Alle Kort

Question 1

Hvilke (demokratiske) forventninger var der til online livet tilbage i 00erne?

Answer 1

Papacharissi: Overordnet vil det øge politiske deltagelse og styrke demokratiet. Hun finder at størstedelen af samtalerne på nettet er civile og høflige, opfordrer til virtuel politisk diskussion og bidrager til den offentlige sfæres trivsel.

Question 2

Hvad fremhæver Tucker (2017), ift. mulighederne og begrænsninger for sociale medier, med henblik på at fremme demokrati?

Answer 2

Sociale medier har givet en stemme til marginaliserede grupper, og sociale medier kan være brugbare for prodemokratiske stemmer i demokratier, og antidemokratiske stemmer i autokratier. Sociale medier kan både bruges til at fremme demokrati, men også til at censurere sine fjender i autokratier.

Question 3

Hvordan kan autokrater bruge sociale medier?

Answer 3

Fear - True aktivister med fængsling eller værre, hvis de bruger online platforme mod styret. Friction - Gør det svært at anvende platforme; Firewalls, slowdowns, shutdowns, blokering osv. Flooding - Anvender online platforme til egen fordel, ved at dyrke eget narrativ gennem propaganda, troll farms osv.

Question 4

Hvad undersøger og finder Papachrissi (2004)?

Answer 4

• Undersøger niveauet af civiliseret adfærd, i 287 ”political news” diskussionstråde. Adskiller begrebet ”civility” fra ”politeness”, da forfatteren mener at online politiske diskussioner godt kan være fremmende for demokratiet selvom de er ”unpolite”, så længe de er ”civil” (Da en del af demokratiet jo går ud på ophedede debatter med uenige parter). - Størstedelen af beskeder hverken impolite eller uncivil (Til sammen udgjorde de kun 30%) - Finder forskel mellem brug af politeness og civility: Selvom en samtale er passioneret, ophedet eller endda fornærmende, er det ikke ensbetydende med at den er uncivil.

Question 5

Hvad er ifølge Barbera (2020) fordele og ulemper, ved at bruge social medie data, til forskning i political science?

Answer 5

• Data fra sociale medier giver stort sample (og nogle gange stor repræsentativitet), mulighed for sammenligning på tværs af lande/aktører p.g.a homogenitet i data, og mulighed for at følge trends og udviklinger over tid. Derudover findes mange af adfærdsmønstrene på nettet, også i virkeligheden – og derfor nemt at studere med social media data. - Dog mulighed for bias, selvselektion, overskridelse af privatlivet, uforklarede black-box problemer ift. mediernes interne algoritmer, eventuel forskel i online VS offline adfærd, og etiske problemer ifbm eksperimenter der manipulerer brugernes indhold/feed eller lignende.

Question 6

Hvad er de overordnede konklusioner fra Pew Research artiklen (2022)?

Answer 6

● Over 19 lande undersøgt, siger en median på 57% at sociale medier primært har været godt for demokratiet, mens 35% siger det var dårligt● USA er stor outlier, kun 34% synes det er godt, og 64% siger det var dårligt.● Over 19 lande synes en median på 85% at adgang til internettet og sociale medier har gjort det nemmere at manipulere med falsk information og rygter.

Question 7

Hvad er Upworthy arkivet?

Answer 7

Et arkiv fra onlinemediet Upworthy, som består af de interne A/B tests som de udførte på deres Facebookside.

Question 8

Hvad er argumentet og forskningsspørgsmålet i Robertson (2023)?

Answer 8

Argument: Mennesker er psykologisk hardcoded til i højere grad at reagerer på negativ stimuli, og de vægter negative informationer højere end positive. Forskningsspørgsmål: Om brugen af negativt sprog, øger consumption rate af nyheder (CTR, Click Through Rate). Kigger også på ”high and low-arousal negative words”, for at se om high arousal følelser som fx vrede og frygt har anderledes effekt.

Question 9

Hvad er argumentet og forskningsspørgsmålet i Hopkins (2023)?

Answer 9

Argument: Sociale identiteter er blevet mere fremtrædende i amerikansk mediedækning, hvilket har politiske konsekvenser, såsom øget polarisering og påvirkning af gruppers repræsentation. Forskningsspørgsmål: H1: Mediedækning af sociale identiteter er steget over tid, især for race/etnicitet, køn/seksualitet og politik. Gælder for alle platforme og medier, og er ikke udelukkende drevet af eksterne begivenheder. H2: Styrker tilstedeværelsen af sociale identiteter engagement rate? Opslag med identitetsrelateret indhold har højere niveauer af ekspressivt og socialt engagement (likes og delinger) end dem uden, både på Twitter og Facebook

Question 10

Hvilke (afhængige og uafhængige) variable fra Upworthy bruges i Robertson (2023) og Hopkins (2023), for at teste. hypoteserne?

Answer 10

Robertson (2023) Afhængig variabel (Y): Click-through rate (CTR) for de forskellige artikler Uafhængige variable (X): Overskriftens andel af positive/negative ord, dens kompleksitet og længde. Hopkins (2023) Afhængig variabel (Y): Sandsynlighed for at klikke på en overskrift Uafhængige variable (X): Om en overskrift indeholder referencer til en social identitet (Gender/Political/Race/Religion)

Question 11

Hvad dækker “attention economy” over?

Answer 11

Attention economy: Social medie platformenes kamp om at indfange og moneterisere brugernes opmærksomhed. Kan gøres via fx personaliserede algoritmer og designvalg.

Question 12

Hvordan hænger attention economy sammen med moralitet, på sociale medier?

Answer 12

Moralsk og følelsesladet indhold tiltrækker mere opmærksomhed, pga menneskelig evolution. Individer og grupper der vil tiltrække opmærksomhed kan derfor poste mere af denne slags indhold. Moralsk indhold går ofte viralt på sociale medier, og moralsk adfærd på disse platforme har lavere omkostninger. Sociale medier fungerer derfor som accelerant for eksisterende moralske dynamikker - Kan forstærke både negative aspekter og konflikt mellem grupper, men også positive aspekter som social støtte og kollektiv handling.

Question 13

Hvad er den væsentligste pointe i Barberá (2020)?

Answer 13

Selv hvis de fleste af politiske interaktioner på sociale medier, sker mellem brugere der er nogenlunde ligesindede, forekommer cross-cutting interaktion hyppigere end almindeligt antagetEksponering overfor diverst nyhedsindhold er større på sociale medier, sammenlignet med andre typer af medierRanking algoritmer har ikke umiddelbart nogen stor inflydelse på den ideologiske balance i nyhedsforbrug

Question 14

Hvilke pointer har Barbera (2020) om brugernes adfærd?

Answer 14

Brugere selvselekterer sig ind i homogene grupperBrugere undgår ikke systematisk modstridende holdninger, men udsættes for dem tilfældigt eller gennem sociale cues fra deres omgangskreds’ “weak ties”, som typisk er mere ideologisk forskellig end deres “strong ties”

Question 15

Hvad undersøger Bakshy et. al (2015), og hvad finder de?

Answer 15

Undersøger om Facebook-brugere eksponeres for nyheder og indhold der har modsatrettede holdninger Anvender selvrapporteret data fra brugere om deres ideologiske standpunkt, samt egenklassificering af nyheder/indhold, for at undersøge om cross cutting exposure sker/hvad der har indflydelse på det. Finder at selvom partisans generelt har flere venner med samme politiske standpunkt, præsenteres disse stadig for modstridende nyheder/indhold. Vigtigste del i udvælgelsen af hvilket indhold man præsenteres for, er hvem man er venner med.

Question 16

Hvilken type (politisk) indhold bliver folk eksponeret for på sociale medier?

Answer 16

Bakshy (2015) Typisk indhold der stemmer overens med egen holdning. Brugere bliver dog stadig udsat for cross-cutting indhold, alt efter sammensætningen af deres venner på Facebook. Barbera (2020) Cross-cutting indhold udgør større andel end først antaget, brugerne har ikke fuldstændig skåret modsatrettet indhold fra. González-Bailón (2023) Høj ideologisk adskillelse i indtagelsen af indhold, effekten er stærkere jo længere nede i “funnel of engagement”. Klar asymmetri mellem konservative og demokrater, konservative har et nyheds-“space”, som stort set kun de indtager.

Question 17

I hvilken udstrækning lever folk i ekkokamre?

Answer 17

Selvom vis grad af selvsortering, lever folk ikke i ekkokamre i det omfang man ofte antagerSociale medieplatforme afspejler ofte brugernes offline-relationer, og disse er mere tilbøjelige til at have et anderledes synspunkt. Samtidig er brugere mere tilbøjelige til at læse modstridende indhold, hvis det er delt af deres venner.

Question 18

Hvad undersøger Guess (2021) og hvad finder han?

Answer 18

Undersøger amerikanernes online medieforbrug med fokus på, i hvilket omfang de udsættes for forskellige politiske synspunkter. I hvor stor grad faciliterer internettet selective expose ift politiske indhold? Anvender surveydata fra YouGov sammen med browsing-data indsamlet fra individer. Så udregnes en gennemsnitlig ideological lean for hver enkel deltager – så man kan se hvordan de forskellige vælgere fordeler sig ift. selective exposure. Højt overlap i mediediæt blandt republikanere og demokrater, som begge er centreret omkring midten af det ideologiske spektrum, ift. nyheder. Dog lille del af hver vælgergruppe, som indtager ekstreme ideologiske nyheder.

Question 19

Hvad undersøger Hosseinmardi (2021) og hvad finder artiklen?

Answer 19

Undersøger forbruget af “radikalt” indhold på YouTube, med fokus på brugernes eksponeringsmønstre og YouTubes anbefalingsalgoritmes rolle Analysen er baseret på data fra 309.813 YouTube-brugere indsamlet over en fireårig periode. Forskere klassificerede YouTube-kanaler i politiske kategorier (f.eks. “venstreorienteret”, “højreorienteret” og “anti-woke”) og analyserede brugernes seermønstre Algoritmer driver ikke folk til radikalt indhold. Nyhedsindtagelsen på YouTube afspejler individuelle præferencer og er domineret af centrum-kilder. Far right og anti-woke indhold udgør kun en lille andel og afspejler brugernes eksisterende præferencer fra deres off-site adfærd. Dog er forbruget af “anti-woke” indhold, defineret som opposition til progressive intellektuelle og politiske agendaer, steget støt i popularitet og korrelerer med forbruget af far right indhold uden for platformen.

Question 20

Hvad er hovedfokus i Bakshy et al. (2015)?

Answer 20

Artiklen undersøger, i hvilken grad Facebook-brugere udsættes for ideologisk forskelligartede nyheder og meninger.

