E: Diabetes type 2 Flashcards

1
Q

Hvilke udsagn er korrekt om samarbejdet om behandling for type 2 diabetes? (flere korrekte)

A) Egen læge kan søge hjælp og henvise til specialist på diabetes ambulatorium efter aftale
B)Pt afsluttes, når der er opnået bedst mulige resultater også selv om oprindelige mål ikke nås
C) I epikrisen beskrives barrierer for at opnå mere ambitiøse mål.
D) Patienten genhenvises, når almen praksis har interveneret i forhold til mulige barrierer ( alkohol, depression, andre konkurrerende lidelser, sociale faktorer osv.)
E) Almen praksis henviser til kommunale tilbud

A

De er alle korrekte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn nogle modificerbare og ikke-modificerbare risikofaktorer ifm. type 2 diabetes.

A

• Ikke-modificerbare risikofaktorer
— Genetisk disposition, herunder etnicitet, alder og køn
— Komorbiditet som svær psykisk sygdom
— Tilstande som behandles med binyrebarkhormoner

• Modificerbare risikofaktorer:
— Livsstils og miljøfaktorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke parametre er vigtigst i forebyggelsen af type 2 diabetes?

A) Kost, rygning, alkohol, søvn
B) Fodterapi, saltfattig kost, motion
C) Motion, alkohol, rygning, kost
D) Medicin, alkohol, vitamintilskud

A

C) Motion, alkohol, rygning, kost

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke faktorer er typisk vigtige at undersøge ved opsporing af pt. som har en høj-risiko for at have type 2 diabetes?

A
  • Pt. med forhøjede HbA1c
  • BMI over 30 kg/m2
  • Type 2 DM hos mindst 2 førsteleds slægtninge
  • Tidligere gestationel diabetes
  • Pt. med træthed
  • Pt. med hypertension
  • Pt. med dyslipidæmi
  • Pt. med candida (svampeinfektioner)
  • Pt. med bakterielle infektioner (Rosen, abces, mm).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan har udviklingen af prævalensen og incidensen været for type 2 diabetes de sidste 20 år?

A) Stigende prævalens, faldende incidens
B) Stigende prævalens, uændret incidens
C) Faldende prævalens, stigende incidens
D) Faldende prævalens, uændret incidens
E) Uændret prævalens, stigende incidens
A

B) Stigende prævalens, uændret incidens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilken behandling er der mod type 2 diabetes?

A
  • Kost (diæt)
  • Motion
  • Vægttab
  • Livsstil
  • Medicin (1. valg er Metformin)
  • Behandling af øvrige risikofaktorer
  • Opfølgende konsultation 1 gang årligt ved egen læge.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke af følgende lægemidler har en effekt på HbA1c og i givet fald hvor stor er effekten?

  • SGLT-2-hæmmer
  • GLP-1-RA
  • Sylfonylurinstof
  • DPP4-hæmmer
  • Basal insulin
A
  • SGLT-2-hæmmer = stor effekt
  • GLP-1-RA = stor effekt
  • Sylfonylurinstof = middel effekt
  • DPP4-hæmmer = ringe effekt
  • Basal insulin = stor effekt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke af følgende lægemidler reducerer risikoen for kardiovaskulære sygdomme?

  • SGLT-2-hæmmer
  • GLP-1-RA
  • Sylfonylurinstof
  • DPP4-hæmmer
  • Basal insulin
A
  • SGLT-2-hæmmer = reducerer risikoen
  • GLP-1-RA = reducerer risikoen
  • Sylfonylurinstof = neutral
  • DPP4-hæmmer = neutral
  • Basal insulin = neutral
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilken af følgende lægemidler reducerer risikoen for hjertesvigt?

