C5+6 - AKS + hyperlipidæmi Flashcards
Hvordan håndteres patienten med akutte brystsmerter?
1.
Smerteanamnese afgør indlæggelsesindikation
2.
Akut EKG afgør ”akut” behandlingsplan
3.
Biokemiske iskæmi markører afgør diagnose
(sammen med ekg forløb Q tak/non tak AMI)
og ” senere” behandlingsplan
Patogenesen bag AKS?
Jamen ateroskleroses kan give måde angina pectoris og AKS. Dog er angina pectoris i sig selv også tegn for AKS.
Karskade –> Kronisk iskæmi –> angina pectoris (symptomer under anstrengelse)
Karskade > akut iskæmi –> AKS (hvile symptomer)
Hvordan foregår trombedannelsen i koronas kar?
Plaque ruptur Trombocytaggregation Fibrin aflejres Trombe (+ evt. spasme)
Dynamisk
”trinvis” proces højt katekolaminspejl og
eleveret hæmodynamisk bidrager til progression.
Symptomerne ved AKS?
Smerter/trykken evt. med udstårling
Dyspnø/lungeødem/kardiogen shock
Alment ubehag, kvalme osv.
Besvimelse, hjertestop
EKG forandringerne ved AKS?
ST-elevationer:
> 0,2/0,15 mV i V2-3
mindre i andre afledninger
Nyopstået venstresidigt grenblok
ST-depressioner i 2 sammenhængende afledninger
T-tak inversion i 2 sammenhængende afledninger
Kan også være normalt!!
Hvordan vil EKG forandringerne se ud ved okklusiv trombe?
ST elevationer - infarkt (STEMI)
Hvordan vil EKG forandringerne se ud ved subokklusiv trombe?
Ustabil angina pectoris (non-STEMI)
Hvordan inddeles AKS (tre inddelinger)?
Akut STEMI
Akut non-STEMI
Ustabil angina pectoris (UAP)
Definitionen af AMI?
Stigning og/eller fald i hjertespecifikke biomarkører
(fortrinsvis troponin) med mindst en værdi, der
overstiger 99 percentilen af øvre referencegrænse
Forudsætning for at kunne stille diagnosen: troponin
Evidens
for myokardieiskæmi med mindst et af følgende
forhold:
1.
Symptomer på iskæmi (fx brystsmerter, dyspnø, akut hjerteinsufficiens,
arytmier)
2.
EKG forandringer tydende på akut iskæmi (nye ST T ændringer eller
nyt venstresidigt grenblok)
3.
Udvikling af patologiske Q takker i EKG’et (Q >30 mS i V1-3, 1
mm
i to naboafledninger))
4.
Billeddannende diagnostisk evidens for nyt tab af viabelt myokardium
eller ny regional dyskinesi.
Definitionen af UAP?
Klinisk diagnose på baggrund af: • Angina pectoris opstået under hvile eller ved minimal fysisk udfoldelse
Normale iskæmi markører!
Crescendo angina pectoris hos patienter
med forud bestående kronisk, stabil
iskæmisk hjertesygdom, med stigning i
anfaldsfrekvens og varighed.
Hvilke livstruende diff. diagnoser forbindes med AKS?
Aortadissektion
Lungeemboli
Øvre GI lidelser
Pneumothorax
grundet øget blødningstendens ved behandling med trombocythæmmer!
hvordan udredes AKS?
Akut indlæggelse Anamnese EKG Biokemi Ekko (hjertets tilstand) Evt Rtg thorax ( ved mistanke om lungestase)
Behandling
Observation
Hvilke behandlingsstrategier bruger man ifm AKS?
Anti trombotisk (f.eks. ASA eller clodipgrel)
Anti koagulation
Invasiv vs konservativ
Behandlingen ved AKS?
MONA (præ hospital)
Morfin
Oxygen
Nitroglycerin
ASA
Behandling af AKS når EKG: ST segment depression/T taks inversion, eventuelt normalt?
Anti trombotisk –/trombinhæmmende behandling
- ASA (Magnyl
- Brilique (Ticagrelor)
- Lav molekylær
heparin, faktor Xa
hæmmer
Behandling af AKS når EKG: ST segment elevation, nyopstået grenblok?
Primær PCI
Evt. senere revaskualisering.
AT-behandling
Behandling af AKS når EKG: non STEMI?
Primært medicinsk anti iskæmisk behandling
- NTG infusion
- Beta blokker
Evt. Ca2+
antanogist.