Question 21

Hvilken metode bruger Bakshy et al. (2015)?

Answer 21

Studiet analyserer data fra Facebook og fokuserer på forskellen mellem “eksponering” for nyheder (at se et overskrift i sit feed) og “forbrug” (at klikke på og læse artiklen).

Question 22

Hvad er de vigtigste resultater i Bakshy et al. (2015)?

Answer 22

Studiet finder, at Facebook-brugere primært eksponeres for holdninger, der stemmer overens med deres egne. Dette skyldes både eksisterende sociale forbindelser og Facebooks algoritmer. Dog højere cross-cutting exposure end ofte antaget

Question 23

Hvad undersøger Guess (2023) - How do social media feed algorithms affect attitudes and behavior in an election campaign?

Answer 23

Effekten af algoritmiske feeds vs. kronologiske feeds på Facebook og Instagram på brugernes adfærd og holdninger under valgkampen i USA i 2020

Question 24

Hvordan går Guess (2023) - “How do social media feed algorithms affect attitudes and behavior in an election campaign” metodisk til værks?

Answer 24

Dataanalyse af brugeradfærd og spørgeskemaundersøgelser Deltagere tilfældigt tildelt enten en kontrolgruppe med algoritmisk feed eller en behandlingsgruppe med kronologisk feed.

Question 25

Hvad finder Guess (2023) - How do social media feed algorithms affect attitudes and behavior in an election campaign?

Answer 25

Ingen signifikante effekter på brugernes political attitudes, knowledge eller offline behaviour Store og signifikante effekter for brugeroplevelse og adfærd o Mindre tid brugt på platformen o Lavere niveau af interaktioner med posts/indhold o Ser mere indhold fra grupper og sider, fremfor ens venner o Ser mere indhold, og mindre af forskellige typer indhold o Øget tid brugt på andre sociale medie platforme

Question 26

Hvad undersøger Guess (2023) “Reshares on social media amplify political news but do not detectably affect beliefs or opinions.”?

Answer 26

Effekten af at fjerne delte opslag (“reshares”) fra brugernes Facebook-feeds på deres politiske holdninger og viden om valgkampen i USA i 2020

Question 27

Hvad er metoden i Guess (2023) “Reshares on social media amplify political news but do not detectably affect beliefs or opinions”?

Answer 27

Felteksperiment som del af en større undersøgelse af Facebook og Instagram under valget i USA i 2020Data fra 75.189 deltagere, hvoraf 23.402 indgår i analysen.Deltagere tilfældigt tildelt enten en kontrolgruppe med delte opslag eller en behandlingsgruppe uden delte opslag

Question 28

Hvad finder Guess (2023) “Reshares on social media amplify political news but do not detectably affect beliefs or opinions”?

Answer 28

Fjernelse af delte opslag medfører: Reducering i brugernes eksponering overfor politiske nyhederMindsker clicks og reaktionerMindsker “partisan news clicks”Mindsker nyhedsvidenIngen effekt på: Individuel politisk holdningAffektiv polarisering

Question 29

Hvad undersøger Nyhan (2023)?

Answer 29

Måler i hvor høj grad folk på facebook eksponeres overfor indhold der stemmer overens med eget politisk synspunkt. Undersøger derefter effekten ved eksperimentelt at nedsætte eksponeringen.

Question 30

Hvad er Nyhan (2023) metode?

Answer 30

Bruger intern Facebook classifier til at tildele hver bruger en score fra 0-1 (1 er mest højreorienteret). Udregner derefter facebooksiders score, baseret på deres følgeres gennemsnitlige score ift. ovenstående.For treatmentgruppe nedrangeres indhold der er fra like-minded-sources, i deres feed. Alle grupper svarer på på spørgeskemaer, før og efter 2020 præsidentvalget i USA.

Question 31

Hvad finder Nyhan (2023)

Answer 31

Medianbrugeren på facebook modtager hovedsageligt indhold der er fra like-minded-sources (50.4%), sammenlignet med cross cutting sources (14.7%).Treatment førte til lavere eksponering overfor indhold der kom fra like-minded sources. Medførte dog ikke større eksponering for cross-cutting-sources - brugere fik derimod mere indhold der var hverken/eller.

Question 32

Hvad undersøger Allcott (2020)?

Answer 32

Effekterne på individniveau, af at bruge Facebook. Har det nogle positiv effekt på brugernes velfærd, at deaktivere Facebook?

Question 33

Hvad er metoden i Allcott (2020)?

Answer 33

Felteksperiment med 2.844 deltagere. Brugere villige til at deaktivere deres Facebookkonto for $102 eller mindre, fordeles i enten treatmentgruppe (deaktivering af Facebook) eller kontrolgruppe.Treatmentgruppe deaktiverer, mod betaling, Facebook i 4 uger. Kontrolgruppe fortsætter normal Facebook-brug, ingen betaling.Efter eksperiment måles forskellen i nyhedsforbrug, politiske holdninger, egenvurdering af velvære og fremtidig niveau af Facebookbrug

Question 34

Hvad finder Allcott (2020)?

Answer 34

Deaktivering af Facebook førte til: Personer i treatmentgruppen havde 60 minutter mere fritid om dagen til alt muligt andet. Stor reducering i post-treatment brug af Facebook. Små positive effekter ift. livsvelfærd; lykke, livstilfredshed, depression og angst Mindre eksponering overfor polariserende nyheder, og mindskede polarisering ift. syn på bestemte policy handlinger Mindre nyhedsindtagelse og nyhedskendskab

Question 35

Hvad er takeaways om sociale mediers effekter, på polarisering? Kubin (2021)

Answer 35

Effekten af sociale medier på polarization virker konsistent. I eksperimentelle settings forudsiger sociale medier både ideologisk og affektiv polarization. I eksperimentelle settings forudsiger traditionelle medier ofte political polarization Nogle studier finder dog depolarization effekter, og altså muligheder for interventioner ift. polarization. Når medier diskuterer polarization (fx i nyhedsartikler), så bliver folk ofte endnu mere polarized, dog med en effekt der ikke er konsistent mellem de forskellige artikler/papers.

Question 36

Hvad siger Kubin (2021) om litteraturens målinger af affektiv og ideologisk polarisering?

Answer 36

Ideologisk polarisering Fleste anvender Likert skala der spørger indtil hvor liberal/conservative man er, eller i hvilken grad man er enige/uenige i bestemte politiske emner. Vigtigt at overvejel, at ovenstående mål adskiller sig, idet de ikke indfanger nøjagtig det samme Affektiv polarisering Mange følger standardmålene fra Iyengar (2012) og anvender varme/favorability ratings af politiske allies VS politiske opponents. Nogle gange spørges der indtil rating af bestemte grupper af folk, eller specifikke individer. Dog flere der anvender andre typer af mål, hvilket besværliggør sammenligning af fund. Overordnet er der mere konsistente mål for ideologisk placering. Affektiv polarisering vil drage gavn af, at målinger i fremtiden kigger på samme ting.

Question 37

Hvad er forskningsspørgsmålet i Mutz 2002 og hvordan motiveres det?

Answer 37

Tidligere studier har ikke målt cross-cutting exposure som koncept. Mutz vil derfor undersøge hvordan eksponeringen overfor “dissonant views” (Cross-cutting exposure), vil: Øge bevidstheden om rationalet for ens egne synspunkter, og modstridende synspunkter Øge politisk tolerance Mekanismerne for at “dissonant views” skulle øge politisk tolerance: Via dens effekt på bevidstheden om rationaler for modsatte synspunkter (kognitiv mekanisme). Via dens effekt på intimitet i cross-cutting sammenhænge (affektiv mekanisme)

Question 38

Hvad er hypoteserne i Bail et al 2018?

Answer 38

H1: Forstyrrelse af selective exposure over for partipolitisk information, vil mindske politisk polarisering, p.g.a “intergroup contact effects”.H2: Forstyrrelse af selective exposure over for partipolitisk information, vil øge politisk polarisering p.g.a backfire-effekter. H3: Sandsynligheden for backfire effekter vil være større hos konservative, sammenlignet med demokrater.

Question 39

Hvad finder Bail (2018)?

Answer 39

Ingen mindskning af politisk polarisering, ved forstyrrelse af selektiv eksponering (Kontakthypotese) Finder en “backfire effect” - Eksponering for modsatrettede politiske synspunkter på Twitter fik både liberale og konservative respondenter til at blive mere ekstreme i deres politiske holdninger.Backfire effekt stærkest for republikanere - De er mere konservative i holdninger, efter treatment (som var cross-cutting exposure)

Question 40

Hvad undersøger Mutz (2002), og hvordan gøres det?

Answer 40

Omhandler potentielle fordele og ulemper ved tværgående sociale netværk (cross-cutting exposure), i forhold til politisk tolerance. Repræsentativ national telefonundersøgelse i USA, med spørgsmål om, hvem respondenterne diskuterer politik med, hvor ofte, og om de er enige eller uenige i disse diskussioner. Måler også respondentenes bevidsthed om begrundelser for både deres egne og modsatrettede politiske synspunkter, samt deres niveau af politisk tolerance.

Question 41

Hvad finder Mutz (2002)?

Answer 41

Eksponering for modsatrettede politiske synspunkter i sociale netværk har en positiv effekt på politisk tolerance. Effekten skyldes både kognitive og affektive mekanismer.Den kognitive mekanisme indebærer, at eksponering for uenighed øger bevidstheden om legitime begrundelser for modsatrettede synspunkter.Den affektive mekanisme indebærer, at tætte bånd til personer med forskellige politiske synspunkter kan øge tolerance.Undersøgelsen finder dog, at disse effekter er relativt små.

Question 42

Hvordan undersøger Santoro & Broockman (2022)?

Answer 42

2 randomiserede eksperimenter: Eksperiment 1: Deltagere har en samtale med person fra det modsatte parti om deres perfekte dag. Treatmentgruppe får fortalt at person er fra modsatte politiske fløj, kontrolgruppe gør ikke. Eksperiment 2: Deltagere inddelt i én af samtalegrupperne: Perfect dayInparty strengthsOutparty flawsKontrolgruppe (Perfect day, men uden info om anden person)

Question 43

Hvad undersøger Santoro & Broockman (2022)? Hvad finder de?