  • SGLT-2-hæmmer
  • GLP-1-RA
  • Sylfonylurinstof
  • DPP4-hæmmer
  • Basal insulin
A
  • SGLT-2-hæmmer = reducerer risikoen
  • GLP-1-RA = neutral
  • Sylfonylurinstof = neutral
  • DPP4-hæmmer = neutral
  • Basal insulin = neutral
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken af følgende lægemidler reducerer risikoen for nefropati?

  • SGLT-2-hæmmer
  • GLP-1-RA
  • Sylfonylurinstof
  • DPP4-hæmmer
  • Basal insulin
A
  • SGLT-2-hæmmer = reducerer risikoen
  • GLP-1-RA = reducerer risikoen
  • Sylfonylurinstof = neutral
  • DPP4-hæmmer = neutral
  • Basal insulin = neutral
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan påvirker følgende lægemidler vægten?

  • SGLT-2-hæmmer
  • GLP-1-RA
  • Sylfonylurinstof
  • DPP4-hæmmer
  • Basal insulin
A
  • SGLT-2-hæmmer = fald
  • GLP-1-RA = fald
  • Sylfonylurinstof = stigning
  • DPP4-hæmmer = neutral
  • Basal insulin = stigning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke af følgende lægemidler medfører en øget risiko for hypoglykæmi?

  • SGLT-2-hæmmer
  • GLP-1-RA
  • Sylfonylurinstof
  • DPP4-hæmmer
  • Basal insulin
A
  • SGLT-2-hæmmer = ingen risiko
  • GLP-1-RA = ingen risiko
  • Sylfonylurinstof = øget risiko
  • DPP4-hæmmer = ingen risiko
  • Basal insulin = øget risiko
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Benævn nogle væsentlige ulemper for:

  • SGLT-2-hæmmer
  • GLP-1-RA
A
  • SGLT-2-hæmmer = øget risiko for genital infektion og dehydratio
  • GLP-1-RA = øget risiko for gastrointestinelle bivirkninger.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Benævn nogle præparatnavne for hver af følgende:

  • SGLT-2-hæmmer
  • GLP-1 analoger
  • Sylfonylurinstof
  • DPP4-hæmmer
A
  • SGLT-2-hæmmer: Jardiance
  • GLP-1 analoger: Victosa, Ozempic, Rybelsus
  • Sylfonylurinstof: Glimeperid
  • DPP4-hæmmer: Januvia
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke typer insulin findes der?

A
  • Langtidsvirkende (eks. Semgle, Tresiba)
  • Intermediært virkende (Insulatard, levemir)
  • Hurtigtvirkende (Actrapid)
  • Blandingsinsulin (Mixtard)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan behandles type 2 diabetes typisk farmakologisk?

A

Se billede.

17
Q

Hvilke faktorer skal man tage højde for ved valg af lægemiddel mod type 2 diabetes?

A
  • Forventninger omkring effekt på HbA1c
  • Bekymringer omkring bivirkninger
  • Ønsker om gunstige effekter udover effekt på blodglukose
  • Pris
18
Q

Hvilke behandlingsmål er der for pt. som lige er blevet diagnosticeret med type 2 diabetes?

A

HbA1c < 48 mmol/mol

Kan tilstræbes de første år efter diagnosen, hvor det er
gennemførligt uden større risiko for hypoglykæmi.

Det ser ud til at være vigtigt for forebyggelsen af komplikationer på lang
sigt.

19
Q

Hvilke behandlingsmål er der for pt. som er blevet diagnosticeret med type 2 diabetes for længere tid siden?

A

HbA1c < 53 mmol/mol

Senere i forløbet kan en stram kontrol blive tiltagende vanskelig, og der må sættes individuelle mål for behandlingen, hvor risikoen for hypoglykæmi og det realistisk opnåelige
opvejes over for risikoen for mikrovaskulære komplikationer.

20
Q

Hos hvilke patienter accepteres et behandlingsmål på HbA1c < 58 mmol/mol?

A

Hos patienter med svingende glukose, tendens til hypoglykæmi, lang varighed af diabetes og makrovaskulære
komplikationer, herunder iskæmisk hjertesygdom.

