Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

K1 - Hjerte Katrine Smalte > C7 - SVT/Atrieflimren > Flashcards

C7 - SVT/Atrieflimren Flashcards

1
Q

Hvad er definitionen af atrieflimren?

A

Supraventrikulær takyarytmi

Ukoordinerede atriale depolarisationer

Medfører manglende mekanisk funktion af atrierne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Ikke modificerbare risikofaktorer for atrieflimren?

A

Stigende alder.
Mand.
Etnicitet.
Genetik.
Højde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Modificerbare risikofaktorer for atrieflimren?

A

Hyperthyreose.
Vagale og adrenerge stimuli.
Endothelfunktion.
Atrial stræk.
Inflammation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan præsenterer atrieflimren sig?

A

På forskellige måder. De fleste patienter har asymptomatiske episoder, før AF bliver diagnosticeret for første gang.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad kræver diagnosen af atrieflimren?

A

Dokumentation af rytmen vha. EKG:
- Uregelmæssige RR
- Ingen p takker,
flimrelinje.

Episode skal vare min. 30 sekunder.

Uregelmæssig puls med palpation især hos ældre eller pt med disposition.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Symptomer for atrieflimren?

A

Varierende fra fuldstændig asymptomatisk til svært symptomatisk,
men asymptomatiske episoder er hyppigere end symptomatiske

AF-patienter har dårligere livskvalitet end raske uden AF

Symptomer:
Træthed, dyspnø, hjertebanken, brystsmerter, søvnproblemer og psykosocial stress, i mindre grad svimmelhed, sjældent synkoper

Vigtigt:
Er symptomerne relateret til atrieflimren?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er atrieflimren associeret med?

A

Øget sygelighed og mortalitet.

Tromboemboli, stroke. Hjertesvigt. Handicap. Død.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken score system bruger man til at klassificere symptomerne ved SVT/atriflimren)

A

EHRA

hvor 1 er ingen og 4 er normal aktivitet stoppes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan foregår den basale udredning af atrieflimren?

A

Anamnese og objektiv undersøgelse.

EKG
- Rytme, p takker, grenblok, MI, arytmier generalt.

Transthorakal EKKO
- Ventrikel størrelse og funktion, LV hypertrofi, RV tryk, atriestørrelse og funktion, klapfejl osv.

Blodprøver
- TSH, elektrolytter, kreatinin, lever, nyre og koagulationstal.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan foregår den avancerede udredning af atrieflimren?

A

6 minutters gangtest

Arbejds EKG

Holter monitorering

Transøsofageal EKKO

Hjerte CT, KAG, hjerte MR.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad vil integreret AF management sige?

A

At man via behandling og kontrol sørger for:

Hæmodynamisk stabilitet.

Kardiovaskulær risiko reduktion

Stroke forebyggelse

Symptom forbedring og bevare LV funktion

Symptom forbedring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er den hyppigste og mest alvorlige komplikation ved AF?

A

Stroke.

20-30% af alle iskæmiske strokes er udløst af AF.

AF øger stroke risiko med 4-5 gange.

AF er en uafhængig faktor for stroke.

Stroke risiko persisterer også med asymptomatisk AF.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad bruger man til vurdering af tromboemboli risiko?

A

CHA-DS-VAS score.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan forebygges stroke hos AF patienter?

A

Mekanisk hjerteklap eller moderat til svær mitral stenose?

Hvis ja –> VKA.

Hvis nej –> estimere stroke risiko vha. CHA-DS-VAS score:

Hvis 0 –> Ingen behandling.

Hvis 1 –> OAC skal overvejes.

Hvis >2 –> OAC (eller NOAC), men LAA overvejes til pt med kontraindikationer for OAC ellers kan man også give VKA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Forklar den antitrombotiske behandling ved atrieflimren.

A

Peroal AK-behandling
- Effektiv reduktion af stroke risiko.
- Blødning er hyppig bivirkning.
- VKA
- Direkte trombin hæmmer (warfarin)
- Direkte faktor Xa hæmmer

Monoterapi med trombocyt hæmmer anbefales IKKE.

Kombinationsbehandling med trombocythæmmere (ASA, clopidogrel osv)
- AKS
- selektiv PCI
- Øget blødningsrisiko
- Ingen yderligere reduktion af stroke.
- Kombination af VKA og direkte trombin og faktor Xa hæmmer anbefales IKKE pga øget blødningsrisiko.

Stroke og blødningsrisikoen balanceres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Kan man give monoterapi med trombocyt hæmmer?

A

Det anbefales ikke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Kan man kombinere VKA og trombin og faktor xa hæmmer?

A

Nej, pga. øget blødningstendens.