Answer 43

Undersøger om samtaler på tværs af partiskel i USA kan reducere affektiv polarisering. H1: Tværpolitiske samtaler om deres “perfect day”, vil reducere affektiv polarisering mere end samtaler om deres partipolitiske præferencer, eller en placebo condition Perfect day samtaler reducerer polarisering langt mere end snak om partipolitik. Effekten er stærkere end ved placebo-gruppen (uvidende)H2: Tværpolitiske samtaler om deres “perfect day” vil øge opfattet lighed og respekt mellem politiske modstandere, mere end samtaler om deres partipolitiske præferencer, eller en placebo condition. Studie 1 fandt, at “Perfect Day” samtaler øgede følelsen af respekt mellem politiske modstandere. Dog ingen effekt af “Perfect Day” i studie 2 H3: Effekterne af tværpolitiske samtaler på affektiv polarisering, opfattet lighed og respekt, vil aftage på lang sigt. Effekten fra “Perfect Day” er helt væk efter 3 måneder. Ingen langsigtede effekter generelt. H4: Tværpolitiske samtaler vil ikke have nogle effekter på outcomes relateret til demokratisk ansvarlighed, som fx støtte til demokratiske normer. Ingen effekter af nogle samtaler.

Question 44

Törnbergs (2022) Formål og fund?

Answer 44

Formål: Forklare affektiv polarisering i politik, med udgangspunkt i “social sorting”, i stedet for ekkokamre. Sociale medier gør det muligt at sortere sig efter partiholdninger og lignende, sammenlignet med lokal IRL interaktioner. Fund: Øget interaktion uden for ens lokale sociale boble kan føre til partisk sortering, hvilket er forbundet med affektiv polariseringDen samlede effekt af digital kommunikation kan være polariserende, fordi den fremmer interaktion med ligesindede fra forskellige geografiske og sociale områder. Argumenterer for, at digitale medier ikke nødvendigvis polariserer gennem selektiv eksponering for ens egne holdninger, men snarere ved at fremme interaktion med ligesindede fra forskellige sociale sfærer.

Question 45

Hvad undersøger Bond (2012), hvad er metoden, og hvad er fund?

Answer 45

Undersøger hvordan sociale beskeder på Facebook påvirker brugernes valgdeltagelse i USA Metode: Eksperiment med 6,3 millioner Facebook-brugere i USA. Brugerne blev tilfældigt inddelt i tre grupper: En kontrolgruppe, der ikke modtog nogen beskedEn gruppe, der modtog en informationsbesked om valgetEn gruppe, der modtog en social besked, der viste billeder af venner, der allerede havde stemt.Måler derefter effekt af ​​de forskellige beskeder, på brugernes sandsynlighed for at klikke på en “Jeg har stemt”-knap, søge efter valgsteder og rent faktisk stemme ved valget.Fund: Sociale beskeder på øgede både brugernes tilbøjelighed til at klikke på knappen “Jeg har stemt” og til at stemme ved valget. Effekten af ​​de sociale beskeder var betydeligt større end effekten af ​​informationsbeskederne, hvilket tyder på, at det at se billeder af venner, der allerede havde stemt, havde en motiverende effekt.

Question 46

Hvad undersøger Robertson (2023) “Users choose to engage with more partisan news than they are exposed to on Google Search”, hvad er metoden, og hvad er fund?

Answer 46

Forskningsspørgsmål: Hvad er forholdet mellem brugernes valg af nyhedskilder og den algoritmiske præsentation af nyheder på Google Søgning? Metode: Brugerundersøgelser der via browserextension indsamler respondenters onlineaktivitet. “Eksponering” som de webadresser, brugerne ser på en platform, og “Engagement” som de webadresser, brugerne interagerer med. Undersøgte derefter forskelle i partiskhed og upålidelighed af nyhedskilder mellem eksponering og engagement. Fund: Brugerne vælger generelt at interagere med mere partiske nyheder, end de bliver eksponeret for i Googles søgeresultater. Mønsteret var konsistent på tværs af data indsamlet i 2018 og 2020. Konkluderer, at brugernes valg spiller en vigtig rolle i dannelsen af ​​deres nyhedsforbrug.

Question 47

Hvad undersøger Theocharis & Lowe (2016), hvad er metoden, og hvad er fund?

Answer 47

Undersøger om Facebook øger den politiske deltagelse Metode: Felteksperiment i Grækenland 2011-2012. 200 personer mellem 18-35 år, der ikke havde en Facebook-konto udvalgt.Opdelt i treatmentgruppe, der skulle oprette og vedligeholde en Facebook-konto i et år, eller en kontrolgruppe, der ikke oprettede konto.Forfatterne målte derefter effekten af ​​Facebook-brug på deltagernes selvrapporterede politiske deltagelse i både online- og offline-aktiviteter.Fund: Facebook-brug førte ikke til øget politisk deltagelse. Svag, men ikke-signifikant, negativ effekt af Facebook-brug på den rapporterede deltagelse i politiske aktiviteter.

Question 48

På baggrund af Zhuravskaya (2020): Hvad adskiller sociale medier og internettet fra de traditionelle offline medier.

Answer 48

To primære forskelle: Lave adgangsbarrierer Mindsker gatekeeping og giver nye aktører indflydelse. Sværere at styre nyheds/informationsstrømmenAfhængighed af brugergenereret indhold. Fremmer koordinering mellem mennesker og gør det lettere at organisere kollektive handlinger som protester

Question 49

Zhuravskaya (2020): Hvilke afhængige mål fokuserer de på, og hvad er effekter af sociale medier og internettet på dem?

Answer 49

Valgdeltagelse og Politisk Støtte Internettet og sociale medier har bidraget til populistiske partiers succes i Europa og reduceret den politiske støtte til regerende partier i umodne demokratier og semi-autoritære regimer Protester Sociale medier letter protester og førte i Rusland til en stigning i sandsynligheden for protester og antallet af deltagereXenofobi Udbredelsen af ​​VK i Rusland øgede forekomsten af ​​hadforbrydelser i byer med et højt niveau af nationalistisk stemning Politikernes Adfærd Politikere bliver mere aktive på Facebook, når deres vælgere får adgang til 3G. Fører til øget interaktion mellem politikere og vælgere online, men kan også fortrænge offline politisk indsatsAutokratiske Regimers Strategie Digital censur er delvist effektivt, og manipulation af information, for eksempel ved at distrahere brugere eller manipulere søgeresultater, kan være mere effektiv end direkte censur

Question 50

Jost et al. (2018) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 50

Forskningsspørgsmål: Hvordan fremmer sociale medier politisk protest? Metode: Undersøger hvordan tweets fra Occupy Wall Street-bevægelsen (OWS) afspejler sociale og psykologiske faktorer, der kan motivere folk til at deltage i protest. Analyserer datasæt af tweets relateret til OWS for at identificere mønstre i indhold og følelser, der kan være forbundet med protestdeltagelse. Anvender “content analysis”, hvor tweets kategoriseres baseret på specifikke temaer, som f.eks. moralsk forargelse, social identifikation og gruppeeffektivitet. Fund: Tweets relateret til OWS indeholder ofte information om bevægelsen (f.eks. tid og sted for demonstrationer, antal deltagere), udtrykker positive følelser over for bevægelsen og appellerer til social identifikation.Tweets, der udtrykte støtte til OWS eller negative følelser over for modstandere af bevægelsen, var positivt korreleret med selvrapporteret deltagelse i en demonstration på May Day.Beviser for, at eksponering for ideologisk forskellige nyheder og holdninger på Facebook er forbundet med et fald i ideologisk ekstremisme. Artiklen konkluderer, at sociale medier kan spille en vigtig rolle i at lette politisk protest ved at give information om bevægelser, styrke social identifikation og mobilisere folk til handling.

Question 51

Enikolopov & Petrova (2020) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 51

Forskningsspørgsmål: Hvad er den kausale effekt af sociale medier på protestdeltagelse? Metode: Fokuserer på VK, og dets udbredelse i russiske byer som et mål for eksponering for sociale medier. Forfatterne bruger en instrumental variabel-tilgang (IV) for at adressere den potentielle endogenitet af VK-penetration. De udnytter det faktum, at VK’s grundlægger, Pavel Durov, studerede på Saint Petersburg State University (SPbSU). Ved at bruge data om antallet af SPbSU-studerende fra hver russisk by i Durovs kohorte (dvs. dem, der blev født omkring samme tid som Durov) som et instrument for VK-penetration, argumenterer forfatterne for, at de kan isolere den eksogene variation i VK-penetration, der ikke er relateret til andre faktorer, der kan påvirke protestdeltagelse Fund: Højere VK-penetration i en by førte til en stigning i sandsynligheden for protester og antallet af protestdeltagere i den by efter det russiske parlamentsvalg i 2011. Resultaterne tyder også på, at VK-penetration havde en negativ effekt på folks villighed til at deltage i protester, målt ved meningsmålinger før protesterne”Tærskel-effekt” af VK på protester, hvor effekten af VK-penetration på protestdeltagelse kun observeres, når VK-penetrationen overstiger et vist niveau.Finder at VK’s effekt på protester er stærkere i større byer, hvilket tyder på, at sociale medier spiller en rolle i at lette koordinering og mobilisering af store grupper af mennesker.Konkluderer, at effekten af VK på protestdeltagelse sandsynligvis skyldes den rolle, som sociale medier spiller i at reducere omkostningerne ved kollektiv handling ved at give information, lette koordinering og mobilisere folk til at deltage i protester.

Question 52

Wolfsfeld et al. (2013) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 52

Forskningsspørgsmål: Hvad er rollen af sociale medier i det arabiske forår? Metode: Undersøger forholdet mellem sociale mediers udbredelse og omfanget af protester i forskellige arabiske lande under det arabiske forår. Data fra en række kilder, herunder Wikipedia, Google Trends og Freedom House, til at måle sociale mediers udbredelse, protestintensitet og andre relevante politiske og økonomiske indikatorer. Analyserer disse data for at afgøre, om der er en sammenhæng mellem sociale mediers udbredelse og omfanget af protester, samtidig med at de tager højde for andre faktorer, der kan påvirke protestmobilitet.Fund: Ikke signifikant sammenhæng mellem sociale mediers udbredelse og omfanget af protester i de arabiske lande under det arabiske forår.Finder derimod en sammenhæng mellem politiske variabler, såsom regimetype, internetcensur og tilstedeværelsen af undertrykkende sikkerhedsstyrker, og omfanget af protester. Forfatterne argumenterer for, at politisk kontekst er afgørende for at forstå effekten af sociale medier på kollektiv handling. Sociale medier kan spille en rolle i at sprede information og mobilisere folk, men de er ikke den primære drivkraft bag protester. I stedet afhænger succesen af protestbevægelser i høj grad af den politiske kontekst, hvori de opstår.

