C20 - Hjerteklapsygdomme Flashcards
Forekomst af klaplidelse. Benævn hyppigst først.
Aortastenose
Mitralinsufficiens
Aortainsufficiens
Mitralstenose og højresidige klapsygdomme er sjældne i DK.
Benævn symptomer ved hjerteklapsygdomme.
Åndenød (AS; AR, MS, MR)
Angina pectoris (AS, AR)
Hjertebanken (AS, AR, MS, MR)
Synkope (AS)
Hvilke hjertemislyde hører man ved AS?
Systolisk, ru, 2 højre IC-rum, projicerer til halskar, 2 hjertelyd mangler.
Hvilke hjertemislyde hører man ved AR?
Diastolisk, blæsende, højfrekvent, langs venstre sternalrand.
Hvilke hjertemislyde hører man ved MS?
Diastolisk, rumlen, lavfrekvent, max over apex.
Hvilke hjertemislyde hører man ved MR?
Systolisk, blæsende, max over apex, proj til venstre axil.
Udredning ved hjerteklapsygdomme?
Anamnese
Stetoskopi
EKKO
KAG > 40 år
Evt. MR eller CT (aorta)
Behandling ved hjerteklapsygdomme?
• Kirurgisk behandling (
– Klapimplantation (biologisk eller mekanisk)
– Klapplastik
• Perkutan klapimplantation (
– Transarterielt eller apikalt
• Perkutan klapplastik
– MitraClip
• Medicinsk behandling diuretika
–Pallierende
Indikationer for hjerteklapoperation?
Svær klapdysdunktion
Symptomer eller påvirket venstre ventrikelfunktion
Behandling EFTER operation af hjerteklapper?
Endokardit profylakse ved tandindgreb med risiko for blødning (amoxicillin 2 g)
Blodfortyndende behandling
Mekanisk klap: livslang
Biologisk: magnyl 3 mdr
Plastik: Ingen
Perkutan: Clopidogrel 6 mdr og livslang magnyl.
Ætiologi bag AS?
Calcificeret stenose
Pressure overload tilstand –> der skal genereres højere tryk for ejektion og ejektionen bliver mindre.
Specifikke symptomer ved AS?
Dyspnø
Brystsmerter
Besvimmelse ved anstrengelse
Svimmelhed
Heydes syndrom
Hvad er Hendes syndrom?
Blødningsanæmi.
Hvilken undersøgelser supplerer man EKKO med?
Peakgradient, mean gradient
Hvordan gradueres en svær AS?
Meangradient > 40
Aorta klap areal < 1.0
Behandling af AS?
Substitution af klap ved svær AS.
Nedsat EF < 50%
Symptomer
Positivt arbejdstest
Ved anden operation (CABG)
• Inoperable patienter
– Pallierende
behandling med
diuretika
• Klapimplantation
– Biologisk klap
– Mekanisk klap
• Perkutan-klapimplantation (TAVI)
– Corevalve: Via a. femoralis eller subclavia
– Edwards Sapien: Via apex, femoralt eller trans aortic.
Man siger, at AS ikke kun er en klapsygdom, hvorfor?
Øget afterload medfører myokardial remodellering
–> LV hypertrofi
–> Ændret LV geometri
–> Myokardie fibrose
BEVARER WALL STRESS (O2 forbrug)
LV remodellering - LV funktion. Hvodan påvirker LVH og fibrose hjertet hver for sig?
LVH –> Diastolisk dysfunktion –> øget LC end diastolic pressure –> AFLI eller inkompensation
Fibrose –> Systolisk dysfunktion –> Øget LV end diastolic pressure –> AFLI eller inkompensation
Ætiologien bag AR?
Dilation af aortaroden
-Hypertension
-Marfan
-Kollagenoser (SLE)
-Syfillis
-dissekerede AA (akut)
Bikuspid aortaklap
Aortaklapsprolaps
Infektiøs endokardit (akut)
Fund ved AR?
Stor pulsamplitude
- Pulsationer;
Quincke tegn - fingernegle
Mullers tegn - Uvula
De musset - hovedet rykket med pul
Corrigan puls - perifer arterier hurtig og stor pulsslag
Diastolisk mislyd
Behandling af AR?
Operation
- svær AR
- Symptomer, nedsat EF under 50%
Inoperable patienter
- Pallierende behandling med diuretika
Undgå beta blokkere, der forlænger diastol og derved insufficiensen
Hvad gør man bare ikke med AR patienter?
BETA BLOKKERE FORVÆRRER DIASTOLEN og INSUFFICIENSEN
Aortic valve sparring operation for ascending AA
Operation ved diameter
–> 55 mm
Ved marfan og bicuspid aorta –> 50 mm
Årsager til kronisk MR (mitral insufficiens)?????
• Primær
– Mitralprolaps (90%)
– Mitralringskalcifikation (sjældent betydende)
– Andre
• Chordaruptur/ papillær
muskel ruptur
• ASD primum
•endocarditis
• Funktionel/sekundær (normal flige og chordae)
– Restriktiv bagre flig ved bagvægsinfarkt
– Iskæmi af papillærmuskel
– Annulusdilatation (dilateret ventrikel)
SYmptomer og fund ved MR?
•
Symptomer
–
Åndenød
–
Hjertebanken
•
EKG: P mitrale
–
Sinus r y t me/a t rieflimmer
•
Systolisk mislyd
Behandling af svær MR?
•
Primær MR Operation
–
Symptomatisk med EF > 30%
–
Asymptomatisk
•
Nedsat EF (<60%, dog >
•
Systolisk diameter af LV > 4.5 cm
•
Systolisk pulmonaltryk > 50 mmHg
•
Ved sekundær MR ikke overbevisende effekt
•
Inoperable patienter
–
Mitralklip
–
Diuretika.
Årsager til mitralstenose?
•
Næsten altid febris rheumatica
–
udvikles efter ca. 10 år
–
extrem sjælden i vestlige lande
–
3x hyppigere hos kvinder
•
Symptomer
–
Åndenød
•
St.c.
–
Diastolisk mislyd
•
EKG
–
P mitrale
–
Sinusrytme/atrieflimmer
•
Diagnose ekkokardiografi
EKKO’er er særligt vigtige ved klapsygdomme fordi?
De kan stille diagnosen og kvantificere sværhedsgraden (graduering)
Hvilken komplikation ses sædvanligvis ikke som en artificiel klapkomplikation?
Pericarditis
Hvilken komplikationer ses sædvanligvis som en artificiel klapkomplikation?
Protese endokarditis
Paravalvulær lagkage
Trombo-embolisk
Hæmolyse