Man kan kun kombinere de nævnte med trombocyt hæmmer så som ASA eller clopidogrel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Benævn VKA medicin?

A

Warfarin, coumarin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Benævn direkte trombin hæmmer medicin?

A

Dabigatran

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Benævn direkte faktor Xa hæmmer medicin?

A

Rivaroxaban, apixaban, edoxaban

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvordan sørger man for farmakologisk frekvens kontrol ved atrieflimren?

A

Jamen, undersøger først ved en EKKO, hvad LVEF er.

Såfremt den er <40%
–> Beta blokker og digoxin. Man starter man lav doser og adderer efter behov.

Såfremt den er >40%
–> Beta blokker, digoxin og verapamil.Man starter man lav doser og adderer efter behov.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan sørger man for non-farmakologisk frekvens kontrol ved atrieflimren?

A

Pacemaker.

Mulighed for pt der er stærkt symptomatisk eller ikke kan klare farmakologiske bivirkninger.

Pt med CRT system og AF, hvor AF medfører utilstrækkelig racing.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan genoprettes sinusrytme ved persisterende atrieflimren?

A

Synkroniseret DC konvertering
- Høj risiko for hurtig recidiv.
- Behandling med antiarytmika kan øge succesrate og reducere recidivrisiko.

Farmakologisk konvertering vha. antiarytmika.
- SR højest ved AF < 7 døgn varighed.

24
Q

Forklar lidt om rytmekontrol ved nyligt opstået AF.

A

Jamen det afhænger af om pt er hæmodynamisk ustabil eller ej. Såfremt han er, giver man elektrisk kardioinversion. Såfremt pt ikke er hæmodynamisk ustabil så er kardioinversion kun selektivt. Pt kan også her vælge farmakologisk intervention, hvor man skelner efter strukturelle abnormaliteter i hjertet eller HR og EF samt eventuelle stenoser.