Question 53

Gonzalez-Bailon et al. (2011) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 53

Forskningsspørgsmål: Hvordan foregår rekruttering til protester gennem et online netværk? Metode: Analyserer data fra Twitter relateret til 15-M bevægelsen i Spanien, en protestbevægelse, der opstod i 2011 som reaktion på den økonomiske krise. Undersøger, hvordan information om protesterne spredte sig gennem Twitter-netværket, og hvordan denne informationsspredning var forbundet med folks beslutning om at deltage i protesterne. For at gøre dette bruger de en kombination af netværksanalyse og statistiske modeller til at spore informationsspredning og identificere faktorer, der forudsiger protestdeltagelse. Fund: Sociale netværkssider spiller en vigtig rolle i at sprede information om protester og mobilisere folk til at deltage. Studiet finder, at folk, der var mere udsatte for information om protesterne på Twitter, var mere tilbøjelige til at deltage i protesterne. Folk, der er mere aktive på sociale medier, er mere tilbøjelige til at deltage i protester. Positiv sammenhæng mellem antallet af tweets, som en bruger sendte om protesterne, og sandsynligheden for, at de deltog i protesterne.Forskningen afslører også betydningen af “rekrutteringsudbrud” - perioder med intens aktivitet på sociale medier, hvor folk hurtigt mobiliseres til at deltage i protester. Disse udbrud, der lettes af den hastighed, hvormed information flyder online, giver empirisk dokumentation for det, som forskere i sociale bevægelser har kaldt “kollektiv begejstring”.

Question 54

Larson et al. (2019) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 54

Forskningsspørgsmål: Hvordan påvirker strukturen af sociale netværk individers deltagelse i protester? Undersøger hypotesen om, at individer, der er tættere forbundet med andre demonstranter i et socialt netværk, har større sandsynlighed for selv at deltage i en protest. Metode: Analyserer data fra 130 millioner Twitter-brugere for at undersøge sammenhængen mellem strukturen af ​​deres sociale netværk og deres sandsynlighed for at deltage i en protest i Paris. Bruger datasæt bestående af 764 personer, hvis geolocation bekræftede deres deltagelse i protesten. Yderligere blev en kontrolgruppe på 764 personer, der tweetede om Charlie Hebdo på samme måde som demonstranterne, men som befandt sig et andet sted i Paris under protesten, inkluderet i analysen for at muliggøre kontrollerede sammenligninger.Konstruerer to separate netværk baseret på Twitter-data: (1) Et netværk bestående af protestgruppen og deres direkte forbindelser (følgere og dem de følger) samt forbindelser mellem disse; (2) Et tilsvarende netværk for kontrolgruppen. Ved at sammenligne disse to netværk undersøgte de, om der var signifikante forskelle i netværksstrukturen mellem demonstranter og ikke-demonstranter Fund: Signifikante forskelle i strukturen af de sociale netværk for demonstranter og ikke-demonstranter. Tættere forbindelse mellem demonstranter: Demonstranterne i protestgruppen havde en signifikant højere andel af både direkte forbindelser og forbindelser af forbindelser, der også var demonstranter, sammenlignet med kontrolgruppen. Tyder på, at demonstranter er tættere forbundet med hinanden i sociale netværk end ikke-demonstranter, der deler lignende interesser. Styrken af forbindelser: Demonstranter havde en højere grad af gensidighed i deres Twitter-netværk sammenlignet med kontrolgruppen, hvilket tyder på stærkere sociale bånd mellem demonstranter. Fundene understøtter hypotesen om, at strukturen af sociale netværk spiller en rolle for individers tilbøjelighed til at deltage i protester. Personer, der er tættere forbundet med andre demonstranter i et socialt netværk, er mere tilbøjelige til selv at deltage i en protest

Question 55

Beskriv kort på baggrund af Altay et al (2023) hvad vi kan sige om 1) misinformation som koncept, 2) forekomsten, samt 3) hvor stort et problem det er

Answer 55

Misinformation som koncept: følge Altay et al. (2023) er “misinformation” et paraplybegreb, der omfatter alle typer falsk eller vildledende information, uanset den bagvedliggende hensigt. Med andre ord fokuserer definitionen udelukkende på informationens indhold og ikke på afsenderens motivation. Forekomsten af misinformation: Upålidelige nyheder - herunder falske, vildledende og hyperpartisan nyheder - udgør kun en beskeden del af folks samlede informationsdiæt. Størstedelen af onlineindhold består ikke af nyheder, men af underholdning og memes. De fleste personer deler ikke upålidelige nyheder, og der er en tendens til at opfatte falske nyheder som mindre plausible sammenlignet med sande nyheder. Misinformation som problem: Selvom misinformation eksisterer, argumenterer Altay et al. (2023) for, at problemets omfang er overdrevet. Misinformation har ofte den effekt, at den “prædiker til koret”. Folk udsættes primært for og accepterer information, som understøtter deres eksisterende holdninger.Altay (2023) fremhæver at der kan ske en overvurdering af misinformationens udbredelse og indflydelse på sociale medier, fordi forskere ofte fokuserer på sociale medier, da data er let tilgængelige, men misinformation er ikke begrænset til kun onlineplatforme. Sociale medier gør det bare nemt at observere og måle dem, og man kan overestimere deres størrelse.Konkluderer at misinformation primært er et symptom på dybereliggende sociopolitiske problemer frem for en hovedårsag til disse. I stedet for udelukkende at fokusere på at bekæmpe misinformation, bør vi også adressere de underliggende samfundsmæssige udfordringer.

Question 56

Beskriv de tre hypoteser i Osmundsen et al. (2021). Hvad er den primære motivaiton for at dele (falske) nyheder på Twitter?

Answer 56

Ignorance teorien: Folk deler falske nyheder, fordi de ikke er i stand til at skelne mellem sande og falske nyheder. De mangler enten den kognitive refleksionsevne eller motivationen til at gennemskue falsk information. Polariserings teorien: Partiskhed som primær drivkraft bag deling af falske nyheder. Folk deler falske nyheder, der støtter deres politiske overbevisning, og er mere tilbøjelige til at dele nyheder fra kilder, de opfatter som ideologisk på linje med dem selv Disruption teorien: Folk deler falske nyheder for at skabe forstyrrelse og underminere den sociale og politiske orden. Individer, der er utilfredse med status quo, kan bruge falske nyheder som et middel til at udtrykke deres utilfredshed og skabe kaos. Den primære motivation for at dele (falske) nyheder på Twitter: Osmundsen (2021) konkluderer, at den primære motivation bag deling af falske nyheder på Twitter er polarisering. Folk er drevet af et ønske om at støtte deres egen politiske side og miskreditere deres modstandere, selvom det indebærer at dele falsk information. Finder at størstedelen af delinger af falske nyheder kom fra personer, der følte stærk modvilje mod deres politiske modstandere. De var mere tilbøjelige til at dele indhold, der kunne bruges til at nedgøre disse modstandere, og viste dermed, at falske nyheder ofte bruges som et våben i den politiske kamp.

Question 57

Hvad sker der ifølge Aslett et al (2023), når vi beder folk ”do their own research”

Answer 57

Kan føre til øget tro på misinformation Online søgninger med det formål at verificere falske nyheder resulterer ofte i, at folk ender med at tro mere på dem. Dette paradoks kan delvist forklares med eksistensen af “data voids” - områder hvor søgemaskiner primært viser upålidelige kilder som bekræftelse på misinformation. Personer der bliver eksponeret for søgeresultater med lav kvalitet, har større sandsynlighed for at anse falske nyheder for at være sande. Især personer, der foretager simple søgninger ved at kopiere overskrifter eller webadresser, risikerer at havne i disse “data voids”.

Question 58

Hvilke to typer af tilgange af misinformations interventioner fremhæver Rasmussen et al? Og hvordan skulle de virke med henblik på at få folk til at dele mindre misinformation?

Answer 58

Nuanceringsinterventioner: Designet til at få folk til at tænke over nøjagtigheden af information, før de deler den. Nogle undersøgelser viser, at disse interventioner, hvor folk f.eks. bliver bedt om at vurdere nøjagtigheden af et par nyhedsoverskrifter, kan reducere deling af falske overskrifter på sociale medier. Imidlertid er effekten af disse interventioner ofte lille. Evneinterventioner: Har til formål at reducere deling af misinformation ved at give folk bedre kompetencer til at identificere misinformation og undgå at dele den. Går ud over blot at fokusere på nøjagtighed, ved at give konkrete værktøjer, praktiske råd eller psykologiske kompetencer til at håndtere misinformation. For eksempel kan en evneintervention give folk vejledning i, hvordan man identificerer falske nyhedswebsteder eller hvordan man vurderer troværdigheden af en kilde. Formålet med disse interventioner er at styrke folks følelse af kompetence til at navigere i et komplekst informationslandskab

Question 59

Aslett et al. (2023) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 59

Forskningsspørgsmål: Kan online søgninger, med det formål at verificere misinformation, faktisk øge troen på misinformation? Forskningsdesign/metode: Fem eksperimenter, hvoraf fire er spørgeskemaundersøgelser, og én kombination af spørgeskema- og digital tracedata indsamlet via en browserudvidelse. Deltagerne blev bedt om at vurdere troværdigheden af nyhedsartikler, og treatmentgruppen blev bedt om at søge online for at hjælpe med denne vurdering. Fund: Online søgninger, for at vurdere misinformation, øger sandsynligheden for at tro på den. Denne effekt er stærkest hos personer, hvis søgninger giver resultater af lavere kvalitet.Resultaterne tyder på, at folk der søger online for at vurdere misinformation, risikerer at støde på ‘datavoids’, hvor der findes bekræftende beviser fra upålidelige kilder.Søgning online for at vurdere nyheder øger troen på sande nyheder fra upålidelige kilder, men der er ikke klare beviser for, at det øger troen på sande nyheder fra pålidelige kilder.

Question 60

Rasmussen (forthcoming) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 60

Forskningsspørgsmål: Kan korte informationsvideoer fra sundhedsmyndighederne reducere deling af misinformation om COVID-19 og øge folks følelse af self-efficacy? Forskningsdesign/metode: To spørgeskemaundersøgelser med et dansk nationalt repræsentativt udsnit. Deltagerne blev tilfældigt tildelt en kontrolgruppe eller en af tre interventionsgrupper: en kort (15 sekunder) video, en lang (3 minutter) video, eller et “accuracy nudge”. Derefter blev deltagerne bedt om at vurdere sandsynligheden for at dele forskellige overskrifter om COVID-19. I den anden undersøgelse blev effekten af interventionerne på self-efficacy, response efficacy og trusselvurdering målt. Fund Den lange video reducerede deling af falske overskrifter signifikant, mens de andre interventioner ikke havde en signifikant effekt. Alle tre interventioner øgede signifikant deltagernes evne til at skelne mellem falske og sande overskrifter. Den lange video øgede signifikant følelsen af ​​self-efficacy og response efficacy, mens den korte video og accuracy nudge ikke havde en signifikant effekt.