Hos disse pt. frarådes aggressiv medikamentel behandling af hyperglykæmien med
flere lægemidler.

21
Q

Hos hvilke patienter tilstræbes et behandlingsmål på HbA1c 58-75 mmol/mol?

A

Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er

symptomfrihed, kan et HbA1c på 58-75 mmol/mol være acceptabelt.

22
Q

Hvornår behøver man ikke at måle blodsukker?

A

• Diætbehandling: Ingen indikation for blodsukkermåling.
• Andre typer diabetesbehandling bortset fra SU-stoffer og
insulin: Ingen indikation for blodsukkermåling.

23
Q

Hvornår benyttes Sulfonylureabehandling?

A

Hvis der tidligere har været tilfælde med lave blodsukkerværdier i 2 sammenhængende dage hver 2. uge. Ellers kun i
perioder med ændringer i livsstil og eller mistanke om lave lodsukkerværdier.

24
Q

Hvornår (hvis overhovedet) anbefales det at måle blodsukkerværdier når man er i behandling med SU-stoffer?

A

Mål blodsukkerværdier

  • Før morgenmad
  • Før frokost
  • Før aftensmad
  • Før sengetid (kl. 22-23)

I tilfælde af infektioner/feber bør der måles fasteblodsukker dagligt.
- Lægen kontaktes, hvis blodglukose er:
< 7 mmol/l før sengetid eller < 4 mmol/l på andre tidspunkter.

25
Q

Hvilke(-n) attester skal udskrives til pt. med type 2 diabetes i behandling med medicin som giver risiko for lavt blodsukker ifm. lille kørekort? og hvor længe må kørekortet være gyldig?

A

Der skal udskrives:

  • Lægeattest
  • Diabetesattest (hvis ustabil sygdom eller komplikationer)

Det må være gyldigt i op til 5 år.

26
Q

Hvilke(-n) attester skal udskrives til pt. med type 2 diabetes i diætbehandling ifm. lille kørekort? og hvor længe må kørekortet være gyldig?

A

Der skal udskrives:
- Lægeattest (første gang man skal forny)

Det må være gyldigt i op til 15 år.

27
Q

Hvad er definitionen for hypertension?

ifølge forelæsningsslides

A

Hypertension > 140/90 mmHg.

ifølge forelæsningsslides

28
Q

Hvilken non-farmakologisk behandling er der mod hypertension?

A

Vægttab
Motion
Reduktion af tobak og alkohol

29
Q

Hvilken farmakologisk behandling kan man benytte sig af hos pt. med:
- ingen symptomer
- Væskeretention
- Venstre ventrikel hypertrofi
- Tidligee AMI
- Albuminuri
hvis den non-farmakologiske behandling mod hypertension ikke er tilstrækkelig?

A

Se billede.

30
Q

Hvad er vigtigt for patienter med type 2 diabetes der har dyslipoproteinæmi og tidligere har haft et AMI?

A

De skal have behandling med statiner!

Statiner har en effektiv risikoreduktion for nye AMI’er.

31
Q

Hvad er de ideelle mål for risikofaktorer ved behandlign af type 2 diabetes for:

  • Faste blodglukose (hjemmemåling)
  • HbA1c
  • Total kolesterol
  • Triglycerider
  • LDL kolesterol
  • HDL kolesterol
  • Blodtryk
  • Legemsvægt
A
  • Faste blodglukose (hjemmemåling) < 6 mmol/L
  • HbA1c < 6,5 %
  • Total kolesterol < 4,5 mmol/L
  • Triglycerider < 2 mmol/L
  • LDL kolesterol < 2,5 mmol/l (< 2,0 mM)
  • HDL kolesterol > 1 mmol/L
  • Blodtryk < 130/80
  • Legemsvægt = normalvægt (eller hos overvægtige mindst 10-15% reduktion).