10. Regulering, moderation og censur Flashcards
Kozyreva et al. (2023) - Forskningspørgsmål, Metode og Fund
Forskningsspørgsmål: Hvilke faktorer påvirker folks villighed til at fjerne falsk og misvisende indhold på sociale medier og til at straffe konti, der spreder det? Forskningsdesign/metode: Conjoint survey experiment med 2.564 respondenter fra USA. Respondenterne blev præsenteret for hypotetiske scenarier om misinformation inden for politik, sundhed, historie og miljø. De skulle derefter træffe beslutninger om fjernelse af opslag og sanktioner mod konti baseret på forskellige faktorer som emne, falskhedsniveau, skadevirkninger, gentagelsesmønster, kontoens partitilhørsforhold og antal følgere. Fund: Respondenter var mere tilbøjelige til at fjerne opslag med misinformation om Holocaust-benægtelse, valgbenægtelse og antivaccination end opslag med misinformation om klimaændringer.Respondenter foretrak generelt at udstede advarsler frem for at suspendere konti.Demokrater var mere tilbøjelige end Republikanere til at fjerne opslag med misinformation og suspendere konti, der spreder det.De tre vigtigste faktorer, der påvirkede folks beslutninger om fjernelse af indhold, var misinformationsemne, skadevirkninger og gentagelsesmønster. Jo mere skadelige konsekvenserne af misinformation var, desto mere sandsynligt var det, at respondenter ville handle.Respondenter fokuserede mere på faktorer relateret til selve forseelsen (f.eks. misinformationsemne, skadevirkninger og gentagelsesmønster) end på kontoens karakteristika (f.eks. partitilhørsforhold og antal følgere).
Rasmussen (2023) “When Do the Public Support Hate Speech Restrictions?” - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund
Forskningsspørgsmål: Hvad former almindelige borgeres støtte til restriktioner af hadefuld tale online? Er det drevet af alvorsgraden af hadet eller af hvem talen er rettet mod? Forskningsdesign/metode: To conjoint eksperimenter med 1.518 respondenter fra USA og 1.535 respondenter fra Danmark. Deltagerne blev præsenteret for konstruerede eksempler på hadefuld tale, der varierede i alvorsgrad og målgruppe, og blev derefter bedt om at vurdere, om de mente, det skulle være lovligt eller ulovligt at skrive sådanne udsagn. Fund: Både danskere og amerikanere støtter primært regulering af hadefuld tale, når alvorsgraden er høj, uanset hvem målet er.Der er mindre, men asymmetriske effekter af målgruppeegenskaber på tværs af partier. Venstrefløjsvælgere er mere villige til at begrænse hadefuld tale mod minoriteter, mens højrefløjsvælgere primært fokuserer på alvorsgraden af hadet.Ingen beviser for, at partifolk er mindre restriktive over for had rettet mod politiske modstandere.Abstrakte spørgsmål, der blander alvorsgraden af hadefuld tale med hvem den er rettet mod, kan føre til misvisende konklusioner om offentlighedens støtte til regulering af hadefuld tale.
Matias (2019) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund
Forskningsspørgsmål: Kan information om sociale normer påvirke nytilkomnes valg om at deltage i online videnskabelige diskussioner og hvordan de opfører sig? Forskningsdesign/metode: Felteksperiment udført på Reddit-forummet r/science med 13 millioner abonnenter. Over 30 dage blev 2.190 diskussioner om videnskabelige artikler tilfældigt tildelt enten en interventionsgruppe eller en kontrolgruppe. Interventionsgruppen fik vist en besked med fællesskabets regler øverst i diskussionen, mens kontrolgruppen ikke fik vist nogen besked. Fund: At vise reglerne for nye brugere i diskussionsfora for videnskab fik dem til at overholde reglerne oftere.At vise reglerne øgede også deltagelsesraten for nye brugere i diskussionen med 70%.Fordi flere nye brugere deltog, var der også en stigning i antallet af kommentarer, der blev fjernet af moderatorer.