Question 61

Osmundsen et al. (2021) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 61

Forskningsspørgsmål: Hvad er de primære psykologiske motivationer bag deling af politisk fake news på Twitter? Forskningsdesign/metode: Spørgeskemaundersøgelse med amerikanske Twitter-brugere. Indsamlede data om deltagernes deling af nyhedsartikler på Twitter samt information om deres politiske holdninger, kognitive færdigheder, digitale medieviden og andre relevante faktorer Fund: Ingen støtte til teorier om, at deling af fake news hovedsageligt skyldes uvidenhed, manglende kognitive færdigheder eller lav digital medieviden. Konkluderer, at ønsket om at fremme ens politiske overbevisning er en stærkere motivationsfaktor end andre potentielle forklaringer.

Question 62

Hvilke 6 “misconceptions” peger Altay et al. (2023) på? Hvad indebærer de hver især?

Answer 62

1. Misinformation er kun et socialt medie problem Forskere fokuserer på sociale medier, fordi det er metodisk praktisk, men misinformation er ikke kun et problem på sociale medier. Misinformation eksisterede længe før internettet. 2. Internettet er fyldt med misinformation: Nyheder udgør kun en lille del af onlineindhold. At fokusere udelukkende på misinformation giver et ufuldstændigt billede af online-informationsøkosystemet. 3. Falske oplysninger spredes hurtigere end sandheden: Hvordan (mis)information defineres, påvirker resultaterne af studier og deres praktiske implikationer. Altay understreger betydningen af ​​klare definitioner af misinformation og opfordrer til nuancering af kategorier som “falske” versus “ægte” nyheder. 4. Folk tror på alt, de ser på internettet: Interaktion med misinformation, som f.eks. delinger eller likes, bør ikke forveksles med troværdighed. Folk interagerer med misinformation af forskellige årsager, f.eks. for at socialisere, udtrykke skepsis, eller for sjov. 5. Mange mennesker er misinformerede: Spørgeskemaundersøgelser overvurderer folks misforståelser og misforståede overbevisninger. Skyldes ofte dårlige spørgeskema metoder, f.eks. mangel på “Ved ikke”-muligheder og formuleringer, der tilskynder til gætteri. 6. Misinformation har en stærk indflydelse på folks adfærd: Mennesker er mere tilbøjelige til at være uinformerede end misinformerede. Folk forbruger primært misinformation, de er disponerede for at acceptere, men accept bør ikke forveksles med holdnings- eller adfærdsændring.

Question 63

Andresen (2022) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 63

Forskningsspørgsmål Hvordan oplever danske borgere had på sociale medier?Hvilke platforme opleves som særligt hadefulde?Hvilke grupper er mest udsatte for had på sociale medier?Hvordan reagerer borgere på oplevelser med had på sociale medier? Forskningsdesign/metode:Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse - Repræsentativt udsnit af 300.000 personer fra den voksne danske befolkning Fund Had på sociale medier udbredt i alle demografiske grupper, ikke kun i afgrænsede segmenter.Had opstår primært i forbindelse med kommentarer og indlæg om politik.Den almindelige bruger af sociale medier er oftere vidne til had end direkte udsat for det.Had opleves negativt og skaber lyst til at trække sig fra debatter, også når man “blot” er vidne til det.Borgere reagerer sjældent aktivt på had, selv på omkostningsfrie måder som anmeldelse.Facebook er den platform, hvor flest danskere oplever had.Unge, venstreorienterede og mænd oplever i højere grad at blive personligt ramt af had, men det overordnede mønster er, at hadet rammer alle grupper.Undersøgelsen definerer ikke “had” for deltagerne, så det er deres egne oplevelser af, hvad der er hadefuldt, som kommer til udtryk i besvarelserne.

Question 64

Bor & Petersen (2021) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 64

Forskningsspørgsmål Undersøger “mismatch”-hypotesen, der hævder, at online miljøer fremmer fjendtlighed i politiske diskussioner pga. forskelle fra offline kommunikation.Er online diskussioner mere fjendtlige end offline diskussioner, eller skyldes det andre faktorer som selv-selektion og opfattelse? Forskningsdesign/metode: Otte studier med varierende design, herunder: Online spørgeskemaundersøgelser i USA og Danmark (Studier 1-4, 8)Vignet-eksperiment (Studie 5)Eksperimenter med online beskeder (Studier 6-7)Måler selvrapporteret fjendtlighed i online og offline diskussioner, og undersøger effekten af individuelle forskelle som status-drevet risikoadfærd (SDRT).Fund Støtter ikke “mismatch”-hypotesen.Folk opfører sig ikke mere fjendtligt online end offline.Fjendtlige personer vælger ikke specifikt at deltage i online diskussioner frem for offline.Folk opfatter ikke online beskeder som mere fjendtlige end offline beskeder.

Question 65

Hebbelstrup Rye Rasmussen (2023) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 65

Forskningsspørgsmål:Hvordan påvirker offline politiske begivenheder niveauet af online fjendtlighed på sociale medier? Undersøger dynamikken mellem online fjendtlighed og homogenitet i brugernes netværk. Forskningsdesign/metode: Longitudinal analyse af Twitter-data fra et panel af amerikanske brugere Bruger fixed-effects modeller og Random Intercept Cross-Lagged Panel Models (RI-CLPM) for at undersøge kausale sammenhænge. Måler online fjendtlighed ved hjælp af en word-embedding tilgang, der analyserer sprogbrug i tweets. Data dækker perioden før og efter to politiske begivenheder: Angrebet på den amerikanske kongres (6. januar 2021) og drabet på George Floyd (25. maj 2020).Fund: Offline politiske begivenheder fører til en markant stigning i online fjendtlighed, der varer flere dage.Effekten er stærkere for brugere, der i forvejen udviser højere niveauer af fjendtlighed.Der er et positiv feedback-loop mellem online fjendtlighed og homogenitet i brugernes netværk.

Question 66

Rasmussen (2023) “Adressing Online Political Hostility” - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 66

Forskningsspørgsmål: Hvordan kan man imødegå online politisk fjendtlighed? Dissertationen undersøger to strategier: Regulering og bruger-empowerment. Forskningsdesign/metode: Kvalitative interviews med personer, der har udvist online politisk fjendtlighed.Conjoint-eksperimenter indlejret i spørgeskemaundersøgelser i Danmark og USA for at undersøge holdninger til regulering af online politisk fjendtlighed.Spørgeskema-eksperimenter i Danmark for at evaluere effekten af interventioner, der skal styrke brugernes kompetencer til at håndtere online politisk fjendtlighed. Fund: Online politisk fjendtlighed er ofte drevet af politiske overbevisninger, frustrationer og holdninger, og kan ses som en form for bevidst politisk deltagelse. Bruger-empowerment, fx ved at klæde brugere bedre på til at identificere og håndtere online politisk fjendtlighed, kan være en effektiv strategi til at mindske problemet. Der er offentlig støtte til at regulere ekstrem online ytringsfrihed, men uenighed om grænsen for, hvad der er ekstremt.

Question 67

Hvad er hypoteserne I Bor & Petersen (2021)?

Answer 67

Bor & Petersen (2021) undersøger årsagerne til den udbredte opfattelse af, at online politiske diskussioner er mere fjendtlige end offline diskussioner. Forfatterne fokuserer især på “mismatch hypotesen”, som argumenterer for, at dette fænomen skyldes et misforhold mellem menneskets psykologi, der er tilpasset ansigt-til-ansigt interaktion, og de unikke karakteristika ved online kommunikation Ændringshypotesen: Online-miljøets anonymitet og hurtige, tekstbaserede kommunikation fører til kortvarige psykologiske ændringer, der øger sandsynligheden for fjendtlig adfærd. For eksempel kan manglen på nonverbale signaler online mindske empati og dermed hæmme evnen til at regulere aggressive impulser.Udvælgelseshypotesen: Online-miljøer tiltrækker personer med aggressive træk, som er mere tilbøjelige til at deltage i og eskalere fjendtlige diskussionerOpfattelseshypotesen: Online kommunikation, på grund af manglende nonverbale signaler, kan føre til misforståelser og dermed en overdreven opfattelse af fjendtlighed hos modtageren, selvom afsenderens intention ikke var fjendtligKonnektivitets hypotesen (Alternativ forklaring): Online-miljøets offentlige og forbundne natur gør fjendtlighed mere synlig, da den når et bredere publikum og bevares længere end offline. Primært personer med bestemte personlighedstræk, f.eks. status-drevet risikovillighed, som deltager i, og er ansvarlige for online fjendtlighed. Konklusion: Begrænset støtte til mismatch hypotesen. Resultater tyder på, at individuelle aggressionstræk er en stærkere prædiktor for politisk fjendtlighed, end online-miljøet i sig selv.

Question 68

Hvornår skal vi forvente at folk er fjendtlige ifølge Hebbelstrup Rye Rasmussen et al. (2023)

Answer 68

Når der opstår splittende offline begivenheder - Kan være alt fra politiske valg til voldelige hændelser, der har en klar forbindelse til politik. Nævner specifikt mordet på George Floyd og angrebet på Kongressen i USA som eksempler på sådanne begivenheder. Disse begivenheder skaber en forstærket aktivitet på sociale medier, hvor folk med stærke holdninger er mere tilbøjelige til at deltage i debatter og dele deres meninger. Indikerer, at især personer i polariserede og fjendtlige netværk er mere tilbøjelige til at udvise fjendtlighed i kølvandet på disse begivenheder. Skyldes at sådanne netværk ofte fungerer som ekkokamre, hvor meninger forstærkes, og anderledes synspunkter sjældent bliver hørt.

Question 69

Hvorfor er folk fjendtlige på sociale medier ifølge Rasmussen (2023)?

Answer 69

Fjendtlighed i politiske diskussioner på sociale medier er en bevidst politisk handling Mange studier fokuserer på ikke-politiske forklaringer, såsom personlighedstræk eller sociale mediers affordanser, men Rasmussen argumenterer for, at disse forklaringer overser den politiske betydning, folk tillægger deres egen adfærd.Rasmussen (2023) fremhæver polarisering og politiske frustrationer som centrale drivkræfter bag online fjendtlighed. Personer, der er aktive på sociale medier, har en tendens til at være mere politisk ekstreme og polariserede, hvilket kan føre til øget fjendtlighed.Derudover er deling af hadefuld tale og misinformation mere udbredt i forbindelse med politiske konflikter i den virkelige verden, såsom valg eller protester. Dette indikerer, at politik spiller en central rolle i online fjendtlighed, og at fokus bør flyttes fra at se fjendtlighed som apolitisk adfærd til at forstå den som en form for politisk aktivisme.

