Diabetes type 2 Flashcards
Klassifikation af diabetes?
Type 1: Beta-celle dysfunktion
- A) Immunmedieret
- B) Idiopatisk
Type 2: Strækker sig fra insulin resistens + relativt insulinunderskud til en overvejende sekretorisk defekt med insulinresistens.
Gestationel diabetes mellitus (GDM)
Andre typer af diabetes?
- Genetiske beta-cellefunktiondefekt: MODY, MIDD, intra-uterin miljø (–> lav fødselsvægt
- -> mindre organer –> færre B-celler –> risiko for diabetes.)
- Genetiske defekter i insulinvirkningen.
- Sekundært til andre sygd: Eksokrine pancreassygd, endokrinopatier (cushing, akromegali)
- Lægemiddel-/kemisk induceret –> prednisolon (medføre massiv insulinresistens), antipsykotika.
- Infektionssygdomme.
Hvordan skelner man mellem type 1 og 2 diabetes?
Måling af cirkulerende antistoffer mod beta-celle antigener
Måling af faste S-C-peptid (type 1: <300 pmol/L)
Desuden er vægten som regel lavere hos type 1.
Den normale glukose- og fedtmetabolisme?
- Kulhydratmetabolismen er høj ved store måltider med meget kulhydrater og ved høje insulinkoncentrationer.
Omvendt stiger fedtmetabolismen under faste, ved indtagelse af fedt og lave insulinkoncentrationer.
o Øget fedtoptagelse
hæmmer
glukoseomsætning via
flere mekanismer.
Frigivelsen af insulin?
Stimuleres mest af stigning i P-glukose, men også ved akut stigning af aminosyre (særligt arginin og leucin), fri fedt syre og inkretinhomonerne (GLP-1+GIP, dannes af cellerne i duodenum –> inkretineffekten –> under oral glukosebelastning er insulinresponset dobbelt så stort som under iv. Da disse hormoner øger B-celle sensitivitet overfor glukose + øger insulinsekretionen)
Insulin frigives sammen med C-peptid, der har længere halveringstid (30 min) og mængden kan måles i perifert blod som et mål for den faktiske secenerede mængde insulin. Kan også bruges til at vurdere insulinresistensen.
Insulin seceneres til v. Portae og leveren eliminerer 70% ved første passage.
Insulins virkning?
Anabolsk hormon: Nedsætter P-glukose.
Leveren: Nedsat glukose produktion (nedsat glykogenolyse + nedsat gluconeogenese), men fremmer glykogen syntesen og glykolysen (nedbrydning af glukose til pyruvat + ATP).
Skeletmuskulatur: Øget glukose optag, øget glykolyse og glykogen syntese + øget protein-syntese.
Fedtvæv: Øget glukose optag, øget lipogenese + nedsat lipolyse –> øget frigivelse af FFA.
Diabetes - forekomst?
DK: En af de hyppigste sygd., hyppigste endokrine sygd.: ca. 3% (150.000) af befolkningen diagnostiseret (estimering: ligeså mange udiagnosticerede), 5% har nedsat glucose tolerance.
>60 år: 10-15% har DM.
Type 1: ca. 21.000.
Type 2: ca. 150.000.
Den 10. hyppigste
dødsårsag.Patofysiologi ved diabetes?
Diabetes opstår når der er misforhold mellem insulinsekretionen og insulinfølelsomheden: - Nedsat insulinsekretion skyldes --> Reduktion el. nedsat aktivitet af de enkelte B-celler. - Insulinresistens --> Insulins biologiske effekter er lavere end normal med kompensatorisk øgning i insulinsekretion.
Forholdet mellem disse beskrives bedst af en hyperbel (så længe pt. følger kurven, er glukosetolerancen normal):
Vigtig pointe fra podcasten:
- Hvis man er normalvægtig med TD2, så kan man se det giver mest mening at give insulin før pt. kommer tilbage på kurven
- Hvis man er overvægtig så giver det mere mening at gøre noget ved resistensen før pt. kommer tilbage på kurven.
