humeroradiale del: ledhovedet er capitulum humeri (en del af en kugleflade, ledksålen er caput radii. Den mekaniske ledtype er et kugleled.
Den humeroulnare del: ledhovedet er trochlea humeri, ledskålen er incisura trochlearis; den mekaniske ledtype er et hængselled med føringsfure og føringskam
Den proximale radioulnare del: incisura radialis ulnae på radialsiden af processus coronoideus er ledskål; den cylinderformede ledflade på caput radii er ledhoved. Den mekaniske ledtype er et drejeled.
Svar
2.9: Anteriort: m. brachialis
Posteriort: m. triceps brachii, caput mediale
Den synoviale omslagsfold anteriort og posteriort skal strammes henholdsvis under flexion og extension.
Svar
2.10: Den er slap anteriort og posteriort. Proximalt hæfter den fibrøse kapsel et stykke fra bruskranden (fortil dækker den fossa radii og fossa coronoideae, posteriort dækker den halvdelen af fossa olecrani; distalt tættere på bruskranden, på radialsiden hæfter den fibrøse kapsel især til lig. anulare radii.
2.11: de synoviale omslagsfolder vil i et hængselled forekomme anteriort og posteriort.
Svar
2.12: Lig. collaterale ulnare (mediale) kommer fra epicondylus medialis på humerus og hæfter medialt på ulna et lille stykke fra bruskranden langs incisura throchlearis. Lig. collaterale radiale (laterale) kommer fra epicondylus lateralis på humerus og distalt splittes det op i 2 snipper, som hæfter i den forreste og bageste del af lig. anulare radii.
Svar
2.13: lig. collaterale ulnare (mediale), lig. collaterale radiale (laterale) og lig. anulare radii. Lig. collaterale ulnare (mediale) kommer fra epicondylus medialis på humerus og hæfter medialt på ulna et lille stykke fra bruskranden langs incisura throchlearis. Lig. collaterale radiale (laterale) kommer fra epicondylus lateralis på humerus og distalt splittes det op i 2 snipper, som hæfter i den forreste og bageste del af lig. anulare radii. Lig. anulare radii hæfter anteriort og posteriort til incisura radialis ulnae.
Svar
2.14: Ved en suprakondylær fraktur vil de 3 palpable punkter (epicondylus medialis, epicondylus lateralis og olecranon) ligge på en lige linie ved strakt albue, hvorimod der ved en luxation i albuen ses forskydning af olecranon og de 3 punkter vil ikke ligge på en lige linie.
Svar
2.15: den laterale åbne vinkel ved strakt albue dannet mellem længdeakserne gennem overarm og underarm. Vinklen er ca 170°.
2.16: cubitus valgus
2.17: et valgustraume skyldes en belastning lateralt på albuen; lig. collaterale ulnare vil komme under belastning.
Svar
2.18: Articulatio radioulnaris proximalis et distalis, som er ægte led, kombinerede og funktionelt drejeled. Membrana interossea antebrachii er en syndesmose.
2.19: Supination: underarmen drejes så håndfladerne vender fremad - Pronation: underarmen drejes, så håndryggen vender fremad - Aksen for bevægelsen går gennem det proximale og distale radioulnarled.
2.20: For art. radioulnaris proximalis er det lig. anulare radii og for art. radioulnaris distalis er det discus articularis (triangularis).
Svar 3.1
A: os metacarpale I, 1. Mellemhåndsknogle, ofte bruger man betegnelsen rodstykke
B: sesamlnogle
C: grundstykke (phalanx proximalis), begge navne bør kendes
D: mellemstykke (phalanx media), begge navne bør kendes
E: yderstykke (phalanx distalis), begge navne bør kendes
Svar 3.2
A: os scaphoideum
B: hamulus ossis hamati er markeret, men os hamatum vil også være korrekt.