Question 70

Kozyreva et al. (2023) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 70

Forskningsspørgsmål: Hvilke faktorer påvirker folks villighed til at fjerne falsk og misvisende indhold på sociale medier og til at straffe konti, der spreder det? Forskningsdesign/metode: Conjoint survey experiment med 2.564 respondenter fra USA. Respondenterne blev præsenteret for hypotetiske scenarier om misinformation inden for politik, sundhed, historie og miljø. De skulle derefter træffe beslutninger om fjernelse af opslag og sanktioner mod konti baseret på forskellige faktorer som emne, falskhedsniveau, skadevirkninger, gentagelsesmønster, kontoens partitilhørsforhold og antal følgere. Fund: Respondenter var mere tilbøjelige til at fjerne opslag med misinformation om Holocaust-benægtelse, valgbenægtelse og antivaccination end opslag med misinformation om klimaændringer.Respondenter foretrak generelt at udstede advarsler frem for at suspendere konti.Demokrater var mere tilbøjelige end Republikanere til at fjerne opslag med misinformation og suspendere konti, der spreder det.De tre vigtigste faktorer, der påvirkede folks beslutninger om fjernelse af indhold, var misinformationsemne, skadevirkninger og gentagelsesmønster. Jo mere skadelige konsekvenserne af misinformation var, desto mere sandsynligt var det, at respondenter ville handle.Respondenter fokuserede mere på faktorer relateret til selve forseelsen (f.eks. misinformationsemne, skadevirkninger og gentagelsesmønster) end på kontoens karakteristika (f.eks. partitilhørsforhold og antal følgere).

Question 71

Rasmussen (2023) “When Do the Public Support Hate Speech Restrictions?” - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 71

Forskningsspørgsmål: Hvad former almindelige borgeres støtte til restriktioner af hadefuld tale online? Er det drevet af alvorsgraden af hadet eller af hvem talen er rettet mod? Forskningsdesign/metode: To conjoint eksperimenter med 1.518 respondenter fra USA og 1.535 respondenter fra Danmark. Deltagerne blev præsenteret for konstruerede eksempler på hadefuld tale, der varierede i alvorsgrad og målgruppe, og blev derefter bedt om at vurdere, om de mente, det skulle være lovligt eller ulovligt at skrive sådanne udsagn. Fund: Både danskere og amerikanere støtter primært regulering af hadefuld tale, når alvorsgraden er høj, uanset hvem målet er.Der er mindre, men asymmetriske effekter af målgruppeegenskaber på tværs af partier. Venstrefløjsvælgere er mere villige til at begrænse hadefuld tale mod minoriteter, mens højrefløjsvælgere primært fokuserer på alvorsgraden af ​​hadet.Ingen beviser for, at partifolk er mindre restriktive over for had rettet mod politiske modstandere.Abstrakte spørgsmål, der blander alvorsgraden af hadefuld tale med hvem den er rettet mod, kan føre til misvisende konklusioner om offentlighedens støtte til regulering af hadefuld tale.

Question 72

Matias (2019) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 72

Forskningsspørgsmål: Kan information om sociale normer påvirke nytilkomnes valg om at deltage i online videnskabelige diskussioner og hvordan de opfører sig? Forskningsdesign/metode: Felteksperiment udført på Reddit-forummet r/science med 13 millioner abonnenter. Over 30 dage blev 2.190 diskussioner om videnskabelige artikler tilfældigt tildelt enten en interventionsgruppe eller en kontrolgruppe. Interventionsgruppen fik vist en besked med fællesskabets regler øverst i diskussionen, mens kontrolgruppen ikke fik vist nogen besked. Fund: At vise reglerne for nye brugere i diskussionsfora for videnskab fik dem til at overholde reglerne oftere.At vise reglerne øgede også deltagelsesraten for nye brugere i diskussionen med 70%.Fordi flere nye brugere deltog, var der også en stigning i antallet af kommentarer, der blev fjernet af moderatorer.

Question 73

King, Pan, & Roberts (2013) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund

Answer 73

Forskningsspørgsmål: Hvilken type indhold censureres af den kinesiske regering på sociale medier, og hvad er formålet med denne censur? Forskningsdesign/metode: Undersøgelse af censur i kinesiske sociale medier ved at analysere et stort datasæt af blogindlæg indsamlet over en periode på seks måneder. Forfatterne anvendte en stratificeret tilfældig stikprøvemetode til at indsamle indlæg om 85 forskellige emner med varierende grad af politisk følsomhed.De anvendte derefter en kombination af manuelle og automatiserede metoder til at identificere censurerede indlæg og analysere indholdet af både censurerede og ikke-censurerede indlæg. Fund: Den kinesiske regering censurerer primært indhold, der har potentiale til at føre til kollektiv handling, såsom protester og demonstrationer.Indhold, der kritiserer regeringen, men ikke opfordrer til kollektiv handling, censureres i mindre grad.Censur er særlig intens under perioder med øget online-aktivitet omkring et bestemt emne (“volume bursts”).Undersøgelsen fandt ingen beviser for, at den kinesiske regering systematisk censurerer indhold, der støtter dens politikker.Forfatterne argumenterer for, at den kinesiske regerings censurstrategi har til formål at opretholde stabilitet og forhindre kollektiv handling, der kan udfordre dens autoritet.

Question 74

Hvilken type eksperiment benytter Rasmussen og Kozyreva et al. Hvad er lighederne og forskellene i deres designs og hvad fortæller de om folks holdninger til moderation af online indhold?

Answer 74

Ligheder Conjoint-eksperimenter: Deltagerne præsenteres for forskellige scenarier, hvor forskellige faktorer varieres, og de skal derefter tage stilling til, om de støtter en given handling (f.eks. fjernelse af indhold eller suspendering af en konto). Fokus på skadesgrad: Begge studier finder, at skadesgraden af det delte indhold er en af de vigtigste faktorer for folks holdninger til moderering. Jo mere skadeligt indholdet vurderes at være, jo mere tilbøjelige er folk til at støtte modereringForskelle Fokus: Rasmussen (2023) fokuserer specifikt på hadefuld tale, mens Kozyreva et al. (2023) undersøger folks holdninger til moderering af misinformation.Geografisk fokus: Rasmussens studie (2023) indsamler data i både Danmark og USA for at sammenligne holdninger på tværs af lande med forskellige grader af politisk polarisering og lovgivning om hadefuld tale. Kozyreva et al. (2023) fokuserer derimod udelukkende på respondenter fra USA.Yderligere faktorer: Udover skadesgraden undersøger Kozyreva et al. (2023) også effekten af andre faktorer, såsom om den der deler misinformationen har gjort det gentagne gange, emnet for misinformationen, og karakteristika ved den konto, der deler misinformationen.Brugerens karakteristika: Kozyreva et al. (2023) finder, at karakteristika ved brugeren, der deler misinformation, har lille eller ingen effekt på folks beslutninger om moderering.

Question 75

Hvad argumenterer King (2013) for og hvordan står det i kontrast til den eksisterende litteratur?

Answer 75

Kollektiv handling, ikke kritik af staten, er målet for censur i Kina Argumenterer for, at formålet med censur af sociale medier i Kina ikke er at undertrykke kritik af staten eller det kommunistiske parti, men derimod at forhindre kollektiv handling ved at begrænse spredningen af information, der kan føre til sådanPåstand står i kontrast til eksisterende litteratur, der ofte konkluderer, at kinesisk censur primært har til formål at kvæle kritik af regimet King viser, at opslag med negativ eller endda hadefuld kritik af staten, dens ledere og politikker ikke er mere tilbøjelige til at blive censureret end andre opslag. Derimod viser de, at censur primært er rettet mod opslag, der repræsenterer, forstærker eller tilskynder til social mobilisering, uanset indholdets art.

Question 76

Hvad er manipulationen/treatment i Matias’ eksperiment?

Answer 76

I Matias’ (2019) feltstudie omhandlende online-adfærd på platformen Reddit var manipulationen en “sticky comment” der viste fællesskabsregler øverst i et diskussionsforum. Interventionen, der er afbilledet i Figur 1 i studiet, indeholdt: En velkomstbesked til deltagerne.En beskrivelse af uacceptabel adfærd.Information om konsekvenserne af regelbrud.En besked om at mange bakker op om reglerne.En indikation af at fællesskabet har kapacitet til at overvåge og håndhæve sine regler. Formålet med at gøre disse fællesskabsnormer synlige var at undersøge, om det ville: Øge nye brugeres overholdelse af reglerne.Øge antallet af nye brugere der deltager i diskussionerne.Matias (2019) fandt, at interventionen havde en positiv effekt på begge områder.

Question 77

Hvad er de fire spørgsmål Kaye stiller om regulering af hadtale?

Answer 77

Hvad er hadtale?Hvem skal regulere det? Hvem bestemmer?Burde der være en global standard og håndhævelse?Hvad skal man gøre ved Trump og andre offentlige embedsmænd, der bruger hadtale (hateful content)

Question 78

Hvad er Munger et al. (2021)’s argumenter for at starte et nyt tidsskrift?

Answer 78

Argumenterer for, at det nye tidsskrift “Journal of Quantitative Description: Digital Media” er nødvendigt for at skabe et sted til forskning i digitale medier fordi: For mange tidsskrifter: Antallet af akademiske tidsskrifter er steget støt, og denne stigning er accelereret i de seneste år. Dette har ført til en situation, hvor forskere føler sig pressede til at publicere i eksisterende tidsskrifter, selvom deres forskning måske passer bedre andetsteds.Behov for kvantitativ beskrivelse: Der er et stigende behov for kvantitativ beskrivelse af digitale medier, især da området udvikler sig hurtigt. Traditionelle tidsskrifter fokuserer ofte på kausale sammenhænge, men Munger et al. hævder, at kvantitativ beskrivelse er lige så værdifuld til at forstå digitale medier.Digitale mediers væsentlighed: Digitale medier er simpelthen for vigtige til at blive ignoreret, og de fortjener at blive studeret på deres egne præmisser. Munger (2021) at et nyt tidsskrift kan bidrage til at legitimere og fremme forskning i digitale medier. Det nye tidsskrift skal være et sted, hvor forskere kan publicere kvantitative beskrivelser af digitale medier uden at skulle tvinge deres arbejde ind i en kausal ramme.

Question 79

På baggrund af Asbury et al. (2021), Guinaudeu et al (2022) og Ventura et al. (2021): Hvilke platforme og forskningsdesigns bliver brugt?