25
Ved langvarige rytmekontrol hos sympotamstisk pt med AF, hvad gør man så?
Her kan Pt vælge UANSET graden om de vil have farmakologisk behandling ELLER kateter ablation.
26
Hvad er tidsintervallet i P tak?
< 0,1 s
27
Hvad er tidsintervallet i PQ?
0.12-0.20 s
28
Hvad er tidsintervallet i QRS?
< 0.12 s
29
Hvad er tidsintervallet i QT?
< 0.44 s
30
Hvor længe vil QRS intervallet være ved SVT?
QRS<0,12 s
31
Hvor længe vil QRS intervallet være ved VT?
QRS>0,12 s
32
Hvilke symptomer har pt med SVT?
Ubehag eller trykken i brystet. DYSPNØ. Svimmelhed eller nær synkope PALPITATIONER
33
Hvad er symptomerne ved SVT afhængige af?
HR under takykardi (bl.a. ahgængig af alde) BT og organ perfusion Pts komorbiditet
34
Hvad gør man akut ved SVT patienter?
Sinus caroticus massage - Vagus manøvre (husk stetoskopi af carotis forinden!!) Adenosin i.v. som bolus.
35
Den akutte behandling af takykardi med smalt QRS kompleks?
Er pt hæmodynamisk ustabil? Hvis ja --> DC konvertering Hvis nej --> Vagus manøvre --> hvis uden effekt så i.v. adenosin --> hvis uden effekt så i.v. verapamil --> hvis uden effekt så DC- konvertering.
36
Hvor stor er adenosin rose ved SVT med smalle QRS?
6 mg, 12 mg sommetider 18 mg som iv. bolus
37
Efter adenosin i.v. ved SVT ser man ingen frekvens ændringer. Hvad vil det sige?
Forkert dosis. Forkert administration.
38
Efter adenosin i.v. ved SVT ser man gradvist frekvensfald med efterfølgende frekvensstigning. Hvad vil det sige?
Sinustakykardi. Automatisk fokal atrial takykardi.
39
Efter adenosin i.v. ved SVT ser man pludselig ophør af frekvens. Hvad vil det sige?
- AV-nodal reentrytakykardi. - AV-reentry takykardi. - SA reentry takykardi. - Triggeret fokal atrial takykardi.
40
Efter adenosin i.v. ved SVT ser man vedvarende atrial takykardi med forbigående AV-blok. Hvad vil det sige?
Atrieflagren. Makro (mikro) reentry AT.
41
Udredning af pt med SVT og mistanke herom?
Grund anamnese - Symptomer - EKG, kan hjerterytmerne brydes ved vagusmanøvre? udløsende faktor? Objektiv undersøgelse EKG EKKO (TTE)
42
Hvor hyppig er AT?
Tredje hyppigste form af SVT. Ca. 15 %.Ca. 60% kvinder.
43
Mekanismerne bag AT?
- Fokal atrial takykardi - Øget automati (warm-up, cool- down) - Triggeret aktivitet (efterdepolarisering) - Kan opstå i begge atria, men hyppigst langs crista terminalis, trikuspidal-, mitralring og i venerne, der munder ud i atrierne - Kan udløses af farmaka (digoxin!) og hypokaliæmi ≥3 fokale ATs: multifokal AT med forskellig P-taks morfologi - Mikro-reentry - Makro-reentry takykardi - Begge atrier - Efter hjertekirurgi, kateterablation for AF
44
Behandling af AT?
DC-konvertering. - Hæmodynamisk ustabil pt. - Ikke egnet til takykardi der er meget dynamisk. Adenosin Beta blokkere Verapamil Klasse Ic antiarytmika Klasse III antiarytmika
45
Hvordan ser AFL ud på EKG?
Atriale aktioner med savtaks-mønster i de inferiore EKG-afledninger (”counter clockwise”) eller W-form (”clockwise”) Ofte 2:1-blok ved debut, sjældent 1:1-overledning, varierende
46
Behandling af AFL?
DC-konvertering - Især hæmodynamisk ustabile patienter. - AK-behandling ved tilfælde >48 timer (fortsættes i min. 4 uger efter DC). Farmakologisk konvertering - Klasse Ic-antiarytmika har ingen effekt- - Amiodaron har ringe effekt. Frekvenskontrol Digoxin - Betablokker eller verapamil (kun efter ekkokardiografi). - Amiodaron (i sjældne tilfælde)
47
Hvordan ser AVNRT ud på EKG?
PQ-interval forlænges umiddelbart inden takykardien starter
48
Hvor befinder de accessoriske ledningsbaner sig?
46 – 60% venstre ventrikels fri væg 25% posteroseptal 13 – 21% højre ventrikels fri væg Ca. 5% af patienterne har multiple accessoriske ledningsbaner
49
Behandling af AVNRT?
Vagusmanøvre Valsalva Sinus caroticus massage Adenosin i.v. (Verapamil i.v., [hypotension!]) DC-konvertering (sjældent!) ved manglende effekt af adenosin eller hæmodynamisk ustabil patient
50
Hvordan ser AVRT ud på EKG?
Antegrad overledning: Delta-tak i EKG Skjult (”concealed”) accessorisk ledningsbane med udelukkende retrograd overledning: Ingen delta-tal i EKG
51
Hvad er AVRT?
Makro-reentry-takykardi med anatomisk defineret impulskredsløb bestående af det normale overledningssystem og en accessorisk ledningsbane. Øget prævalens hos kongenitte hjertesygdomme (Ebstein, TGA, HCM) Paroksystisk (begynder og slutter pludseligt) Falder med alderen.
52
Hvad er AVNRT?
Reentry i AV knuderne. Hyppigste form af SVT: Paroksystisk (begynder and slutter pludseligt)
53
Hvad er AFL?
Makro-reentry takykardi i højre atrium, afhængig af cavo-trikuspid isthmus. Tromboembolirisiko som ved AF Risiko for takykardiomyopati ved længerevarende, uopdaget asymptomatisk atrieflagren med høj ventrikelfrekvens
54
Behandling af AVRT?
Vagusmanøvre Valsalva Sinus caroticus massage Adenosin i.v. (Cave: kan sjældent udløse hurtig AF) Verapamil (OBS: LV-funktion!) Ved ortodrom takykardi og manglende effekt af adenosin Flecainid i.v. (OBS: Ingen strukturel hjertesygdom!) Ved præeksiteret AF Ved antidrom takykardi og manglende effekt af adenosin Amiodaron Kan overvejes ved antidrom takykardi, hvis andre farmaka ikke er effektive IKKE ved præeksiteret AF DC-konvertering Første valg ved præeksiteret AF Ved manglende effekt af adenosin og andre farmaka Hæmodynamisk ustabile patienter
55
Ekkokardiografi
Non-invasiv ultralydsundersøgelse af hjertet Giver information om hjertets struktur og funktion Hjertets anatomi, størrelse, bevægelighed af klapper og ventrikelvæg samt blodstrømningshastighed og -retning
56
TTE vs TEE
Transtorakal ekko (TTE) kræver ingen forberedelse af patienten Ved transøsofageal ekkokardiografi (TEE) kræver fastende patient TEE giver bedre billedkvalitet end TTE TTE give detaljerede billeder af hjerteklapper, det intraatriale septum og venstre atrium og aurikel uden forstyrrelser fra overfladiske vævsstrukturer (adipositas og store lunger)

K1 - Hjerte Katrine Smalte (22 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions