Ana 12 - Kropsvæggens skelet, led, muskler, kar og nerver Flashcards
Svar
1.2: Caput, collum og corpus costae.
1.3: costa 6
Svar
1.4: costa 1 danner en primær synchondrose med sternum; costa 2 - 6 danner ægte ledforbindelser med sternum; costa 7-10 er hæftet til ribbenskurvaturen. Costa 11 og 12 er ikke hæftet forti
1.5: ribbensbrusk fra costa 7 - 10 går sammen og danner en afrundet bruskbue, arcus costalis, på dansk ribbenskurvatur.
1.6: costa 10
1.7: den vinkel som højre og venstre arcus costalis danner, benævnes den epigastriske vinkel 70-90 grader.
Svar
1.8: Articulatio sternocostalis I: primær synchondrose, uægte led,
1.9: ægte led, funktionelt glideled, de kaldes art. sternocostales;
1.10: art. costovertebrales, ægte led, kombinerede led, funktionelt drejeled
Svar
1.11: incisura jugularis
1.12: symphysis manubriosternalis,
1.13: rød knoglemarv
Svar
2.1: Yderst i et intercostalrum: m. intercostalis externus
I midten i et intercostalrum: m. intercostalis internus
Inderst i et intercostalrum: m. intercostalis intimus
Innerveres af nn. intercostales 1 – 11
Funktion: Afstive instercostalrummene under respirationen
Svar
2.2: m. transversus thoracis, fra bagfladen af sternum til ribben 2-6 ved overgangen mellem brusk og knogle.
2.3: I den sidste del af inspirationen, hvor diaphragma presser mod bugorganerne, bliver ribbenskurvaturen løftet opad og udad. Ved især forceret inspiration vil ribbenene hæves, og sænkes vedexsspiration. Under inspiration øges brystkassens omfang både i anteriort-posteriort retning og i transversel retning. Den transverselle udvidelse kan beskrives som bucket-handle bevægelse og den anteriore-posteriore udvidelse kan beskrives som pump-handle bevægelse.
Svar
2.4:
Hud, subcutis, m. intercostalis externus, m. intercostalis internus, m. intercostalis intimus, fascia endothoracica og pleura parietale.
2.5: Costa 2 kan palperes ud for knoglekanten mellem manubrium og corpus sterni. Når costa 2 er lokaliseret, kan man let lokalisere IC VI.
2.6: ved overkanten af et ribben, så undgår man at lædere kar og nerver.
Udspring
Pars sternalis: Processus xiphoideus (sternum)
Pars costalis: Indersiden af ribbenskurvaturen
Pars lumbalis: To crura (crus dextrum et sinistrum) og tre ligamenter (lig. Arcuatum medianum, lig. Arcuatum medialis et lateralis)
De tre dele har fælles insertion, centrum tendineum.
2.8: Angiv navn, lokalisation, indhold og funktionelle forhold for de tre vigtigste passagesteder i diaphragma.
Foramen venae cavae
* Ligger ud for 8. thoracalhvirvel og placeret i centrum tendineum
* Passage af v. Cava inferior og n.phrenicus dexter
* V. cava inferior’s væg er bundet ind til centrum tendium under passagen. Respirationen virker som en central venepumpe.
Hiatus oesophagus
* Ligger ud for 10. thoracalhvirvel
* En muskelslynge dannet af crus dextrum
* Passage af oeosphagus, truncus vagalis ant. et posterior, og grene fra a. og v.gastrica sin.
* Funktion: Muskelslyngerne vil virke som en sphincter ved inspiration.
Hiatus aorticus
* Ligger ud for 12. thoracalhvirvel
* Passage af aorta, ductus thoracicus
* Begrænses af Crus dextrum, crus sinistrum og lig. arcuatum medianum.
* Lodretgående cruca, som kan lukke hiatus aorticus af ved inspirtaion (øget tryk i abdomen).
Svar
2.9: Larrey’s spalte: Mellem pars sternalis og pars costalis.
Bockdalek’s trekant: Mellem pars lumbalis og pars costalis.
2.11: Angiv diaphragmas motoriske innervation (herunder nervens navn og spinale segmenter).
2.11: n. phrenicus. Segmenterne C3, C4 og C5 danner n. phrenicus.
2.12: Angiv diaphragmas og intercostalmusklernes virkning under henholdsvis rolig og forceret respiration.
Svar
2.12: Under rolig inspiration er den vigtigste inspirationsmuskel diaphragma. mm. intercostales i de øverste intercostalrum aktive.
Ved forceret inspiration bliver flere mm. intercostales externi i de nederste intercostalrum mere aktive.
Ribbenenes tilbagevenden til udgangsstillingen under eksspiration er normalt passiv, men ved forceret eksspiration kan den understøttes af mm. intercostales interni
2.13: Benævn de vigtigste accessoriske inspirations- og eksspirationsmuskler og redegør kort for hvordan musklerne kan fungere som respirationsmuskler.