Answer 79

Asbury et al. (2021) undersøger effekten af at streame chat med brugerkommentarer, på opfattelsen af politiske debatter. De bruger et digitalt felteksperiment med tre betingelser: Kontrolgruppe, der ser debatten på ABC News’ hjemmeside uden streamingchat.”Ekspert”-gruppe, der ser debatten på FiveThirtyEight med kommentarspor fra politiske analytikere.”Social”-gruppe, der ser debatten på ABC News’ Facebook-side med kommentarspor fra Facebook-brugere. Ventura et al. (2021) fokuserer på “connective effervescence” i streamingchat under politiske debatter, specifikt dem, der fandt sted på Facebook-siderne for Fox News, NBC News og ABC News under det amerikanske præsidentvalg i 2020. Studiet benytter sig af kvantitativ beskrivelse af kommentarer indsamlet fra disse sider og analyserer blandt andet længden af kommentarer, hyppigheden af omtale af specifikke kandidater og graden af “toksicitet” i sprogbruget. Guinaudeau et al. (2022) analyserer TikTok som platform for politisk kommunikation. De sammenligner TikTok med YouTube for at belyse forskelle i brugeradfærd og indholdsproduktion. Studiet baserer sig på et stort datasæt bestående af 1.998.642 TikToks fra 11.546 konti samt et tilsvarende datasæt fra YouTube.

Question 80

På baggrund af Asbury et al. (2021), Guinaudeu et al (2022) og Ventura et al. (2021): Hvilke teorier (hvis nogen) bliver testet? Hvad er resultaterne?

Answer 80

Asbury et al. (2021) tester teorien om “Mix of Attributes” (Eveland, 2003) i forhold til streamingchats indflydelse på opfattelsen af politiske debatter. De identificerer fire nøgleattributter: Hyppighed: Høj volumen af kommentarer kan føre til distraktion og informationsoverload. Resultaterne viser, at respondenter, der blev bedt om at se debatten på Facebook, oplevede debatten som mindre informativ, mindre underholdende og mindre engagerende sammenlignet med kontrolgruppen.Toksicitet: Ekstrem negativitet i kommentarerne kan påvirke den overordnede oplevelse. Analysen af Facebook-kommentarerne viste en høj grad af toksicitet, og respondenter i “Social”-gruppen havde mere negative oplevelser med debatten end kontrolgruppen.Indhold: Diskussionsemner i chatten kan fungere som “primes”, der påvirker, hvad der opfattes som vigtigt. Undersøgelsen viste, at kandidater, der blev udsat for mange negative kommentarer, fik lavere ratings fra respondenter i “Social”-gruppen.Kontekst: Beskueren kender ikke sammensætningen af kommentatorer og kan drage misvisende konklusioner om den offentlige mening. Resultaterne indikerer, at respondenterne delvist baserede deres opfattelse af kandidaternes popularitet på kommentarerne. Kandidater med mange positive kommentarer blev vurderet til at klare sig bedre i meningsmålinger.56 Ventura et al. (2021) undersøger ikke specifikke teorier i samme grad men fokuserer på at beskrive “connective effervescence” i streamingchat under politiske debatter. Deres resultater viser, at: Længden af kommentarer er generelt korte, hvilket stemmer overens med “connective effervescence”-teorien.Der er forskelle i toksicitetsniveauet afhængigt af platform og omtalte kandidater. For eksempel er kommentarer, der nævner Trump, mere tilbøjelige til at være giftige på ABC og NBC sammenlignet med Fox News.89 Guinaudeau et al. (2022): Tre hypoteser, der skal belyse TikToks særlige karakteristika: H1: En højere andel af brugere på TikTok uploader videoer sammenlignet med YouTube. Denne hypotese understøttes af data, der viser, at 57% af brugerne på TikTok har uploadet mindst én video, mens det samme gør sig gældende for 32% af brugerne på YouTube.H2: Antallet af følgere på TikTok er en dårligere indikator for videovisninger sammenlignet med YouTube. Også denne hypotese bekræftes af data.H3: Der er større spredning i antallet af visninger for en enkelt brugers videoer på TikTok sammenlignet med YouTube. Data bekræfter denne hypotese.

Question 81

Robertson et al. (2023) - “Negativity drives online news consumption”

Answer 81

Undersøgelse om, hvordan negative ord i overskrifter påvirker antallet af klik på nyhedsartikler. Ved at bruge data fra Upworthy Research Archive, fandt forskerne, at overskrifter med en højere andel af negative ord havde en betydeligt højere klikrate.

Question 82

Matias (2019) - “Announcing the Upworthy Research Archive”

Answer 82

Annoncerer udgivelsen af Upworthy Research Archive, en stor database med A/B-tests af overskrifter fra Upworthy.com

Question 83

Hopkins et al. (2023) - “The Rise of and Demand for Identity-Oriented Media Coverage”

Answer 83

Undersøger forholdet mellem social identitet og medieindhold. Forfatterne fandt, at medieindhold, der nævner sociale identiteter, er steget i de senere år, og at dette indhold er forbundet med højere niveauer af engagement på sociale medier

Question 84

Matias et al. (2021) - “The Upworthy Research Archive, a time series of 32,487 experiments in U.S. media”

Answer 84

Artikel der beskriver Upworthy Research Archive, en database med mere end 32.000 A/B-tests udført af Upworthy.com. Beskriver datasættets struktur og giver eksempler på, hvordan det kan bruges til forskning

Question 85

Jay J Van Bavel et al. (2023) - “Social Media and Morality”

Answer 85

Undersøger forbindelsen mellem sociale medier og moralitet. Diskuterer, hvordan sociale medier via “attention economy” kan bruges til at sprede både positive og negative moralske budskaber.

Question 86

Barbera (2020) - “How to Use Social Media Data for Political Science Research”

Answer 86

Diskuterer fordele og ulemper ved at bruge sociale medier som datakilde til politologisk forskning og bruger protestbevægelser i Egypten og Bahrain i 2011 som et casestudie.

Question 87

Tucker et al. (2017) “From Liberation to Turmoil: Social Media and Democracy”

Answer 87

Undersøger, hvordan sociale medier har transformeret politiske landskaber, både i autoritære regimer og demokratier, og fremhæver både muligheder/positiver og udfordringer/negativer.

Question 88

Papacharissi (2004) - “Democracy online: civility, politeness, and the democratic potential of online political discussion groups”

Answer 88

Undersøger civility og politeness i online politiske diskussionsgrupper - Argumenterer for, at en skelnen mellem politeness og civility er vigtig for vurdering af i onlinediskurs.

Question 89

PEW (2022) “Social Media Seen as Mostly Good for Democracy Across Many Nations, But U.S. is a Major Outlier”

Answer 89

Undersøgelse om, hvordan folk opfatter sociale mediers indflydelse på demokrati. De fleste ser fordele, men USA er en undtagelse.

Question 90

Bakshy et al. (2015) - “Exposure to ideologically diverse news and opinion on Facebook”

Answer 90

Undersøger, i hvilken grad Facebook-brugere i USA udsættes for ideologisk forskelligartede nyheder og holdninger. Finder at både algoritmiske og sociale faktorer spiller en rolle i at præsentere ideologisk foreneligt indhold for brugerne.

Question 91

Hosseinmardi et al. (2021) - “Examining the consumption of radical content on YouTube”

Answer 91

Undersøger brugeradfærd og tendenser i forbruget af politisk indhold. Analyserer forbruget af radikalt indhold på YouTube, og om platformens algoritmer har indflydelse på dette.

Question 92

González-Bailón et al. (2023) - “Asymmetric ideological segregation in exposure to political news on Facebook”

Answer 92

“Funnel of engagement”: Undersøger ideologisk segregering i eksponering for politiske nyheder på Facebook. Der findes forskel mellem republikanere og demokrater. Ideologisk segregering er mere udbredt for indhold, der deles af sider og grupper, end for indhold, der deles af venner.

Question 93

Barberá (2020) - “Social Media, Echo Chambers, and Political Polarization”

Answer 93

Gennemgår litteraturen om sammenhængen mellem sociale medier og politisk polarisering.

Question 94

Guess (2021) - “(Almost) Everything in Moderation- New Evidence on Americans’ Online Media Diets”

Answer 94

Kigger på selective exposure, ifm. om amerikaneres online medievaner afviger fra hinanden. Finder overlap i midten, mellem vælgergruppernes forbrug af politiske nyheder online.

Question 95

Nyhan et al. (2023) - “Like-minded sources on Facebook are prevalent but not polarizing”

Answer 95

Eksperiment som mindsker eksponering af “like-minded” indhold. Finder at selvom Facebook-brugere ofte støder på holdninger, der ligner deres egne, har det ikke målbar effekt på politisk polarisering.

Question 96

Guess et al. (2023) - “How do social media feed algorithms affect attitudes and behavior in an election campaign?”

Answer 96

Undersøger eksperimentelt effekten af Facebooks algoritmebaserede nyhedsfeed. Finder at kronologisk feed reducerer eksponering for uciviliseret indhold, men ikke “affective” eller “issue” polarization.

Question 97

Guess et al. (2023) - “Reshares on social media amplify political news but do not detectably affect beliefs or opinions”

Answer 97

Undersøger effekten af eksponering for “reshared content”, ved at fjerne den for treatmentgruppe. Konkluderer at fjernelse mindsker kendskabet til valgkampagner, uden at påvirke holdninger.

Question 98

Allcott et al. (2020) - “The welfare effects of social media”

Answer 98

Undersøger individuel velvære, ifm. deaktivering af Facebook-konto. Betaler treatmentgruppe i USA, for at deaktivere Facebook i 4 uger. Deaktivering førte til forbedret subjektivt velvære og reduceret politisk polarisering, men effekten er lille.

Question 99

Kubin & Sikorski (2021) - “The role of (social) media in political polarization - a systematic review”

Answer 99

Systematisk gennemgang af 94 studier om (sociale) mediers rolle i politisk polarisering - Kategoriserer dem efter media contents, media exposure og media effects.

Question 100

Bail et al. (2018) - “Exposure to opposing views on social media can increase political polarization”

Answer 100

Bruger Twitterbots til at undersøge effekten af eksponering overfor modsatrettede politiske holdninger. Finder at eksponering for modsatrettede politiske synspunkter kan øge den politiske polarisering.

Question 101

Törnberg (2022) - “How digital media drive affective polarization through partisan sorting”

Answer 101

Argumenterer for, at digitale medier ikke nødvendigvis polariserer gennem selektiv eksponering overfor “like minded” holdninger, men via “sorting”; at fremme interaktion med ligesindede fra forskellige sociale sfærer der minder om en selv.

