C18 - Farmakologi: Behandling af arytmier (F)

Question 1

Hvad er AV knudens rolle?

Answer 1

Forsinker impulsen således, at atriet når at komme sig –> fra SA til AV. vigtigt at hele ventriklen kontraheres samtidig

jo længere man kommer ned i ledningsbundet desto langsommere bliver cellerne og derfor venter celler med signal oppe fra i stedet for at fyrre selv.

Question 2

Definition af arytmier??

Answer 2

Afvigelse fra normal sinusrytme, forårsaget af abnorm
impulsdannelse, abnorm impulsledning eller kombination heraf

Question 3

Nævn mekanismer ved bradyarytmi?

Answer 3

Nedsat eller ophævet impulsdannelse.

Nedsat impulsledning (blok)

Question 4

Nævn mekanismer ved takyarytmi?

Answer 4

Re-entry

Efterdepolisariseringer (QT-forlængelse, torsades de pointes)

Øgets automaticitet (batmotrop effekt) - Iskæmi, nordadrelin, mediicn osv.

Question 5

Nævn årsager til arytmi som skyldes hjertesygdom

Answer 5

Hjertesygdom
- AMI
- Klaplidelser
- Medfødte og degenerative lidelser i ledningssytemet

Question 6

Nævn årsager til arytmi som skyldes ekstakardielle påvirkninger

Answer 6

Hypoxi (ex. pneumoni)
Elektrolytforstyrrelser (K, Ca)
Thyreotoxicytose
Lægemidler (psykofarmaka, AH og AR osv) –> QT-forlængelse.

Question 7

Hvordan virker antiarytmika?

Answer 7

1) Na-kanal blokkere (fase 0 i aktionspotentiale, membranstabiliserende, lokalanalgetisk effekt)

2) Beta receptor blokker

3) K-kanal blokker (forlænget fase 3 og refratær periode)

4) Ca kanal blokker (hæm af pace maker og AV)

Question 8

Klasse 1 AR medicin kan inddeles i yderligere 3 grupper a, b, og c, forklar disse?

Answer 8

1: forlænger AP
2: Forkorter AP
3: AP uændret

Question 9

Hvilken virkning fra antiarytmika medicin på hjertet?

Answer 9

Inotrop = kontraktion –> øger

Batmotrop = Øget impulsdannelse

Kronotrop = SA impulsfrekvens nedsættes

Dromotrop = Ledningshastighed nedsættes.

Question 10

Benævn klasserne som er smalspektrede

Answer 10

Ib –> ventrikulær arytmier
IV –Supraventriklære

Question 11

Benævn klasserne som er bredspektrede ved farmakologisk behandling af arytmier

Answer 11

1a, 1c, 2 og 3 –> begge arytmier

Question 12

Hvad forståes ved atrieflimren?

Answer 12

Abnorm impulsdannelse (ingen P-takker)

Kaotisk impulsdannelse i atrierne hvor atrierne f.eks. strækkes ved plaque lidelser, klaplidelser og øget out load eller stenose –> øget modstand –> strækning medfører overdrivning af ledningssystem.

nogle impeulser går til ventrikler og andre gør ikke –> atrier er refraktær i en peridoe og hvis impuls rammer samtidig med refraktær –> der sker intet

Question 13

Hvad forståes ved atriflagren?

Answer 13

På EKG ses savtakket grundlinje, normalt QRS og ellers regelmæssige og uregelmæssige rytme

ekstra ledningsbundt i atriet som virker impulskarussel
kan godt se p.takker, fordi der er brugbar kontraktion
ofte ganske regelsmæssig –> 1 ud af 4 impulser sendes videre
puls på 140 regelmæssigt: Atrieflagren —> regelmæssig suspekt

Question 14

Hvilken hæmodynamisk betydning har atrieflimren?

Answer 14

Nedsat diastolisk fyldning af ventriklerne, hvis frekvensen er for hurtig –> dårlig CO

Manglende bidrag fra atriekontraktion – da de sitrer

Manglen fysiologisk pulsstigning ved fysisk aktivitet.

Løsning: Gøre overledning langsommere!

Question 15

Atrie flimrer prævalens?

Answer 15

Hyppigst blandt ældre mennesker. 80-90 årig har ca. 10% kronisk AT flimren

Question 16

Hvad er atrieflimmer pt’er særligt i risiko for?