Senere subakut revaskualisering (PCI el. CABG)
Prognosen efter AMI afhænger af… hvad?
1) LV-funktion
2) Forekomst af post AMI iskæmi
3) Forekomst af post AMI arytmier
4) Risikofaktorer
Post AMI behandling gives på basis af overstående: Individualisering?
Hvad menes der med en post ami individualiseret behandling?
At man medicinere efter følgende fire:
1) LV-funktion
2) Forekomst af post AMI iskæmi
3) Forekomst af post AMI arytmier
4) Risikofaktorer
Hvad plejer behandlingen af være POST AKS
Acetylsalicylsyre, 75 mg dagl. livsvarigt Ticagrelor, Brilique 90 mg x 2 dagl. 12 mdr. Statinpræparat livsvarigt Betablokker præparat / calcium antagonist Evt. ACE hæmmer ATII hæmmer Evt. behandling af CHF, diuretika Evt. behandling af arytmier Livsstilsændringer tobak, vægt, motion, alkohol, diæt
Komplikationer ved AKS?
Takyarrytmier:
VT / VF → klinisk
hjertestop
Bradyarrytmier:
3. grad AV blok
Hjertesvigt:
lungeødem / shock
Hjerteruptur:
VSD, mitral
insufficiens,
tambonade
Hvad er målet med forebyggelsen af kardiovaskulære sygdomme (CVD)?
1) At assistere dem i lav risiko af CVD til at bibeholde deres stadie livslangt og hjælpe dem med højere risiko at sænke deres risiko.
2) At opnå følgende karakteristika for sund adfærd:
Ingen rygning Sund kost Fysisk aktivitet BMI BP Total kolesterol LDL Glukose
Basically KRAM
Hvordan udføres lipidudredning?
• Total kolesterol • HDL kolesterol • LDL kolesterol • Triglycerider
•
LDL= Total kolesterol HDL TG /2.2
Hvad er en normal lipid profil?
Kolesterol: 4-7 mmol/l
HDL: 1-2 mmol/l
LDL: 3-4 mmol/l
Triglycerid: 2-4 mmol/l
Hvordan klassificeres dyslipidæmi?
Primær hyperkolesteroslæmi –> forhøjet LDL, men normal triglycerid
Kombineret dyslipidæmi –> Forhøjet LDL og triglycerid, lavt HDL.
Svær hypertriglyceridæmi –> Meget højt triglycerid
Årsagerne bag hyperlipidæmi?
B-glukose S-TSH S-kreatinin S- ALAT, S-basisk fosfatase Alkoholisme
Hvad indeholder risikoprofilen ved høj lipid?
Køn Disp BT tobak Perifer karsygdom BMI > 25
Hvilke lipidregulerende midler findes der?
Statiner
Cholesterol absorptions hæmmere
Niacin
Monoklonale antistoffer
Hvad gør statiner?
• HMG CoA reduktase hæmmere • Hæmmer den hepatiske kolesterolsyntese og opregulerer antallet af LDL receptorer • Sænker LDL kolesterol med 20 60% afhængigt af præparat og styrke
Behandlingsstrategi ved primær hyperkolesterolæmi?
Statin Ezetimibe PCSK9 hæmmer Anionbytter Nikotinsyre
Behandlingsstrategi ved primær kombineret dyslipidæmi?
Statin Ezetimibe PCSK9 hæmmer Fibrat (TG>5) Nikotinsyre
Behandlingsstrategi ved hypertriglyceridæmi?
Fribat
Nikotinsyre
fiskeolie
Hvad er den vigtigste lipid risikofaktor for hjertesygdomme?
LDL. Lavere lig med lavere risiko.
Fald på 30 mg/dl (0,75 mmol/l) sænker IHD risiko med 30%
Hvad er familie hyperkolesteroslæmi?
• Dominant arvelig, ikke kønsbunden • 1:500 (ca. 10.000 i DK) • LDL > 6,0 mmol/l • Senexanthomatose • Hjerte kar sygdom før 60 års alderen – 1°slægtning
Hvad er de anbefalede danske guidelines for patienter med kardiovaskulære sygdomme?
Blodtryk
<140/90 mmHg
LDL < 1,8 mmol/l, dog mindst 50% reduktion
HbA1c < 6,5%
Ustabil angina - hvilket medikament
Prasugrel
Niacin
Hæmmer hormone-sensitive lipase –> nedsætter frie fedt syre
Triglycerid over 10
pankratitis