Svar 3.3
A: distale radiusepifyse
B: distale epifyseskive på ulna
Svar 3.4
A: os scaphoideum
B: os lunatum
C: os hamatum
Svar 3.5
A: os scaphoideum
B: os triquetrum
C: os capitatum
D: discus articularis
Svar 3.6
Proximale række benævnt radialt fra: os scaphoideum, os lunatum, os triquetrum, os pisiforme
Distale række benævnt radialt fra: os trapezium, os trapeziodeum, os capitatum, os hamatum
Svar
3.7: Ægte led, sammensat led, mekanisk (funktionelt) et ægled (ellipsoidled). To akser, bevægelserne flexion/extension; abduktion/adduktion.
3.8: Ledhoved: os scahoideum, os luntum og os triquetrum forbundet ved interossøse ligamenter, som er bruskbeklædte.
Ledskål: den distale ende af radius og discus articularis som spænder sig mellem processus styloideus ulnae og radius.
Svar
3.9: Lig. radiocarpale palmare og lig. radiocarpale dorsale.
Man bør nævne at de to ligamenter stråler vifteformet ud fra processus styloideus radii ulnart og distalt for at hæfte på håndrodsknoglerne.
3.10: Lig. radiocarpale palmare holder til belastningen, men radius brækker proximalt for ligamentets tilhæftning. Med alderen kan knoglerne modstå mindre strain (deformation).
3.11: Palmarfleksion/dorsalfleksion; radialfleksion (abduktion)/ulnarfleksion (adduktion).
Svar
3.12: Ægte led, glideled - leddet mellem den proximale og distale række af håndrodsknogler benævnes midtcarpalleddet og kan betegnes mekanisk som et hængselled.
3.13: Ægte led, glideled.
3.14: giver håndleddet øget fleksibilitet, knoglerne forskydes indbyrdes i forhold til hinanden; og som nævnt før er den ulnare del af hånden mere bevægelig.
Svar
3.15: Loft: retinaculum flexorum (det grønne bånd fra AB til CD.
Gulv: håndrodsknoglerne med ligamenter
Lateralt (radialt): os scaphoideum (B) og os trapezium (A). Den radiale forhøjning benævnes ofte eminentia carpi radialis.
Medialt (ulnart): os pisiforme (C) og hamalus ossis hamati (D). Den ulnare forhøjning benævnes ofte eminentia carpi ularis.
Svar 3.16
A: tommelfingerens rodled (articulatio carpometacarpalis prima (pollicis); et ægte led, enkelt og mekanisk et saddelled; fleksion/ekstension, abduktion/adduktion og opposition
B: articulatio metacarpophalangealis pollicis (grundled); MP-led
mekanisk ledtype: indskrænket kugleled med kollaterale ligamenter, men fungerer som hængselled; bevægelser: fleksion/ekstension
C: articulatio interphalangealis pollicis (yderled); IP-led
mekanisk ledtype: hængselled; bevægelser: fleksion/ekstension
Svar
3.17: Oppositionsbevægelsen er en sammensat bevægelse. En kombination af abduktion og fleksion af tommelfingeren; bevægelsen foregår især i tommelfingerens rodled. Ved opposition mod lillefingeren foregår der også fleksion i tommelfingerens grundled og yderled.
Under opposition foretager rodstykket en rotation, fremtvunget af lig. intermetacarpale. Kapslen i rodleddet samt ligamenter er så slappe at rotation tillades. Bemærk ændringen i tommelfingerneglens plan, når du foretager en opposition.
Svar 3.18
A: articulatio metacarpophalangealis (grundled); metacarpophalangealled, forkortet MCP-led; mekanisk ledtype: indskrænket kugleled; bevægelser:
fleksion/ekstension og abduktion/adduktion (spredning og samling af fingrene)
B: articulatio interphalangealis proximalis (mellemled); proksimale interphalangealled, forkortet PIP-led; mekanisk ledtype: hængselled med kollaterale ligamente, ledfladerne har føringskam og føringsfure; bevægelser: fleksion/ekstension
C: articulatio interphalangealis distalis (yderled); distale interphalangealled, forkortet DIP-led; mekanisk ledtype: hængselled med kollaterale ligamenter, ledfladerne har føringskam og føringsfure; bevægelser: fleksion/ekstension
MCQ 1
Svar: B
MCQ 2:
Svar: B (os lunatum)
MCQ 3:
Svar: E (lig. coracoacromiale)
MCQ 4:
Svar: A (lig. anulare radii)