Answer 16

Embolier. Stagneret blod i atrier, specielt i aurikler efter få dages flimren. Høj risiko i cerebrum, STROKE.

Question 17

Hvordan forebygges embolierne ved atrieflimer?

Answer 17

AK behandling. min i 4 uger.

Question 18

Hvilken score bliver brugt til at bedømme risiko for emboli?

Answer 18

CHA2DS2VASc- Score

Question 19

Behandlings strategi ved atriflimren/flagren

Answer 19

1) Man kan ikke rigtigt gøre noget andet frekvenskontrol og sørge for pumpefunktionen er normal. Dermed forsinke AV overledning og nedsætte pulsen –> beta blokkere eller AK behandling for forebyggelse af emboli risiko. Patienten har stadig atrieflimren –> derfor AK.

2) Rytmekontrol. AmiodaronDC-konvertering, 4 ugers forudgående AK behandling.

Konvertering=sinusrytme

Chancen for konverting er ikke særlig stor - derfor oftest frekvenskontrol

Question 20

Hvilken rytmekontrol medicin giver slemme bivirkninger?
(corneaaflejringer, fototoksicitet, hyper- og hypothyreose, lungefibrose, leverpåvirkning)

Answer 20

Amiodaron.
Især ved kronisk behandling –> kræver kontrol

Effektivt for både supraventrikulære og ventrikulære arytmier.

Question 21

Kontraindikationer for beta blokkere?

Answer 21

Bradykardi og AV blok

Question 22

Indikationer for beta blokkere?

Answer 22

AMI, IHS, hjertesvigt, arytmier og hypertension.

Question 23

Kan man give beta blokkere til astma og KOL patienter?

Answer 23

Kun hvis det er selektive beta 1 blokkere. KOL patienter får B2 agonister, derfor kan man godt give b1 antagonister.

Question 24

Hvordan virker digoxin som antiarytmikum?

Answer 24

AT flimren kan give hjertesvigt
digoxin er relativ giftigt –> skal bruges forsigtigt
påvirker AV overledning via vagus –> target organ er hjernestammen –> vagus fyrrer mere som hæmmer Av knudens overledning –> AT kontraherer nu langsommere

Bivirkninger ved for meget af det og kan fremkalde arytmier

Question 25

Velkendt bivirkning ved digoxin?

Answer 25

Gulsyn! Tænk Vincent van gogh billeder.

Question 26

Hvor binder digoxin sig?

Answer 26

Myokardiet, muskler, lever og nyrer.

Question 27

Hvordan udskilles digoxin?

Answer 27

Omdannet realt (50-70%)

Question 28

Hvad afhænger mætningsdosen af? digoxin

Answer 28

Fordelingsrum (legemsvægt)

Question 29

Hvad afhænger vedligeholdelsesdosis af? digoxin

Answer 29

Clearance.

Question 30

Hvad er formlen for døgndiagnose? digoxin

Answer 30

Clearance x Koncentration

Question 31

Når en patient taber sig ufrivilligt og får digoxin i forvejen mod AT flimren. HVordan justerer man dosen?

Answer 31

Du erstatter den mængde, pt eliminerer. Eliminationshastighed = Cl x koncentration.

Question 32

Forebyggelse af maligne ventrikulær arrytmier?

Answer 32

Implanteret defibrillator (ICD). Ikke farmakologisk anliggende.

Question 33

Takykardi - hvilke slags skelner man mellem?

Answer 33

Supraventrikulære takykardier (godartet)
Ventrikulære takykardier (ondartet)
Sinustakykardi

Question 34

Bradykardi

Hvilket slags skelner man mellem?
Behandles det farmakologisk?

Answer 34

Sinusbradykardi
2. grad AV-blok (Mobitz I + II)
3. grad AV-blok

Nej

Question 35

Proarymtier

Answer 35

Paradox fremkaldelse af arrytmier med anti-arrytmika

Chinidin, sotalol og amiodaron

Forekomsten af proarytmier hos patienter behandlet med klasse I er 2-15%

Den proarytmiske effekt af klasse II og IV er væsentlig mindre

Det frarådes at kombinere antiarytmika, som forlænger QT-intervallet

Question 36

Lægemidler der kan forlænge QT-interval:

Answer 36