2.13: Accessoriske inspirationsmuskler: M. sternocleidomastoideus, mm. scaleni og mm. pectorales.
M. sternocleidomastoideus’ insertion, gøres til fikspunkt, så musklen kan hæve brystkassen.
MM. scalenii kan løfte costa 1 og 2.
Mm. pectorales. Hvis humerus og skulderbæltet fikseres, kan musklen hæve brystkassen.
Accessoriske eksspirationsmuskler:
Forceret eksspiration: ribbene sænkes af M. rectus abdominis, M. obliquus externus abdominis og M. obliquus internus abdominis. M. transversus abdominis presser bugorganer og den afslappede diaphragma opad. m. latissimus dorsi kan også virke som accessorisk eksspirationsmuskel (hoste)
Svar
2.14: En spids vinkel viser, at diaphragmas udspringsfibre fra ribbenskurvaturen går stejlt op til centrum tendineum. Stejle muskelfibre er en forudsætning for, at diaphragma kan sænkes som et stempel, når muskelfibrene kontraherer sig.
Svar
2.15: ca intercostalrum 5.
Kommentar: dette er lettere at se på et rigtigt røntgenbillede.
ikke 16
2.17: fx når man taler
2.18: læsionen skal være på C3 niveau eller kranielt herfor. Dvs en læsion ud for de øverste halshvirvler.
Svar til 3.1
A: m. rectus abdominis
B: m. obliquus externus abdominis
C: m. obliquus internus abdominis
D: m. transversus abdominis
E: m. quadratus lumborum
F: m. psoas major
Svar til 3.2
A: m. rectus abdominis
B: m. obliquus externus abdominis
C: m. psoas major
D: m. iliacus
3.4: den nedre kant af externusaponeurosen, som spænder sig mellem spina iliaca anterior superior og tuberculum pubicum.
Svar
3.8: De to muskler der indgår er m. psoas major og m. quadratus lumborum.
Svar
6.9.
m. psoas major’s forreste del udspringer fra siden af corpora og disci på lumbalhvirvlerne. Det bageste udspring er fra processus transversi på lændehvirvlerne. Musklen hæfter sammen med m. iliacus på trochanter minor.M. iliacus udspringer fra fossa iliaca. M. Iliopsoas flekterer i hofteleddet, den kraftigste hoftefleksor.
M. quadratus lumborum strækker sig fra costa 12 til crista iliaca. Medialt når musklen ind til tværtappene på lændehvirvlerne.Musklen kan lateralflektere columna ved ensidig kontraktion. Ved dobbeltsidig kontraktion fikseres begge costa 12 og dermed skabes et fikspunkt for diaphragma.
M. psoas major og m. quadratus lumborum innerveres direkte fra plexus lumbalis.
Svar 3.10
Hud - subcutis - de tre skrå bugmuskler - fascia transversalis - peritoneum parietale
3.11: Ved bugpresse skabes et øget intraabdominalt tryk, som kan bruges til bl.a. defækation og miktion. Man tager en dyb inspiration og stemmeridsen lukkes. Den afslappede diaphragma presses op mod lungerne fyldt med luft og diaphragmas stilling fikseres når bugmusklerne kontraheres. Bugpressen også bruges ved tunge løft. Det øgede tryk i bughulen virker posteriort på columna , herved stabiliseres columna og hvilket kan aflaste belastningen på columna.
Svar
3.14:
Milten er det sandsynligste organ. Blødning (blodtap) ud i bughulen. På grund af blodtap og faldende tryk aktiveres sympaticus.
Hvis det var højre side var det leveren der var udsat. Hul på leveren vil også give blødninger ud i bughulen.
Svar
4.2: Den overfladiske lymfedrænage føres til axillens og lyskens lymfeknuder.
Skillelinien mellem de to grupper er et horisontalplan gennem navlen. Kranielt for planet går lymfen til axillens lymfeknuder, l. nn.. axillares, gælder både forsiden og ryggen. Under planet går lymfen til l. nn. inguinales superficiales.
Svar
4.3: det neurovaskulære plan er det bindevævslag hvor nerver og kar løber.
I thorax: mellem m. intercostalis internus og m. intercostalis intimus.
I bugvæggen: mellem m. obliquus internus og m. transversus abdominis.
4:4: Det transverselle system dannes af aa. intercostales posteriores fra aorta thoracica og aa. lumbales fra aorta abdominalis. I thoracaldelen suppleres forsyningen fortil af aa. intercostales anteriores fra a. thoracica interna.
Det vertikale system i bugvæggen dannes af a. epigastrica superior fra
a. thoracica interna og a. epigastrica inferior fra a. iliaca externa.
Svar
4.5: venen ligger øverst, dernæst arterien og nederst intercostalnerven. De er placeret i det neurovaskulære plan mellem m. intercostalis internus og intimus.
4.6: et intercostalrum forsynes af en a. intercostalis posterior fra aorta thoracica. Fortil afgår en mindre arterie, a. intercostalis anterior, fra a. thoracica interna
