CK - Den kroniske hjertepatient i almen praksis

Question 1

Hvordan inddeles den kroniske hjertepatient i almen praksis?

Answer 1

Kronisk hjertesygdom –> IHD, Hjerteklap, Hjerterytme og Hjertesvigt.

IHD –> Stabil AP eller AKS

Hjertesvigt –> Pga. hjertemuskelsygdom, pga. IHD eller pga. hjerteklapsygdom.

Question 2

Hvor mange i DK med kroniske hjertesygdomme?

Answer 2

200.000

Question 3

Risikofaktorer for kroniske hjertesygdomme?

Answer 3


Rygning

Kost

Fysisk inaktivitet

Abdominal fedme

Alkoholmisbrug

Blodtryksforhøjelse

Forhøjet kolesterol

Diabetes

tænk KRAM

Question 4

Symptomer og kliniske fund i almen praksis ifm. kronisk hjertesygdom?

Answer 4

Symptomer:

Trykken eller smerter i brystet

Åndenød

Hjertebanken eller besvimmelse

Almen utilpashed eller klamtsveden

Kvalme eller opkastninger

Kliniske fund:

Mislyd ved stetoskopi af hjertet

Bilyde ved stetoskopi af lungerne

Abnorme EKG fund

Forhøjet blodtryk

Ødemer

Abnorme blodprøvefund

Question 5

Patienter med kroniske hjertesygdomme stratificeres i almen praksis. Hvad indebærer gruppe I?

Answer 5

Kliniske risikofaktoer eller stabil
hjertesygdom

God egenomsorgsevne

Egen læge + patient

Question 6

Patienter med kroniske hjertesygdomme stratificeres i almen praksis. Hvad indebærer gruppe II?

Answer 6

Akut behandlingskrævende
hjertesygdom og/eller
comorbiditet

God egenomsorgsevne

Egen læge + patient +
kordination i sygehus

Question 7

Patienter med kroniske hjertesygdomme stratificeres i almen praksis. Hvad indebærer gruppe III?

Answer 7

Kliniske risikofaktorer eller stabil
hjertesygdom

Ringe egenomsorgsevne

Egen læge + patient + kommunal
koordination

Question 8

Patienter med kroniske hjertesygdomme stratificeres i almen praksis. Hvad indebærer gruppe IV?

Answer 8

Akut behandlingkrævende
hjertesygdom og/eller
comorbiditet

Ringe egenomsorgsevne

Egen læge + patient +
koordination i kommune og
sygehus afhængig af forløbet

Question 9

NIP Nationale indikator projekt?

Answer 9

Hjerteinsufficiens

Andel patienter der har fået tilbudt fysisk træning

Andel patienter der har fået tilbudt patientskole

Andel patienter der er blevet genindlagt inden for 4 uger

Question 10

Hvordan behandles kronisk systolisk
hjerteinsufficiens?

Answer 10


Formålet med behandling er at:

hæmme progressionen af pumpedysfunktionen

forlænge den forventede levetid

forbedre livskvaliteten

dæmpe symptomerne.

Sekundær profylakse:

Antitrombotisk behandling

Betablokker

Statin

Question 11

Antiiskæmisk medicinsk behandling ved
efterfølgende angina pectoris?

Answer 11

Glycerylnitrat

Betablokkere

Calciumkanal blokkere

Nitrat med protraheret effekt

Question 12

Behandling ved hjertesvigt (almen praksis)?

Answer 12

ACE hæmmer

Diuretika

Beta blokker (metoprolol reducerer dødsrisiko når den tillægges ACE hæmmer).

Angiotensin II receptor antagonist

Question 13

Hvordan monitoreres den kroniske syge patient med hjertesygdomme?

Answer 13

Årskontrol

2-3 yderligere kontroller


Sikring af compliance, såvel nonfarmakologisk som farmakologisk.

Kontrol symptomgrad (NYHA)

Vægt

Måling af BT

Kontrol af blodprøver: S kreatinin , S Na og K og måske flere afhængigt af
evt. comorbiditet

Henvisning til kardiologisk afdeling ved forværring i NYHA klasse, arytmier ,
refraktære ødemer eller ved svigtende nyrefunktion og elektrolytderangering

Question 14

Diagnostiske overvejelser hos typisk ældre patient der kommer ind efter AMI indlæggelse?

Answer 14


Depression

Angst

Anæmi

Stofskiftesygdom

Lægemiddelbivirkninger

Demens

Hjertesvigt

Cancer

Question 15

Den diagnostiske proces ved typisk ældre patient der kommer ind med hjertesygdomme?

Answer 15

Psykometrisk test fx MDI spørgeskema

Indspørgen til kerne og ledsagesymptomer for depression

Objektiv undersøgelse
Blodtryk
St p et c
Ødemer

Parakliniske undersøgelser
Anæmiudredning
Stofskifteprøver
Lever og
nyreparametre
samt blodsukker

Afstemning af medicin og vurdering af eventuelle tilstedeværende
bivirkninger.

Eventuelt udredning af hjertesvigt

Eventuelt udredning af demens