King, Pan, & Roberts (2013) - Forskningsspørgsmål, Metode og Fund
Forskningsspørgsmål: Hvilken type indhold censureres af den kinesiske regering på sociale medier, og hvad er formålet med denne censur? Forskningsdesign/metode: Undersøgelse af censur i kinesiske sociale medier ved at analysere et stort datasæt af blogindlæg indsamlet over en periode på seks måneder. Forfatterne anvendte en stratificeret tilfældig stikprøvemetode til at indsamle indlæg om 85 forskellige emner med varierende grad af politisk følsomhed.De anvendte derefter en kombination af manuelle og automatiserede metoder til at identificere censurerede indlæg og analysere indholdet af både censurerede og ikke-censurerede indlæg. Fund: Den kinesiske regering censurerer primært indhold, der har potentiale til at føre til kollektiv handling, såsom protester og demonstrationer.Indhold, der kritiserer regeringen, men ikke opfordrer til kollektiv handling, censureres i mindre grad.Censur er særlig intens under perioder med øget online-aktivitet omkring et bestemt emne (“volume bursts”).Undersøgelsen fandt ingen beviser for, at den kinesiske regering systematisk censurerer indhold, der støtter dens politikker.Forfatterne argumenterer for, at den kinesiske regerings censurstrategi har til formål at opretholde stabilitet og forhindre kollektiv handling, der kan udfordre dens autoritet.
Hvilken type eksperiment benytter Rasmussen og Kozyreva et al. Hvad er lighederne og forskellene i deres designs og hvad fortæller de om folks holdninger til moderation af online indhold?
Ligheder Conjoint-eksperimenter: Deltagerne præsenteres for forskellige scenarier, hvor forskellige faktorer varieres, og de skal derefter tage stilling til, om de støtter en given handling (f.eks. fjernelse af indhold eller suspendering af en konto). Fokus på skadesgrad: Begge studier finder, at skadesgraden af det delte indhold er en af de vigtigste faktorer for folks holdninger til moderering. Jo mere skadeligt indholdet vurderes at være, jo mere tilbøjelige er folk til at støtte modereringForskelle Fokus: Rasmussen (2023) fokuserer specifikt på hadefuld tale, mens Kozyreva et al. (2023) undersøger folks holdninger til moderering af misinformation.Geografisk fokus: Rasmussens studie (2023) indsamler data i både Danmark og USA for at sammenligne holdninger på tværs af lande med forskellige grader af politisk polarisering og lovgivning om hadefuld tale. Kozyreva et al. (2023) fokuserer derimod udelukkende på respondenter fra USA.Yderligere faktorer: Udover skadesgraden undersøger Kozyreva et al. (2023) også effekten af andre faktorer, såsom om den der deler misinformationen har gjort det gentagne gange, emnet for misinformationen, og karakteristika ved den konto, der deler misinformationen.Brugerens karakteristika: Kozyreva et al. (2023) finder, at karakteristika ved brugeren, der deler misinformation, har lille eller ingen effekt på folks beslutninger om moderering.
Hvad argumenterer King (2013) for og hvordan står det i kontrast til den eksisterende litteratur?
Kollektiv handling, ikke kritik af staten, er målet for censur i Kina Argumenterer for, at formålet med censur af sociale medier i Kina ikke er at undertrykke kritik af staten eller det kommunistiske parti, men derimod at forhindre kollektiv handling ved at begrænse spredningen af information, der kan føre til sådanPåstand står i kontrast til eksisterende litteratur, der ofte konkluderer, at kinesisk censur primært har til formål at kvæle kritik af regimet King viser, at opslag med negativ eller endda hadefuld kritik af staten, dens ledere og politikker ikke er mere tilbøjelige til at blive censureret end andre opslag. Derimod viser de, at censur primært er rettet mod opslag, der repræsenterer, forstærker eller tilskynder til social mobilisering, uanset indholdets art.
Hvad er manipulationen/treatment i Matias’ eksperiment?
I Matias’ (2019) feltstudie omhandlende online-adfærd på platformen Reddit var manipulationen en “sticky comment” der viste fællesskabsregler øverst i et diskussionsforum. Interventionen, der er afbilledet i Figur 1 i studiet, indeholdt: En velkomstbesked til deltagerne.En beskrivelse af uacceptabel adfærd.Information om konsekvenserne af regelbrud.En besked om at mange bakker op om reglerne.En indikation af at fællesskabet har kapacitet til at overvåge og håndhæve sine regler. Formålet med at gøre disse fællesskabsnormer synlige var at undersøge, om det ville: Øge nye brugeres overholdelse af reglerne.Øge antallet af nye brugere der deltager i diskussionerne.Matias (2019) fandt, at interventionen havde en positiv effekt på begge områder.
Hvad er de fire spørgsmål Kaye stiller om regulering af hadtale?
Hvad er hadtale?Hvem skal regulere det? Hvem bestemmer?Burde der være en global standard og håndhævelse?Hvad skal man gøre ved Trump og andre offentlige embedsmænd, der bruger hadtale (hateful content)