Glukoseintolerance ved T2D?
Udtalt insulinresistens med kompensatorisk stigning i insulin (B-celle hyperplasi + hypertrofi), men som med tiden falder. B-celler konc. Er mindsket med 50% ved diagnosetidspunktet, og tabet fortsætter under sygdomsforløbet, hvilket gør at mange pt. behøver insulinbehandling efter års diabetes varighed.
*Har desuden abnorm inkretinhormon sekretion og virkning
–> nedsat insulin
sekretion.
Det øgede fedt –> øget lipolyse -> øget FFA i plasma -> lipotoksicitet -> toksisk for beta-cellerne.
Desuden vil leveren bruge FFA til at danne mere glukose -> hyperglykæmi -> glukotoksicitet -> toksisk for beta-cellerne.
Desuden vil den øgede FFA hæmme musklernes glukoseomsætning og optagelse -> øget hyperglykæmi, der også bidrager til glukosetoksiciteten.
Glukotoksicitet + lipotoksicitet -> øger insulinresistensen??
Nedsat adiponektin -> nedsat insulin følelsomhed.
For at pt. med diabetes skal kunne optage og omsætte glukose som normale personer, så skal de have højt B-glukose -> massevirkning øger glukoseoptagelsen.
Så en store del af behandling af TD2 er at reducere FFA, dette gør man ved fedttab og bedre kost -> nedsætter blodglukosen.
Man kan også reducere FFA vha. Glitazonerne.
Glukoseintolerance ved T1D?
Svært NEDSAT insulinsekretion som er aftagende (Evt. let insulinresistens pga. Glucosetoksisitet (kronisk hyperglykæmi) og lipotoksisitet)
Metaboliske forstyrrelser pga. relativ/absolut insulinmangel: Hyperglykæmi, glucosuri, øget blod FFA, Negativ N-balance, Vægttab (pga. glucosuri + proteinkatabolisme).
Diagnostiske kriterier for diabetes?
1) Klassiske symptomer: Polydipsi (tørstig), polyuri, uforklaret vægttab + tilfældig P-glukose >/= 11,1 mmol/L venøst plasma.
2) Faste (8t) vene P-glukose >/= 7 mmol/L. Vene B-glukose >/= 6,1 mmol/L.
3) Diagnosen kan også stilles vha. HbA1c (gennemsnit B-glukose de sidste 2-3 måneder) >/= 6.5% (da pt. under denne værdi ikke har risiko for retinopati)
- FORDEL= kræver
ikke at pt. er fastende
før prøven.
- Kræver to
uafhængige målinger
for at stille diagnosen
- Denne metode kan
ikke bruges hos pt.
med kronisk
nyreinsufficiens el.
tilstande der påvirker
erytrocytternes
omsætning
4) 75 g oral glukosetolerancetest (OGTT) - Bruges ved særlige tilfælde såsom gravide el. pt. stor risiko for diabetes, men havde normal HbA1c –> vene P-glukose 11,1 mmol/L (>9 mmol/L, gravid) efter 2 timer.
- *Normal 4-7 ved faste
og mindre end 11 efter
et måltid.
Klinisk undersøgelse den diagnostiske proces bør suppleres med?
- Grundig anamnese: Symp., almentilstand, alder, vægt, livsvaner (kost, rygning, fysisk aktivitet), medicinforbrug.
- Fuld objektiv us.: Evt. senkompliktioner (husk: øjne, nyrer, nerver, hjerte, kredsløb –> Se på fødder + mål BT)
- Parakliniske us: Ketonuri, B-glucose
- -> Primær/sekundær sygd. (OBS: evt. udredning for en tilgrundliggende sygd.)
Prædiabetes, hvad er det? Inddeling?
Forstadium til T2D.