Question 102

Mutz (2002) - “Cross-cutting social networks, Testing democratic theory in practice”

Answer 102

Undersøger effekten af udsættelse for “dissonant views”, der forklarer rationalet bag politiske modstanderes holdninger. Finder at det ikke nødvendigvis direkte fører til højere tolerance, medmindre interaktionen er præget af en “civil” tilgang til konflikt.

Question 103

Santoro & Broockman (2022) - “The Promise and Pitfalls of Cross-Partisan Conversations for Reducing Affective Polarization, Evidence from Randomized Experiments”

Answer 103

Undersøger om samtaler på tværs af partiskel i USA kan reducere affektiv polarisering (Perfect Day eksperimentet) Finder effekt af perfect day scenarie ift. polarisering og følelse af respekt mellem modstandere - Men effekter er helt væk efter 3 måneder

Question 104

Bond et al. (2012) - “A 61-million-person experiment in social influence and political mobilization”

Answer 104

Eksperiment på Facebook. Undersøger effekt af at se venner stemme, på egen valgdeltagelsen. Finder at brugerne var mere tilbøjelige til at stemme, hvis de så, at deres venner havde stemt - Effekten kom især hvis beskeder var fra “nære venner”

Question 105

Robertson et al. (2023) - “Users choose to engage with more partisan news than they are exposed to on Google Search”

Answer 105

Undersøger om brugerne aktivt opsøger og interagerer mere med nyheder i Sammenligner nyhedskilder, der vises i Googles søgeresultater med dem, brugerne vælger at klikke på, for at se om brugere aktivt opsøger og interagerer mere med nyheder der stemmer overens med politisk holdning. Finder at stærke republikanere mere tilbøjelige til at følge overensstemmende nyhedskilder. Både stærke demokrater og republikanere mere interagerende med bekræftende nyheder.

Question 106

Theocharis & Lowe (2016) - “Does Facebook increase political participation? Evidence from a field experiment”

Answer 106

Eksperiment fra Grækenland, undersøger Facebooks indflydelse på politisk deltagelse. Treatmentgruppe betales til at oprette og bruge Facebook i 1 år. Facebook-brug havde negativ effekt på både online og offline politisk deltagelse blandt et udsnit af unge grækere.

Question 107

Zhuravskaya et al. (2020) “Political Effects of the Internet and Social Media”

Answer 107

Bred gennemgang af internettets og sociale mediers politiske effekter. To primære forskelle mellem nye og gamle medier var lave adgangsbarrierer og afhængighed af brugergeneret indhold. Omtaler effekter ift.: ProtesterXenofobiPolitikernes adfærdAutokratiske regimers strategi

Question 108

Jost et al. (2018) - “How social media facilitates political protest - Information, motivation, and social networks”

Answer 108

Undersøger hvordan sociale medier faciliterer protester. Viser hvordan tweets fra Occupy Wall Street-bevægelsen (OWS) afspejler sociale og psykologiske faktorer, der kan motivere folk til at deltage i protest. Konkluderer, at sociale medier kan spille en vigtig rolle i at lette politisk protest ved at give information om bevægelser, styrke social identifikation og mobilisere folk til handling.

Question 109

Wolfsfeld et al. (2013) - “Social Media and the Arab Spring: Politics Comes First”

Answer 109

Kigger på rollen af sociale medier ifm. det arabiske forår. Konkluderer at politik er vigtigere end sociale medier, og at sociale medier hovedsageligt fungerede som et værktøj for allerede eksisterende politiske kræfter. Argumenterer at politisk kontekst er afgørende for sociale mediers effekt på kollektiv handling - De kan spille en rolle i at sprede information og mobilisere folk, men de er ikke den primære drivkraft bag protester.

Question 110

Enikolopov & Petrova (2020) - “SOCIAL MEDIA AND PROTEST PARTICIPATION - EVIDENCE FROM RUSSIA”

Answer 110

Undersøger effekten af sociale medier (det russiske sociale medie VK) på protestdeltagelse i Rusland og finder, at VK-penetration i en by, førte til en stigning i protestdeltagelse.

Question 111

Gonzalez-Bailon et al. (2011) - “The Dynamics of Protest Recruitment through an Online Network”

Answer 111

Analyserer dynamikken i protestrekruttering gennem et online netværk ved at studere protester i Spanien i maj 2011. Finder, at folk, der var mere udsatte for information om protesterne på Twitter, var mere tilbøjelige til at deltage i protesterne.

Question 112

Larson et al. (2019) - “Social Networks and Protest Participation- Evidence from 130 Million Twitter Users”

Answer 112

Undersøger hypotesen om at individer, der er tættere forbundet med andre demonstranter i et socialt netværk, har større sandsynlighed for selv at deltage i en protest. Undersøger sociale medie netværk for demonstranter - Personer tættere forbundet med andre demonstranter i et socialt netværk, var mere tilbøjelige til selv at deltage i en protest

Question 113

Aslett et al. (2023) - “Online searches to evaluate misinformation can increase its perceived veracity”

Answer 113

Hvordan online søgninger efter information om misinformation kan føre til øget tillid til misinformation, især på grund af eksponering for upålidelige kilder i søgeresultater (data voids)

Question 114

Rasmussen (forthcoming) - “Public Health Communication Reduces COVID-19 Misinformation Sharing and Boosts Self-Efficacy”

Answer 114

Undersøger effektiviteten af forskellige sundhedskommunikationsstrategier fra de danske sundhedsmyndigheder til at reducere deling af misinformation om COVID-19 og øge folks følelse af self-efficacy. Lang video var eneste der øgede self-efficacy og response efficacy, men alle interventioner øgede deltagernes evne til at skelne mellem falske og sande overskrifter.

Question 115

Osmundsen et al. (2012) - “Partisan polarization is the primary psychological motivation behind political fake news sharing on Twitter”

Answer 115

Argumenterer for, at polarisering er den primære psykologiske motivation bag deling af falske nyheder om politik på Twitter, og altså ikke ignorance eller disruption teorien.

Question 116

Altay et al. (2023) - “Misinformation on misinformation - Conceptual and methodological challenges”

Answer 116

Fremhæver 6 konceptuelle og metodologiske udfordringer ved at studere misinformation. 1. Misinformation er kun et socialt medie problem 2. Internettet er fyldt med misinformation: 3. Falske oplysninger spredes hurtigere end sandheden: 4. Folk tror på alt, de ser på internettet: 5. Mange mennesker er misinformerede: 6. Misinformation har en stærk indflydelse på folks adfærd:

Question 117

Andresen, M.J. et al. (2022) - “Danskernes oplevelse af had på sociale medier.”

Answer 117

Undersøger danskernes oplevelser med had på sociale medier, herunder hyppigheden, platforme, emner, og reaktioner på had.

Question 118

Bor & Petersen (2021) - “The Psychology of Online Political Hostility - A Comprehensive, Cross-National Test of the Mismatch Hypothesis”

Answer 118

Argumenterer at online politiske diskussioner er mere fjendtlige end offline diskussioner, på grund af “mismatch hypotesen”. Mennesker er udviklet til at forstå face-to-face interaktioner, online miljø gør at vi mister vigtig kontekst i kommunikationen, og misforstår hinanden.

Question 119

Rasmussen (2023) “Addressing Online Political Hostility”

Answer 119

Argumenterer for at online politisk fjendtlighed er en form for bevidst politisk deltagelse og foreslår måder at adressere det på

Question 120

Hebbelstrup Rye Rasmussen, S. and Petersen, M.B. (2023) “The event-driven nature of online political hostility - How offline political events make online interactions more hostile”

Answer 120

Undersøger hvordan offline politiske begivenheder påvirker graden af fjendtlighed i online interaktioner. Offline politiske begivenheder fører til en markant stigning i online fjendtlighed, der varer flere dage.

Question 121

Rasmussen, J. (2023) “When Do the Public Support Hate Speech Restrictions? Symmetries and Asymmetries across Partisans in Denmark and the United States”

Answer 121

Undersøger offentlighedens støtte til begrænsninger af hadefuld tale i Danmark og USA. Finder at graden af støtte primært er drevet af udtalelsens grovhed, snarere end af hvem talen er rettet mod.

Question 122

Kozyreva, A. et al. (2023) “Resolving content moderation dilemmas between free speech and harmful misinformation”

Answer 122

Undersøger folks vilje til at fjerne falsk og vildledende indhold på sociale medier. Finder at respondenterne fokuserede mere på, i hvilket omfang indholdet kunne skade, fremfor opslagskontoens karakteristika.

Question 123

“King, G., Pan, J., & Roberts, M. E. (2013). “How censorship in China allows government criticism but silences collective expression”

Answer 123

Analyserer censur på kinesiske sociale medier. Finder, at mens kritik af regeringen ofte er tilladt, bliver indlæg, der har potentiale til at føre til kollektiv handling, censureret, uanset om de støtter eller kritiserer regeringen.

Question 124

Matias, J. Nathan. 2019. “Preventing harassment and increasing group participation through social norms in 2,190 online science discussions.”

Answer 124

Eksperiment på Reddit, der undersøger om man kan ændre brugeradfærd via påmindelse om fællesskabsreglerne. Ovenstående førte til øget overholdelse af reglerne blandt nye deltagere og en højere deltagelsesrate generelt.

Question 125

Guinaudeau (2022) “Fifteen Seconds of Fame: TikTok and the Supply Side of Social Video”

Answer 125

Undersøger, hvordan TikToks unikke funktioner som korte videoer og algoritmisk anbefaling, påvirker politisk kommunikation på platformen, sammenlignet med YouTube. Finder, sammenlignet med YouTube, at; Højere andel af TikTok brugere uploadede videoerAntallet af TikTok-følgere er dårligere indikator for videovisningerStørre spredning i antallet af visninger en enkelt brugers videoer

Question 126

Munger (2021) “Quantitative Description of Digital Media: A Modest Proposal to Disrupt Academic Publishing”

Answer 126

Introducerer “Journal of Quantitative Description: Digital Media”, et nyt tidsskrift dedikeret til kvantitativ beskrivelse af digitale medier

Question 127

Asbury-Kimmel et al. (2021) “The Effect of Streaming Chat on Perceptions of Political Debates”

Answer 127

Undersøger effekten af streamingchat på seernes opfattelse af politiske debatter, med fokus på hyppighed, toksicitet, indhold og kontekst af kommentarer.

Question 128

Ventura et al. (2021) “Connective Effervescence and Streaming Chat During Political Debates”

Answer 128

Analyserer kommentarer i streamingchats under politiske debatter på Facebook for at forstå, hvordan disse chats bidrager til “connective effervescence” og påvirker den politiske diskussion. Argumentere at deltagelse i streams er forskelligt fra at kommentere på en normal post, p.g.a “connective effervescence” og følelsen af at være en del af en midlertidigt crowd/gruppe.