Inddeles i:
- Impaired glucose
tolerance (IGT).
- Impaired fasting
glykæmia (IFG).
- Faste glukose
mellem 6,1-7
mmol/L.
- Normal OGTT.
Metabolisk syndrom? Hvad er det?
Definition:
Ophobning af risiko faktorer for udvikling af kardiovaskulære sygdomme.
De fleste pt. med T2D opfylder kriterierne for metabolisk syndrom:
- Hypertension.
- Hyperglykæmi.
- Dyslipidæmi.
- Intraabdominal
fedtophobning.
Udgør i sig selv ikke noget klinisk diagnose el. sygdomsenhed.
Når en af komponenterne i det metaboliske syndrom er diagnosticeret er det vigtigt at opspore og behandle andre komponenter hos samme pt. pga. risiko for CVD og diabetes.
Type 1 diabetes - forekomst?
Ca. 0.5 i DK, flest mænd.
Type 1 diabetes - ætiologi?
Sammenspil mellem miljøfaktore og genetisk disposition (stærkt associeret til en række HLA-II alleler på kromosom 6, men med lav penetrans).
Type 1 diabetes - patologi?
Nedsat B-cellemasse (<10% tilbage), insulitis (50-70% af øerne).
Type 1 diabetes - patogenese?
Insulitis: Inflammatorisk læsion i Langerhansk øer, der selektivt destruerer B-cellerne. Inflammationen forsvinder, når B-cellerne er væk.
Miljøfaktorer udløser immunreak. hos genetisk disponerede individer –> Præsentation af B-celle-autoantigen –> Specifikt immunrespons –> cytokiner + Fas-ligand –> apoptose af B-celler.
Type 1 diabetes - Symptomer og kliniske fund?
Subakut debut (sygd. periode dage-mdr forud): - De tre P'er (kordinale symptomer --> Polyuri, polydipsia, polyphagi. - Vægttab, træthed. - Hud: rosafarvet, pyodermi, furunkler, karbunkler, genital kløe (svamp), UVI'er. - Acetone ånde (ketose). - Forbigående symptomer: - Metabolisk neuropati (lægkramper, smerter, paræstesier, UE: svækkede reflekser), Øjne: sløret syn, hepatomegali - Børn: Nedsat vækstacceleration.
Type 1 diabetes - Parakliniske fund?
Øget P-glykose, triglycerider, FFA, glycerol, ofte P-ketonstof.
Glukosuri, ketonuri og forbigående proteinuri.
<10% debutere med ketoacidose.
Beta-celle autoantistoffer –> GAD-antistoffer positiv (90%).
Faste C-peptid <300 pmol/L.
Manglende insulinrespons ved glukose stimulation.
Type 1 diabetes - Forløb og prognose?
Nykonstateret: Let-moderat insulinresistens + insulinbehov på 0,3-0,5 iE/kg/døgn.
Behandling –> remissionsperiode: nedsat insulinbehov, kun små sving i B-glukose (pga. øget endokrin insulin sekretion + øget insulin følsomhed).
Senere ved stigende insulinbehov (infektion, pubertet, graviditet –> øgning af insulindosis.
Prognose:
- Levetiden forkortes i gennemsnittet med ca. 10 år.
Type 1 diabetes - Forebyggelse?
Nykonstaterede T1D pr: immunosuppression –> bevarer det resterende antal B-celler.
Måling af auto antistoffer mod komponenter i B-celle (90% prædiktiv værdi): Kan påvises 10-15 år før klinisk manifest –> interventionsstudier.
Type 1 diabetes - Diagnose?
Der kan verificeres ved måling af GAD-antistof som er et autoantistof mod beta-cellen.
Desuden NEDSAT faste C-peptid (kan skelne fra DM 2 hvor den er høj)
T2D definition?
Øget insulinsresistens, der ikke fuldt ud kan kompenseres af øget insulinsekretion.
